Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Da Nørrebro havde butikker på hvert gadehjørne

Januar 15, 2008

Af Allan Mylius Thomsen

For en del år siden kunne man høre Allan hver søndag i Københavns Radio. Senere viste han os rundt i København på Kanal København. Men han er allerbedst live, hvor han uden manuskript kan fortælle i timevis om Københavns historie, øllets historie, om syngepigerne på Bakken og meget mere. Masser af bøger er der også blevet til. Her fortæller Allan om barndommens butikker på Ydre Nørrebro

 

Der var engang, da Ydre Nørrebro havde en velsignelse af små specialforretninger.

Også dengang var Nørrebrogade en af byens store handelsgader. Men på næsten ethvert gadehjørne i sidegaderne lå der en købmand, et ismejeri, en grønthandler, en slagter eller en bager. Dengang fandtes der ikke køleskabe og frysere. Alt blev købt friskt hver dag, og tilberedt til middagsmaden. Det krævede mange små specialforretninger.

 

Opvokset i Søllerødgade

Da jeg voksede op i Søllerødgade i 1950-erne, var der forretninger ned gennem hele gaden. Der lå købmandsforretninger på hjørnet af både Heinesgade og Holtegade. På den anden side af Holtegade lå der et ismejeri på hjørnet.  en vi handlede hovedsagelig i forretningerne omme i Heinesgade. I begyndelsen af halvtredserne var det stadigt helt normalt, at man selv skulle have sin egen papirspose med til bageren, hvis brødet skulle emballeres.

Købmanden på hjørnet af Holtegade hed Nielsen, og var mere hvad vi i dag ville kalde en grøntforretning med sine kasser med kartofler og andre grøntsager uden for forretningen. Han solgte bl.a. ikke slik.

Købmand på hjørnet af Heinesgade hed Bojesen. Han tog aldrig pant for flaskerne, når han kendte kunden. Men det gjorde Nielsen henne ved Holtegade. Vi unger lærte hurtigt at stjæle tomme flasker hos Bojesen. Dem indløste  i mod kontanter hos købmand Nielsen. Så gik vi tilbage til Bojesen, og købte slik for pengene. Kredsløbet var sluttet. Det blev vist aldrig opdaget, ellers ville jeg kunne huske de efterfølgende tæsk.

 

Eksotiske dufte

En købmandsforretning var dengang en farverig verden krydret med eksotiske dufte. Forretningslokalet var altid domineret af disken med vægten og kaffemøllen. Bag disken stod, på hylder fra gulv til loft, forretningens udvalg færdigemballerede vare. Det var højst halvdelen af vareudbudet i en købmandsforretning, der dengang var emballeret af producenten. Det meste blev leveret i sække eller tønder, der stod rundt om på gulvet. Når kunden bestilte varen, tog den kittelklædte købmand eller hans kone sin store slev og hældte op i brune papirsposer. De blev så vejet af, til der var den ønskede mængde.

Især den store, fedtede og kraftigt duftende tønde med spegesild i lage dominerede i den eksotiske cocktail af fremmede aromaer. I tønden hang altid den store træsaks, der blev brugt til at fiske spegesildene op med. Tønden var  om regel åben. Skidte knægte fra min omgangskreds fortalte stolt, at de altid spyttede i tønden, når købmanden kikkede væk.

 

Klods hos købmanden

De fleste familier havde “klods” hos købmanden og betalte enten ugentligt eller månedligt. Alle indkøb blev omhyggeligt noteret i en sort notesbog, som regningen blev udskrevet fra. Der var dog en modsætning jeg aldrig forstod. Hos købmanden var det nærmest socialt degraderende med en regning. Men hos ismejeriet var det fint.

I Heinesgade lå der et ismejeri, hvor vi fik smør fra de støre smørdritler. Ved siden af ismejeriet lå et lille folkekøkken. Det var jo før kommunen begyndte at køre mad ud til pensionisterne. Så i folkekøkkenet kunne pensionister og sociale tabere dagligt få serveret et måltid varm mad. Som alle offentlige ydelser var det dengang forbundet med henholdsvis foragt og ydmygelse at modtage disse kulinariske almisser.

I Søllerødgade lå der også et vaskeri, hvor der vist også var renseri. Mange år senere blev den pågældende forretning og Søllerødgade sørgeligt berømt. Organisationen Internationale Socialister havde lejet lokalerne til kontor.  En galning sendte til foreningen en brevbombe, der dræbte en ung mand.

 

Hovedstandens Brugsforening

Omme i Julius Bloms Gade nr. 30 lå en lille, hyggelig afdeling af Hovedstadens Brugsforening, HB. Især dividenden virkede tillokkende. For at få den udbetalt skulle alle kasseboner gemmes, og en gang om året regnes sammen.  en de små, hyggelige brugser, hvor varerne stod i sække og tønder, var allerede på vej ud. I 1949 åbnede HB sin første selvbetjeningsbutik, og hurtigt bredte de amerikansk inspirerede supermarkeder sig.

Denne udvikling ramte også den lille HB i Julius Bloms Gade, der i øvrigt havde en manufakturafdeling omkring hjørnet i Stefansgade 17. I Julius Bloms Gade var ikke plads til et supermarked, så forretningen lukkede og flyttede  på en mere fashionabel adresse på Nørrebrogade ved Runddelen.

Slagteren vi handlede hos lå oppe i Stefansgade. Det var en stor forretning, som altid var fyldt med husmødre.

 

Lille Peter

På hjørnet overfor ved Jagtvej lå en fortovsrestaurant ved siden af barnevogns- og legetøjsforretningen Borrit. Her er der i dag burgerrestaurant. Men foran vinduet med legetøj trykkede vi unger næserne flade, hvis vi ikke stod foran frøknerne Krappes legetøjsforretning i Holtegade. Den lå ved siden af kaffebaren Stefan, der i dag er café. Skulle der nydes øl, lå Lille Peter allerede dengang på hjørnet af Søllerødgade og Stefansgade.

 

På Runddelen

På det sidste af runddelens “hjørner”, står en imposante bygning, der bærer runddelens navn. På taget var der i hele min barndom en neonreklame for DFDS-indenrigsfærger ved siden af et oplyst ur i frontonen. På “hjørnet” lå  l.a. en smørrebrødsforretning, Selandia Radio, hvor vi købte vores radioer og grammofoner og en bager. Hen mod Jagtvej lå Café Runddelen, der nok er en af Nørrebros ældste beværtninger. Ejendommen er opført i 1878, og cafeens ældste del er fra samme år. I den anden halvdel lå der oprindelig et apotek.

 

De små butikker mistede omsætninger

Hele denne velsignelse af forretninger var dog under stille afvikling. Efterhånden som kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, var der ikke tid til den daglige indkøbstur hos de små specialforretninger. Det samlede indkøb skulle overstås i én forretning. De små specialforretningerne i sidegaderne mistede deres omsætning og forsvandt. De fleste af dem er i dag ombygget til lejligheder.

Sådan har forretningslivet på Ydre Nørrebro ændret sig på bare 50 år. Men for os gamle nørrebrorer lever minderne om det blomstrende forretningsliv stadig.

Tak til min gode ven, Allan Mylius Thomsen. Hvis du ikke allerede har hørt et af hans foredrag, så har du bestemt noget til gode.

 

Allan Mylius Thomsen har skrevet en del bøger. Her er et uddrag

  • Nyhavn, Historien om enestående han og Kongens Nyhavn
  • Da reklamen var ung
  • KMS (Kooperativ Medlems Service) i 75 år
  • Via Slotsholmen til Østerbro
  • Københavnerglimt
  • De ydmyge steder
  • Husmann`s Vinstue og Pisserenden
  • Møllens Brød 200 år
  • Bakkens Hvile – Syngepiger – 200 år
  • Systemsskiftets København
  • En baggårdsrod i København
  • Cafe Fodkold
  • Dansk ølguide
  • Sangerindeuvæsenet
  • Kunsten at leve alene

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro