Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Pigen fra Højer

November 14, 2007

Da Christian den Tiende red
over grænsen den 10. juli 1920, rakte en lille pige ham en buket blomster.
Kongen løftede hende op til sig på hesten. Hun fik et kys på panden
og red et stykke med kongen.  

Johanne fra Højer

Pigen var et symbol på genforeningen.
Hun hed Johanne Braren og var plejedatter af sognepræst Braren
i Højer.

Kongen havde faktisk jævnlig
forbindelse med hende efter denne hændelse og forærede hende et guldarmbånd
ved hendes konfirmation.

Denne pastor Braren var egentlig
den tyske præst i Højer, men forsøgte at tilfredsstille både den
tyske og danske menighed. Han betragtede det som et mistillidsvotum,
da den danske præst, Nielsen blev ansat. 

Kongens uheld

Da kongen efter at være kørt
i bil til nord for Haderslev, atter ville stige til hest for at ride
ind i byen, viste det sig at hesten var uregerlig. Efter flere forsøg,
lykkedes det omsider at komme i sadlen. Men med et bukkespring blev
kongen kastet til jorden. Han fik tillige et ordentlig spark på indersiden
af låret. Rolig og fattet satte kongen sig i sadlen på en roligere
hest. Men resten af turen rundt i Sønderjylland foregik i bil.

Et øjenvidne beretter om en
meget haltende konge under besøget i Tønder. 

Et gribende øjeblik

Billedet af kongen på den
hvide hest ved grænsestedet Frederikshøj nær Christiansfeld har høj
symbolværdi for alle sønderjyder. Kongen var også synlig bevæget
over den modtagelse, han fik. Han blev fuldstændig grebet af stemningen.
Han blev symbolet på alt, hvad der var dansk. Efter 56 års afsagn
blev han offer for en hel landsdels hyldest og glæde. 

I Carl Dumreichers
stemningsfulde repotage fornemmer man noget af stemningen: 

  • Nu var Kongen
    lige ved Æresporten. Han har taget sin Chako af og hilste med smaa
    Nik til begge sider. Man kunde se, hvor bevæget han var. Nu var det,
    som holdt han Hesten an og saa til vejrs mod Indskriften og Flagene
    ovenover, som rørte sig i Morgenvinden. Og nu
    – der er i dette Øjeblik fuldkommen stille omkring ham
    – er Kongen lige under Æresporten. En dæmpet Trommehvirvel
    – og Kong Christian den Tiende er redet over Grænsen ind i Sønderjylland.
    Et kort Kommandoraab – og nu rasler det af Geværer, der præsenteres,
    og Honnørmarchen smælder fra Trompeterne. I samme Nu slaar Hurraraab
    og Hyldesthilsner sammen om ham.

 

Jomfru Fannys forudsigelser

Når episoden havde så stor
symbolværdi, ja så skyldes det den synske Jomfru Fanny (1805 – 81)
nede i Aabenraa. Hende som man også ville gøre til kongedatter, men
se det er en helt anden historie, som vi kan komme ind på ved en senere
lejlighed.

Kort før hendes død forudså
hun genforeningen: 

  • Det bliver ikke
    Christian den 9., som kommer herned som dansk konge. Kongen, som kommer
    hertil, er en mand i sin bedste alder, hverken gammel eller ung. Han
    kommer ridende på en hvid hest. Bønderne vil pynte deres heste med
    bonderoser, og der vil være sort af mennesker for at tage imod ham,
    men jeg ser ikke et eneste bekendt ansigt……..

 

Den hvide hest

Kongen på den hvide hest,
var en virkeliggørelse af en folkedrøm. Indtoget i Sønderjylland
kunne ikke foretages på andre måder.

Hesten var transporteret fra
nordøst for Hadsund til det sønderjyske. Kort efter ridtet blev hesten
aflivet og gravsat i en hæj på Visborggaards jorder ved Hadsund under
en sten med indskriften: 

  • Den hvide hest
    – Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen.

 

En af dens hove blev efterfølgende
indfattet i sølv og foræret til kongen. Den fik sin faste plads på
hans arbejdsbord. 

Kongens
dagbog

I sin dagbog skrev kongen selv: 

  • Straalende Ansigter
    med taarefyldte Øjne rettedes imod mig, mens Raabet
    ”vor Kung” løs uafbrudt. Saa overvældende var denne Modtagelse,
    at jeg fyldte mig dybt grebet, og da en lille Pige senere raktes op
    imod mig, med en Buket Blomster, saa lagde jeg i det Kys, jeg trykkede
    paa hendes Pande, al den Glæde og Taknemmelighed, jeg selv følte,
    og da det lille Væsen lagde sine Arme om min Hals, havde jeg Følelsen
    af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine Arme
    – nu, da den lille Pige tillidsfuldt sad foran mig på Hesten.

 

Kongen ville have hele Slesvig

Christian den Tiende så gerne,
at hele hertugdømmet kom tilbage til Danmark. Han var stærk uenig
med regeringen på dette punkt. Han syntes, at Scavenius var alt for
egenrådig og ensdigt tyskervenlig i sin grænsepolitik.

Til sin fortrolige, finansminister
Edvard Brandes
sagde han: 

  • Jeg førte ikke
    – og agter ikke at føre – en personlig Politik uden om Rigsdagen,
    men erkendte, at mine Følelser hvilede på den historiske Danevirkegrænse
    – idet Slesvig efter min Opfattelse strakte
    sig saa langt.

 

Kongen mente alvorligt, at
de tyske slesvigere ville være loyale over for ham. 

Afstemningszoner er roderi

Den 30. juni 1919 blev der
afholdt Statsråd i anledning af den endelige fredsslutning og sønderjyden
H.P. Hansens indtræden i regeringen som særlig ansvarlig for sønderjyske
anliggender. Ved den anledning udtalte kongen: 

  • Jeg kan ikke
    ved den lejlighed undlade at mindes min højtelskede Bedstefar, hvis
    Vugge stod i Slesvig – et Forhold, der bevirkede, at han i Begyndelsen
    af sin Regeringstid her hjemme stempledes som Tysker
    – og som aldrig glemte sine Landsmænd. Ligesom jeg ogsaa mindes mine
    højtelskede Fader, der havde mere berettiget til at opleve denne Tid
    end jeg, som saa ufortjent i min korte Regeringstid skal opleve denne
    Lykke.

 

Kongen fastholdt sine synspunkter,
og var mest stemt for en situation før 1864. Han mente at optællingszonerne
var et roderi. 

En bevæget konge

Måske var det alle de tanker,
som gik igennem  kongen, da en pige fra Højer, faldt ham om halsen
– den 10. juli 1920 ? 

Kilde: Knud J.V. Jespersen:
Rytterkongen – et portræt af Christian 10.  Gyldendal 2007.
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer