Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

Et væld af butikker på Nørrebro i 1920

November 14, 2007

Formanden for Nørrebro
Handelsforening advarer mod pølsevogne. Foreningen køber ejendom. Kreative
ideer til ny næringslov. For mange butikker handler med det samme.

Dagbladet Politiken sat på
plads. Forringelser for de arbejdsløse, kan mærkes på Nørrebro.

 

Et væld af butikker så dagens
lys på Nørrebro i 1920erne. De to største forretningsgader var Nørrebrogade og
Blågårdsgade, men også i sidegaderne blomstrede detailhandelen. Konkurrencen
var benhård, mange prøvede lykken.

 

For mange butikker solgte
det samme

Det økonomiske opsving i
20erne medførte øget industrialisering. Det gik efterhånden hårdt ud over
butikkerne.

En anden grund var
fejlspekulation. En gros priserne efter krigen var meget lave. Det førte igen
til stor arbejdsløshed. Banksammenbrud fulgte i kølvandet. Måske var
detailhandelen selv medskyldig i krisen. Mange havde pludselig høje avancer,
men små indtægter. Problemet var, at for mange butikker solgte det samme.

Og dem, der blev arbejdsløse
havde ingen penge at rutte med. De fik kun op til 52 % i
arbejdsløshedsunderstøttelse.

 

Fabrikker giver tilskud

Foreningen kæmpede mod
tilgift. Særlig slemme var kaffeforretningerne. De voksede i København fra 50
til 150 stykker. De blev støttet af brænderierne. Otto Mønsteds fabrikker ydede
også tilskud til de butikker, der solgte deres produkter.

 

For den lille detailhandler
kneb det med at følge med. De havde ikke kapital til, at gøre det store indkøb
eller midler til reklamefremstød.

 

Ny beværterlov i strid med
handelens interesser

I 1920 rettedes der en
henvendelse til medlemmer af Landstinget, angående et forslag til en ny
beværterlov, idet adskillige af forslagets bestemmelser var stærk i modstrid
med handelens interesser.

Og så blev der sendt en
ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse til at holde vinduerne belyst i
hele december måned. Desuden var der en stærk tilslutning til at lukke klokken
16 juleaftensdag.

 

Advarsel mod Pølsevogne

Det kunne være svært at
acceptere nye tiltag. Hør blot, hvad formanden for Nørrebro Handelsforening
sagde på et medlemsmøde:

 

Jeg ser i forskellige
Blade, at der vil blive givet Tilladelse til at forhandle Pølser fra Vogne på
åben Gade. Og at vedkommende, som sælger disse varme Pølser, skal levere gratis
Sennep til Pølserne. Når så et lille Vindpust vil levere en gang tørrede
Hestepærer på samme Tallerken som Pølser og Sennep, saa bliver det en delikat
Ret.

 

Erhvervenes priskontrolkomite
gik sammen med Husmoderforeningen for at sikre prisfald under disciplin. Der
blev dannet et forbrugerværn, som blandt andet opnåede at bagernes brød gik ned
i pris.

 

Kreative ideer til en ny
næringslov

Nørrebro Handelsforening
havde nogle konstruktive forslag til ændring af næringsloven:

  1. En Grosserer skal løse et
    Borgerskab, hvorpå kun må handles en gros
  2. Detailhandlerborgerskab
    afskaffes, i stedet indføres et Branche – og et Købmandsborgerskab.
  3. Fra et Købmandsborgerskab
    må der drives blandet Handel. Det skal koste fra 600 – 800 kroner
  4. Brancheborgerskab giver ret
    til Handel, til den Branche, hvor den er løst.

5.     
I en Kaffehandel må der kun
handles med Kaffe, Te, Kakao, Chokolade, Sukker, Kiks og

            Biskuit.

  1. Gadehandel skal helt
    afskaffes, eller indskrænkes betydelig, og da kun udstedes til svagelige

Eller
uarbejdsdygtige folk.

  1. Fabrikanter må kun have
    udsalg, og kun i den by, han har Fabrik. Helst i samme Ejendom,

hvor
Fabrikken er.

       8.  En håndværker må
kun forhandle det, han selv eller hans folk tilvirker, og han kan ikke få

            Brancheborgerskab
til handel ved siden af et Håndværkerborgerskab.

 9. 
Udlændinge kan ikke få Borgerskab af nogen art, før de har haft Ophold her i
Riget i 10 år.

 10.
Aktieselskaber må kun have Borgerskab, enten en Gros eller en Detail

 

En
masse problemer måtte Bestyrelsen stadig løse. Der var mange, der ønskede
understøttelse. Klagerne over illoyal konkurrence voksede. En del inkassosager
og voksende aktivitet fra Hovedstadens Brugsforening vakte ikke behag.

 

Lukketider
atter til debat

I
sommeren 1922 blev lukkeloven igen drøftet. Man var indstillet på en ordning,
hvorefter lukketiden, de første hverdage skulle være klokken 18, fredag til
klokken 19 og lørdag til klokken 21. Enden af diskussionen blev, at man de
første fire hverdage lukkede klokken 19 om sommeren og klokken 18 om vinteren.

 

Også
et krav om en ny lærlingelov, specielt designet til handelen var på tale. En
faglært købmand skulle have haft butik i fem år, inden han måtte få lærlinge.


et bestyrelsesmøde den 26. september blev man enige om, at forhandle med en ny
avis der hed Nørrebro Avis. Formanden skulle forhandle om, hvad man kunne få,
hvis man ville anbefale avisen.

 

Et
medlem fik en kæmpe lejestigning fra 300 til 1.500 kroner. Det fandt man sig
ikke i.

Indenrigsministeriet
fik en henvendelse vedrørende forlængelse af lejeloven.

Og
atter engang henvendte foreningen sig til handelsministeren angående revision
af loven om falsk reklame og illoyal konkurrence.

 

Nørrebro
Handelsforening køber ejendom


Generalforsamlingen i 1924 diskuterede man køb af en ejendom af Understøttelsesfondens
midler. Med 26 stemmer for og 24 imod blev man enige om at nedsætte et udvalg.

Den
13. november afholdtes der møde mellem udvalget og bestyrelsen om køb af
Prinsesse Charlottesgade 37 – 39. Ejendommen tilhørte Detailhandlerbanken i
likvidation.

En
ekstraordinær generalforsamling afholdtes 10 dage efter, hvor købet blev
vedtaget med 29 stemmer for og 9 imod.

 

Tilgiftsproblem
– er der stadig

Tilgiftsproblemet
eksisterede stadig. En smørforretning på Jagtvejen gav ved køb af ¼ kg smør og
1 kg margarine en tilgift på to æsker tændstikker og 18 øre kontant.

En
kaffehandler søgte ministeriets tilladelse til at blande visse dele tilsætning
i ren kaffe og sælge blandingen til billigere pris. Den smukke tanke blev
mærkværdigvis tilladt, når der på emballagen var angivet sammensætningen af
blandingen.

 

Foreningen
havde efterhånden fået nok af mejeristernes ulovlige handel og rettede derfor
henvendelse til grosserer C.V. Busch, formand for den københavnske
Fællesrepræsentation.

Henstillingen
gik på, at alle kommunens udsalg skulle undersøges, om de blev drevet på lovlig
vis, fordi de handlede med varer, hvortil der blev forlangt borgerskab.

 

Dagbladet
Politiken sat på plads

I
1925 havde formanden siddet i 10 år. I jubilæumsgave fik han en merskumspibe.
Den 28. april undrede dagbladet Politiken sig over, at handelsforeningerne
ville have, at man respekterede de love, som Rigsdagen havde vedtaget med
hensyn til prisfastsættelse. Det fik formanden til at fare i flint. I en
modartikel belærte han journalisterne om de faktiske forhold:

 

Hvis
en Handlende sælger sine Varer under den pålydende Pris, er det ikke af
kærlighed til det købende Publikum, men mere for at trække Kunder fra sine
Kollegaer.

Den
ærede Presse vil gerne have vores Annoncer, ligesom den gerne vil have deres
Blade forhandlet af os, kunne vi så ikke forlange af Pressen, at den ikke
griber ind på Steder, hvor vi har Loven på vor Side.

 

Et
emne, som også beskæftigede bestyrelsen var radiolytternes misbrug af
telefonledninger. Blev dette opdaget, blev ledningerne klippet over af
telefonmedarbejdere.

 

Ikke
700 kroner til nye cykelskure

Lejerne
på Prinsesse Charlottesgade ønskede cykelskure. Det blev afvist af bestyrelsen.
Der var ikke plads i budgettet til de 700 kroner, dette ville koste.

 

I
20erne var Nørrebrogade og Blågårdsgade forbeholdt sporvogne, hestekøretøjer,
trækvogne og cyklister.

 

Forringelser
for de arbejdsløse, kunne mærkes

Statsminister
Madsen – Mygdal indførte i 1926 besparelser på dagpenge. Skibsredder A.P.
Møller sagde samtidig:

 

Vi
må se bort fra Understøttelse, så Lediggangen kan komme til at trække direkte
på Lønnen.

 

Når
man havde butik i et arbejderkvarter kunne forringelser straks mærkes.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar