Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Øen Jordsand – engang ud for Højer

Februar 10, 2008

En læser har gjort os opmærksom
på mystiske ting på den lille ø, Jordsand, der ikke eksisterer mere.
Læs den dramatiske beretning om øen, der engang var landfast. Militære
aktioner er foregået i nærheden af og omkring øen. Der var også
planer om, at indrette en jernbanestation på øen.
 

Vi kunne godt engang imellem
se Jordsand, dengang fra Højer Sluse. Øen eksisterer ikke mere. Den
forsvandt i 1999, kom lidt til overfladen igen, men ingen har set
øen siden 2001.

Øen var ikke let at se med
det blotte øje. Den lå cirka 6 – 7 kilometer fra den gamle sluse
i nordvestlig retning. På det højeste sted var den vel cirka 2 meter,
og den var vel dengang ikke mere end 15o meter lang. Det skulle være
vindstille, ellers have vi ikke en chance. Min bedstefar (Opa) fortalte
om et rigt fugleliv og mange sæler på øen. Han havde ofte været
derover. 

Brev fra en læser

Øen var et paradis, nej ikke
som Atlantis. Det var et fugleparadis, men det var også en mystisk
ø. Det siges, at der ligger 800 hollandske søfolk begravet på den
sunkne ø. (Søslaget ud for Højer) (Svenske tropper i Tønder).

Og flere mystiske ting er sket.
Det får ikke svar på i denne artikel, men i en kommende artikel. Jeg
fik et brev fra Gerd Uwe Christiansen fra Tønder.
Han skriver blandt andet: 

  • Vidste du, at
    der er blevet udskibet en hel hær fra Jordsand til England i 1689?
  • Historien starter
    med, at der var en øvelse ved ”Æ Stampmøl” i Hjerpsted. Her kom
    en ældre mand fra Ballum, der hed Ehmsen i snak med kommandanten på
    Tønder Kasserne. Her fortalte Ehmsen, at der var udstationeret en hel
    hær fra Jordsand. Men det ville kommnadanten ikke tro på. Men Ehmsen
    holdt fast. Når der havde været østenvind i et par dage, kunne man
    gå ud på vaden og finde knoglerester fra heste og rester af vogne
    m.m.
  • Ehmsen lovede
    at sende bud efter kommandanten. Og da det havde været østenvind et
    par dage kunne kommandanten ved selvsyn se, at Ehmsen havde ret.
  • Kommandanten
    tog hjem, for at undersøge sagen. Der stod ikke noget i de militære
    arkiver. Så det måtte et større efterforskningsarbejde til. Og det
    er ganske vist. Der er udarbejdet 31 A5
    – sider med historien
  • Blandt andet
    står der i rapporten, at Danmark overlader kongen af England 1.000
    mand kavaleri, 6.000 mand infanteri med officerer og alt tilbehør.
    Chefen skulle angivelig være Hertug Ferdinand Wilhelm af Wüttenberg
    – Neustadt.

 

Vi glæder os meget til at
kunne præsentere læserne for denne spændende historie. Men vi har
også i vores spændene efterforskning fundet ud af noget. 

Danmarks eneste
hallig

Jordsand var Danmarks eneste
hallig.
I mange århundrede har øen modstået havets angreb. Men
den blev mindsket mere og mere. 

Det vides at marsklandet i
det frisiske vadehav har været forholdsvis tæt bebygget i år 1000,
og at de første digeanlæg stammer tilbage fra det 13. århundrede. 

En kongelig jagthytte

Første gang vi støder på
Jordsand i litteraturen er i 1231. Det var i Kong Valdemar den andens
Jordebog, Her er øen nævnt i en øliste over kongegods
som Hjortsand Hus.

Man mener, at det er tale om
en jagthytte. Hjortsand skulle således betyde Hjortesand,
og dermed henvise til, at øen havde huset jagtbart vildt.

Så sent som i 1905 har man
observeret hjortevildt på Jordsand. 

En stor hytte

I det 13 århundrede var Jordsands
areal 2.000 hs ifølge den tyske forfatter Breckwoldt. Sandsynligvis
var den engang landfast med Jylland. Måske har den også været landfast
med Sild. Vidåen kunne hav haft sit udspring mellem Amrum og Sild. 

De første ejere

I Tønder Amts jordebøger
er der flere oplysninger om bebyggelse og ejerforhold på Jordsand.
Den første ejer, der kan findes er Laurenz Freese,
der besad øen fra 1537 til 1591. I 1537 betalte han 24 mark og i 1543
22 mark og 1 tønde smør til slottet i Tønder. Det var omkring det
dobbelte af, hvad den næststørste skatteyder i Hjerpsted sogn måtte
yde.

I 1607 nævnet yderligere to
ejere, Matz og Jens Michelsen, der årligt tilsammen svarede
en tønde smør til slottet. Fra jordebogen kan citeres (læg mærke
til sproget): 

– Jortsand ys ein beflaten
Eyland tuischen List und Røm nicht gar groth wanen darup twe lüeden
geuen tho samen 1 Tdr. Botter als Matz Truesen und Jens Michelsen.
 

Noget  tydede dog på,
at øen efterhånden kun var beboet om sommeren. 

Masser af søkort

I 1649 kan man på Johannes
Meyers kort se arealet på øen til cirka 600 ha. Måske har Meyer også
set Landcarte von dem alten Nordfrieslande. Anno 1620. Det kunne
også være, at han havde set et hollandsk søkort fra 1585. Nogle år
senere udarbejdede den danske officer og digegreve Johannes Wittenmarck
sit søkort Frisa Minor over farvandet mellem Lister Dyb og Ejderen.
 

Kartografen, Niels Hegelund
foretog i 1689 opmålinger i Lister Dyb, og udarbejdede et af de første
nøjagtige søkort i danmarkshistorien. Det spændene ved det kort er
en ankerplads Kongens Havn mellem Sild og Jordsand.

Flere kort fulgte, men de var
meget unøjagtige og nogle var direkte forkerte. 

Store tab på øen

Arkivmateriale vidner om, at
beboerne til stadighed søgte om nedsættelse af skatter og afgifter,
på grund af ødelæggelser fra stormene. Således behandler Kgl. Rådherre
Müller, den 5. marts 1731 en sag. Han henstiller til, at amtmand von
Holstein i Tønder, eftergiver en retsnce på 85 rigsdaler 13 skilling
og 3 pfennig. 

I 1782 ejer Hans Pilgaard
begge lodder på Jordsand. Men han føler sin ejendom truet. Gennem
kammerherre von Bielke anmoder han amtmanden om at besigtige øen. Men
amtmanden afslår. Han vil ikke i den farlige årstid
besigtige øen. I øvrigt gør amtmaneden opmærksom på, at han selv
skal klare det økonomiske, eventuelt kan der søges tilskud fra staten. 

Først i 1805 kommer Videnskabernes
Selskabs kort (1 -120.000), og i 1807 blev der foretaget opmålinger
af søløjtnanterne Holst og Tuxen. Her opgives øens areal på 40 ha.  
 

En tragisk hændelse

I 1834 ejes Jordsand af
M. Mathiesen, Hjerpsted Stampemølle.

Øen blev brugt til kreatur – og  fåregræsning om sommeren
samt til høslæt.

Mathiesens søn, Hans samt
to søskende og en tjenestekarl blev under turen hjem fra Jordsand,
hvor de drev nogle kreaturer pludselig overrasket af pludselig højvande
og storm. Alle fire druknede i renderne. Og kun den 22 – årige Hans
blev fundet, og begravet på Hjerpsted Kirkegård. 

Øen skrimper

I 1841 viser et andet kort,
øens areal på 35 ha.

Og i 1873 er der foretaget
en matrikulering af øen, arealet blev da beregnet til 18,4 ha. Kigger
man på Geodætisk Instituts målebordsblad fra 1936, ja så er vi helt
nede på 7, 2 ha. I 1973 var vi nede på 2,3 ha. 

Mange ejere

Den 14. april 1897 ansøgte
de daværende ejere, at det hus, der blev ødelagt af en storm, blev
genrejst på statens bekostning. Dette blev dog afvist. Og øen blev
i 1899 solgt til hotelejer Søren Panku
fra List for 1.350 Mark. I 1900 købte apoteker Wasmuth
fra Hamburg øen for 3.000 Mark.

I 1923 blev øen ejet af
Jens Winther Jensen fra Bådsbøl
. Det v ar det sidste år, hvor
øen blev brugt til græsning. En sommerstorm var årsag til adskillige
druknede får og heste. 

I 1907 blev fuglelivet fredet
på øen. Og i 1939 blev øen og det omkringliggende Vadehav på 10.000
ha vildreservat. 

Har vi fundet den rigtige
Ehmsen?

I 1943 købte gårdejer
Medert Ehmsen, Rejsby
øen. Den havde han helt til sin død i 1973.
Derefter var det enken, Herle, som var ejer af øen.

Måske er det enke Ehmsen,
der bliver talt om i begyndelsen af denne artikel.

I øvrigt fandt Ehmsen en cisternebrønd
på øen i 1969. På Meyers kort fra 1649 er der indtegnet et hus, omtrent
det sted, hvor brønden blev fundet.  

Mon denne Ehmsen er i familie
med den Ehmsen, der boede på Lærkevej i min ungdom og lejede mapper
med ugeblade samt udlejede vaskemaskiner?

Forsøg på kystsikring

I 1976 forsøgte man at gøre
noget ved kystsikringen Men forgæves. Det var netop også i 1976 en
kæmpe stormflod overdækkede Jordsand. Dengang var vandstanden på
over 4 meter herude. 

Øen lå på Jordsand Flak,
der havde en længde på 8 kilometer. Det er et sandområde og resterne
af et fastlandsområde.  

Masser af stormflod

De ældste beretninger om stormfolder
stammer tilbage fra 1200 – tallet. Men det er vel først efter septemberstormen
i 1362 vi har nogenlunde sikre beretninger om ødelæggelserne.

Her forsvandt 30 sogne, og
det gik værst ud over halligerne i Tyskland.

Under novemberstormen i 1436
gik det hårdest ud over kysten længere nord på. Silds sydlige del
blev oversvømmet, og områderne omkring Højer blev delvis ødelagt.

Samme område blev hærget
i december 1615, hvor vandet nåede helt ind til Tønder.

Stormen den 11. og 12. oktober
1634 blev en af de største. Her druknede over 8.000 mennesker, og store
marksområder forsvandt i havet. Bland de landsbyer, der blev udslettet
var Misthusum nord for Ballum.

Dengang var Jordsand beboet,
men der er ingen beretninger om skaderne på øen dengang. 

Men julenat 1717 ramte stormfloden
Jordsand.
Øens daværende ejere, Tyge Nielsen og Nis Hansen
søgte ifølge Højer Herreds tingbog:  

  • Afslag
    og Lindring udi Constribution og Afgift, da Stormfloden havde givet
    dem store Tab på ”det lidet Eyland Jordsand, som de ud i Possession
    haver, idet Landet er bortskyllet og det andet af Sand fordærvet.

 

Senere i 1743 anmoder Tyge
Nielsen
om en ny taksering af 

  • durch die wilde
    Flut meist weggespülte und mit Hafsand bedeckte Eiland Jordsand

 

Under stormfloden i februar
1825 druknede 75 mennesker på de tyske halliger. Natten mellem den
7. og 8. december 1895 ramte en ny stormflod Vadehavet og et stråtækt
muret beboelseshus på Jordsand samt det værft, huset var bygget på,
forsvandt i havet. Under den samme storm blev øens trigonometriske
station skyllet ud mod stranden.

Den 30. – 31. august 1923
overskyllede en stormflod Jordsand, og en del får druknede.

Den 16. februar 1962 raserede
en storm, store dele af den frisiske kyst. Fundamentet til Vildtbiologisk
Stations observationshytte blev undergravet af vandet, og næsten 10
meter af sydkystens klitter forsvandt. Hytten blev senere samme vinter
flyttet til et mere sikkert sted på øen. 

Det berømte søslag

Under træfningen med den hollandske/svenske
flåde i 1644 omkom en masse hollændere. Historiske kilder påpeger,
at de blev begravet på Jordsand. Men også en del af dem blev begravet
på Sild. Nogle kilder påpeger så igen, at der var en del svenskere
imellem.

Ifølge en tysk kilde fra 1652,
Caspar Danckwerth,
blev adskillige hundrede svenske soldater begravet
på Jordsand. På et af Meyers kort fra 1644 er stedet markeret. 

Udskibning til England

Og så kommer vi antagelig
til begyndelsen af denne artikel.

I 1689 under tronstridighederne
i England henvendte Vilhelm den tredje sig til Danmark om hjælp. Den
15. august 1689 blev der underskrevet en traktat, hvor Christian den
femte overlader den engelske konge 1.000 mand kavaleri og 6.000 mand
infanteri, der skulle sejles til enten England, Skotland eller Irland.

Efter den engelske konges ønske
skulle der være seks skibe. Fire på 300 mand og 40 kanoner, og to
på 250 mand og 30 kanoner.

Problemet for Danmark var at
finde et egnet udskibningssted. Schoutbynacht C.E. v. Stöcken
blev udpeget til at lede operationen, og kartografen Niels Hegelund
blev som tidligere nævnt sendt til Vadehavet for at finde en egnet
ankerplads. 

Vandretur over Jordsand
Flak

Det blev bestemt, at tropperne
skulle gå over Jordsand Flak til Jordsand, og derfra i mindre både
sejlede ud til den opankrede transportflåde. I en rapport dateret Lister
Dyb den 20. oktober 1689 meddeler v. Stöcken: 

  • Embarquementet
    scheer fra Hjortsand omtrent ¼ Mil fra en Bye kaldes Hierpsted, och
    er det meste Hinder, at mand sig kan af Dagen 4 Timer kand betienne,
    formedelst mand maa rette sig efter Ebben, naar dend udløben.

 

Proviant kørt over af lokale
bønder

Soldaternes proviant blev kørt
til Jordsand af lokale bønder, og det beskrives, at mens bønderne
opholdt sig på øen, satte det i med tåge og storm. Således at de
i tre dage var prisgivet naturens luner.

I en rapport fra hovedkvarteret
hedder det sig: 

  • Den jammer med
    de arme bønder, kan jeg fast ikke beskrive. I går frøs en
    gammel bonde ihjel på Jordsand og en anden ligger for døden.

 

Det sidste er oversat til nudansk.
Men man kan undre sig at udskibningen fandt sted på denne årstid.  

Havne
– og jernbaneplaner

Da jernbanerne skulle anlægges
i Sønderjylland, var Jordsand også med i tankerne. Øens beliggenhed
var kun et par kilometer fra Højer Dyb, der kunne befares af dybtgående
skibe. Men efter krigen i 1864 faldt planerne til jorden, da en vestkysthavn
i Esbjerg blev anlagt.

Men i 1880’erne kom tanken
igen, med en havn i nærheden af Højer Dyb. Den 4. november 1889 kunne
man i den dansksprogede med tysksindede avis Folkebladet
læse følgende: 

  • Jordsand skulle
    inddiges tillige med den nordpå strækkende Vadegrund, Jordsand Flak
    og forbinde det inddigede Land med en Dæmning af den korteste Vei mod
    Fastlandet, f. Eks. I Nærheden af Jerpstädt. Kun en ubetydelig, flad
    Lay krydser denne Dæmningsretning, og denne Lay
    man, naar man skjønner, at en Aabning i Dæmningen er nødvendig her,
    slå en Bro over. Ved en Jernbane ad Dæmningen til Fastlandet og videre
    iværksættes Tilslutning til det store Banenet. Denne Jernbane fra
    Jordsand til Fastlandet vil neppe blive over 7 km lang, en Bane fra
    Havneby over Röms Nordside og derfra til Fastlandskysten vil maaske
    have en Længde henved 20 km.

 

Den storslåede plan blev ikke
til noget. 

Kilde bl.a.: Palle Uhd Jepsen:
Jordsand – fuglenes ø i Vadhavet (Bygd 1976)
 

Nogle
af de omtalte emner behandles i følgende artikler:

  • Højer som havneby
  • Højer, stormflod
    og diger
  • Højers historie
  • Sidste tog fra
    Højer
  • Søslaget ved
    Højer
  • Kanal gennem
    Tønder
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarsken
    2
  • Svenske tropper
    i Tønder
  • Tog til Tønder
  • Hertugen af Tønder
  • Digebyggeri i
    Tøndermarsken

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer