Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – som landsby

Februar 10, 2008

Inden byggeboomet på Østerbro,
var der masser af natur til ungerne. I denne artikel følger vi de privilegerede.
Dem var der mange af på Østerbro i 1880’erne. Embedsfolk og militærfolk
søgte mod Østerbro. Men dengang var det en landsby på 3.000 mennesker
med en masse mondæne villaer.
 

Dengang havde Østerbro kun
3.000 indbyggere. I slutningen af 1880’erne og i begyndelsen af 1890’erne
var der masser af idyl herude. 

Rosenvænget

Rosenvænget
var en hel lille verden for sig selv. Den var fornem og eksklusiv, en
idyl, hvortil der kun var fri adgang fra Rosenvængets Allé
gennem den røde låge. Herfra kunne man let komme ud på Strandpromenaden,
den nuværende Strandboulevard.
På alle andre sider var det lukket med låger, som kun beboere havde
nøgler til. Her var ingen Finsens Institut. Det hele var beregnet til
villaer.

Størstedelen af den grund,
hvor instituttet ligger, ejedes dengang af cirkusdirektør Hinné. 

Masser af dyreliv

Her var også et hel særegent
dyreliv. Ja, man fristes til at sige, her herskede skoven og skovens
dyr. Der fandtes ugler i haverne. Rovfugle holdt til her og der. Nattergale
var der i overflod, og var man heldig kunne man i den senere omtalte
Røverborg
se såvel grævling som mår.  

Badeliv

Rosenvænget stødte på søsiden
op til Strandpromenaden, hvis østside blev beskyllet af Øresund. Her
var et yndet badested. Det vidner de husrækker, der er opført, ikke
noget om.

Ved enden af Strandpromenaden,
hvor Lautrups Skibsbyggeri lå, var der en bom op ad Lille
Ejegod.
Det er omtrent der, hvor Classensgade
munder ud i Strandboulevarden.

Her skete det ofte, at en østenstorm
bevirkede oversvømmelser så Strandboulevarden stod under vand.  

Drengene fra kvarteret kunne
så tjene en ekstra skilling ved at befordre folk i trillebør, så
de kunne forblive tørskoede.

Der blev også badet fra
Bechs Badeanstalt
og fra Militærbadeanstalten.
Til sidstnævnte havde kun militærfolk og familie til disse adgang. 

Ved siden af badeanstalterne
holdt roklubberne til. Ja og her var der også adgang til en strandet
kæmpehval for 10 øre. Men hold da op, hvor den lugtede.  

Vandet, der blev badet i, var
ikke særlig rent. Kloakkerne løb ud her, og på den tid kneb det med
hygiejnen – også på Østerbro. For ikke at få hovedpine efter et
bad, var det en god ide, at tage sin hue (kasket) på, lige efter badet.  

Lipkesgade og Holsteinsgade

Lipkesgade
blev lige som Holsteinsgade,
opkaldt efter henholdsvis portrætmaleren Lipke
og livjægeren Holstein anset for at være de fineste
gader i kvarteret. 13 fag vinduer var ikke unormalt i gaderne. I Holsteinsgade
nr. 25 lå den rige jernstøber Rubows
store dejlige villahave, indrammet af et højt jerngitter. Senere blev
villaen overtaget af Guvernør, general Arendrup.

Ved siden af i Lipkesgade lå
i mange år en stor byggeplads. Arealet mellem nr. 25 og Hinrichsensgade
forblev også i lang tid ubebygget. Grunden blev senere beplantet med
kål. 

Ned mod sundet lå i lang tid
store åbne marker, med mange store jordbærgartnerier.  

Aggersborg sø

Også i Livjægergade
blev der snart bygget på vestsiden. Mod øst lå den store Unmack`ske
Tømmerplads.
Derefter endnu en åben mark, der gik ned til Aggersborg
sø,
der lå gemt bag høje træer.

Det var en god tumleplads om
vinteren for kvarterets børn. I søen lå en ret stor ø, med en smal
kanal, adskilt fra en sti mod øst, der løb langs Strandpromenadens
haver, som atter afgrænsedes fra Strandpromenaden af en stinkende å,
Rosenåen.
 

En gren af denne ”kloakå”
løb langs Rosenvængets sydligste haver. Maleren Niels
Skovgaards
så ofte ”besungende” villa samt maleren Thorvald
Læssøes.
Her på Livjægergades nordside boede også enkegrevinde
C. Schulin
og senere fabrikant Goldschmidt.
Jo, det var ikke hvem som helst, der havde fundet herud.

Den omtalte sø var også ideel
til skøjteløb. Den var opkaldt efter ejeren, vekselmager H.C. Aggersborg.
Han brugte stedet til sit sommerophold, ellers boede han om vinteren
ved Holmens Kanal.  

En ikke særlig velholdt bro
førte over til stien. Her var indgangen til Aggersborgs villa. Den
var bygget i 1840 og omgivet af rosenbede. Et sandt eventyr.

Fra øens modsatte side førte
en bro over til ”fastlandet”, hvor køkkenhave, stald, gartnerbolig
og drivhus lå.

I søen var der svaner, noget
som fru Heiberg, der boede lige i nærheden, havde sørget for.

Overleveringer fortalte, at
der i forums tid skulle have ligget et kloster på dette sted.

I 1895 døde Aggersborg, og
tre år efter var øerne solgt og udstykket. Resultatet blev grimme
gader og huse. 

Den nordligste villa i Classens
have, der mod syd stødte op til Aggersborgs køkkenhave, hvor gartner
Hansen residerede, var den afsides liggende Halkiers Villa, som
i begyndelsen af 80’erne blev købt af Langelinies
bygmester, Holger Hammerich.
I hans tid hed villaen Sølund.
Den forsvandt i 1898, ligeledes til fordel for høj bebyggelse.  

Røverborgen

Nær Aggerborgs villa lå det
før omtalte hus, kaldet Røverborgen, et henrivende lillebitte poetisk
hus. Det lå i Holsteinsgade nr. 27 og var hvis nok det allersidste
hus fra den gamle Classenske tid. Det lå på en slags glacis,
bygget af Christian den Fjerde, som hørende til fæstningen Wartow.
Huset havde oprindelig været bolig for den kongelige fiskemester, der
skulle holde opsyn med fiskedammene på Holbergs
tid. Siden var det en meget besøgt beværtning på grund af sin smukke
beliggenhed.

Mest kendt blev det dog efter
Livjægernes udfald fra Classens Have i 1807. Herfra blev der affyret
mange skud mod englænderne i 1807.  

Fru Cecillie Holst
født Hinrichsen boede her i mange år, ligesom det også var
her, ingeniør Busck, med en husleje på 300 kr. om året, havde sin
ungkarlelejlighed.

Senere stod huset ubeboet og
haven forfaldt efterhånden. Det blev da ejet af Gamle Fogh,
bogholderen i Suhrske Stiftelse. For drengen var det alle tiders
legeplads til røvere og soldater, særlig når man også fik nøglen
til huset.

I 1892 blev Røverborgen jævnet
med jorden.  

Kastelvejen

På strækningen ned mod
Kastelsvejen
lå der på den tid også marker, delvis henliggende
som byggegrunde, delvis udlagt som gartnerier. Dem var der mange af
på den tid på Østerbro. Så kom de store institutter for blinde og
døve i nærheden af Glascis’et.
Her var der også militær øvelsesplads. Og her kunne drengene more
sig på jernbaneanlæg, broer, hulrum og skyttegrave. 

Prinsen løb på skøjter

I dette terræn spillede drengene
meget bold, både fodbold og cricket. Disse sportsgrene blev også udøvet
i gaderne. Det var ikke altid man viste hensyn til færdslen og beboerne.
Det kunne godt ske, at en bold eller to gik tabt. Ruder gik dog også
til, og en enkelt gang gik det ud over en islandsk hest, der trak en
brødvogn.

Der blev også spillet Trænge,
som nærmest kan sammenlignes med håndbold. Den lange Holsteinsgade,
var perfekt til dette.

På Aggersborg Sø løb også
prins Christian, den senere konge på skøjter. Dengang var han kadet.
Og det skete da også, at Kong Christian den niende kiggede forbi.  

Kvarterene inden for voldene
var blevet overbefolket. Bygningerne derinde var efterhånden blevet
uegnede til beboelse. Østerbro tiltrak mange nye beboere, både militære
og civile embedsmænd.

Her fandt man både bedre og
billigere boliger. Men hvem boede her egentlig? Vi kigger på Lipkesgade
25. 

Hvem boede i Lipkesgade?

I stuen boede urtekræmmer
Petersen, kaldet Lam, fordi han var lidt skæv i den ene side,
samt værten murermester Rasmussen, kaldet Kra
– mor.
Han havde et helt kammer med fodtøj, som han måtte overtage
i byggehonorar. En af hans sønner havde Østerbros fineste forniklet
cykel., som han pudsede i gården hver lørdag foran hestestalden. Her
havde de i ejendommen boende officerer deres tjenesteheste opstaldede.

I gården gik en mængde høns.
De blev fodret med rugbrødsskorper. Og det skete ofte, at drengen havde
dyppet dem i brændevin. Så det var sjove høns man af og til fik at
se.

Her lå datidens W.C. på godt
gammeldags Lokummer. Alle havde et privat lokumshus,
når der skulle besørges i mørket.  

På 1. sal boede auditør
Jacabæus
og familien Pontoppidan. En farbror boede der også, han
var reserveofficer fra krigen.  

På 2. sal boede kulgrosserer
Christensen og kaptajn N.M. Jensen (senere oberstløjtnant Ekdal). På
3. sal boede tandlæge Haderup.  

På 4. sal boede der i 1885
en gammel oberst Thestrup. Hans kone var altid vredladen. Hun gik altid
rundt med en botanisk have (hat) som ofte var mål for drengenes skyts. 
 
 
 

Masser af børn

Mange af familierne havde op
til syv børn. Så man kunne meget let samle en hel bande. Og der var
ofte kampe med nabogaderne. Vilde kampe med kastanjer og snebolde forekom
hyppig. Indianerbål blev tændt både på marker og i gaderne.

Der blev cyklet meget. Børn
på jerncykler, voksne på den såkaldte bicykel.
Det var denne med højt forhjul og pedaler på akslen, og et ganske
lille baghjul.  

Vinterlege

Om vinteren blev der sejlet
på isflager i sundet. Som regel kom poderne
drivvåde hjem, og så var det lige i seng. For det var farligt, og
det måtte man ikke.

Der blev lavet hjemmelavede
ski. Af brædder blev den spidse ende stukket ind i askerummet på en
kakkelovn med en stol under brættet, som så blev bøjet mere og mere.
Ved stadig at skubbe stolen ind mod ovnen.

Om aftenen tog man på kælketur
med lygter og klokker. Folk troede, at det var kaner, der kom og kiggede
frem i vinduerne.

Odensegade ned mod Rosenvænget
var ideel som kælkebane.  

Fik man frost i finger og fødder,
ja så løb man barbenet en tur i nyfalden sne. Det hjalp. Man var ikke
så pivet dengang.  

Drengestreger

Andre udendørs beskæftigelser
var dog mere barnlige. Man løb i lange rækker med tøndebånd, der
var større end en selv. Nogle gange gik man på forbudte veje, og bankede
på de lavere ruder.

Den gang gik man med høje
hatte, og så gik en af legene ud på, at pille hatten af de fine herrer
med en udspandt silkesnor.

Der blev spillet Terre
(med småsten), klink og selvfølgelig top.
I Sortedamssøen og på Fællederne blev der sejltur med små modelskibe,
som grosserer Christensen
byggede til børnene.

Der blev også leget Sat
i brand
og Saltebrød.

Ofte var værten efter poderne.
Så gik den vilde flugt op over loftet og ned af køkkentrappen og ind
i det skærmende køkken.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro