Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Åndens folk i Tønder

Januar 15, 2008

Tønder har haft markante
”kirkefolk”. Allerede i 1150 var der en kirke i Tønder, måske
endda før. Et kloster, en salmedigter og kampen for danske gudstjenester
er nogle af punkterne i denne artikel.
 

Det har meget tidligt været
kirker i Sønderjylland. Også omkring Tønder er der mange gamle kirker.
Tanken vender tilbage. Mon Ansgar virkelig gik i land ved Møgeltønder,
for at forkynde den kristne tro? Officielt blev de første kirker bygget
i Hedeby ved Slien og i Ribe. 

Trækirke i Tønder?

Nu var det sådan, at de første
kirker blev bygget af træ. Og træ rådner let. Nationalmuseet rummer
således em enkelt planke fra en kirke i Humtrup, 7 kilometer syd for
Tønder.

Tanken strejfer også en, om
der var en trækirke i Tønder længe før den første kendte kirke? 

Nye byggemetoder.

Nogle århundrede senere valgte
man at bruge kampsten og mursten. Ude ved stranden lå masser af kalkskaller.
Dem fandt man ud af, at kunne bruges som bindemiddel. Det var meget
bedre end ler.

Men der var ikke så mange
kampsten her nede i Vestslesvig.

På Valdemar den Stores tid
fandt man på, at brænde ler til mursten. Disse mursten også kaldet
munkesten var meget større end de vi i dag betegner som mursten. I
mange fundamenter i huse i Tønder finder vi disse munkesten. Også
muret ind i Tønder Kirkes tårn. 

Flotte kirker

Overraskende er det, at den
flotte Højer Kirke er helt tilbage fra 1200 – tallet. Men også store
og flotte kirker som Møgeltønder, Ballum og Brøns. I Hjerpsted, Emmerlev
og Daler var der allerede bygget kirker fra 1150 – 1200. 

Kirke fra 1150

Tønders eneste levn fra det
allerældste kirkebyggeri, er indmuret i Slotsvandmøllen fra 1598 og
den gamle latinskole fra 1612. Ved indgangen til Bagergården,
Torvet 11, finder vi Tønders ældste gravminde. En forslidt granitsten.
Måske stammer den også fra Tønders ældste kirke. Og denne menes
at være opført 1150 – 1200 som en romansk granitkvaderkirke.  

Munkene på Tønder – egnen

Munkene havde også stor betydning
på egnen. I Løgum dyrkede de jorden, de byggede gårde og møller.
De kultiverede jord og mennesker. Fra Tønder og Ribe gik barfodede
munke ud og forkyndte Guds lære.

Fra Frankrig kom de hvide munke,
cistercienserne,
fra Italien og Spanien kom de fattige grå
– og sortebrødre.
Først i 1173 rejstes den flotte kirkebygning
sig ved Løgumkloster. 

Teglovnene lå i Vongshøj,
hvor den røde mursten blev til. I Ballum Enge blev kalken kogt. Her
havde munkene strandretten. 

Kloster i Tønder

Mange håndværksfolk og handlende
søgte tilflugt hos den mest populære katolik, den lille broder
Frans af Assisi.
Hans klosterorden løb fra land til land. Efter
signende skulle de allerede være kommet hertil på deres bare ben i
1232. De blev glædelig modtaget af Valdemar Sejr. Et Franciscanerkloster
grundlagdes indviet til jomfru Maria i 1238 i Tønder. Det var ridderen
Johannes Nafnesøn
, der havde en finger med i spillet.

Den tilhørende kirke blev
indviet i 1247 af Biskop Gunner Fra Ribe. 

Min far, som læserne sikkert
efterhånden har opdaget var murer, har underholdt os med, hvor mange
skeletter, der dukkede op, når der skulle laves fundamenter til nybyggerier
i Tønder. De stammede fra den tilhørende kirkegård til klostret.

Klostrets grænse mod nord
dannedes af Skt. Laurentius Strømmen. Mod syd var det Slotssøen,
der dannede grænsen. Igennem Møllevej løb den gamle klostermur i
gadens midte. I cirka 1 ½ meters dybde findes der rester af muren.

Dele af Vestergade kaldtes
den gang for Hedenskabet. Den del var endnu ikke indlemmet i
byen, og var derfor ikke under klostrets beskyttelse.

Klostret hørte til provinsen
Dacia
(Danmarks Kirke). Overhovedet var ærkebispen i Lund.

Franciskanerne holdt deres
årsmøde i byen i 1267 – 1287, 1294 og 1438.  

Nicolai Kirke

Nicolai Kirke menes at være
opført mellem 1350 og 1365. fra begyndelsen var det en murstenskirke.
Vi ved, at der i 1365 bliver omtalt en sognepræst, der har tilknytning
til Nicolai.

kirke. Fra gamle skrifter tales
der om to kirker i Tønder. Måske var det navneforveksling med Møgeltønder.

Først i 1503 blev klostret
i Tønder reformeret. Klostret modtog mange sjælegaver, således også
i 1513, hvor Hertugens Marks Otto Rantzau, forærede 250 Mark.
Hans første gemalinde testamenterede 100 Mark til klostret. 

Fra 1543 blev Nicolai Kirke
den Tønders eneste sognekirke.  

Mystik om et klokketårn

Lidt mystik er det også. Vi
ved, at der på Torvet stod en klokkestabel.
Den blev i 1530 erstattet af et grundmuret tårn. Rester kan endnu påvises
ved Storegade 9.

En borger ved navn Jens
Bøgevedt
betalte to gode Mark for at få opført et ”klokkehus”
ved den gamle klokkestabel på kirkegården i 1520.  

Allerede i Middelalderen havde
byen et sygehus, det kaldte man for Helligåndshuset. Og mellem
Østergade og Kirkepladsen har der ligget en kirkegård. På vejen til
Møgeltønder skulle der have ligget en Helligkorskapel. Yderligere
skulle der have været et kapel ved vejen til Løgumkloster (omkring
det nuværende Carstensgade). 

Munke blev jaget ud af byen

I 1530 besøgte Frederik den
1. byen. Klostrets forstander, Niels Thybo, søgte foretræde
for kongen. Han ville klage over alle de overgreb, som slottets høvedsmand
havde foretaget over for de fattige munke.

Nu skal det lige indskydes,
at så fattige var de heller ikke. Ifølge den hellige Franciskus
måtte de ikke eje noget. Hver dag måtte de ved ærligt arbejde tjene
til dagens behov, og ikke spare op. Men klostret ejede faktisk jord
i Udbjerg Sogn, på øen Føhr og andre steder. 

Da Niels Thybo endelig fik
fortæde, bad han inderligt kongen om, at munkene måtte blive og tjene
Gud på sædvanlig vis. Det ville kongen dog ikke tillade. Han mente,
at klostret lå for tæt ved slottet. Derfor skulle det ”nedbrydes”.  

Lige så snart kongen var væk,
bemægtigede slotsherren sig alt, hvad der tilhørte klostret, og jog
munkene væk. de beholdt kun deres klæder og 2 par heste, som de kunne
føre de gamle og svage bort med. Munkene er muligvis draget til Ribe.

Amtmanden havde brug for mere
plads. I forvejen havde han beslaglagt en del af klostret. Kort tid
efter blev også klostrets kirke St. Laurentius Kirken
revet ned. 

Overalt hvor Lutherdommen trængte
frem gik de ud over tiggermunkene. 

Prædikener på plattysk

Sognepræsten i Tønder, Johannes
Meyndorp skrev omkring 1448 en bog  på 122 sider. Den var på
plattysk, og egentlig beregnet til ridderen hr. Joachim Bryde. Det var
en oversættelse af danske prædikener. 

Reformationen skete uden de
store kampe. Vi ved dog, at der rundt om på kirkelofterne på egnen
blev gemt katolske helgen – figurer. 

Krist Kirken bygges

Under Andreas Thomsen, der
var sognepræst og provst i Tønder opførtes den store Krist Kirke
i Tønder i 1592. På en trætavle med en latinsk indskrift kan man
læse, at der samme sted havde stået et kapel, indviet til Skt. Nicolai
– de søfarendes helgen. Samtidig er det nævnt, at kirkebyggeriet
er understøttet af hertug Johan Adolf og indviet til Kristus. 

Men inden kirken blev bygget
rejste borgeren, Thim Uch i 1591 ud for at samle penge ind til
den nye kirke. Han kom hjem med en masse gaver fra en række tyske byer.
Samtidig ville hver stavn i byen yde 19 Mark, samt transport af sten
fra Løgumkloster, Solvig og Teglgården ved Tønder, kalk fra Flensborg
og 7 dages pligtarbejde. 

En morsom ting er, at prædikestolen
angives at være skænket af borgmester Andreas Carstensen og hustru
Ingeborg i 1586 – 4 år før kirken begyndte at blive genopbygget.

Udsmykningen af kirken viser
med al tydelighed, den rigdom, der engang eksisterede i Tønder. Det
gav guld at eksportere stude syd på, og at fabrikere og sælge kniplinger.

Enkelte dele fra den gamle
Nicolai – kirke befinder sig stadig i Krist Kirken. Alle der havde
råd, købte sig til en åben begravelse under kirkegulvet. 

Gudstjenester på højtysk

Gudstjenesterne foregik på
plattysk, men der var stærke kræfter i gang for at få dem afholdt
på dansk.. I 1631 var sognepræst, Johan Mauritius begyndt at prædike
på højtysk. 

Præster uden værdighed

Ikke alle præster levede op
til almindelig værdighed. Således blev pastor Muldvad i Ballum afsat
på grund af drikfældighed. I 1614 blev Hr. Laurids og hans hustru
i Møgeltønder henrettet for ”et meget uskikkeligt og utilbørligt
levned.
 
 

Tyndt og sparsomt besøg

I 1665 udtalte Raadet,
at befolkningen i Tønder kun indfandt sig ganske tyndt og sparsomt
i kirken.  

Brorson og Schrader

I 1729 kom Hans Adolph Brorson
til Tønder. Han var tilkaldt af Provst Schrader, fordi han skulle betjene
de danske gudstjenester og det nyoprettede bedehus i emmerske.

I 1718 var Enewold Ewald vent
hjem efter studier i Jena, hvor han blev grebet af det pietistiske liv.
Det var den tro, som Brorson videreførte. Til den kategori tilhørte
også Møgeltønder – præsten Andreas Vedel. Han forsøgte at indføre
konfirmationen i daler, 29 år før den blev indført i kongeriget
(se artiklerne: Præsten fra Daler og Oprør i Møgeltønder).
 

Alsinger – præsten, Erik
Pontoppidan skrev bogen Menoza. Den handler om en asiatisk prins,
der besøger den navnkundige provst Schrader i Tønder. Her går den
pietistiske vækkelse igen. 

Efter Schraders ankomst, blev
der sammen med amtmanden udstedt 16 punkter bestående af Anordning
om Afskaffelse af Uordner og Misbrug.

I stedet for at styrke ”jeget”
skulle man tænke på ”medmenneskelighed”. Et produkt af dette var
Vajsenhuset.
 

I januar 1731 udgav Schrader
Vollständiges Gesangsbusch
med i alt 1157 salmer. Det blev en kæmpe
succes, og overskuddet gik til Vajsenhuset. Et år efter udgav Brorson
et lille hefte med 10 julesalmer på dansk.  

Arvinger skjulte testamente

Den meget rige kniplingskræmmer,
Struck var også bidt af pietismen. Efter den pietistiske skik testamenterede
han værdifulde koge i Ny Frederikskog til et vajsenhus. Men arvingerne
forsøgte at skjule dette. Schrader tvang testamentet frem. 12 drenge
fik dermed hjælp i Østergade 67. 

Pietiser og Hernnhutter

Efter pietismen
nåede hernhustismen Danmark. Også denne gren havde gode vilkår
i Sønderjylland. 

  • Pietisme:
    Protestantisk vækkelsesretning med hovedvægten på fromhedslivet
  • Herrnhut:
    Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus,
    frem for blot ret lære eller ret omvendelse.

 

Hernnhutterne
havde stor opbakning i Tønder. Således var borgmestrene, Markus
Højer, Nikolaj Højer og Carsten Richtsen
, tilhængere af bevægelsen. 

Schrader, Arends og Brorson
havde et godt forhold indbyrdes. Både i forhold til det dansk/tyske
samt til Hernhutterne. 

Klager over bogtrykkere

I 1767 klagede kirken over,
at bogtrykker J.A. Reinhardt, fordi han havde trykt danske elskovsviser.
Senere gik det ud over en anden bogtrykker, nemlig Kiesby, der
havde eftertrykt Hermhustiske
salmebøger. 
 
 

Balthasar Petersen

Efter Arends død udnævnes
Balthasar Petersen
som hovedpræst. Han var manden bag Tønder
Statsseminarium.
I alt 40 år bestred han embedet. Helt frem til
1787. Han var stærk ortodoks og var imod både Pietisterne og Hernhutterne. 

Efterfølgeren, Adler
var under hele sit embede på kant med Magistraten. 

Fra 1809 til 1830 hed Tønders
provst, Peter Prahl. Han kom fra Bornholm, og interesserede sig
meget for skoleundervisning. Han skrev også selv en del lærebøger.  

Fattigpenge efter gudstjenesten

En smart måde at få folk
i kirken på, var at uddele fattigpenge
i forbindelse med gudstjenesterne. Ja man ligefrem påbød, at
de fattige skulle overvære gudstjenesterne.  

Dansk gudstjeneste

I 1840 blev C.E. Carstens valgt
til diakon. Hans kundskaber i dansk kunne måske have været
bedre, nu hvor han skulle prædike på dansk. Han beklædte embedet
frem til 1864.

I 1861 skrev Carstens bogen
Die Stadt Tondern.

Man vedtog, at der nu både
skulle holdes en dansk og en tysk gudstjeneste, alle søn – og helligdage.
På hospitalet skulle der skiftevis hver onsdag holdes dansk og tysk
prædiken. 

I 1852 blev hovedpræsten
Michael Ahlmann
afskediget. Under tre – års krigen havde han holdt
på den forkerte. Hans afløser blev O.W. Tidemann.
I 1860 var det J.M.L. Hjorts tur. 

Røre i Ballum Sogn

I midten af 1800 – tallet
var der røre i Ballum Sogn. En vækkelse fra brudt på Bornholm og
via en Luthersk missionsforening var den havnet her. Det var ikke noget,
der bekom folkekirken særlig godt. Det var jo her brødrene Brorson
kom fra.

Senere udsprang der sig en
vækkelse herfra gennem den mærkelige lærer Chr. Kold. Han blev i
1838 ansat som huslærer for den rige gårdejer, Knus Knudsen i Forballum.  

Mange retninger

I 1920’erne kunne pastor
Schwartz opregne hele 16 sekter i Burkal Sogn.  

His du vil læse mere

Hvad det senere hændte
åndslivet i Tønder, vender vi tilbage til. Hvis du vil læse mere
om åndslivet i Tønder, Højer og Møgeltønder, kan vi henvise til
en række artikler:
 

  • Højers historie
  • Møgeltønders
    historie
  • Præsten fra
    Daler
  • Oprør i Møgeltønder
  • Lov og uret i
    Tønder
  • Tønder Statsseminariums
    Historie

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder