Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Digebyggeri i Tøndermarsken

Januar 15, 2008

Artiklen byder på et minikursus
om ebbe og flod. Og om forskellen på springflod og stormflod. Hvad
er tidevand? Digebyggeriet var vigtig for befolkningens sikkerhed. Siden
1100 – tallet er der bygget diger i Tøndermarsken.
 

Indbyggerne var
”trodsige af sind”

En virkelig kultivering af
marsken fandt ikke sted før man lærte at bygge diger. Og det begyndte
i 1100 – tallet. Saxo skriver blandt andet: 

  • Dette land har
    rige marker og kvæg i mængde. Det ligger ligeud til havet og er så
    lavt, at det stundom sættes under vand ved flod. For at hindre havet
    i at trænge ind, ligger der diger ved kysten, men bryder det igennem,
    da skyller det over markerne og oversvømmer huse og sæd.
  • Indbyggerne er
    vilde og trodsige af sind og smidige af krop.
    De kaster vrag på tung og trang brynje, men bruger skjolde og skyder
    med spyd. Markerne hegner de med grøfter, som de sætter over med springstokke.
    Deres huse bygger de på opkastede jordhøje.

 

Vanskelig at sejle i Vadehavet

Inden digebyggeriet for alvor
satte i gang var Tønder en rigtig havneby. Dengang skulle der gode
søkyndige til, for Vadehavet var svært at passere for sejlskibe i
bestemte vindretninger. Det krævede stedkendskab, for dengang havde
man ikke søkort.

”Gassehøje” øst for Skærbæk
var et vigtigt sømærke.

Det samme var Møgeltønder
Kirke en overgang. Da der skulle bygges nyt tårn, ville hollandske
kaptajner betale halvdelen, for tårnet var et godt sømærke for skibene
i Vadehavet. På et tidspunkt kunne man også se Kristkirkens tårn
inde fra Tønder.

I 1300 – tallet berettedes
det også om et stort sildeeventyr i Vadehavet  

De første diger var for
lave

Allerede i 987 byggede man
diger ved Ejderen, men ofte var disse for lave, og vandet brød ofte
ind. De ældste diger var ikke mere end 1 – 2 meter høje.

Først efter den store stormflod
i 1634 begyndte man at bygge dem højere.  

Vidding Herred

Vidding Herred, der egentlig
bestod af flere øer menes, at være inddiget i 1436. 

Stor fjord til Tønder

Mellem Vidding Herred, Gesten
ved Højer, Daler og Møgeltønder skar havet sig ind med en fjord,
der mod øst strakte sig forbi Tønder til Rørkær.

Hertug Frederik forsøgte 1506
– 1513, at gøre noget ved det. Han forsøgte sig med et dige over
dybet
fra Rudbøl til Rödenæs.

Arbejdet, der havde hertugens
store bevågenhed, blev udført af hollandske digemestre. Da diget var
næsten færdig, kom en mægtig storm og ødelagde det. 

Trillebøren

De gamle digebyggere havde
kun spade og skovl til hjælp. De måtte bære jorden i kurve og sække.
Først meget sent kom trillebøren i brug. Og det var faktisk en mand
bede ved Ejderen der ”opfandt” trillebøren. Ja, man kaldte ham
faktisk Johan Trillebør. 

I Tøndermarsken blev trillebøren
først anvendt i 1618, da Brunsoddekogen
blev inddiget. Kogen blev i folkemunde kaldt for Trillebørskogen. 

Historieforfalskning

Et kalkmaleri viser anvendelsen
af trillebøre under anlæggelse af Lægan – Højer diget i 1553 –
1555, men her er det nok tale om historieforfalskning.  

Når der skulle bygges diger,
så blev alle ”arbejdsføre” udkommanderet. Kun ”gamle og syge
såvel som frugtsommelige” blev fritaget. Det var ikke altid lige
let at holde styr på arbejderne. Arbejdsnedlæggelser var også kendt
dengang. Dem, der så ville fortsætte med at arbejde blev truet med
at få ”kløvet panden med spaden”.

Hvis diget var bygget, blev
man ofte uenige om, at fordele udgifterne. Det kunne føre til mange
stridigheder. Der berettes om et ”slag” i Ejderstedt, hvor der faldt
36 mand. 

Forsøg på historisk gennemgang

Når man kigger på historien,
får man ofte forskellige oplysninger om de samme begivenheder, men
vi vover pelsen med denne lille gennemgang: 

1545
– 1551
Dige over Sæd til Kær Herred

1553            
Dige fra Møgeltønder til Kær Herred

1554
– 1557
2 mile lange dige fra Højer til Rudbøl anlægges

1562
– 1566
Dige over dybet fra Rudbøl til Rosenkranz

1593            
Juleaften blev Rudbøl – Højer diget ødelagt

1615            
Under en stormflod sejlede man rundt i Tønders gader, Vandet stod i
2 meters højde.

1618            
Dige fra Rosenkrans til Vidding Herred 

Digeretten

  • Den, der ikke
    vil dige, må vige

 

Dette er et gammelt frisisk
udtryk. Det handler om digepligten. Forsømte en enkelt mand digepligten,
var ejendomsretten fortabt. Så kunne landsherren inddrage jorden.

Således kunne hertugen jage
strandboerne bort fra deres hjemstavn, fordi de havde forsømt deres
digepligt og overlade deres jord til et pengestærkt hollandsk firma.
Dette skete således i 1654. Hollænderne skulle så sørge for opbygning
af digerne. 

Ridning på digerne var strengt
forbudt, og for pløjning på digerne var det dødsstraf.

Efter den store stormflod i
1634 sluttede man sig sammen i det ”første slesvigske digeforbund”.  

Udløbet blev flyttet

Oprindelig havde Vidåen sit
udløb helt inde ved Tønder, men ved den første inddigning af Tøndermarsken
i 1553 – 1555 rykkedes udløbet til Lægan. Det fik store konsekvenser
for Tønder som havneby. 

Allerede 11 år senere flyttedes
åmundingsslusen ud til Rudbøl. I 1715 blev der anlagt en sluse ved
Gaden, midtvejs mellem Rudbøl og Højer.  

Omtrent 150 år senere i 1861
byggede man havdiget ved Højer. Vidåens udmunding var da ved Højer
Sluse.  

En ABC for
”ikke – sønderjyder”.

I mange andre artikler her
på siden kan I læse om digebyggeri og stormfloder. Men her i København,
hvor jeg bor, har man ikke rigtig begreb om hvad der sker ved Vestkysten.
Jeg skal her forsøge at gengive de vise ord som min Opa fortalte mig
som barn (Han var fisker, bosat i Ny Frederiks Kog og ”Slusemester
– afløser” ved Højer Sluse) 

Tidevandet

Som følge af månens og solens
tiltrækning på havene opstår den regelmæssige skiften mellem ebbe
og flod, vi kalder Tidevandet. 

  • Med 12 ½ times
    mellemrum indtræffer der flod, altså i almindelighed 2 gange i døgnet.
    Ind imellem hver flodbølge indtræder der ebbe ligeledes 2 gange i
    døgnet.

 

Springflod

Ved nymåne og fuldmåne trækker
månen og solen i samme retning, og der indtræder da en springflod,
som er højere end almindelig flod.

Måske skal der nævnes, at
Springflod
også er titlen på en udmærket film om forholdene ved
vestkysten med underskønne Trine Dyrholm. 

Stormflod

Ved Højer Sluse er floden
normalt ca. 2 meter høj. Ved springflod noget højere. Når en vældig
pålandsstorm gennem flere dage har presset vældige vandmasser ind
i Vadehavet, vil der ovenpå den almindelige flodbølge, løbe en stormflodsbølge,
som godt kan være indtil 3 meter høj.

Stormflodsbølgen løber hurtigere
end den almindelige flodbølge.

Hvis stormflodsbølgen når
land ved ebbe, vil der ikke ske noget. Men hvis den når ind, samtidig
med den almindelige flodbølge, vil den samlede flodbølge være 4 –
5 meter ved springflod, og mange gange endnu mere.

Hertil kommer den store vindstyrke,
som gør, at stormflodsbølgen rammer kysten med langt større kraft
end den normale flodbølge. Er digerne ikke høje nok, vil landet bag
dem blive fuldstændig oversvømmet af de frådende bølger. 

Læs mere

Læs mere om digebyggeri
i følgende artikler:

  • Højer, stormflod
    og diger
  • Højers historie
  • Møgeltønders
    historie
  • Tøndermarksen
  • Hertugen fra
    Tønder

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder