Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – dengang

Februar 10, 2008

Vi er af talrige blevet
opfordret til at skrive om Østerbro. Da min bopæl er her på Østerbro,
var det også nærliggende. Vi ønsker god fornøjelse med de kommende
historier.

Kære læsere vi har
allerede under Nørrebro tyvstartet med Østerbros historie. Hvis du
prøver, at kigge under ”Kampen på Fælleden” og
”Hvad blev det af Serridslev?
 

Østerbro
i 1850’erne

Om natten kunne man høre en
stærk tuden fra vagterne omkring de 22 blegdamme, der strakte sig fra
Nørrebro til Østerbro. Disse vægtere havde en hvid vadmels kappe
med  en lygte i bæltet. 

Østerbro var den sidste af
forstæderne, der blev bebygget. Uden for Østerport og Kastellet lå
der endnu store parker og vænger. Glaci Vænget, Classens Vænge,
Classens Have og Roseengen.

Vi skal ikke glemme Rosendal,
med den prægtige have, ejet af den rige familie Tutein. 

Der var mere luft på Østerbro.
Har var vi ved byens udkant tæt ved stranden. Vi gik af ”Kærlighedsstien”.
På den modsatte side havde vi Døvestummeinstituttet, og Kalkbænderiet.

På Østerbro var der også
tre store kirkegårde, Landetatens eller Garnisationskirkegården
med mange smukke monumenter, vi har også Søetatens eller Skibskirkegården
(i dag Holmens Kirkegård)
. Her er er der indrettet en gravhøj
over de faldne helte fra Slaget på Rheden 2. april 1801.  

Ved Citadelsvejen blev Blindeinstituttet
opført i 1858. Et bomhus blev oprettet, så dem der ville køre gennem
Kastellet i stedet for Østerport, kunne gøre dette. 

Classens Have

Broen fører over Sortedamssøen
til højre. Vi møder en række smukke bygninger, der ligger nede i
en dal. Vi fortsætter forbi Rolighedsdal og Lille Rolighed
til Blegdamsvejen og Østerfælled.

Det var på grosserer Melchiors
landsted, Rolighed, hvor H.C., Andersen havde sit hjem i mange
år. 

Mellem broen og stranden bifinder
sig blandt andet Classens Have.
Det var her Livjægernes kamp fandt sted i 1807. Her fandt adskillige
kampe sted mellem den 26. og 31. august. Den danske general Peymann
blev selv såret af en musketkugle
i benet.

Omtrent 20 danske soldater
mistede livet og 82 blev såret. Alle bygninger i haven blev sat i brand.

Senere er Classens have været
brugt til fyrværkeri, opstigning med luftballoner og andre ting.

I haven lå også vekselmager
Aggerborgs stråtækte villa på en holm ude i en sø.  

St. Petersborg

På hjørnet af Kalkbrænderivejen
lå beværtningen St. Petersborg. Det fortælles at navnet satmmer tilbage
fra den gang russiske tropper lå på Østerfælled i 1716. 

Telt
– og baraklejr

I Koleratiden blev mange behandlet
med amerikansk olie og andre bitre dråber. Men det gik op for bystyret,
at befolkningen boede for tæt og for usundt. Man indrettede derfor
en teltlejr, så kunne unge – og gamle nyde den gode luft. Men det
danske klima var ikke til teltlejr, så hurtig fik man tilladelse af
krigsministeriet til at opføre en baraklejr. Men disse måtte snart
igen rives ned. Krigsministeriet ville ikke have dem i længere tid.
Men det havde været et sandt udflugtsmål for velbjergede og ikke sygdomsramte
københavnere.  

Men barakkerne var faktisk
starten til de nye arbejderboliger
Østerfælled.

Ja det var også her på
Østerfælled
at greverne Struuensee og Brandt blev henrettet
den 28. april 1772. 

På vej til Dyrehavsbakken

Særlig om sommeren var
Strandvejen
fuld af alskens equipager af staetlige Ryttere og
pyntede Fodgængere med og uden Oppakning.

De har ganske givet givet uudtømmeligt Stof til Skildringer og Skizzer
af Folkelivet.

Især var der mange såkaldte
kaper
eller kildevogne, også kaldet cafémøller.
Der var holdepladser ved Østerport og Østerfælled.

Uden for portene holdt bønderne.
De havde tilladelse til at befordre folk til og fra skoven fra den 1.
juni til 31. juli.

Det var et flot syn, med Sundet
og Skånes kyst på højre hånd, og de smukke villaer og landstederne
på venstre hånd.

Når man havde passeret
Fælleden
, kom man forbi Ny Kalkbrænderi, Lille Vibenhus, Christiansminde,
Kildevælde, Svane Møllen, Vanghuset, Tuborg’erne, Gammel Vartou.

Og endelig Slukefter Kro. Og endelig nåede man Charlottenlund,
Klampenborg, Bellevue og Dyrehavsbakken.
 

De fattiges dyrehave

I nærheden af Kalkbrænderierne
lå det hyggelige forlystelsessted bedre kendt som De Fattiges Dyrhave.
Her var samlet cirka 20 – 25 boder.

Stedet blev besøgt af Holmens
ansatte og søens folk.

Men også forlystelsesstedet
Rhinen
havde mange besøgende 

En sammenhængende bebyggelse
fandtes kun for enden af Sortedamssøen og videre hen til Østerport.
Ja det siges, at en af husene for enden af søen, indeholdt rester af
Struensees skafot.

Ved Trianglen op til Østeralle´
lå et salpeterværk. 

Slagtervangen

Lige uden for Trianglen hørte
bebyggelsen op, og den åbne vej gik nu mellem Østerfælled på den
ene side og Slagtervangen på den anden. Slagtervangen
indtog hele strækningen mellem Strandvejen
og Sundet ud til Svanemøllen (Svane Møllen).

Straks efter at demarkationslinien
var blevet flyttet havde kommunen bestemt, at denne vang skulle udstykkes
og sælges. Et forsøg blev gjort i 1854, men uden held. Det gik endnu
en del år, inden dette kunne lade sig gøre. 

Vordingborggade var Øresundsvej

Mange veje på Østerbro fik
navneforandring. Således hed Århusgade, Fortungade. Det er her man
endnu kan se resterne af Spritfabrikkerne. Firmaet Hans Just bor i en
af bygningerne. Strandkanten var meget længere oppe end den er i dag.

På en kort fra 1879 figurerer
Øresundsvej.
Den var tilkørselsvej til Kryolitfabrikken Øresund.
I glasproduktionen blev der brugt meget kryolit. I 1859 byggede hofspejlsfabrikant
Weber
med svigerfar Meldola
Kryolitfabrikken. De importerede grønlandsk kreolit og udvandt soda..
Det var en metode, der blev udviklet i 1852. Det var en fin forretning
indtil 1862, hvor verdensmarkedsprisen på soda faldt dramatisk.

Weber
trak sig ud af fabrikken, og købte en frugtplantage. Kryolitfabrikken
klarede sig gennem krisen.  

Vognmandsmarken

Lige overfor på den anden
side af Strandvejen lå de store marker. De tilhørte byen, men byen
havde ikke meget glæde af dette. Det 147 tdr. Land Vognmandsmarken
var blevet bortfæstet til det store vognmandslaug, for en årlig afgift
på 4 Rdlr. Og 1 mark på en sådan måde, at denne afgift ikke kunne
forhøjes. Ved en bortleje kunne den vel indbringe mellem to og tre
tusinde Rdlr. Det var ingen udsigt til, at byen kunne blive løst fra
denne kontrakt så længe Lauget eksisterede.

Allerede i 1844 foreslog Borgerræpresentationen
at Lauget skulle ophæves, med Postvæsnet modsatte sig Laugets ophævelse.

Man ville først lige selv
have lidt erfaring på persontrafikken. Men jernbanen kom til at ødelægge
det for vognmændene. Laugets skæbne blev besejlet. 

Vognmændenes rettigheder

Ligesom Magistraten, Byfogeden,
Byskriveren og Kæmneren fik jord udvist af Serridslev Vange,
som en slags godtgørelse for deres møje og besvær i stadens tjeneste,
således fik vognmændene deres egen mark. I deres Lavskraa
fra 1610 siges, at der. 

nogle Aar forleden var
blevet forundt dem af Byen 21 jorder mellem Borgervangen og Emdrup Mark
for en ringe afgift ”til deres hestefoder og Lavs Ophold.
 

I Lavskraaen
fra 1622 udtales følgende ord, efter at der var omtalt forskellige
friheder, de havde fået, fordi de besørgede gaderenovationen: 

– Foruden og over alt saadant
paa det Byen af dem des flittigere skulde renholdes har byen ydermere
forundt 21 Jorder og nogle Enge imellem Borgervangen og Emdrup Mark
liggende, hvilke de allerede over et halv hundrede Aar haft have og
endnu bruge. Det ses altsaa, at Marken er overdraget dem ved 1570 og
at de har Fæstet den for en ogsaa da for ubetydelig anset Afgift (4
Rdl. 1 Mk.)som en Del af deres Vederlag for Arbejde i Byens Tjeneste
 

Lille Vibenhus

Langs Strandvejen lå der enkelte
steder. Lille Vibenhus tilhørte en Familie Meyer,
der her i generationer havde drevet beværtning. Da Jeremia Meyer
i 1853 ansøgte om bevilling til at fortsætte forretningen, kunne han
meddele, at både hans far og bedstefar havde drevet beværtning i
Lille Vibenhus.
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro