Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Brand i Tønder

Januar 15, 2008

Jeg vil tro, at alle i Tønder,
kender en, som er ved Tønder Frivillige Brandværn, eller som vi sagde
dengang, Æ Feuerwehr.  

Altid på pletten

I Strucksalle´ kørte Æ
Feuerwehr
altid ind til siden, for at få Leif´s far med, hvis
der var brand i nærheden eller vestpå. Og på Lærkevej var det ”Nasser”,
der var Æ Feuerwehr´s forlængede arm. Engang da jeg havde
været til morseundervisning i Ellum, synes jeg, at min knallert var
lovlig varm. Jeg mente den havde godt af lidt afkølende. Så jeg smed
vand på den. Det resulterede i masser af røg. Og ”Nasser” var
den første på stedet. Han var dog ikke i reglementeret uniform. 

Tønders plager

Kigger vi på artiklerne her
på siden er det tre ting, som har plaget Tønder gennem historien,
og det er:

  1. Stormflod
  2. Epedemier
  3. Brand

 

Og i denne artikel skal vi
beskæftige os med det sidste nemlig brand.

Hele bydele er gået op i lys
og luer. Men det kan i læse om i de enkelte artikler. 

Den sidste store brand

Den sidste store brand, jeg
selv oplevede i Tønder, det var mens jeg gik på Handelsskolen. Jeg
så røgskyerne fra Trælasten for enden af Strucksalle´. Efterhånden
kunne vi også se de tililende brandkorps fra det vestlige opland komme
hyldende til hjælp. 

Stor brandfare

Brandfaren i den gamle by var
stor. Alle huse var stråtækte. Der blev oplagret letantændelige ting,
som hø og halm til kreaturer, tjære lim m.m. Smedene med deres farlige
ting, var henvist til en særlig gade, Smedegade. 

Fra historien

Omkring 1500 brændte en del
af Sydvestkvarteret og af klostret.

I 1517 gik hele Østergade
samt Helligåndshospitalet op i luer.

I 1522 brændte ”Vestergade
– forstad” (Vest for Laurentiusstrømmen)

I 1541 gik det ud over slottet.
Her brændte bl.a. Det ”blå” tårn.  

Øjenvidner

I 1581 udbrænder 300 huse
i Vestergade og Storegade. For brandfarens skyld anlægges Søndergade.
Det skete i 1591.

Et øjenvidne beretter: 

  • Fra Peter Lavrens
    hus, som hans mor lod bygge indtil Jannikens Gade (Søndergade), er
    kun to huse blevet reddet fra flammernes bytte. Det var de to huse ejet
    af henholdsvis Andreas Hinrichsen og Peter Matzen. Dog blev den ene
    kvist på Peter Matzens hus beskadiget. Han belønnede byens borgere
    med øl og takkede dem fordi de havde reddet hans hus.
  • På den nordlige
    side af Jacob Vits hus på Torvet langs gaden er ikke et eneste
    hus undgået flammernes bytte. Også Amtmand Godske Rantzaus svigerfar
    slap ikke for den triste skæbne. Også hans hus til kul og aske.
  • Man mener, at
    ilden opstod i Negels Holdesens (den tidlige borgmester) stald. Men
    de nærmere omstændigheder, kendes ikke.
    Dog siger rygterne, at tjenestepigen er forsvundet.

 

Den største katastrofe var
vel nok for os ”amatør – historiker, at Rådhuset og byarkivet
gik op i lys lue. Det siges, at borgmesteren døde af sorg.

Hertug Adolf måtte hjælpe
byen med sine beholdninger af korn og flæsk. Et ” trøstebrev”
sendte han også til byen. 

Den 29. juli 1586 brænder
Uldgade og Slotsgade 

  • Klokken er cirka
    17. En omfattende brand har hærget det meste af Ulvegade og hele pladsen
    ”Hinter den Stellen. Det er også gået ud over husfogedens hus samt
    alt, hvad der ligger vest for porten.

 

På daværende tidspunkt var
Uldgade en ret ny gade i Tønder. 

Retningslinier fra hertugen

Fra hertugen blev der udsendt
forbud mod anvendelse af stråtag. Men det rettede man sig ikke rigtig
efter. Man gik dog i gang med at anvende sten i gavlene.

I 1599 anlægges Lillegade,
ligesom Søndergade fungerede denne som en slags brandbælte.  

Byens første sprøjte fra
1627

Gang på gang forbydes der
at have stråtag på tagene, men forbuddet overholdes ikke. Byens rådhus
havde også stråtag. En synsk borger påstod at han i 1596 havde set
hele byen brænde. Amtmand Dietrich Blomme bliver skrækslagen, og henstiller
til at man overholder alle påbud.

Amtmanden rettede henvendelse
til byrådet om ændring af brandvedtægterne, efter hvilke det nu udtrykkelig
bestemmes, at stråtag og høstakke ikke måtte forekomme i byen. Borgerns
skulle anskaffe sig hver 2 læderspande og en 9 alen lang stige.

Fra hvert af de 4 kvarterer
udpegedes 2 kvartermestre til at føre tilsyn med ildsteder, skorste,
brandstiger m.m. 2 gange årligt.

Men byens første sprøjte
bliver først anskaffet omkring 1627. 

Mange brande

Den 3. juli 1622 nedbrænder
11 huse i Sydvestkvarteret og Slotsgrunden.

I 1642 brænder 40 huse i ”Vestergade
– forstaden”.

I 1649 brænder hospitalet.

Den 26. oktober 1725 nedbrænder
Østergde med hospitalet.

Efter denne brand, blev der
opsat en mindeplade bed Østerport. Pladen befinder sig nu på Tønder
Museum. Her står: 

  • Efter denne ulyksagelige
    Brand den 15. Oktober 1725 er denne Port med en del af den sørgerligt
    nedbrændte Tønder By lykkeligt genopført i det Herrens År 1726 i
    September Måned af det blandt Brandtomter håbende i sorgen glade Råd
    og Folk. Herrens Navn værre Lovet fra nu af og i Århundreder. Halleluja.

 

Magistraten hjælper ofre

Tønder Magistrat begyndte
i 1726, at udstede attester for de brandlidte borgere. Disse attester
indeholdte en række enkeltheder om den skade, som branden havde forvoldt
den enkelte borger. Meningen var så, at der skulle samles ind til de
skadeslidte.

Skomager Hans Erichsen havde
mistet hus og stald på 10 fag, og næsten alt løsøre og læder. Det
sidste er ikke godt at miste for en skrædder.

Borger og hospitalsforstander
Cornelius Carstensen havde mistet hus og stald, og det meste af sin
ejendom.

Ofte var det præsterne, der
i sidste ende anbefalede en indsamling. Magistarten var flinke til at
give skattefrihed, så borgerne igen kunne få tilværelsen til at fungere. 

Foranstaltninger

I 1731 udsendte Magistraten
en række foranstaltninger, der skulle forhindre en ”gentagelse”
af brand 

Forordningens &5 bestemte,
at i det første år efter publikationen, skulle alle huse og ”ildsteder”
med stråtag ombytte disse med teglstene.

I den anden år, skulle det
samme ske med stalde i Sydvest – og Nordvestkvarteret.

I det tredie år skulle det
samme ske med staldene i Sydøst – Og Nordøstkvarteret.

De forsømmelige ifaldt en
bøde på 20 RDL til kongen. 

For at lette ”sagen” for
de uformuende fik de, der gav kredit til materialer, ret til at tage
6 % i rente. Deres fordring skulle nyde første prioritet. 

Men handelen gik dårlig i
Tønder. Der var pengemangel, mangel på materialer og på håndværkere.
Det gik meget lang tid inden borgerne opfyldte Magistratens forordninger. 

Halmviske

Næste problem var, at man
brugte halmviske uder teglstenene i stedet for kalk. Borgerne anfægtede,
at kalken, hvis det dryssede ned, ødelagde deres korn.

Et påbud fra 1804, fastslog
dog, at man straks skulle understryge teglsten med kalk. 

Frederik den femtes forordninger

Frederik den 5. udsender i
1762 en rettesnor til, hvad man skal gøre i forbindelse med brand. 
Det var forbudt at ryge i stalde og lader. Slemme drenge måtte ikke
skyde med raketter eller nøglebøsser til nytår.. Asken på arnen
skal til natten anbringes således, at der ikke går ild i katten, som
ynder at ligge ved ildstedet, og som let kan komme til at virke som
brandstifter., når gløden sætter sig fast i hårene på den, og den
så farer omkring i huset. 

Magistarten skulle sørge for,
at der ved byens offentlige brønde skulle stå en vandbeholder på
en slæde klar til blive slæbt til en eventuel ”ildløs. Endelig
skulle Magistraten ”tænke” på at anskaffe to eller i hvert fald
een sprøjte. Gaderne skulle holdes fri for store sten, affald og møddinger,
så sprøjterne i tilfælde af brand kunne komme hurtig frem.  

Hvis der var brand skulle man
”gøre anskrig” på gaden, og naboerne var (som gode kristne og
desuden for deres egen skyld) forpligtet til straks at ile til hjælp,
for at hindre ilden i at brede sig.

Klokkeren skulle løbe til
kirken og lade klokken lyde. Vognmænd eller andre, som havde heste
skulle straks spænde for og begynde at køre vandet til brandstedet
i tønder eller oksehoveder eller hvad de nu havde.

De skulle ikke gøre det for
ingenting. Der var præmier på at komme først, nemlig 2 rigsdaler.
Nr. 2 fik 32 skilling og nr. 3 fik 24 skilling.  

Til gengæld skulle de, der
havde køretøjer og ikke ville køre, belægges med store bøder. Tømmermænd
og murere skulle være forrest i kampen mod flammerne. To herrer fra
Rådet og to dertil udvalgte borgere skulle på embedes vegne sørge
for, at de tililende folk blev sat i arbejde. De skulle påse, at man
først og fremmest fik krudt, hør, hamp, beg, tjære og svovl ud af
det brændende hus. 

Dårlig vandforsyning

Et svagt punkt i Tønders beredskab
var den dårlige vandforsyning. I 1781 nævnes rundt om i Tønder 20
sugepumper med lange pumpestænger. Vandet var for det første ganske
utilstrækkelig. Brøndene løb også tørre, når der var unormalt
forbrug, ved for eksempel brand. Som drikkevand kunne man slet ikke
bruge brøndene.

Den underjordiske vandforsyning
gennem trærør bestod helt til 1873. De rådne rør blev erstattet
af brændte lerrør.

Byens brandsprøjte og andre
redskaber havde plads i Kirkeboderne mellem Richtsensgade og kirken. 

Brand på brødfabrikken

På hjørnet af Vidågade og
Østergade lige ved Seminariet lå der omkring 1869 en brødfabrik,
hvis indehaver hed Johan Friedrich Jensen. Hvis man afleverede rug til
fabrikken kunne man i butte få brød.

En mørk oktobernat opstod
der pludselig brand på fabrikken. Viljen var der fra byens befolkning
at hjælpe. Men der var total mangel på organisation. Der var også
mangel på slukningsredskaber. Den 12. oktober havde indehaveren en
annonce, hvor han takkede alle for deres hjælp   

Der er hul i spanden

Den 20. oktober meddelte politimesteren,
at alle, der havde mistet deres brandspande kunne henvende sig til brandadministratoren
for at få dem udleveret. Politimestren havde fundet ud af, at mange
brandspande var ubrugelige. De var simpelthen ubrugelige. Han bebudede,
at de blev reparerede. Samtidig bebudedes et eftersyn af samtlige brandspande
i byen. Var de ikke i orden, kunne der ventes bøder på tre daler eller
endog fængsel. 

Tønder Frivillige Brandværn
en realitet

Efter branden i Østergade
var der behov for et ordentligt brandvæsen. I løbet af de sidste 20
år var der i Tyskland opstået en del brandvæsen, der bestod af mandskab,
som frivilligt underkastede sig den nødvendige disciplin og uden vederlag
uddannede sig til brandmænd. Sådanne frivillige brandværn fandtes
navnlig i byer af middelstørrelse.

I Tønder boede en ung mand
ved navn Julius Theobald Petersen. Han stammede fra Slesvig og kendte
til det frivillige brandværn. Han kastede sig med stor ”ildhu”
i arbejdet. Han havde bare den fejl, at han var for ung. Men så sprang
seminarielærer P.J. Johannsen til. Han havde både alder og erfaring.
Han blev værnets første kaptajn. 
 

Männer – Turnverband

I Tønder havde ”Männer
– Turnverein von 1865” set dagens lys. Dengang havde man den opfattelse
at gymnastikken skulle tjene et formål uden for sig selv. Det skulle
være et politisk, selskabeligt eller praktisk formål. Nu havde Turnverein
i 1869 ikke noget særligt formål, så derfor blev starten på Tønder
Frivillige Brandværn ”Turner – Feuerwehr”.

Seminarielærer Johannsen og
maler Chr. Petersen tog til Slesvig for at se på brandmateriel og organisation
for at lade sig inspirere. 

De første øvelser

Hvert medlem anskaffer for
egne midler en reglementeret ”Blouse”. Hjelm og anden udrustning
leveres af værnet. Hver måned afholdes en øvelse efter kaptajnens
bestemmelse. Den årlige generalforsamling finder sted hvert år den
første søndag i november måned. Her vælges korpsets kaptajn, kasserer
og tøjmester ved simpel stemmeflertal.

Den første øvelse i uniform
blev afholdt med de gymnastikredskaber, der tilhørte ”Turner –
feuerwehr”.  

Den 14. april 1870 kom værnet
første gang ”i ilden” hos snedkermester Sehestedt.  

Brandværnet – selvstændigt

Snart viste det sig uenighed
om de økonomiske midler med hensyn til selve gymnastikforeningen og
værnet. Den 31. maj 1871 skiltes parterne og organisationen fortsatte
under navnet Tonderns freivillige Feuerwehr.  

Obligationer blev solgt

Man havde ikke råd til en
ny sprøjte, så derfor blev der udstedt 200 obligationer a 2 ½ prøjsiske
dalere. Magistraten overtog efter anmodning 40 obligationer.

I 1871 blev den første sprøjte
købt i Leipzig for 900 mark med tilbehør, og en prøve viste, at den
svarede til forventningerne.  

”Brand” i symaskinen

I 1874 var bogtrykker Rothes
bedstemor ung pige hos boghandler Drøhse i Storegade, og sad netop
at syede på en af de moderne amerikanske symaskiner. Sådan et apparat
var meget kostbart. Pludselig blev døren revet op af forretningens
karl. Han farer ind i stuen og råber Dæ æ bran
– Dæ æ bran.
Han tager den dyre maskine og kaster den fra 1.
sals højde. Han mente, at forhindret en brand. Ganske givet har symaskinen
udskilt noget røg.  

Brand på Schweizerhalle´

En forsinket alamering indløb
den 10. august 1908. Årsagen var, at et bud tog fejl. Han løb til
politisationen og anmeldte branden i stedet for til brandværnet. Schweizerhalle´
stod i brand. Og dengang kunne stedet godt henføres til det fjerne
klippeland. Bygningen lå på en mægtig høj. , som også rummede en
tilsvarende mægtig ølkælder.

Ret hurtig løb brandværnet
tør for vand. Brandfolkene måtte vente til der igen løb vand til.
Man benyttede ventetiden til at rive en sidebygning ned og hente møbler
ud.

Branden var anmeldt 14.30 men
hen på natten var branden endnu ikke slukket. I ventetiden spenderede
indehaveren en cognac til de svedige brandfolk. En tilstedeværende
politiperson følte sig kaldet til at gribe ind: 

  • Ich verbiete
    mir jeden Alkoholgenüss bei der Löscharbeit (Jeg frabeder mig enhver
    nydelse af alkohol ved slukningsarbejdet).

    Den udskældte brandmand svarede ganske rapt.
  • Do ska heller
    int ha.

 

Uheldig alarmering

En række uheldige omstændigheder
fik katastrofale følger for guldsmed og fotograf Bødewadt. For det
første lod alarmeringen noget tilbage at ønske, idet nogle hornblæsere,
der skulle alarmere, netop denne aften ikke var hjemme. Dernæst var
noget af brandslukningsmaterialet til reparation. En del plader med
optagelser fra det gamle Tønder gik tabte ved denne lejlighed. 

Gave til brandvæsnet

En brand opstod i bager Lüthgens
ejendom i Vestergade (senere skohandler Nissen). En stærk vestlig vind
gjorde slukningsarbejdet vanskeligt, og ejendommen var ikke til at redde.
Befolkningen i nabohusene blev evakueret. En meget syg og hjælpeløs
kvinde blev evakueret.

Heldigvis nåede ilden ikke
naboejendommene. Derfor testamenterede den hjælpeløses mand, kreaturhandler
Laust Frandsen brandværnet sit hus NW
– kvarter 187,
med 2 stalde og have samt 3 fenner, beliggende
på Tønder mark, ca. 4 ha stor.

Efter nogle års forløb solgte
brandværnet  hus og jord, da man trængte til rede penge til anskaffelse
af uniformer og brandslukningsmateriel. Restbeløbet, 18.000 mark, anvendtes
i krigsårene 1914 – 1918 til tegning af krigslån. Ved krigens slutning
gik pengene tabt under inflationen. 

Et nyt vandværk

En ny sprøjte blev anskaffet
i 1899 og indrettet til at blive hængt på et køretøj. Men der var
stadig sløjt med vandtilførelsen. Det skulle en regulær tyfusepedimi
til, for at Tønder i 1902 fik et ordentligt vandværk.  

Samarbejde med andre værn

Op til 1. verdenskrig var der
mange håndværkere, der var aktive i Æ Feuerwehr. Man samarbejdede
med andre kredsforbund, og arrangerede stævner. Disse stævner kom
til at fungere som instruktionskursus.

Til en forbundsdag i Westerland
på Sild i 1893, fik de deltagende medlemmer bevilliget gratis rejse
på 4. klasse, men kun på fastbanen. Befordringen til og på øen måtte
ske på egen regning. 
 

Revnede bukser på Torvet

Også Tønder havde æren
af at modtage gæster fra andre byer. Ved en sådan lejlighed skulle
der fremvises en redning på et udspændt tov. Tovet var fastspændt
tværs over torvet til Sparekassens bygning. Alt var meget realistisk
anlagt, og det var propfuld af mennesker.

Men da brandmanden skulle ud
af de snævre bukser, revnede de hvide bukser. Han begyndte at protestere.
Men det hjalp ikke 

– Du musst rutt, de Gäste
wolln dat sehn. (du må ud, gæsterne vil se det).
 

Sådan sagde den hjælpende
kammerat, gav ham et skub og ud gled brandmanden med revnede bukser
og den bare popo til stor moro for hele forsamlingen.  
 
 

Kor og musikkorps

Der blev fejret mange fester
i Æ Feuerwehr. Man havde også en overgang et musikkorps på
16 mand. Ja det havde man i perioder. I 1913 måtte man nøjes med piber
og trommer. Og et kor havde man også i en meget kort overgang. 

Konerne protesterede

Inden en time efter en øvelse
skulle korpset være trukket i civil. Man ville forhindre at korpset
gik på slukningsøvelser på byens kroer. Ja, der var over 70 stykker.
Tønder havde verdensrekord i antal kroer pr. indbygger på et tidspunkt.
Men korpsets damer protesterede. Gang på gang faldt man i. En patrulje
skulle hente de forliste ægtemænd hjem til konerne. Men ak og ve,
kammerater er jo også mennesker. Så de faldt også i.  

En motorsprøjte

I 1931 var der en kæmpe brand
hos trælasthandler Selmer i Vidågade. Branden begyndte kl. 3.30 om
natten. Over seks timer varede kampen. Man fandt efterladenskaber fra
branden en hel kilometer fra – ude på kirkegården.  

2. Verdenskrig

I 1934 fik brandvæsnet en
rigtig motorsprøjte og en motoriseret mandskabsvogn. Motorsprøjten
var en stor gevinst under 2. verdenskrig 

Under 2. verdenskrig blev Tønder
Frivillige Brandværn alarmeret 150 gange.

Den 11. juni 1942 bliver 4
personer dræbt og 16 såret, da et hus i Jernbanegade bliver angrebet
af engelske jagerfly.

Natten mellem den 14. og 15.
april bliver samme hus angrebet. I ruinerne fandt man 5 døde og 7 sårede.

Efter krigen bliver brandvæsnet
også alarmeret 5 – 6 gange i forbindelse med sabotageaktioner mod
tyskervenlige forretninger og hoteller. 

En kæmpe brand opstod i 1944
i Brødrene Tygesens manufakturforretning i Storegade. Man lagde slanger
ud ned til Vidåen. Et blad skrev: 

– Der lå en sort, slimet
dynge af dejlige varer, som skulle have glædet mangfoldige børn juleaften.
Overalt var gulvene dækket af et stort lag tjæresort mudder, der skjulte
damestrømper, kraver, tråd og andre uerstattelige stoffer.
 

Vigtig beslutning

Branden var påsat. Og samme
nat var der også en brand på Tønderhus. 

I 1947 var tre forslag op at
vende i Byrådet

1. Bevarelse af den gamle ordning
på frivillig basis

2. Overladelse af brandslukningen
til et nyt brandværn

3. Overladelse af tjenesten
til organisationen ”Falck”

Man overlod brandslukningen
til de reorganiserede frivillige brandværn, traditionen og brandvæsnets
indsats gennem årene havde gjort udslaget. 
 
 

En tragisk brand i Tonhalle

Mandag morgen kl. 4 den 5.
september 1948 hørte naboerne til den kendte restaurant Tonhalle en
klirrende lyd, der stammede fra itubrændte vinduer. Hele hotellet stod
i flammer.. Man kunne ikke komme op af trappen. Der blev sat en stige
op til privatlejligheden på 2. sal, hvor den aldrene Petrine Andersen
og hendes unge datterdatter sov. De kom begge ned af stigen.

Den unge pige råbte, at servitricen,
Frøken Eva Asmussen befandt sig i den fremmede bygning. Man fandt servitricen
livløs.  

Nye brandbiler

En af tyskernes efterladenskaber
var en brandbil, der kunne præstere 1500 l vand i minuttet. Den blev
sat i tip – top stand af Tønder – firmaet Bruhn & Knudsen.
Den blev overgivet til væsnet i 1949.

En Land – Rover med påhængssprøjte,
hvorved der kunne udlægges 300 meter slange i  løbet af et minut
blev anskaffet i 1959. 

Påsatte brande på Mejerholm

To ondskabsfulde ildspåsættelser
fandt sted ved juletid 1956 og 27. september 1957 på den 200 år gamle
marksgård Mejerholm. Ved den sidste brand måtte beboerne flygte halvt
påklædte ud gennem vinduerne. 

Nye brandstationer

Efter Kirkeboderne var der
brandstation i Skibbrogade. Efter brandstationen var der igen damp,
da Blenders Dampvaskeri flyttede ind. Siden 1. oktober 1955 har brandstationen
haft til huse i ejendommen Jernbanegade 30. 

I trygge hænder

Og der er sikkert en masse
mere at fortælle om Æ feuerwehr.

Sidst jeg var forbi brandstationen,
vel omkring tre år siden holdt der nogle flotte moderne brandbiler
foran stationen, men også den gamle røde, som vi kender fra Tønder
– festivalen. Jeg synes, vi skal være taknemlig for, at nogen vil
sætte deres liv på spil for os. 

På Tønder Brandværns hjemmeside
står der, at man i dag rummer 

  • en automobilsprøjte
  • en miljø
    – og redningsvogn
  • en tankvogn
  • en mandskabsvogn
  • en lift

 

Når alarmen lyder i Tønder,
møder al disponibelt mandskab op, og alle kommer med til brand, uanset
hvilken brand, der er tale om. Det er for at holde gejsten oppe hos
alle, ellers ville det kun være dem, som bor tæt ved stationen, som
kom med hver gang.

Brandværnet støttes goft
af virksomhederne i Tønder, som lader deres medarbejdere smutte i tilfældet
af alarm.

Uden dette ville det være
svært at få folk nok. Specielt i dagtimerne.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder