Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Ungdomshusets historie – 2 af 2

December 16, 2007

Organisationen var i orden

Aktivisterne var nøje instrueret
i, hvad de skulle foretage sig, når huset blev revet ned 

  • På rydningsdagen
    skal man møde op på Jagtvejen eller begynde at lave sjov
    i lokalområdet
  • Dagen efter bliver
    det demonstration fra Blågårds plads
  • På tredjedagen
    efter rydningen, bliver der aktionsdag. Forslagene går på, at blokere,
    omdirigere og forsinke trafikken i de københavnske gader
  • Brug din fantasi

 

Tag dig i agt for politiet

Handelsforeningens hjemmeside
udsendte den 15. februar en udtalelse fra Ungdomshuset. Den omhandlede
tips til, hvordan man skulle forholde sig i forhold til Politiet. Titlen
var  

  • Tag dig i agt
    for Politiet

 

Reaktionen fra de unge kom
efter en opfordring fra handelsforeningen, der sluttede med følgende
sætning 

  • Til alle parter,
    udvis besindighed, undgå vold, provokation og hærværk. Vi har oplevet
    det så mange gange her på Nørrebro
    – det gider vi ikke mere.

 

Opfordring fra Politiet

Men også Københavns Politi
følte anledning til, at Nørrebro Handelsforengs meget læste hjemmeside
skulle bringe en opfordring. Den gik på, at man skulle følge politiets
anvisninger.  

Nye kampe

Politiet opløste en demonstration
på Sankt Hans Torv med tåregas den 2. marts 2007. Der blev bygget
barrikader og biler sættes i brand på Nørrebro og Christianshavn.
170 anholdes og yderligere 77 varetægtsfængsles i byretten. En masse
betjente fra hele Danmark kaldes til København, og biler lånes i Holland
og Sverige.

Dagen efter slår politiet
til, hvor man mente, at uromager skjuler sig. Her anholdes 119 personer.
Nye uroligheder opstår om aftenen. Brandvæsnet bliver angrebet med
sten. 

Kapitalistforretninger og
andre plyndres

Man kan undre sig, at de unge
fik lov til at plyndre for eksempel Irma. I 45 minutter rasserede de
butikken. Butikken mistede for 1 million kroner varer. Men det gik også
ud over 45 andre virksomheder. Det var ikke kun kapitalistforretninger
det gik ud over. Den lille frisør og dyrehandelen gik det også ud
over. En børnehave havde man også forsøgt at brænde ned. Og i vores
butik, havde man smadret vinduerne og hugget computerudstyr. Hvad havde
det med de unges ideologi at gøre? 

Trusler til Nørrebro Handelsforening

Overborgmesterkontoret truede
med at anmelde Nørrebro Handelsforenings hjemmeside for Pressenævnet.
Overborgmesteren følte sig fejlciteret. Men Handelsforeningens advokat
mente ikke, at det var en sag, og handelsforeningen fastholdt de oprindelige
udtalelser.  

Indsamling til uskyldige
ofre

De unge ville foretage en indsamling
til uskyldige ofre. Det var til dem, der fik brændt deres bil, brændt
deres cykel, eller smadret deres butik. I Nørrebro Handelsforening
mente man ikke, at det var voldsmanden, der skulle dele pengene ud til
ofrene, så man tilbød hjælp.

Især butikker havde ikke en
fjerneste mulighed for at sagsøge hærværksmændene. De unge tog imod
handelsforeningens tilbud, og medlemmer af Nørrebro Handelsforenings
bestyrelse deltog i et par mandagsmøder. Indsamlingen fik dog kun skrabet
cirka 4.000 kr. ind. 

Butikker bliver atter smadret

Flere hundrede aktivister demonstrerer
på halvårsdagen på Ground 69 den 1. september. I løbet af natten
drager aktivister hærgende gennem bydelen. Adskillige butikker bliver
igen smadret. Beboere, der ringer efter hjælp, får at vide, at de
skal holde sig inden døre. 64 bliver anholdt. 

Ungdomshusets regler

I Ungdomshuset var der regler.
Blev disse overtrådt, ja så blev man bortvist

Sexisme er bandlyst

–  Ingen heterosexisme.
Ytringer mod bøsser, lesbiske, bi
– eller transseksuelle er forbudt

– 
Der tages afstand fra racisme


Uoverensstemmelser må ikke udarte til vold. Der
skelnes dog mellem vold, der bruges som forsvar
  og som et angreb.

– Der må ikke indtages
eller sælges hårde stoffer.

– Mandagsmødet er husets
højeste myndighed
 

1.000 bands på besøg

I de 24 år, hvor Ungdomshuset
eksisterede har der været omkring 1.000 bands på besøg. Grupperne
fik kun dækket deres udgifter. Overskuddet gik til husets drift. 

Meget tæt på aftale

Aftenen før nedrivningen tilbød
advokat Kurt Foldschack på Københavns Rådhus, at købe Stevnsgades
Skole for 7,5 millioner kroner med 15 års genkøbsret. Den hidtidige
pris havde været på 12 millioner kroner med 30 års genkøbsret.

Socialdemokratiets næstformand
betragtede tilbuddet som en pression, og sagde nej. Ifølge advokatet
var man meget tæt på en aftale. 

Faderhuset vil sælge for
15 millioner kr.

Den 19. september 2007afslørede
business.dk, at en københavnsk ejendomsinvestor havde fået tilbudt
grunden på Jagtvej 69 for 15 millioner kroner. Og radioavisen kunne
afsløre, at grunden var belånt op til skorstenene. Men denne nyhed
havde www.norrebro.dk for længst afsløret. Grunden var
blevet tinglyst lån for 8,6 millioner kroner.

Men meget naturligt, er der
ingen der vil købe grunden. Og i øjeblikket rasler prisen for grunden
nedad.  

Rygter om grunden

Der har været mange rygter
om, hvad grunden skulle bruges til. Ja nogle påstår, at Ruth Evensen
har været stråmand. Lige i nærheden ligger K/S Nørrebrogade 155
– 159. det er Finansgruppen A/S, der står for denne gennemrestaurerede
ejendom. Der har været gisninger om, at de også var interesseret i
Jagtvej 69. En ny Metrostation på stedet var også en mulighed i stedet
for pladsen ved Assitens Kirkegård. Her kan man komme i konflikt med
fredningsmyndighederne. 

Angreb på Grøndalsvænge
Allé

Den 6. oktober havde de unge
proklameret at de ville besætte et hus i Grøndalsvænge Alle 13. Man
var godt rustet til aktionen. Der var afholdt kurser i trafikblokering,
bryd politiets kæder, barrikadebygning og meget mere.

Det lykkedes faktisk for de
unge at besætte ejendommen i 25 minutter. Og politiet brugte masser
af tåregas og knippelsuppe Resultatet var 436 anholdelser.

Naboerne i kvarteret brugte
en gul stjerne, der mindede om Davidsstjernen. Igen måtte de unge høre
på 

  • De unge er snyltere
    på samfundet
  • Vi andre må
    arbejde for at få et hus at være i

 

Mandagsmøder og torsdagsdemoer
fortsætter

Mandagsmøderne fortsatte.
Først i Det fri Gymnasium i Møllegade senere i en kirke på Indre
Nørrebro. Også torsdagsdemoerne fortsatte. 

De unges synspunkter

For de unge handler det mere
end mursten. De vil have ret til alternative livsformer. Devil have
ret til at tage afstand fra det kapitalistiske forbrugersamfund og den
småborgerlige kernefamilie. De vil have retten til at bestemme deres
liv.

De unge mener ikke at medierne
har ydet dem retfærdighed. De udtalte: 

  • Medierne har
    fremstillet politiets indsats som en stor succes. Efter vores opfattelse
    har det været på bekostning af en lødig dækning af politiets egne
    lovovertrædelser og overgreb mod almen retssikkerhed
  • Derudover har
    omtale og debat drejet sig om vold, stenkastning og brand og kun i meget
    begrænset grad analyseret de reelle årsager bag dette folkelige oprør.
    Mange andre end folk fra det ”autonome miljø” har været på gaden
    for at vise modstand. .

 

Ulovlige ransagninger

Under kampene fortog Københavns
Politi en del ransagninger på et gymnasium, et værested for hjemløse,
en ulandsforening og på syv andre lokaliteter. Disse ransagninger blev
af Østre Landsret kendt ulovlige. Byretten havde godkendt dem. 
Samtidig skete der skader for 200.000 kr. Politiet havde ikke fået
tilladelser til disse ransagninger.  
 
 
 

Hvorfor støtter Nørrebro
Handelsforening de unge

Mange har spurgt, hvorfor Nørrebro
Handelsforening støttede de unge i deres krav om et nyt hus. Sympatien
var i mange år ikke eksisterende. Og de unge fra Ungdomshuset betragtede
Nørrebro Handelsforening, som en kapitalistisk småborgerlig forening,
der kun var ude på profit.

Men situationen ændrede sig,
da handelsforeningen kørte en indkøbsordning for de ældre. Den budtjeneste
man havde, bestod af mange unge, der kom i Ungdomshuset. De var sociale
og venlige mennesker. Foreningen blev dog sur, da man opdagede, at de
unge havde stjålet 3 Christiania – cykler. Politiet ville ikke tage
sig af sagen. De bredeste bude fik dog hentet cyklerne, og foreningen
appellerede til de unge i Ungdomshuset, at de med deres handling skadede
de ældre medborgere, der fik varer leveret på disse cykler. Siden
forekom der ikke tyverier.

Handelsforeningen mener, at
de unge er med til at fremme mangfoldigheden på Nørrebro. Men hele
tiden har foreningen foragtet den del af de unge, der lavede hærværk,
plyndringer og lavede voldshandlinger. 

Store tab for samfundet
og detailhandelen på Nørrebro

Hvis vi skal sætte tal på
de senere års kampe, så har det kostet samfundet cirka 200 millioner
kroner. Detailhandelen på Nørrebro har mistet 14 – 20 millioner
kroner i omsætning. De har selv måttet punge et ukendt million beløb
ud for skader og tabt omsætning.

Cirka 3.000 mennesker har
deltaget i demonstrationerne, og der har været ca. 1.200 anholdte.
Mange af disse har fået en plettet straffeattest. Politikere er efterladt
frustreret, trætte politibetjente gider ikke mere. Og en bydel har
fået et endnu dårligere omdømme, hvor ord som tolerance og mangfoldighed
falmer.

En af de unges kampredskaber
har været at stresse politiet, og det er til fulde lykkedes. Pengekassen
hos Politiet er drænet. En ekstrabevilling på 50 millioner kroner
er ikke nok. Nu må man planlægge sig ud af problemet. Og det betyder
at politiet må prioritere yderligere.  

Erhvervslivet bliver stadig
ramt

De unge har ikke glemt, hvem
der var Ruth`s venner under nedrivningen. Således har firmaet
Hetland VVS og El flere gange været udsat for omfattende hærværk
længe efter nedrivningen.. Smadrede ruder, knuste biler og graffiti
er ikke ekendt for dette firma. Brosten og hundelorte bliver kastet
mod Hetlands medarbejdere. Ifølge firmaet vil politiet ikke gøre noget
ved det, og forsikringen er også stået af. 

Demokrati handler om dialog

Demokrati handler om dialog.
Modenhed og intelligens kunne også have løst problemet. Generøsitet
og venlighed kunne have skabt en løsning.

Positivt er det dog at overborgmesteren
nu er i gang med seriøse forhandlinger med de unge. Det kræver mod
fra overbormesteren. Løsningsforslaget har mødt modstand fra borgerlig
side. De mener, at vold er blevet belønnet. Både Nørrebro Handelsforening
selv, Enhedslisten og Ungdomshusets utrættelige advokat, Kurt Foldschack
er i mails til foreningen blevet kaldt hyklere af folkevalgte politikere.

Det ser heller ikke ud til
at Københavns kommende kulturborgmester er begejstret for den ny aftale.
Venstre vil nemlig gøre alt for at standse en ungdomshusaftale. De
udtaler, at den nye aftale er et knæfald for volden og gadens parlament.

Denne holdning synes lidt mærkelig.
Politiet har erkendt, at de ikke kan løse opgaven. Så må politikerne
da træde til.

Mogens Lønborg fra De Konservative
er overbevist om, at de unge igen vil bruge vold. Bevægelsen bag Ungdomshuset
skulle være straffet, ikke belønnet. Mogens Lønborg mener, at
decibel – demokratiet
har sejret.

I en leder skriver Jyllands
Posten blandt andet: 

– ret beset er aftalen en
skændsel mod ethvert rettænkende menneske i et demokratisk og civiliseret
samfund som det danske. Ildspåsættelser, hærværk og ekstrem vold
belønnes nu på værste vis med et nyt hus, som de unge på egne outrerede
og navlebeskuende præmisser kan omdanne til en stat i staten.
 

Løsningen

Fonden skal være kommunens
garant for, at tingene er i orden. Men fonden skal ikke til lommerne
i forbindelse med købesummen i forbindelse med et nyt hus.Fonden skal
have tilsynspligten for myndighederne.

Ifølge hensigtserklæringen
vil kommunen, de unge, Fonden Jagtvej 69 samarbejde om at finde det
nye ungdomshus, som kommunen så lejer ud til Fonden, der stiller den
til rådighed for de unge.

Aftaler om brug af huset, løbende
vedligeholdelse og andre daglige problemstillinger skal i grove træk
i grove træk aftales mellem fonden og de unge.

Café – drift samt koncertvirksomhed
kræver en særlig aftale, ligesom regnskabet for dette, skal udskilles.

Fonden har også pligt til
at indberette uregelmæssigheder. De unge er indstillet på at vise
hensyn til naboer og nærmiljø, forlyder det.

Kun en bydel har hidtil afvist
at have et ungdomshus i deres område. Lokalrådet for Brønshøj, Husum
og Tingbjerg siger klart nej.

Manu Sareen fra de Radikale
siger det meget rammende: 

– Vi sender et signal om,
at vi vil have en mangfoldig ungdomskultur i København.
 

Altid aktive

Fordi de unge nu får et hus,
så holder man ikke op med at besætte huse. Det viser denne historie
også. Vi vil fortsat se demonstrationer for flere frirum. Man vil fortsat
pege på uligheder i samfundet. Kreative indslag vil fortsat være en
del af de unges aktiviteter.

Man kan så håbe på, at man
vil undgå den hårdt prøvede detailhandel på Nørrebro. 

Den 28. december har en gruppe,
der kalder sig bz.dk valgt til National bz
– dag.
At fjerne fristeder er ubegrundet, uretfærdigt og uacceptabelt,
siger gruppen. De vil markere dagen med at vise deres utilfredshed.  

Hvis du vil vide mere,
så findes der talrige artikler omkring Ungdomshuset og Nørrebro

www.dengang.dk og www.norrebro.dk  
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro