Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Drømmen om en havn i Tønder

Februar 10, 2008

En række initiativrige
tøndringer er i gang med at genskabe en havn på Skibbroen. Man har
dog ingen intentioner om, at få de store skibe tilbage. Men genskabelse
af en havn i Tønder, er der mange, der i tidens løb har ønsket.
Ny hjemmeside stiller spørgsmålstegn til vandløbenes historie omkring
Tønder.
 

Begejstringen i Tønder er
stor. Der er udsigt til en havn. Derfor var det også i oktober Havne
– revue. 

På Skibbroen kan man nu se
et stort flot billede, der viser, hvordan den ny havn kommer til at
se ud. Investeringen vil komme flerdobbelt hjem siger de forretningsdrivende.

Kigger man på vandet i bassinet
– på billedet, så ser det rent ud. Sådan var det ikke altid –
dengang. På tidspunkter i historien fungerede havnebassinet på Skibbroen
nærmest som en losseplads. I havnen blev der tømt spildevand og dårligt
øl. Der lå et ulækkert lag af grønt affald. 

Havnen på verdenskortet

Man kan ikke rigtig forestille
sig det. Der har engang været en havn i Tønder, i hvert fald fra 1100
– tallet, måske før til midten af 1500 – tallet. Havnen var så
stor, at den kom på verdenskortet.

Men da digerne blev bygget
sandede havnen efterhånden til. Kun små både kunne da anlægge havnen
i Tønder. Mange gange har Tønder – borgene forsøgt at genskabe
denne havn. Ja man har endda flere gange snakket om at føre en slags
kanal fra Vesterhavet til Østersøen via Tønder.

Disse ting har vi fortalt om
i andre artikler.  

Vandet
– Tønders skæbne

Man kan sige vandet blev Tønders
skæbne. Mange gange har Tønder stået under vand, og vand har også
været et boldværk mod fjender. Måske ikke særlig effektiv, men det
indgik i Tønders forsvar.

Det var Vidåens to arme, Laurentiusstrømmen
(Gammelå) og den dengang noget nordligere Møllestrøm.

På et tidspunkt kunne man
vel også godt kalde Tønderhus for et vandslot. Men efterhånden manglede
Tønder vand.  

Katasstrofe for Tønder

Helt op til Middelalderen var
Tønder Havn en af de betydeligste havne i Danmark, og i 1700 – tallet
var den i Tønder – bugten registrerede handelsflåde landets tredje
største.

Da slusen ved Lægan blev anlagt
begyndte katastrofen.  

Efterhånden blev havnen flyttet
længere og længere vestpå. Først Lægan, senere Rudbøl og Højer.

Ja man havde på et tidspunkt
planer om en frihavn i Rudbøl og en stor havn ved Ballum, men nogle
krige kom pludselig imellem.  

Idrisi så næppe Skibbroen

Det var næppe havnen ved Skibbroen,
som Idrisi så i 1130. Den gang gik der nærmest en flod ind til Tønder,
ja den fortsatte helt til Rørkær.

Tundria
– ankerplads beskyttet mod alle vinde, og omgivet af bygninger.

Kunne det tænkes at denne Idrisi havde fået sin viden fra skippere,
pilgrimme og købmænd inden han besøgte byen?

Måske er den første borg,
Tønderhus ældre end antaget. Det var ikke ualmindeligt, at anlægge
borge for at beskytte havne. 

Kanal uden om sluserne

Både og pramme kunne endnu
slippe forbi sluserne, gennem en gravet kanal, der gik udenom slottet
til Skibbrogade. Kanalen blev anlagt i 1611. 

Gebyrer i 1759

I en magistartsskrivelse af
1759 ansøgte man kongen om at tage gebyrer hos de både, der anlagde
Tønder. Disse gebyrer skulle være med til at dække de udgifter man
havde med den kanal, som man havde anlagt.

Rensning og uddybning af de
¼ mil lange kanal havde i 1758 kostet 500 Rdl. Endvidere kostede bolværket
og kranen også penge. De foreslåede gebyrer ”burde svares både
af borgere og amtsundersåttere”.

Gebyrernes størrelse varierede fra 8 Skilling ned til 6 Pfennig. Det
sidste nævnte beløb skulle både med 1 sæt årer, der kom med fisk
og ål. Kom bådene med korn og viktualier måtte de betale 1 Skilling.

De 8 Skilling måtte betales
af de store Rudbøl – eller Sild – pramme. 

I begyndelsen af 1790’erne
fremsætter kammerherre, Amtmand v. Bertouch et kanalprojekt. Navnlig
i sommertiden kunne de mindste både ikke passere Møllestrømmen.. 

Dyre fragtpriser

En skipper var ankommet til
Rudbøl med en ladning pottemagergods, som han agtede at sælge i Tønder.
Men han erfarede, at han grundet det lave vand ikke kunne gå ind til
byen. Og søfolkene fra Rudbøl forlangte et anseeligt beløb for at
fragte varerne videre til Tønder. 

For Tønder – købmændene
var forholdene heller ikke gode. Ved Askesodde måtte de overlade deres
fragt til Rudbøl – sømændene. Og de forhøjede deres fragter år
efter år. Transporten fra havet til Tønder kostede lige så meget
som transporten fra Hamborg til Højer. Så mange hentede deres fragt
med vogn.

Men ved Højer opstod der også
snart problemer. Skibene måtte ankre op ud for Emmerlev  ofte
i en afstand fra et kvart til en halv mil fra land.  

Nye kanalplaner

Under disse omstændigheder
kunne Magistraten i Tønder godt se, at der skulle ske noget. Kanalens
længde skulle være 251 Roder a 9 alen, 16 alen bred og 4 ½ alen
dyb.
Kanalen skulle gå, der hvor den gamle havde gået og udmunde
ved Askeodde.

Omkostningerne blev budgetteret
til 3.000 Rdl. Og den årlige vedligeholdelse til 60 Rdl. Det var ikke
Bykassen, der skulle betale med Skibbrokassen.

Ved Kgl. Resolution i september
1794 

  • tilstodes det
    Magistraten, at lade Kanalprojektet udføre og optage det nødvendige
    Laan samt hæve de Afgifter, der fastsattes i Tariffen.

 

Nye afgifter i 1840

I 1840 blev der indført en
ny afgift. Den blev billiget af Kongen i 1841 og var delt i to afsnit.
Der skulle ikke betales afgift af de varer og viktualier, som landboerne
indkøbte i byen – til eget behov. 

I Efteråret 1841 vedtog Bykollegierne
at anlægge et bolværk ved det toldpakhus, der skulle opføres, samt
en losse – og ladeplads. Året efter blev der foretaget opgravning
og rensning af Møllestrømmen, Møllebassinet og Vidåen. Bykollegiernes
medlemmer var sågar en augustdag ude pr. båd at tage de fuldførte
Arbejder i Øjesyn.
 

Skibe i Tønder

Hverken før eller efter det
nævnte kanalprojekts udførsel kunne Tønder anløbes af større skibe. 

  • I 1735 siges der,
    at der i Tønder var to Galioter på 12 læster, der sejler paa Sælfangst
    ril Grønland.
  • I 1777 opgives der
    i byen (eller Amtet) at være 4 skibe med en Drægtighed på tilsammen
    39 Kommercelæster og et mandskab på 12 mand.
  • I 1791 anføres
    15 fartøjer på i alt 82 Kommercelæster

 

Graf Bismarck til Tønder

I 1871 voksede der igen søfartsdrømme
frem i Tønder. Grundet et væddemål anløb damperen Graf Bismarck
Tønder. Den var på cirka 10 meter, og det kneb da også gevaldig
med at få den vendt nede ved Skibbroen. Straks derefter opstod tanken
om en fast damper – forbindelse til Højer. 

Ny kanal i 1878

I 1878 gravede man en kanal
fra Møllestrømmen til Skibbroen. Regeringen støttede dette arbejde
med 33.000 mark.

Det skete da også, at nogle
druknede under dette arbejde. Men man havde brødrene Christensen til
at dykke efter de druknede. De var henholdsvis skomager og skrædder,
og var habile svømmere. De var dog ikke helt ”Tynne – drenge”,
for de stammede fra Ålborg, og kunne ikke helt finde ud af dialekten. 

Afvandingen satte en stopper
for havnen

De gamle kanalplaner blev endelig
skrinlagt efter Tøndermarskens afvanding i 1929. Skibbrokanalen og
selve Skibbroen måtte udfyldes og kranen forsvandt. Tønders fortid
som søfartsby var endelig besejlet.  

Helt til 1934 kunne den gamle
kanal besejles. 

Fra Tønder til Lægan

Den meget initiativrige Sigfred
Larsen (Historien om Jeppe K. Christensen), som også boede på Lærkevej,
købte i 1932 en fiskerbåd i Højer. Den ombyggede han til passagerbåd..
Og hver søndag kunne man så få en tur til Lægan. Når så turene
var over, kunne båden igen ombygges til fiskerbåd. Benzinmangel under
besættelsen satte desværre en stopper for det friske initiativ.  

Holder projektet vand?

Det er folk i Tønder, der
tvivler på om projektet holder vand.
Skibbroen ligger ganske enkelt for højt i forhold til den naturlige
vandstand i åløbene. Problemet kan løses ved at grave et meget dybt
bassin. Men det sker jo også, at der pludselig kommer meget vandtilførsel. 

Ny hjemmeside

I den forbindelse er der kommet
en ny hjemmeside, det vil sige, den er under udarbejdelse. Hjemmesiden
handler om Tønder i middelalderen, og her er der et meget interessant
afsnit om vandløb i Tønder. Uwe Thomsen, der står bag hjemmesiden,
kommer med nye historiske anskuelser. Kig forbi www.uwethomsen.dk    

I nyere tid kunne det være
svært at få en robåd fra Tønder til Rudbøl Sø. Det fortalte min
lillebror Erwin, der var medlem af Tønder Roklub. Vi kunne have fortalt
meget mere om Vidåen og havnen, men det har vi allerede gjort. Hermed
henvises til nogle artikler, hvor I kan indhente nærmere oplysninger:
 

  • Kanal gennem
    Tønder
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarksen
    2
  • Digebyggeri i
    Tøndermarsken
  • Studehandel i
    Tønder
  • Ture i Tønder
    3
  • Højer som havneby
  • Højer stormflod
    og diger
  • Drengestreger
    i Tønder 1920 – 1935
  • Historien om
    Jeppe K. Christensen

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder