Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

Nørrebro Handelsforening fra 1930 til 1960

November 14, 2007

Prisloven blev skærpet i
1931. Man forsøgte at komme monopollignende prisaftaler til livs. Flere og
flere blev beskæftiget i detailhandelen. Specialhandelen og stormagasinerne
fortsatte deres vækst.

 

40 års jubilæum

Nørrebro Handelsforening
holdt 40 års jubilæumsfest med reception om formiddagen og en festmiddag om
aftenen.

Medlemmernes damer havde syet
et stort smukt flag, der blev overrakt bestyrelsen.

 

Det bekymrede foreningen, at
Brugsforeningerne solgte til. Ikke – medlemmer.

 

Ingen rabat til
arbejdsløse

Socialminister K.K. Steincke
foreslog, at de handlende skulle yde særrabat til de arbejdsløse ved disses køb
af de vigtigste levnedsmidler. Forslaget mødte stor forståelse fra forskellige
handelsorganisationer, Som Steincke havde haft indkaldt til møde.

I Nørrebro Handelsforening
kritiserede man forslaget med den begrundelse, at handelsministeren ville
forbyde al rabat, ja så kunne socialministeren ikke bare komme med sin rabat.

Foreningen besluttede at yde
1 krone pr. medlem til en kampgane mod al form for rabat. Det lykkedes at få
tilslutning fra 87 % af medlemmerne.

 

På generalforsamlingen i 1935
vedtog man en resolution til Bryggeriforeningen, hvor man påpegede det
uretfærdige i, at næringsdrivende fik 80 øre pr. 100 flasker skattepligtig øl
refunderet fra bryggerierne, når marketenderierne helt var fritaget for
omsætningsskatten. De fik derved en lavere indkøbspris end de handlende.

 

En henstilling blev sendt til
Magistraten, om en betydelig nedsættelse på den elektricitet, der anvendtes til
vindue – og reklamebelysning.

 

Medlemsmøder var for dyre

I løbet af 1938 blev der
holdt en del medlemsmøder, men det var åbenbart ikke billigt at holde disse
møder. På generalforsamlingen faldt der nogle bitre bemærkninger fra formanden,
om at det var en dyr fornøjelse. Og han mandede ikke til efterfølgelse.

 

Efter 1940

I 1941 fejrede foreningen 50
års jubilæum med en festmiddag i Studenternes Hus., til trods for alle
eksisterende vanskeligheder.

 

Øjeblikkelig prisstop
indføres

Da krigen brød ud,
forhindrede Varedirektoratet og Priskontrollen, at detailhandelen udnyttede
situationen ved at sætte avancen op. Ved tyskernes besættelse indførtes
øjeblikkelig prisstop. Dette blev senere afløst af en egentlig prislov. I 1943
fandtes 3.300 maksimalpriser som omfattede 108 varegrupper. Der var fastsat 200
maksimalavancer og udstedt prisstop i 9 brancher. Men effektiviteten var ikke
særlig god. Detailpristallet steg med 50 % under krigen.

 

Ågade var blevet reguleret og
den sidste åbne strækning af Ladegårdsåen blev rørlagt.

Efter krigen søgte mange
virksomheder ud af byen. Nørrebro stod med en tæt saneringsmoden boligmasse,
uden mulighed for at kunne fastholde de lokale arbejdspladser.

 

Kommunistisk artikel må
ikke skrives af formanden

De herrer Skotte, Bülow og
apoteker Clausen havde indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde.
Formanden, Gunnar Hejgaard havde skrevet en kommunistisk artikel i Land
og Folk.

Og det kunne man ikke
dengang, når man var med i bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening. Det kunne
man faktisk tillade sig i dag, hvis det havde været mulighed for det.

En kreds af medlemmer krævede
en ekstraordinær generalforsamling. Der mødte dog ikke tilstrækkelig mange
frem, til at forsamlingen var beslutningsdygtig. Mødet fortsatte derfor som et
almindeligt medlemsmøde.

Forhandlingerne medførte, at
Gunnar Hejgaard trak sig som formand, og hvervet blev overdraget til apoteker
Clausen frem til den ordinære generalforsamling.

På generalforsamlingen den 24.
februar 1946 stillede den gode Hejgaard alligevel op til formandsposten igen.
Men det kunne sandelig ikke gå i handelsforeningen. Så bestyrelsen foreslog
købmand O. Gottlob Andersen, der også blev valgt.

 

Fællesorganisationen
opløses

På grund af kontingentforhøjelse
til Fællesorganisationen stillede bestyrelsen forslag om at udmelde sig.
Kontingentet androg 2 kroner pr. medlem pr. år. De penge mente man, kunne
bruges på en anden måde.

Flere andre handelsforeninger
meldte sig også ud. De ønskede dog at bibeholde samarbejdet med de lokale
handelsforeninger. Dette blev starten til Handelsforeningernes Centralråd.
Rådet fik dog en forholdsvis kort levetid, men nåede dog at oprette fælles
medlemsblad for de tilsluttende foreninger.

Ideen med tilslutningen var
rigtig nok, men der var ikke nok tilslutning. Nogle var blevet tilbage i
Fællesorganisationen.

Man besluttede at opløse
Centralrådet, men Nørrebro Handelsforening overtog medlemsbladet, der fik
navnet HC Bladet.

Arbejdet gik videre med at
finde en rationel løsning for de lokale handelsforeningers tilslutningsform. Og
det blev så Centralforeningen for Storkøbenhavns Lokale Handelsforeninger, som
vi i dag kender under navnet SSH (Storkøbenhavns Samvirkende
Handelsforeninger).

 

Jens Otto Krag i krydsild

I 1948 havde foreningen besøg
af handelsminister Jens Otto Krag. Ministeren kom i skarpt krydsforhør af
medlemmerne. Ifølge referaterne kunne han ikke svare på alle spørgsmålene.

 

Bekæmpelse af gadehandel

Handelsforeningen gjorde i
1949 politiet opmærksom på, at iflg. Politivedtægtens §11 kan politiet med
Magistratens samtykke, og når færdselsforholdene kræver det, helt forbyde
gadehandel i visse eller bestemte bydele.

 

En tur for Stiftelsens
beboere i Prinsesse Charlottesgade gik til Jægersborg Slotskro.

 

Varemangel

Efter krigen var der akut
varemangel og restriktioner blev indført. I sidste halvdel af 1948 ophævedes
restriktionerne på gas, hvedebrød, rugbrød, gryn og tobak. I 1949 var turen
kommet til skotøj, uldvarer, sæbe, svinefedt, flæsk, kød, te og kakao.

De handlende på Nørrebro
kunne i lang tid mærke restriktionerne med hensyn til blandt andet
vinduesbelysning.

 

Stadig fattigdom på
Nørrebro

At være detailhandler i
hovedstaden i slutninger af 40erne var heller ikke en guldgrube. Bruttoavancen
var 14,2 % og omkostningerne var 7,6 %. Lærlingelønnen var det første år på 79
kroner.

Fattigdommen var stadig
udpræget i visse områder på Nørrebro. To gange om året fik de fattigste børn
uleveret tøj på skolerne. Det foregik som regel i gymnastiksalen.

 

Efter 1950

Kraftige farver blev nu
anvendt i bolig – og køkkenindretning. Alle spinkede og sparede. Tøjet var
enten for småt eller for stort. For familierne gik tøjet i arv. Mange måtte gå
i lappet tøj.

En legetøjshandler på hjørnet
af Jagtvejen og Jægersborggade solgte figurer lavet af tysk krigsmateriale i
aluminium. I Nørrebroparken kunne man leje cykelbiler med pedaler indvendig. Om
sommeren var der et stort bassin med vand.

Så kom radioen nu med
grammofon. Det var en del af underholdningen, især om aftenen, Hvem husker ikke
Inge Aasted ?

Man lyttede også til Den
gamle gartner, Åh Marie a vil hjem
og ikke at forglemme Heksedansen.

De gode Rock and Roll sange
fra den gang måtte vi vente med. Da de endelig kom, vakte de forargelse. Den
måde man bevægede sig på var uanstændig.

En ny brødrister, hvor brødet
selv sprang op, vakte begejstring. Nor fik ny køkkenredskaber og blender, Nilfisk
og bærbar tørhjelm, kunne hun bruge hos frisøren. Far fik el – shaver.

Telefonen var stor, tung og
med drejeskive og hang fast i væggen med en ledning.

 

Sætter vi detailpristallet
til 100 i 1936, var den i 1950 vokset til 188, og i 1955 var den vokset til
231.

 

Datidens helte

Med Tricolore sæbe fulgte
samlemærker om indianernes hemmelige tegnesprog. I Otas havregrynspakke fulgte
klippeark med helte og skurke fra det vilde vesten. Og sandelig om man i 1956
kunne høre Preben Uglebjerg synge om Davy Crocket.

I biografen hed helten
Hoplong Cassedi, man havde endda en fanclub med ham. Senere fuægte søndagens
Zorro – film.

 

Piger skulle forblive
ærbare

Den gang var pigernes gode
rygte, noget der skulle passes på, og man måtte for alt i verden undgå at blive
gravid. Det vigtigste for en pige var at blive gift og få børn. Et dårligt
rygte kunne ødelægge alle disse planer.

 

Måtte ikke bruge ejendom
som kontor

Og i 1954 sendte Nørrebro
Handelsforening en ansøgning til Københavns Kommune boligudvalg om brug af en
af lejlighederne i foreningens ejendom som kontor. På grund af mangel på
boliger, blev denne anmodning ikke imødekommet.

 

Butikshandelens Fællesråd
blev dannet. Det blev ikke nogen egentlig sammenslutning, men et organ til
varetagelse af fælles interesser, og som kunne virke udadtil som en samlet
enhedsfront.

 

Forsikringsselskab dannes

Formanden Gottlob Andersen
overtog senere formandsposten for Centralorganisationen. Han opnåede blandt
andet, at handlende blev placeret som lægdommere ved boligretten.

Det lykkedes
Centralorganisationen, at opnå en andel i den gær bonus, som de Danske
Spritfabrikker hvert år uddelte. Nørrebro Handelsforening har i årenes løb
modtaget et stort beløb herfra til foreningens Stiftelse – og Uddannelsesfond.

 

Det var også Gottlob
Andersen, der var initiativtager til Centralorganisationens eget
forsikringsselskab. Det kunne være en stor økonomisk belastning for de handlende,
at skulle udrede løn under en medarbejders sygdom, samtidig med at han skulle
aflønne en stedfortræder.

Forsikringsselskabet har
udbetalt adskillige hundrede tusinder af kroner til medlemmer af Nørrebro
Handelsforening.

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar