Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønders historie – i årstal

December 12, 2007

1130
Den arabiske geolog, Idrissi kommer på besøg 

1153
Tønder kommer på verdenskortet med en betydelig havn 

1238
Gråbrødrene får overrakt en grund, af ridderen, Jens Navnesøn og
hans kone Eilif 

1243
Hertug Hans giver Tønder købstadsprivilegier. 

1247
Klostrets kirke indvies 

1248
Kong Erik Plovpenning fratager Hertug Abel, Tønderhus og Tønder Købstad. 

1271
Erik Glipping indtager Tønderhus og lader borgen sløjfe 

1272
Erik Glipping besætter for anden gang Tønder 

1284
Hertug Valdemar den 4. stadfæster på Tønderhus, Flensborgs stadsret. 

1340
Hertug Valdemar den femte pantsætter Tønderhus med Tønder By og Tønder
Fogderi til de holstenske grever. 

1344
Pantet er indløst og Tønder er atter i hertugens eje 

1349
Den sorte pest hærger landet og Tønder 

1334
Hertug Valdemar den femte giver Tønder Købstad eneprivilegium på
handel og håndværk for Hviding -, Lø -, Slogs – ,Tønder og Højer
Herreder og fritager byens borgere for al told inden for hertugdømmet. 

1337
Efter at Valdemar Atterdag efter 1334 er kommet i besiddelse af Tønder,
erobrer de holstenske grever borg og by. 

1360
Tønder er atter i hertugens eje 

1362
Den store menneskedrukning (16. januar) 

1375
Den sidste hertug af Abels slægt, hertug Henrik dør, 35 år gammel,
efter sigende på Tønderhus. 

1376
De holstenske grever, der har erobret hele Sønderjylland, overdrager
Tønder Fogderi til Henning Limbæk, der går til kongen.  

1377
Grev Adolf den 7 indtager Tønder. 

1386
Grev Gerhard den 6 får af Dronning Margrethe hele Sønderjylland som
arvelen. 

1405
Hertug Gerhards enke pantsætter Tønder Fogderi til Dronning Margrethe. 

1417
Grev Henrik den 4 indtager Tønder 

1422
En dansk hær vil storme Tønderhus, men lider et stort nederlag. 400
mand falder (1. september) 

1435
Ved freden i Vordingborg bliver Tønder Fogderi et Len. Til Tønderhus
Len hører Tønder -, Højer -, Kær -, Horsbøl -, og Bøking – Herreder,
samt Sild og Før – Østland.  

1436
Allehelgensfloden (1. november) 

1460:
Kong Christian den første bliver hertug. Han pantsætter Tønderhus
len til Henning Pogwisch, der beholder det til 1480. 

1473
Under et ophold i Tønder stadfæster Kong Christian den første i overværelse
af Henning Pogeisch, Biskop Nicolaus fra Slesvig og Biskop Albert fra
Lübeck, byens privilegier. 

1480
Kongen opholder sig igen i Tønder. Han tager samme år Lenet tilbage
fra Henning Pogwich på grund af talrige klager for grusomhed. 

1481
Kongens enke, Dorothea opholder sig atter på Tønderhus 

1490
Ved den første deling af Slesvig falder Tønder Len, hvortil fra nu
af også Lundtoft Herred hører, til Hertug Frederik.

Hertug Frederik foretager store
byggearbejder på Tønderhus. 

1501
Dr. Johannes Speglin, der ved byporten modtages af byråd og borgerskab,
gejstlighed og skoleelever med faner og brændende fakler, sælger aflad
i Tønder 

1503
Franciscanerklosteret bliver reformeret. 

1514
Hertuginde Anne giver penge til klostret 

1517
Hele Østergade samt Helligåndshospitalet går op i luer. 

1522
Vestergade – forstad (Vest for Laurentiusstrømmen) brænder (3. januar) 

1523
Frederik den Første tillader, at der indsamles fattighjælp. 

1526
Præsten Hironymus begynder at forkynde Luthers lære i Tønder. 

1530
Klostret ophæves og munkene fordrives. Klostret og Sct. Laurentiuskirken
nedrives.

Der bygges på Tønderhus.
Stenene tages fra klostret

1531
Der er nu tre lutherske præster i byen. 

1532
Den anden Allehelgensflod (1. – 2. november). Vandet står tre alen
højt ved Laurentiuskirken. Der sejles i gaderne. Kong Frederik den
Første, der jævnlig bor i Tønder, opholder sig under stormfloden
på Tønderhus. 

1533
Laurentius – Kirkegården nedlægges

Store byggearbejder på slottet.
Hestholm bliver ladegård til Tønderhus.  

1539
Pesten fordriver 600 mennesker i Tønder 

1543
Landsognets kappel nedlægges. Tønder by og landsogn får Nicolaikirke
som fælles sognekirke 

1544
Ved Sønderjyllands anden deling tilfalder Tønder by og amt, Hertug
Hans den ældre på Haderslevhus. 

1545
Fra 1545 – 51 bygges vejen til Sæd (Tønderdæmningen) 

1546
Fastelavnslavet dannes  

1549
Pesten dræber 149 mennesker i Tønder 

1550
Uldgade opstår uden for byens grund 

1551
Hekseforfølgelser i Tønder (1553, 1579 – 82, 1607) 

1553
(- 1556) Digebygningen Højer – Rudbøl – Lægan – Grelsbøl afskærer
Tønder fra havet. Tønder by bygger sluse ved Lægan. 

1561
Vejdæmningen fra Sædvejen til Rørkær bygges 

1562
(- 1566) Gudskogen indiges. Diget fra Rudbøl til Vidingherred flytter
havet endnu længere bort fra Tønder. Tønder Havn er nu ved Rudbøl. 

1563
(- 1590) Der bygges nu på slottet 

1578
Hertug Hans den ældre anlægger Slotshaven. 

1580
Mange mennesker dør af pesten. 

1581
Ved Sønderjyllands tredje deling falder Tønder by og amt til den gottorpske
del.

300 huse i Vestergade og Storegade
udbrænder. For brandfarens skyld anlægges Søndergade. 

1586
Uldgade og Slotsgade brænder (29. juni). 

1587
(- 1598) Vidåen får sit nuværende løb. Sønder – Borgerdiget opstår.
Foran Sønderport opstår en ø (Søndergade 30, 32, 34 og 36). Vandmøllen
bygges. 

1589
(- 1592) Nicolajkirken nedrives. Kristkirken opføres og indvies 4.
oktober 1592. 

1593
Amtmandshaven anlægges.

14 dages stormflod. Diget Højer
– Rudbøl næsten helt bortrevet. Skibe driver tæt ind til Tønder.
Mange huse i byen bliver helt ødelagte. 

1595
Kniplingsindustrien i Tønder omtales første gang. 

1597
Ny stormflod (15.september) Ligeledes 28. august 1600 og 21. oktober
1612. 

1599
Lillegade og Møllevej anlægges. 

1602
Pesten rammer 500 mennesker i byen 

1611 (– 1617) Kanalen
fra Skibbroen til Askerodde bygges. 

1612
Latinskolens bygning ved Kirkepladsen opføres. 

1615
Stormflod 1. december. Man færdes med både i gaderne. Vandet står
3 alen højt ved Østerport. De fleste huse i Vestergade ødelægges.
Slotsbroen rives bort.  

1622
11 huse i Sydvestkvarteret og på Slotsgrunden nedbrænder (3. juli).

Byen dømmes til Militær
eksklusion
 

1623
Tønder får et apotek. 

1627
Byen uddyber Laurentiusstrømmen og anlægger Oktober
– skansen
mellem Kogade og Skibbroen. 18. oktober rykker Wallensteins
tropper ind i byen, og bliver her i 1 ½ år. Pester raser igen i Tønder
i 1627 og 1628. 

1629
En dansk hær under den engelske general Morgan erobrer 27. maj Tønderhus.
Men ved freden i Lübeck fra samme dag, falder Tønder tilbage til hertugen. 

1634
Den store stormflod 11. – 12. oktober Mange kreaturer drukner på
Bymarken. 

1639
Pesten rammer 600 mennesker i Tønder. 

1642
40 huse i Vestergade – forstaden brænder. 

1645
Hertug Frederik skænker pladsen mellem Møllevej og Slotsgade til to
af sine embedsmænd og fritager dem for skat, således opstår Tønder
Frigrund. 

1649
Hospitalet brænder. 

1658
Brandenborgske tropper rykker i oktober ind i byen.  

1659
Den 14. maj overnatter kurfyrste Frederik Wilhelm på slottet. Den 26.
maj overnatter kurfyrstinde Luise Henriette. 

1665
Uldgade, Slotsgade og Vestergade – forstad indlemmes i byen.  

1677
Kong Christian den Femte lader slottets mure og volde sløjfe og to
tårne nedbryde. (1699 nedbrydes atter et tårn) 

1679
Hertugen får ved freden i Lund sit land tilbage. 

1684
Kongen inddrager igen hertugdømmet og lader sig hylde i Tønder. 

1689
Tønder kommer igen tilbage til hertugen. 

1691
Tønder får ansat sin første rigtige læge. 

1699
Det anmodes at Spikergade skal være 15 alen bred, og at den ikke mere
må belægges med gødning. 

1700
Kongens Garde indtager Tønder. Men det hjælper ikke. Ved freden i
Traventhal får hertugen igen Tønder. 

1713
Kong Frederik den 4. tager atter hertugdømmet i besiddelse. Danske,
russiske og saksiske tropper befinder sig i byen.

Peter Struck stifter det første
Vajsenhus i Norden, åbnes dog først i 1735. 

1721
Kong Frederik den 4. inddrager endeligt den gottorpske del af Sønderjylland,
og lader sig den 12. september hylde på slottet i Tønder. 

1725
Østergade med hospitalet nedbrænder den 26. oktober. Hospitalet genrejses
først 1729 – 1731. 

1727
”Kærlighedens Lysthus” opføres. 

1729
Hans Adolph Brorson ansættes som hjælpepræst. 

1732
Hans Adolph Brorson udgiver i Tønder sine julesalmer. 

1747
Kong Frederik den 5. gæster Tønder og deltager i ringridningen. Ringriderkorpset
får privilegier som Friedrichsgarde.  

1750
Slottet rives ned med undtagelse af porthuset. 

1768
Amtmand v. Holstein opfører amtmandspalæet.

Sønder – Borgerdige beplantes
med træer. Stavnsforvaltningen ophæves. 

1787
Der indrettes et sygehus, som snart efter atter nedlægges. 

1788
Det af provst og konsistorialråd Balthasar Petersen stiftede seminarium
begynder. 

1791
15 skibe er endnu registreret i Tønder. 

1797
Friserne belejrer Amtshuset for at gennemtvinge, at Adlers kirkeagende
tages tilbage. 

1800
Borgmester Richtsen skænker byen Alléen på Nørre – Borgerdige. 

1801
Byens skolevæsen nyordnes. Latinskolen ophæves og erstattes af en
højere borgerskole. 

1808
Franske tropper og spanioler rykker ind i byen. Mange mennesker dør
af dysenteri. 

1812
Tønder får politimester. 

1813
Fra 1. oktober udgives den første avis. Ugebladet Tondersches Intelligenz
– Blatt (1871: Tondernsche Zeitung), fra 1. oktober 1896, dagblad.

Udkommer til 1921. 

1814
Kosakker kommer til Tønder.

Der indrettes en begravelsesplads
ved Løgumkloster Landevej. (Den gamle kirkegård). 

1820
Kolonihaver udlægges til de fattige.

Spare og lånekassen (Tønder
Sparekasse) oprettes.

Foreningen ”Harmonie” stiftes. 

1824
Kong Frederik den 6. besøger Tønder den 26. juni (også den 25. juli
1825). 

1826
Arbejderanstalt indrettes i Østergade. 

1828
Magistraten opretter børnebibliotek. 

1829
Seminariet bliver Statsseminarium og flytter. 

1831
Der åbnes et Folkekøkken som består indtil 1853, da Gørresmark indrettes
til fattiggård. 

1834
Byens skolevæsen reorganiseres: 1. Rektorklasse 2. Vajsenhusskole 3.
Skole i Vestergade (Bag Staldene). 4. Nye lærere ansættes.

Det første stændervalg i
Tønder. Valgt blev digegreve Nissen. Stedfortræder, købmand P.P.
Petersen. 

1835
Den første kongelige udnævnte borgmester (Sibbers) modtages 14. januar
med illumination og trompetfanfarer. 

1838
Det andet valg til Stænderforsamlingen. Valgt blev justitsråd Dröse,
stedfortræder W. Wieck. 

1840
Tond. Intell. Blatt der indtil Frederik den 6.`s død har været loyalt
kongetro, bliver skarpst slesvig – holstensk og borgerskabets flertal
indtager samme holdning. 

1841
Til Stenderforsamlingen vælges Advokat Beseler, Slesvig. Til stedfortræder,
købmand J.C. Todsen, Tønder.

Gaderne skal ikke mere vedligeholdes
af de enkelte husejere, men af byen. Dog skal husejerne nu som før
holde fortovet og brolægningen ”bag Staldene (Nørregade, Vidaagade,
Allégade, Skibbrogade).  
 

1842
Byen inddeles i 12 fattigdistrikter.

Kong Christian den 8. besøger
Tønder den 27. – 29. juli.

Singverein oprettes. 

1843
Tønder købstads 600 års jubilæum fejres med store fester den 25.
august. 

1844
Kong Christian den 8. gæster Tønder (9.september), ligeledes 5. august
1845, efter tilbagerejse fra Før.  

1848
Tønder by anerkender den provisoriske regering i Kiel – Rendsborg
(25. marts).

Der dannes en Borgervæbning
(31. marts).

Dansk militær rykker ind i
byen (4. april).

Slesvig – holstenske tropper
kommer til byen (26. april)

Harmoni – Selskabet omdannes
til Borgerforening (31. okt.). 

1849
Der oprettes en Industriforening. 

1850
Grev Reventlow bliver amtmand. Justitisråd Dröse bliver konst. Borgmester.
Senere følger Borgmester Kiær. Lundtoft Herred lægges fra Tønder
Amt til Aabenraa Amt. Løgumkloster Amt får til gengæld fælles amtmand
med Tønder Amt.

Alle huse i byen skal forsynes
med kvartérbetegnelse og husnumre. 

1851
Dansk bliver skolesprog i Tønder. 

1853
Byen lejer Gørresmark for 50 år som Fattig – og Arbejderanstalt.

Seminariet flyttes til Eckenförde. 

1855
Et kommunalt sygehus indrettes ved indgangen til alléen (nu Østergade
73) 

1857
Alléerne Syd og Nord for byen forbindes ved to broer. Anlægget gøres
færdig 1880. Kong Frederik den 7. besøger byen i september. 

1858
Seminariet genåbnes den 7. januar som dansk seminarium. 1960 opføres
som forstanderboligen. 

1861
(- 1863) Landevejen, Husum – Tønder – Ribe bygges. 

1862
Der oprettes en realskole i Tønder. Rektorklassen lukkes. 

1864
Tønder får et gasværk (påbegyndt 1863)

Danske tropper fra Frederiksstad
drager gennem byen. (7. feb.)

De fleste danske embedsmænd
fordrives fra byen.

Preussiske tropper rykker ind
i byen  (12. feb.)

Østrigske tropper rykker ind
i byen (14. feb. )

Den konst. Borgmester Bleicken
overtager embederne som borgmester, politimester og stadssekretær.

Skolesproget bliver atter tysk.
Også på seminariet (5. maj)

Enklaverne indlemmes i Slesvig.

Rektorklassen genåbnes. 

1865
Turnverein oprettes 

1866
En handelsforening oprettes. Ophører dog hurtigt igen. 

1867
Jernbanen, Tønder – Tinglev åbner.

Rådhuset ombygges. De takkede
gavle og gamle vinduer fjernes.

Facaden pudses. 

1868
Kong Vilhelm af Preussen besøger Tønder. 

1869
12 borgere aflægger for sidste gang, den gamle borgered.

Kapellet på kirkegården bygges.
Kirkegården udvides fra kapellet til den nye Ribe Landevej.

Der vælges 16 byrådsmedlemmer
efter den nye kommunale ordning. 

1870
Kommuneskolen ved Richtsensgade (dengang Banegaardsgade) bygges. 

1871
J.W. Goos overtager Tond. Int. Blatt og forandrer den til Tondernsche
Zeitung. Bladet udkommer hver onsdag og lørdag.

Damperen ”Graf Bismarck”
sejler 22. oktober fra Højer til Tønder. 

1872
Østerport nedrives. Gaderne brolægges med ”Kopsten”. 

1874
Ny skoleordning. Drengene besøger enten den kommunale ”Drenge –
mellem – skole” eller Seminariets Øvelsesskole. Pigerne besøger
den kommunale pigeskole.

1874 – 1875 opføres øvelsesskolebygning
med festsal til seminariet. 

1876
Industriforeningen omdanner Søndagsskolen for Lærlinge til en Aftenskole
(Fortbildungsschule). 

1877
Der anskaffes en ligvogn. Hidtil har man båret ligene på skuldrene
gennem gaderne.

Tønder får telefonforbindelse
til Møgeltønder og Højer (1878). 

1878
Der bygges en kanal fra Vandmøllen til Skibbroen. 

1879
Digebrud øst for byen (27. februar). Banen fra Tinglev har i flere
dage haft endestation i Jejsing.  

1880
Der indrettes et svendehjem (Herberge zur Heimat) i Østergade. 

1881
Richtsens – mindemærket afsløres.

Landevjen til Højer bygges
(1881 – 1883). 

1882
Redaktør P. Skovrøy begynder udgivelsen af Vestslesvigsk Tidende (1885
forenet med Flensborg Avis). 
 

1884
Den danske afdeling af seminariet flytter til Haderslev.

Landevejen til Viddingherred
bygges (1884 – 1886). 

1886
Vestbanen Itzehoe – Husum – Tønder – Ribe bygges. 

1888
Der gøres forarbejder til en fiskerihavn ved Emmerlev og en dæmning
til Rømø.

Dronningen af Rumænien besøger
Tønder.

Aktiebryggeriet bygges.

Seminariet fejrer 100 års
jubilæum. 

1889
J.H.N. Thamsen overtager Tondernsche Zeitung (fra 1896 dagblad).

Victoria – bryggeriet bygges. 

1890
Hotel Stadt Hamburg (Hotel Tønder) bygges. 

1892 Jernbanen Tønder
– Højer bygges.

Markederne flyttes ud fra byen
til markedspladsen ved Sønderport. 

1894
Tønder Kirke genindvies efter en restaurering. 

1898
Det nye sygehus tages i brug. 

1899
Posthuset bygges. 

1900
Det første Folkemarked holdes i Tønder på pladsen ved kirken.  

1901
Tønder Badeanstalt oprettes.

Jernbanen Tinglev – Sønderborg
tages i brug.

Tønder Landmandsbank oprettes.

Der opføres en ny Rigdbanksbygning
(Toldkammer) i Jernbanegade. 

1902 (– 1903) Vandværket
bygges. De gamle brønde forsvinder.

Victoria – bryggeriet går
konkurs første gang. Det trækker mange med. 

1903
Bankkrak i Skærbæk og Lakolk. Dette medfører store tab i Tønder. 

1904 (– 1905) Seminariets
nybygning opføres. 

1905
Realskolen begynder. Drenge – mellemskolen lukker 1910. 

1906
Handelsforeningen stiftes. Driver blandt andet Handelsskolen. 

1907
Creditbank må lukke på grund af store tab på Amron Bad.

Schleswig – Holstein Bank´s
nybygning opføres (senere Handelsbanken).

Ratskeller lukker.

Det nye amtshus bygges. 
 

1909
”Sturm auf Tondern” den 16. januar.

Der oprettes en lokalafdeling
af ”Deutscher Verein für das nördliche Schleswig”

(- 1910) Realskolen bygges
(Statsskolen). 

1910
En stor brandøvelse på Slotsbanken. Et hus med forskellig tagbelægning
afbrændes.

Elektricitetsværket bygges. 

1911
Den første flyver giver opvisning i Tønder. 

1912
Tønder Læseforening oprettes.

Ved ”Nordmarksflug” lander
8 flyvere i Tønder.

Luftskibet Viktoria Luise gæster
5. juli, Tønder.

Den første rutebil kører
strækningen, Tønder – Emmelsbøl.

Sportspladsen ved Ribe Landevej
anlægges.

Håndværkerforeningen stiftes.
Driver blandt andet Teknisk Skole. 

1913
Tondern Bank oprettes

Landbrugsskolen bygges på
Ribe Landevej 

1914
Verdenskrigen begynder i august.

153 fra Tønder falder i krigen.

(- 1916) Retsbygningen opføres
(Politistationen) 

1915
Alexandrineskolen opføres.

Den ny Øvelsesskole – bygning
opføres. 

1916
Det første engelske flyverangreb mod Tønder (25. marts).

Kirkegården udvides. 

1918
Engelsk flyverangreb mod Tønder Luftskibshavn (19. juli)

Revolutionen gennemføres i
Tønder (8. november.) 

1919
Cornelius Petersen overtager Tondernsche Zeitung. 

1920
De engelske besættelsestropper kommer til Tønder (4. februar).

Ved folkeafstemningen afgives
der af de bosatte tøndringer 1437 tyske og 566 danske stemmer..

Danske soldater og grænsegendarmer
kommer til Tønder (5. maj).

Kong Christian den 10. gæster
Tønder for første gang 12. juli, derefter hvert år indtil 1939.

Tønderhus i Spikergade indvies
(27. november).  

1921
Det første eksportmarked holdes i Tønder.

Slagterhuset indrettes i det
tidligere mælketørringsanstalt.

Cornelius Petersen sælger
Tondernsche Zeitung til en kreds af konservative.

”Herbege zur Heimat” skænkes
til byen og bliver til ”Carstens – Wiulms – Stiftelse” 

1922
Leos Allé anlægges.

De store luftskibshaller nedbrydes. 

1923
Museet for Tønder by og amt indrettes i Porthuset.

Dansk bibliotek oprettes.

Tønder by udskilles af amtet.

(- 1925) Kloakeringen gennemføres
med et statstilskud på 600.000 kroner. 

1924 (– 1925) Sygehuset
udvides. Bliver By – og Amtssygehus 

1925
En stor amtsustilling afholdes i Tønder.

(- 1926) Tønder Svineslagteri
oprettes.

(- 1928) Afvandingen af Tøndermarsken
gennemføres. 

1927
Tønder by anlægger Højbjerg plantagen. 

1933
Slots – og frigrunden, Tved, Dyrhus, Hestholm og Mejerholm indlemmes
i Tønder Købstad.

(- 1934) Asfalteringen af hovedgaderne
gennemføres. 

1936
Den nye kasserne indvies. 

1938
Funktionærboligen ved sygehuset opføres.

Vajsenhuset ophæves. 

1939
(- 1940) Det nye alderdomshjem ved Leos Allé bygges.

Seminariet overtager den gamle
hospitalsbygning. 

1940
Tyske tropper rykker den 9. april ind i Tønder. 

1941
Hovedrensningen af Tønder Kirke påbegyndes. 

1942
Engelske flyverbomber dræber 4 mennesker i Tønder og ødelægger flere
huse. 

1943
Det nye Tønderhus indvies (13. februar) 

Kære læsere således nåede
vi til Tønders 700 års jubilæum. De sidste 65 år kommer i en senere
artikel.
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder