Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Besættelsen på Nørrebro

Januar 15, 2008

Masser af sabotager og likvideringer
var dagens orden i besættelsesårene på Nørrebro. Læs her den fjerde
artikel om besættelsen på Nørrebro. Mange fjender og venner på Nørrebro
måtte lade livet.
 

Dette er den fjerde artikel
om besættelsen på Nørrebro. Mange fjender og venner er i løbet af
disse fem år blevet dræbt her. 

Kommunister blev arresteret

Det var en smuk sommerdag,
den 22. juni 1941. Der var kø foran bagerbutikken på hjørnet af Rantzausgade
og Griffenfeldsgade. Mange brødmærker blev omsat til søndagsrundstykker.
Fra Kommunisternes partihus, Griffenfeldsgade 50, blev der båret mange
kasser med papirer ud i salatfade. Mange aktive kommunister blev ført
bort. Krigen mellem Tyskland og Sovjet var brudt ud. Det fik også følger
for Nørrebro. 

Kommunister var også aktive
i modstandsbevægelsen. I begyndelsen begrænsede man sig til at lave
hærværk mod ”nazi – forretninger”. Man var udstyret med benzinflasker
og tændstikker. Ruderne blev knust, der blev tændt ild på en klud,
der var bundet fast til en benzinflaske. Den blev så kastet gennem
vinduerne. 

Man det var først den 9. april
1942, kommunisterne lavede organiseret sabotage mod besættelsesmagten. 
Det skete efter, at 14 DKP’er havde taget en beslutning på et møde
i Hillerødgade 75. Lederen af disse aktioner var Børge Houmann,
der senere fik plads i Frihedsrådet. 

Våbenlager på Nørrebro

I en ejendom i Tømrergade
lå et af modstandsbevægelsens våbenlagre. Lageret bestod af fire
brandbomber og en lille flødefalske med rigtig benzin. Lageret blev
brugt i et forsøg til at sætte Nordbjærg & Wedells Skibsværft
ud af spillet.  

Glud & Marstrand

I slutningen af 1943 kunne
man allerede kalde gymnasiasterne fra Østre Borgerdyd blandt modstandsbevægelsen
BOPA`s veteraner. De havde da deltaget i 25 større eller mindre aktioner.
Derfor var det naturligt, at de blev udtaget til at deltage i den indtil
da største sabotageaktion. Det var første gang, at der skulle anvendes
plastisk sprængstof.

Sprængstoffet skulle anvendes
mod Glud & Marstrand på Rentemestervej. Firmaet fremstillede
stålhjelme, partronkasser, olitønder m.m. til militært brug. 

Natten mellem den 22. og 23.
juni fandt aktionen sted. To grupper skulle henholdsvis holde øje med
Frederiksborgvej/Rentemestervej og hjørnet af Lygten/Rentemestervej.
Grupperne var udstyret med maskinpistoler, almindelige pistoler og håndgranater.
Ordren lød på, at absolut ingen måtte nærme sig fabrikken. De fire
inde i fabrikken havde fået ordre til at fuldføre deres opgave, selv
om de hørte skud udefra.

Et kolosalt rødt glimt opstod,
og en ildsøjle rejste sig Hundrede af vinduesruder raslede ned på
gaden. Politiken bragte en leder, hvor de kaldte aktionen for et attentat,
som det jo også var. Nationaltidende kaldte aktionen for hærværk.
Politiken skrev videre, at nu mistede mellem 300 og 400 deres arbejde.
Sabotagen ramte først og fremmest borgerne i Danmark, mente avisen. 
 

Maskinfabrikken Petersen
& Wraae

Den 24. og 25. juli var der
for femte gang et anslag mod Maskinfabrikken Petersen & Wraae
i Heimdalsgade. En såkaldt ”skildpadde” på et halvt kg 808 (plastisk
sprængstof), hvorpå yderligere et halv kilo, var bundet fast, blev
hængt på transformatorstationens jerndør. Sprængningen forudsagede
et hul på cirka en halv meter i diameter. Ruderne i kvarteret blev
knust.

Dernæst blev en lunte på
80 cm anbragt på transformatorstationens dør. Eksplosionen, der fulgte
var overvældende og sønderflængende. Transformatorstationen var fuldstændig
blæst væk.

Gruppens medlemmer holdt folk
væk fra begge ender af Heimdalsgade. 

Lauritz Knudsens Mekaniske
Etablissement

I august gik det ud over
Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement, senere LK
– Nes.
i Haraldsgade. Man havde fundet ud af, at firmaet producerede
elektriske artikler til tyskerne for mere end to millioner kroner om
året (det svarer til i dag mellem 50 og 100 millioner kroner).

Syv mænd mødtes på Café
Tagensborg
kl. 22. 45 minutter senere begav de sig til fabrikken.
På bakkelitfabrikken blev arbejderne holdt op, de blev senere ført
over i brandvagtens hus, hvor to mænd passede på dem. Imens blev forskellige
sprængladninger anbragt på forskellige steder.

Efter et sidste eftersyn, blev
der 00.25 trykket på sprængladningerne.

Klokken 00.47 lød den første
detonation, og klokken 00.51 den næste. Tre transformatorer blev ødelagt
fuldstændigt. Hele færdiglageret blæste bort. En brand i bakkelitfabrikken
ødelagde alle maskiner.

Men fabrikken kom sig overraskende
meget hurtig, og fortsatte med at producere for tyskerne. 

Stålhærderi

Den 29. august 1943 blev der
indført undtagelsestilstand over hele landet. Regeringen havde afvist
dødsstraf for sabotage.

Et stålhærderi på grænsen
mellem Nørrebro og Nordvest var næste mål samme dag.  Der blev
anvendt 5 kg sprængstof. Bygningen, der ikke var særlig stor, styrtede
sammen. Det hele blev fulgt af adskillige hundrede mennesker fra Nørrebro
Station. 

Transformerstation
– i luften

Den 23. november lå målet
i umiddelbar nærhed. En transformerstation skulle sprænges i stykker
ved Lygten. Det begyndte ved højlys dag om eftermiddagen. Transformerstationen
var svært bevogtet af dansk politi. Det var en stor bygning i flere
etager uden vinduer eller andre adgangsveje. Derfor var det nødvendigt
at de holde patruljerede betjente op og derefter trænge ind i bygningen
og placere sprængladningen. Man havde medbragt hele 25 kg. 808.

Flere grupper blev placeret
ved Nørrebrogade og Fasanvej. Hver mand var bevæbnet med håndbomber
og pistol.  

Klokken 15.05 gik ”hold –
up gruppen” i aktion. De holdt planmæssigt en betjent samt arbejderne
op. Efter at betjentene var blevet afvæbnet, blev der placeret en sprængladning
på en stor panserdør. som førte ind i selve bygningen. Kort efter
lød der et kæmpemæssigt brag, som straks fik folk til at strømme
mod området. 

Braget fra forsprængningen
blev også hørt af adskillige politibetjente, der efterhånden nåede
frem. Situationen tilspidsdes yderligere, da det viste sig, at hullet
i døren ikke ikke var stort nok, til at man kunne komme ind i bygningen.
De blev derfor nødt til at placere ”en skildpadde” på døren

Det tog selvfølgelig tid,
og i mens samlede der sig endnu flere nysgerrige. Politifolk blev holdt
op en for en. Et nyt brag, og et hul, der var stort nok, til at man
kunne komme ind i bygningen.

Pludselig kom et par betjente
cyklende, den ene med en pistol i hånden. Betjenten bliver skudt over
fra Lygten Station. 

Forsiden bliver ryddet

Og på forsiden af Politiken
stod at læse 

  • Bombe
    – attentat standser ti sporvognslinier og mørklægger den halve by.
  • Et sabotør
    – hold på 10 – 20 mand overmander politivagten og sprænger transformerstationen
    ved Lygten i luften.
  • Cyklende betjent
    åbner ild mod sabotørerne, hvoraf et par såres. Betjenten blev selv
    ramt og sabøtørerne slipper bort.
  • Nørrebro, Brønshøj,
    Utterslev, Bispebjerg og dele af Vanløse uden elektricitet.

 

I løbet af en times tid lykkedes
det at retablere den væsetligste del af strømforsyningen. 


jagt efter stikker

Den 15. juni 1944 skete der
igen noget på Nørrebro.

Man var kommet på sporet af
en stikker F, der var til forelæsning på Rigshospitalet. Han tjente
til studierne ved at angive modstandsfolk til Gestapo.  Han var
dødsensfarlig for modstandsbevægelsen, og man havde i flere år haft
ham i kikkerten. Normalt var han omgivet af fem civilklædte og stærk
bevæbnede bodygards fra Schalburgkorpset. Men ikke den dag.

Nogen havde set ham uden beskyttelse. 

To modstandsfolk lagde sig
i skjul. F kørte hurtig på sin cykel ned af Blegdamsvej. Da Tagensvej
blev passeret lå den første trop af modsatndsfolk kun 20 meter bag
ham. Videre gik det mod  Skt. Hans Torv. F havde fattet mistanke.
Han vendte sig om. Afstanden til ham mindskedes meter for meter. Man
måtte have fat i ham inden man nåede de menneskefyldte gader og pladser.

Modstandsfolkene slap nu styret
med højre hånd og greb fat om pistolerne.  

Likvidering på Skt Hans
Torv

Den ene modsatndsmand affyrede
4 skud. F drejede hovedet og kom med et skrig. I det næste styrtede
han fra cyklen. Han trimlede hen af stenbroen. Hovedet ramte med en
stump lyd. Folk på den anden side skreg højt og gennemtrængende.

F lå på ryggen og forsøgte
at rejse sig. Den ene modstandsmands pistol svigtede. Han forsøgte
forgæves at hale bundstykket ud. F forsøgte at få fat i sin pistol,
der var faldet ud af lommen på ham.

To skud mod hovedet afsluttede
F´s

liv. Hovedet faldt tungt tilbage.

Nysgerige fra Skt. Hans Torv
vrimlede til. Det samme gjorde to politibetjente fra Fælledvej. Modstandsfolkene
forsøgte at holde menneskemængden væk ved hjælp af en håndgranat.
Den ene modstandsmand samlede F `s egen pistol op, og tømte magasinet
mod stikkeren.  

Flugt af Nørre Alle

Håndgranaten blev smidt ud
på Torvet. Alle inklusive politifolkene smed sig ned. Håndgranaten
eksploderede, og de to drabsmænd tog deres cykler og susede afsted
hen ad Nørre Alle.. 

De to politifolk kunne konstantere,
at F var blevet dræbt med 19 skud på nærmeste hold. 

Maskinfabrikken FKL

Den 24. juni 1944 gennemførte
BOPA to sabotager. Den ene var mod maskinfabrikken FKL på Tagensvej
97, hvor der arbejdede 150 i treholdsskift.

Vagterne blev holdt op, men
det lykkedes dem, at stikke af. Arbejderne var ikke samarbejdsvillige,
og først da der blev truet med maskinpistoler blev der åbnet en ståldør
ind til fabrikkens vitale dele.

Sabotørerne havde medbragt
40 kg trotyl fordelt i tre pakker. Krudtet blev forbundet med Cortex
og antændt.

Maskinfabrikken blev jævnet
med jorden. 

Ambi, Ryesgade

43 sabotører gennemførte
dagen efter to partisatangreb mod to fabrikker. Begge fabrikker lå
tæt på hinanden i området mellem Nørrebro og Østerbro.

Den ene fabrik var forholdsvis
lille. Den hed Ambi, og lå i en gård i den del af Ryesgade, der ligger
mellem Fredensgade og Østerbrogade.

Ambi var stærkt bevogtet.
I et tårn med en kæmpeprojektør var der bevæbnede vagter, og en
løbegang over taget skulle sikre, at vagtmandkab hurtigt kunne løbe
til. Selve taget var beskyttet med pigtråd mod nabogrundene. 

Nordværk

Den anden fabrik var væsentlig
større. Den hed Nordværk, og fremstillede rotorer til de tyske V2
raketter, som skulle benyttes til at angribe London. Nordværk lå et
par hundrede meter fra krydset Ryesgade/fredensgade mellem søerne og
Blegdamsvej.

Problemet var, at Schalburgkorpsets
hovedkvarter lå i Frimurerlogen lige i nærheden. 

Masser af krudt

De 43 mand indtog deres pladser
kl. 04.50 om morgenen. De fleste var på cykel. Ti minutter efter kom
en lastbil som planlagt med sprængstoffer. Dækningsgrupper gik i stilling
fem forskellige steder.

Ved Ambi blev der først kastet
tre støbejernsrør fyldt med 30 kg trotyl hver gennem to ovenlysvinduer.
Sprængbomberne var indstillet på, at sprænge fem minutter efter.
Samtidig beskød dækningsgrupper fabrikken. Den store projektør nåede
ikke at blive gjort klar, før den var skudt i stykker.

Drønet fra de 90 kg trotyl
var øresønderrivende, men sabotørerne var ikke helt tilfredse med
resultatet. I minutterne efter eksplosionerne placerede man derfor et
par ekstra bomber, som rasserede bygningen totalt. En af vagterne, der
ikke var stukket af, forsøgte at besvare sabotørernes ild. Kort efter
blev han dræbt. 

Ved Nordværk måtte sabotørerne
først sprænge et plankeværk i stumper og stykker, før man kunne
komme ind på fabrikken og placere de medbragte bomber. Sprængningen
gik som planlagt, men det gik kludder i organisationen. De voldsomme
eksplosioner tilkaldte både tyske soldater og danske politibetjente.
Det udviklede sig til voldsomme ildkampe i gaden.  

Vidneudsagn

Børge Houmann sammenfattede
vidneudsagnene efter kampene: 

  • Gruppe 3 optræder
    som kvajpander, og får ikke
    effektivt standset udrykningen fra
    Rosenvængets Allé. Udrykningen blev dog standset ud for Ambi af en
    maskinpistolsalve, der gennemhullede vognen. De drejede derefter om
    ad Trepkasgade og åbnede ild mod vores folk uden nogen dog kom noget
    til. Tre betjente menes at være såret. Vores
    gruppe trækker væk ad Dosseringen mod Østerbro.
  • Gruppe 4 er i
    kamp med betjente fra Rosenvænget og delvis mod tyskerne. Den spredes
    mere end den burde.En mand kommer i Fredensgade i ildkamp mod tyskerne,
    hvor han får jakken genemhullet. Han bliver inviteret indenfor af en
    tilfældig bager og slipper væk. Bageren er tilbørligt takket.
  • Gruppe 5 kommer
    i kamp med cirka 15 tyskere, der uventet dukker op fra Blegdamshospitalet.
    De må retirere ned ad Fredensgade, forsøger at holde hjørnet af Ryesgade,
    men må trække sig yderligere tilbage, til de kan få støtte fra aktionsgruppen
    fra Nordværket. Under retræten herfra kommer det til en ivrig skudveksling
    med tyskerne, hvoraf i hvert fald fire er ramt, heraf formodentlig den
    ene dræbt. Tyskerne har altså Fredensgade i
    deres besiddelse. Såret er chaufføren i bilen, som derefter kører
    væk med en ubrugelig højre arm. Han kommer senere til lægevagten,
    får kuglen ud, og har det efter omstændighederne godt.
  • Gruppe 6 standser
    en udrykning fra Politigården, men er betydelig generet af tyskerne
    i ryggen, og må der for indskrænke sig til at ligge på begge sider
    af broen. Udrykningen bliver standset. Der følger en ubetydelig skudveksling,
    herunder menes to betjente at være såret. En betjent tages til fange
    og afvæbnes., men får sit våben igen. I det hele taget er udrykningen
    blevet behandlet overordentlig lemfældigt. Det virker derfor pinligt,
    at betjentene fra broen åbnede en ivrig og direkte ild mod de af vore
    folk, der retirerede langs Dosseringen.  Denne lemfældige behandling
    vil ikke nblive gentaget fra vores side. I fremtiden vil der hensuynsløst
    blive gjort brug af både håndvåben og maskinpistoler, dersom en dansk
    udrykning ikke aldeles gør holdt, når den bliver opfordret til det

 

Motorfabrikken Dan

Den 11. marts 1945 slog en
gruppe på 50 sabotører til mod A/S Motorfabrikken Dan i Bragesgade.

En dækningsgruppe havde lagt
sig i stilling på Nørrebrogade med et rekylgevær dækket af grupper
på hver side med maskinpistoler.  

Syv mand trængte ind på nabovirksomheden
Atlas, hvorfra de kunne holde det tyske vagtmandskabs vagtstue under
ild, og tre mand med maskinpistoler tog stilling i en sporvognsremise
overfor (nu Nørrebrohallen), hvorfra de kunne beskyde et vagttårn
på motorfrabrikken. Endelig gik to mand i stilling i Bragesgade 12,
hvorfra de kunne beskyde fabrikkens lagerbygning. 

Det viste sig desværre, at
man havde undervurderet behovet for sprængstof. Først anbragte man
en forsprængning på hoveddøren ind til fabrikkens kontorbygning og
gavlen til nogle prøvelokaler. Disse opnåede dog langfra den ønskede
effekt. Man blev nødt til at forsøge nok engang. Dennegang med dobbelt
ladning.  

Mens dette stod på, dræbte
andre sabotører nogle af vagterne, samtidig med at man udsatte dem,
der endnu var i live, for en sand regn af håndgranater.

Heller ikke den anden sprængning
havde en synderlig virkning. Der blev derfor anbragt en ladning på
15 kg sprængstof op af en gavl, men muren blev ikke desto mindre stående.
Til gengæld faldt taget ned og anrettede derved ubetydelig skade i
forhold til ideen med hele aktionen, nemlig at jævne fabrikken med
jorden. 

Den eneste umiddelbare konsekvens
af, at taget faldt ned, var, at den tyske vagt i vagttårnet valgte
at fortrække, da der samtidig landede en håndgranat tæt på ham.
Da han forsøgte at undslippe blev han skudt på stedet.

Ildkampen og de mange eksplosioner
havde tilkaldt udrykningsstyrker fra både HIPO og Værnemagten. To
af disse udrykningskøretøjer blev mødt med en heftig ild fra dækningsgrupperne,
og blev praktisk talt gennemhullet af sabotørernes kugler. 

Kilde: Andreas Skov: Sabotage 

Læs mere

Andre artikler om Besættelse
på Nørrebro:

  • Nørrebro
    – 9 dage i sommeren 1944
  • Likvideret på
    Nørrebro
  • Sabotage på
    Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro