Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbros historie

Februar 10, 2008

Indgangen til København
fra Østerport, var flot. Kongen befalede 8 lamper til belysning. Allerede
i 1649 forelå der en byplan for Østerbro. Svenskerne var hård ved
Østerbro. Læs om Rolighedsdal og Nøjsomhed, Kalbrænderierne, Karperkuskenes
paradis og de to kirkegårde. Frihavnen efterlod dele af Østerbro i
et mudderbad.
 

Byens østligste forstad hed
egentlig Ny København. Østerport blev i 1647 flyttet fra hjørnet
af Kongens Nytorv og Østergade ud for enden af Rigensgade.
Og det var vel først her, at Østerbro blev en del af hovedstaden.  

Gamle søer

De tre søer, som vi i en senere
artikel skal høre om blev i 1600 – tallet foreslået omdannet til
et mægtigt havnebassin.

Peblingesøen blev anlagt i
Middelalderen for at forsyne byens vandmøller med rindende vand. Sortedams
Søen og St. Jørgens Søen er først opstået efter Københavns belejring
i 1523, da dæmningen ved Østerbrogade, den såkaldte Sortedam
blev opført. Peblingedammen ved Gyldenløvsgade blev af hensyn til
vandstanden i voldgravene ved samme lejlighed forhøjet.  

Kloster flytter til Vartov

Da det tidligere Helligaandskloster,
som var byens ældste stiftelse for gamle og svagelige i 1606 – 07
blev indrettet til tugt – og børnehus, flyttede dets beboere ud til
gården Vartov på Strandvejen. Hidtil var den blevet brugt som
kongens lystgård, når han var på jagt i Dyrehaven.

Navnet stammer fra plattysk
Vare to
, det betyder vare på
eller giv agt.

Det var en pragtfuld natur
herude, men nok ikke særlig velegnet for ældre mennesker. Det var
ensomt og koldt, særlig når den stride østenvind stod ind over de
flade strandenge.

Efter at Christian den Fjerde
havde udbygget sin befæstningslinje langs søerne, blev en ny bygning
efter kongens Afrisning opført mellem Sortedams Søen og Trianglen,
hvor de gamle overflyttedes i 1630. 

Den
”fornemste Landefart”

Hvordan så det egentlig ud
dengang? Ja vi har hospitalets præst på svenskerkrigenes tid Anders
Mathisen Hjørring,
der fortæller: 

  • Det er fast alle
    vitterligt, at den fornemste Landefart til København er fra Helsingør
    og Sundet ind af Københavns Østerport

 

Vejen gik tværs igennem det
nye Vartov, der med sine volde og grave ligesom Ladegården ved den
senere Åboulevard og Store Ravnsborg ved Nørrebrogade tjente som fæstningsanlæg
til byens forsvar. På hver sin side af vejen lå to anselige firkantede
bygninger. Den ene rummede hospitalet, der havde skønne gehvalte
Kældre under Husene med kostbare hugne Stenpiller under Hvelvingen,
som ikke fast bedre udi nogen Potentats Hof.

I den anden var ladegård,
fæhus, stald, hestemølle, tørvehus m.m. Ifølge Hjørring: 

  • Og det var dette
    Hospital formdelst sin herlige Bygnings Anselighed kommet i saadant
    Rygte, at mange fornemme Folk, ikke aleneste Private, gejstlige og verdslige,
    men fyrstelige Personer og Potentaters gesandter
    af det Rygte, de havde hørt om dette Hospital, kom derind at bese dets
    Lejlighed og gave det Magt, at det maatte vel kaldes et kgl. Hospital,
    hvorudi alting var forordnet herlig og skikkelig, som det burde, for
    fattige folk

 

Tidlige planer for Østerbro

På et par håndtegnede kort
fra 1647 – 49 kan det ses, at der mellem Helsingørs Port,
som Østerport blev kaldt og Vartov var planlagt en helt ny forstad,
hvis gader var anlagt efter skakbrædtprincipet.

I fortsættelse af vejen gennem
porten lå Helsingørgade, der havde en lidt anden beliggenhed
end Østerbrogade.

Allerede i begyndelsen af 1650’erne
synes grundene at være udstykket og velhavende københavnere begyndte
at indrette sig med sirlige haver og lysthuse.

I 1654 udkom Encomion Regni
Daniæ (Danmarks Riges Lov).
I den kan man læse: 

  • Imellem Ny Kjøbenhavn
    og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport bygges nu og opsættes
    paa begge Sider den alfare Vej mange skønne Huse, 2 og 3 Loft høje,
    med anselige Gavle og store Haver hos.

 

Svenskerne brændte det
hele ned

Under svenskernes belejring
i 1658 – 60 bliver de fleste af disse ”flotte” huse ødelagt.
Umiddelbart efter krigens udbrud bliver Vartov besat.

Den 9. december 1658 fortæller
Hjørring
i sin bog Layers Krantz 

  • Da forjagede
    Svensken voris Vagt fra Vartov, og som voris Vagt tog af Bielker og
    sparrer, som afbødes af Husene, og gjorde Ild for sig på Gaarden,
    gaar svensken til om Natten, og graver en Granat neder paa Stedet, som
    de gjorde Ild, og til den lægger Løb
    – Krud og Lunte og bestrøer Steden igien med
    Aske.
  • Om Morgenen kommer
    voris Rytter – Vact, fanger strax an at giøre Ild på Steden, saa
    som Svensken smuct hafte dem weden til Haande, og som de sidder allerbedst
    over Ilden, gick Granaten løs, dræbte og qvæste tretten Rytter, de
    sex døde.

 

Terrænet uden for Østerport
blev i 1672 erklæret for demakationsområde. De bygninger, der lå
mellem volden og søerne i lige linje ud til Sundet skulle rives ned.  

Rettersted flyttes

Det tidligere rettersted
Hallands Aas (Kongens Nytorv)
blev flyttet ud i nærheden af Kastellet.
Samtlige tømmermestre og svende deltog i dette, og så gik det med
Pibe og Tromme i Proces – hver med sin Økse, Sav, Navr og hvad dertil
fornøden blev eragtet.

I spidsen gik byfogeden, så
fulgte kæmmeren og underfogeden, laugets oldermand og bisiddere, mestre
og svende.

Da flytningen var overstået
blev Lavet af Byen tilstikket ½ Læst Rostockker ØL, hvormed de siden
blev holdt sig lystige.
 

De to kirkegårde

De to kirkegårde blev der
rigelig brug for. I 1711 under pesten, døde en tredjedel eller godt
22.000 københavnere. Men selv om der engang var tale om forholdsvis
nye kirkegårde herude på Østerbro, så var forholdene ikke i orden.
I et cirkulære kan man læse: 

  • Da man har bragt
    i Erfaring, at Ligene af de afdøde Soldater kun er bedækket med ganske
    lidt Jord, saaledes at de efter kort Tids Forløb ligger aldeles blottede,
    hvorved der udbreder sig en giftig Stank, der kan forudsage Inficering,
    gives der Ordre til, at regimentcheferne skal lade de ved deres Regimenter
    afdøde Soldater ordentlig og dybt begrave, saa at de ikke ligge blottede
    paa Kirkegaarden.

 

Skibskirkegården (Holmens
Kirkegård)
på den anden side stod det ikke bedre til. Når søfolkene
kom med et af deres kammeraters lig og ikke fandt en åben grav, som
de kunne bruge, efterlod de det simpelthen på den bare jord. De kunne
også finde på at bestikke fangerne fra Bremerholm, der var
udkommanderet til at grave de store fællesgrave til pestligende, til
at grave en grav for dem.

De mange lig, der ventede på
at komme i jorden udbredte en frygtelig stank, og først efter at der
var sat vagt på kirkegården, blev forholdene bragt nogenlunde i orden. 

Der hvor den amerikanske ambassade
i dag ligger, var der fra 1770 – 1858 fattigkirkegård for Almindeligt
Hospital i Amaliegade. Den nordligste del var for stokhusslaver og
henrettede forbrydere.
Her var også engang hundekirkegård. Her
blev Østerbros mange flotte Fidoer og Vaks’er
begravet oven over forbryderne.

Efter at kirkegården var blevet
nedlagt blev Lille Amalienborg
i 1916 opført på stedet.  

Befaling:
8 lygter

Uden for Østerport blev der
i 1780’erne plantet nogle flotte lindetræer. Det skulle være flot
at komme ind til København. Langs de små alléer, lå dybe
grøfter, der især om vinteren, når de var dækket af is og sne, var
vanskelige at passere. Derfor befalede kongen den 19. november 1801,
at vejen udenfor Østerport skulle forsynes med otte lygter. Et spørgsmål
er dog, hvor meget disse dårligt lysende tranlygter egentlig hjalp.
Der var næppe den store trafik. På det tidspunkt havde Østerbro 659
indbyggere.  

Trianglen
– Karperkuskens Paradis

Trianglen, blev kaldt Kaperkuskens
Paradis og Skuepladsen for uendelig mange komiske Scener.
Navnet
har pladsen efter den trekantede facon. I begyndelsen af forrige århundrede
fremlå pladsen som en grøn plet. En stor del blev udlejet til hønsegård.

På hjørnet af Kalkbrænderivej,
det nuværende Nordre Frihavnsgade
lå dengang et større hus, der
kaldtes St. Petersborg. Her havde Peter den Store
hovedkvarter, da han i 1716 slog sig ned på Østerfælled.

Ved siden af lå et kendt værtshus
Dyrehavskælderen
, som især blev besøgt af kaperkuske, der var
på vej til og fra Dyrehaven.

Trianglens øvrige bebyggelse
bestod af småhuse, der nu alle er forsvundet 

Rolighedsdal og Nøjsomhed

I nærheden lå Rolighedsdal.
Den nuværende Nordre Frihavnsgade var da en allé, der førte op til
dette lyststed. Vi må heller ikke glemme den store villa Hjørnelund,
på hvis grund Ingrid Jespersens Skole
blev bygget. Et af de mest kendte landsteder var Nøjsomhed.
Den var beliggende mellem Gustav Adolfs
Gade
og Sankt Jakobs Plads.
Da stedet i 1801 blev erhvervet af student Johannes Liebenberg
omfattede det 9 ½ tønder land. Bygningerne bestod af et ti fag langt,
et etages højt, grundmuret stuehus og et otte fags langt bindingsværkshus
med forpagterbolig, stald, karlekammer, tærskerum og kornloft.

I 1803 blev Nøjsomhed købt
af legationsråd Ernst Kirstein.
I mere end 100 år forblev det nu i denne slægts besiddelse. I 1923
blev ejendommen revet ned. Til minde om dette storslåede lyststed har
vi i dag, Nøjsomhedsvej, Kirsteinsgade og Rothesgade.  

Kalkbrænderier

I 1700 – tallet var der to
kalkbrænderier på Østerbro. Jonge
beretter i sin beskrivelse af København i 1780’erne. 

  • Der brændes
    Kalk af saltholms Kalksteen, hvoraf Steenklak sælges for 5 Mk. Tønden
    og Meelkalk for 2 Mk. Tønden. Men på det andet Kalkbrænderie, som
    kaldes det østre Kalkfabrik, sælges Faxe Steenkalk for 7 Mk. Tønden
    og Meelkalk for 2 Mk. 8 Sk. Tønden. Den sidste Slags Kalk, som brændes
    af Kalkstenene fra Faxe, holdes for at være den fedeste og bedste til
    at binde Muursteen sammen. Begge disse Kalkfabrikker ligger uden for
    Østerport, forbi Kastelpynten tæt ved Søen, saa at Fahrtøyer kand
    ligge ved Bulværket for at indtage Ladning af Kalk.

 

Den ene af brænderier lå
der, hvor Nordhavn station ligger. Det var ved den såkaldte Baadmands
Skandse.
Det var praktisk at kalkbrænderierne lå i nærheden af
hovedstaden, især efter byens genopbygning efter branden i 1728.  

Jagtvejen og Øster Allè

Jagtvejen og
Øster Allè
blev først anlagt i sin nuværende skikkelse i 1750,
men længe før har de eksisteret som markveje. I 1600´tallet har der
i forlængelse af Møllegade ligget en nu helt forsvunden vej
tværs over Blegdamsfælled, der udmundede ved de nuværende
indgang til Fælledparken fra Trianglen.  

Tæt ved på elektricitetsværkets
grund i Øster Allé lå helt op til dette århundrede en trefløjet
gård, der var opført 1804 med et såkaldt Kikkenborg – et
lille udsigtstårn – midt på stuehusets tagrygning. De egentlige
fælleder blev benyttet til græsning for kreaturer, ligesom de var
yndet udflugtsmål for københavnerne.  

Arbejderboliger

Når man taler om Østerbro,
skal vi også nævne opførelse af de 250 boliger til arbejderklassen
på Øster Fælled. Dette behandler vi i en senere artikel.

I 1878 – 79 blev der bygget
en masse boliger ved Strandvejen(Østerbrogade),
nord for Jagtvejen, beregnet for Østre Gasværks
arbejdere. Disse boliger er dog i dag revet ned. 

Fælleden bliver bebygget

Nord for Østerbros første
kirke, Skt. Jacobs Kirken (1876
– 78)
, blev Københavns Idrætspark anlagt. Begyndelsen
til dette var Boldklubben af 1893`s lejemål af seks tønder
land til fodboldbaner. Men først i 1908 blev de nødvendige midler
bevilliget til en egentlig idrætspark på 17 – 18 tønder land.

Samtidig blev Rigshospitalet
opført på Blegdamsfælled, som genbo til det allerede i 1876
byggede Blegdamshospital.  

Christiansminde forsvinder

Ret hurtigt bredte bebyggelsen
sig til nord for Jagtvejen. Her lå det smukke landsted Christiansminde.
Her blev blandt andet Øresundshospitalet
bygget. Svanemøllens brand i 1892 gav stødet til en moderne
forstadsgade. Strandvejen fik navneforandring til Østerbrogade. 

Frihavnen

Den 9. november 1894 blev Frihavnen
åbnet for almindelig trafik. Der var planlagt en stor Festivas.
I sidste øjeblik blev dette aflyst på grund af den russiske kejser
Alexander den 3`s
pludselige død.

Den gamle havn havde i adskillige
år været for lille. Man var også bange for konkurrencen fra Kielerkanalen,
der skulle åbnes i 1895. 

Terrænet omkring havnen lignede
to år efter påbegyndelse af havnebyggeriet et jordskælv.
Man talte om De gamle vaklende Badeanstalter med deres plumrende,
grumsende vand.
Eller Muddergrøften udenfor Rosenvænget med
sit stinkende blinkende Andemad.

Cirka 2.000 arbejdere havde
været beskæftiget med at flytte jord, grus sten og tømmer.  

  • Damp
    – og Sejlskibe fra Alverdens Kyster søge til Frihavnens Kajer, Kraner
    og Vinder besørge Vareballerne op og ned af Lugerne, medens Dampspillene
    rasle rundt. Færgerne fra Sverige bruse ud og ind, medens Togene føre
    Rejsende og Gods videre i Verden

 

Hvis du vil læse mere?

Nogle af de samme emner bliver
behandlet i følgende artikler under Nørrebro:

  • Hvad skete der
    med Serridslev?
  • Kampen på Fælleden
  • Københavner
    – historier 1884 – 1890
  • Københavner
    – historier 1891 – 1902

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro