Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Guldhornenes ældste historie

Januar 15, 2008

Ib Hansen har skrevet den
interessant historie. Vi hører om Burgunderne, Niebenlungenlied, om
sønderjyders udvandring til Norfolk. Den danske konge Luitgast har
muligvis startet sine krigstogter fra Tønder
– ad søvejen. Ib´s historie omhandler både myter og kendsgerninger.

Her finder du Sønderjyllands
ældste historie.
 

Der er skrevet meget om guldhornene
fra Gallehus. Specielt naturligvis fundet af dem, tyveriet af dem i
1802 fra Kunstkammeret og tyveriet af kopierne i 2007. 

Tydning af guldhornene

Mange har forsøgt at tyde
guldhornene. Og det er blevet til alt fra en hedensk billedbibel med
historier fra før-vikingetidens gudeverden, til en gennemgang af årets
begivenheder og endelig til en sammenligning mellem guldhornene og tekster
fra de gamle indiske skrifter. Ingen af os véd, hvad der er rigtigt.
På vore breddegrader var hverken papir, pen eller Pc’er opfundet på
det tidspunkt, guldhornene blev fabrikeret. Ingen synes dog at være
i tvivl om, at guldhornene er fabrikeret af en germansk stamme. En række
symboler på guldhornene kendes kun fra germanske folkeslag. 

Men én ting står fast, runeteksten. 

Runeteksten

”EKHLEWAGASTIRh HOLTOJARh
HORNA TAWIDO” står der på det ene guldhorn. Der findes to anerkendte
tydninger af teksten, nemlig 

1. Jeg Lægæst, Holtes søn
(eller ætling) gjorde hornet, og

2. Jeg Livgæst, af Holtes
slægt, hornet har jeg viet” 

Men hvem var egentlig denne
Lægæst/Livgæst? 

Lidt myte

De fleste kender Nibelungenlied.
Dér hører vi om en dansk konge ved navn Liutgast. Om ham fortælles,
at han havde store rigdomme i guld. Han hjalp saxerne i deres krig mod
Burgunderne, hvor han dog tabte og blev taget til fange. Han førtes
til Worms, hvor han var i ”frit” fangenskab hvilket medførte, at
han kunne gå frit omkring. 

Luitgast må være kommet til
Saxerne ad søvejen fra Vestslesvig. Da Tønder allerede på dette tidspunkt
var en flække med en godt beliggende havn, kan krigstogtet ganske udmærket
være sket via Vidåen. Luitgast kan udmærket være den samme som Lægæst/Livgæst
– hvis ellers historien er rigtig. 

Hvad der i hvert fald er historisk
korrekt er, at Burgunderne blev slået af en Hunner-hær (sandsynligvis
Attilas krigere) et par år senere, nemlig i året 437. 

På dette tidspunkt var Vestslesvig
beboet af en stamme, der kaldtes Alukoner. ”Al” står for gud og
”kun” for æt. De var altså af gudeæt. Det var før danerne erobrede
hele Danmark. 

I det angelsaksiske digt Widsith
omtales bl.a. ”Offa (Uffe) regerede ongler (angler), Alewih dener
han var blandt mænd modigst af alle dog overgik han ikke Offa i ædel
dåd”  

Disse to konger har efter al
sandsynlighed regeret det slesvigske område engang i perioden 425-450,
Uffe i Vestslesvig, Alewih på Als. Altså også her samtidige historiske
oplysninger. 

Lidt mere end en myte er det,
at Ellæm-syssel, hvori Gallehus befinder sig, omkring år 420 blev
angrebet af Hunnerne, der indsatte en høvding i den østlige del. Den
daværende konge, Eylime blev dræbt, men hans datter giftede sig senere
med kong Alf (Alewih) fra Als, hvorved sysslet formelt blev dansk. 

Omkring 445 har Hunner-kongen
Attila overhøjhed over Danerne, hvorefter han skærper kravet om Odinsdyrkelse
på bekostning af Alukonernes gamle religion. 

Lidt historiske kendsgerninger
– og lidt mere myte
 

Historisk er det en kendsgerning,
at udvandringen fra det slesvigske område til England foregik på samme
tidspunkt. 

Østfra presset af Danerne
og nordfra af Hadbarderne. At Danerne ikke deltog i udvandringen bevises
gennem samtidige nedskrevne beretninger, hvor der udtrykkeligt alene
nævnes Jyder og Anglere, og altså ikke Daner. 

Livgæst havde erfaring fra
togter ned i Tyskland. Han var derfor den erfarne høvding, der kunne
bringe sine folk sikkert til England, hvor de kunne bosætte sig, i
fred for Danere. 

Men inden skulle visse ting
være i orden. Guldhornene var viet til guderne, altså var de gudernes
ejendom. At medbringe dem ville være det samme som at stjæle de lokale
guders ejendom. Man kunne heller ikke risikere, at guldhornene blev
stjålet i det fremmede. Ingen vidste jo sikkert, hvad man ville komme
ud for af nye krige.  

Altså måtte guldhornene graves
ned. 

Beviserne for udvandringen
fra Ellæm syssel er håndgribelig. 

Lige nord for byen Norwich
i Norfolk er et område inden for ca. 25 km i diameter, hvor vi kan
genkende historien ovenfor. 

Her ligger nemlig byer som
Holt, Guist, Guestwick, der alle kan henføre til Læ-gæst, Holtes
slægt. Og hvad med disse Als-relaterede byer i samme område: Aylsham,
Aylmerton (Als’ernes tun/gård), med mange flere. 

Afslutning 

Som nævnt indledningsvist
kender vi ikke historien i detaljer på grund af manglende historiske
kendsgerning. Men sammensætningen af fund, navnesammenhænge, traditionsmæssig
opkaldelse af byer m.m. gør ovenstående sandsynligt. 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder