Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

De mange handelsforeninger på Nørrebro

November 14, 2007

Allerede i 1979 startede
foreningen Nørrebro City. Formålet med denne forening var at skabe liv i
gaden. En række forretningsdrivende mellem Runddelen og Søerne mente at
Nørrebro Handelsforening var for stor til at koordinere et større salg – og
kundetilgang.

Nørrebros Hjerte eksisterede allerede. Deres virkeområde var fra
Runddelen til Højbanen.

I 1984 gik Kontrapunktet i
luften. De opererede fra Højbanen, hovedsagelig på Frederikssundsvej  hen til
Frederiksborgvej. Inden de gik i luften søgte de inspiration hos en
udbrydergruppe fra Østerbro Handelsforening – nemlig Østerbros hjerte, der
havde sit ståsted i Nordre Frihavnsgade.

 

Nørrebro City – den mest
aktive

Den første formand i Nørrebro
City var buntmager Preben Askbo. Senere fulgte Lilly Ellersø og Johnny
Tikotzki.

Kreativiteten blandt
butikkerne i denne forening var usædvanlig høj.  Nørre – grønne – bro – gade
hed en af aktiviteterne, hvor der en måneds tid stod træer fra Elmegade til
Frederik den syvendes gade. Det var der nu ikke alle der var lige tilfredse
med. I Bydelens talerstol kunne man den 30. juli 1985 læse følgende:

 

Denne grønne brogades 17
forkølede træer
drukner i larm og
skidt fra de biler, foreningen holder så meget af.  De små forretningers
kundeunderlag fjernes med årtiers håbløse saneringspolitik, og et nybyggeri,
der er skabt til Supermarkeder, uden at Handelsforeningen finder grund til at
beklage sig om det.

 

Det sidste kan man ikke give
kritikkerne ret i. De har brokket sig højlydt.

 

En Nærpolitistation blev
fremskaffet

En nærpolitistation ønskede
man. Der blev fundet nogle lokaler, og minsandten om ikke nogle betjente
rykkede ind.

En latinamerikansk uge
sluttede med grillet okse i regnvejr.

En køb dansk uge med
Danmarks længste kaffebord, fodboldkonkurrence, og slå katten af tønden
var blot nogle af de arrangementer, der blev sat i gang.

Jytte Andersen og Pia
Kjærsgaard dannede en eller anden form for samarbejdspolitik, da de kårede Miss
Genbrug.

En kano – og kajakkonkurrence
med Mogens Lykketoft, Jytte Andersen, Pelle Jarmer, Gunna Stark og Knud Schou
vakte jubel.

 

Danmarks længste
loppemarked

På den 333 meter lange
strækning fra Kapelvej til Nørrebros Runddel startede. Danmarks længste
loppemarked startede i silende regn, men alle stadepladser var optaget.
Loppemarkedet eksisterer den dag i dag, hver lørdag fra maj til oktober. Også
dengang var det Inga og Gunnar Berling, der stod for det praktiske.

Der kom mange udenlandske
turister til loppemarkedet. Udenrigsministeriet har flere gange sendt en
busfuld damer, hvis mænd skulle til konference.

Loppemarkedet er en blandet
landhandel, og forretningsformen foregår på ægte kræmmervis.

Det koster leje for
kræmmerne, som de betaler til Handelsforeningen. De betaler så forsikring,
afgifter og depositum til kommunen. Arrangementet trækker nye kunder til
Nørrebro.

 

Overskuddet fra loppemarkedet
har blandt anset betydet, at foreningen har kunnet skyde penge i restaurering
af kapellet på Assitens Kirkegården.

 

Må leve med kritik

Kritik har det altid været i
forbindelse med Nørrebro Handelsforening. Et tidligere bestyrelsesmedlem og
modtager af midler fra Understøttelsesfonden, sluttede et indlæg i Nørrebro
Avis med følgende salve:

 

Er det på grund af den
gamle forenings 93 – årige moderforenings hensynkende og dårlige ledelse, at
Nørrebro City er startet?

 

I forbindelse med Køb
Dansk Kampagnen
udtalte den samme person:

 

Det ligner et ”Persisk
Gedemarked” med store ord og ingen handling. For tiden konkurrerer man hinanden
sønder og sammen.

 

Masser af aktiviteter

Nørrebro City fortsatte
uanfægtet med Danmarks længste borgmesterstang, Happenings med bryllup og
udnævnelse af en borgmester på Indre Nørrebro.

En Ren by aktion blev
afholdt. Egon Weidekamp skulle samle en hunds hømhøm op. Men det var
bare snyd. Den var lavet af plastik.

 

En æresport blev rejst over
Dronning Louises Bro i anledning af dennes 100 år. Det var seks dags
konkurrence, veteranbus og find en snebold.

Danmarks venligste
indkøbsgade
var kommet i fokus.

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar