Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Gader og veje i Tønder

November 14, 2007

A.J. Andersensvej

Anlagt i 1950 som sidevej til
Plantagevej. Anders Ingwert Andersen var blikkenslagermester i Østergade.
Han er født i Tønder 1833 og død i 1904. Andersen og hans hustru
oprettede Andersens Håndværkerlegat. Renterne af legatets formue bruges
til at støtte en unge håndværker, der har lært i Tønder, og som
søgte videre uddannelse ved en fagskole eller lignende. Hvorfor vejen
hedder A.J. og ikke A.I. Andersensvej vides ikke. 

Allégade

Tidligere blev gaden kaldt
Vester bag staldene. Det nuværende navn fik den i 1901. Gadens navn
skyldes, at den førte frem til Nørrealle. 

Astronom Hansensgade

Gaden er formodenlig anlagt
før 1920. I 1921 kaldes den Mellemgade, senere P.A. Hansensgade. Astronomen
Peter Andreas Hansen blev født 1795 i Tønder. Hans viste tidligt anlæg
for matematik og fysik. Efter sin konfirmation kom han i urmagerlære
i Flensborg. I 1819 nedsatte han sig som urmager i Tønder. I 1820 kom
han til København for at studere gradmåling. I 1822 fik han ansættelse
ved observatoriet i Altona. I 1825 blev han direktør for observatoriet
i Gotha. Her virkede han frem til sin død i 1874. P.A. Hansen arbejde
især med himmelmekanikken, bl.a. månens bevægelse. Han var blandt
de største astronomer, og modtog mange hædersbevisninger. Der er en
mamorplade for ham på huset, Vestergade 17. En kampsten med indsat
broncerelief kan ses i anlægget syd for gymnasiet, hvor Nørre alle
krydser Astronom Hansensgade. 

Bargumsvej

Første del af vejen, som kun
førte fra Leosalle til jernbanen, blev anlagt i 1930’erne. Siden
blev den forlænget mod vest i flere omgange. Den er opkaldt efter Sophie
bargum, datter af en advokat i Tønder. Advokat Bargum nævnes 1842
i forbindelse med oprettelsen af bogmester Horups legat. Sophie Bargum
ejede en gård i Rørkær, og oprettede i 1884 et legat for tyende i
Hostrup og Tønder for lang og tro tjeneste. Af legatfundatsen fremgår,
at dersom kvinder på et senere tidspunkt opnår ligeberretigelse med
mænd, da skal de også de også være delagtige i legatatets styrelse. 

Blegen

En sidevej til Østergade.
Her lå tidligere Vidåkollegiet. Navnet hentyder til en tidligere blegeplads,
som var et sted, hvor man lagde klæde til blegning. Tønder havde engang
tre blegepladser, denne kaldtes Østerblegen. Her lå indtil 1950
Blegmandens hus.
 

Brorsonsvej

Opkaldte efter samlmedigteren
Hans Adolf Brorson (1694 – 1764). Han var født i Randerup, hvor han
i 1722 var præst. I 1729 blev han ved provst Schraders hjælp indsat
som trediepræst i Tønder, hvor han skulle prædike på dansk. Her
begyndte han at oversætte tyske salmer til dansk, ligesom han selv
skrev en del. I 1737 blev Brorson provst i Ribe. Fra 1741 blev han biskop
og her virkede han til sin død i 1764. Foran Tønder Kristkirke er
der en bronzestatue af ham, ligesom der er en mindeplade på huset,
Storegade 24. 

Carstensgade

Vejen hed tidligere Løgumkloster
Landevej. Oprindelig gik landevejen via Løgumkloster til Ribe. Opkaldt
efter provst Carstens, som blev født 1810 i Tønder som søn af en
købmand. Begge provstens børn døde i 1864. Selv døde han i 1899.
Han testamenterede store beløb til trængende og til kirken. Han skænkede
sin store bogsamling til Tønder Seminarium. I 1861 udgav han bogen
Die Stadt Tondern.
 

Dragonvej

Den er opkaldt efter de danske
dragober, der kom til Tønder efter Genforeningen i 1920. Navngivet
i begyndelsen af 1920’erne. 

Dyrhusvej

Dyrhus var oprindelig en gård,
der nævnes første gang i 1470. I nyere tid er her opstået en lille
bebyggelse. 

Frigrunden

I 1645 skænkede hertug Frederik
pladsen mellem Møllevej og Slotsgade til to af sine embedsmænd, og
fritog dem for al skat. Den kaldes derfor for Frigrunden og udgjorde
siden et selvstændigt ejerlav. Fra 1920 hørte det under Tønder landsogn,
indtil det i 1933 blev indlemmet i Tønder by. På frigrunden lå Slotsgade,
som omkring 1970 måtte afgive sit navn til fordel for Slotsgade i Møgeltønder.
Slotsgades nye navn blev derfor Frigrunden. 

Frilandsvej

Færdiganlagt i begyndelsen
af 1960’erne. Opkaldt efter et marknavn. I 1811 kaldet freiland, i
1928 Frilandet. Friland betyder en eng eller en mark, hvortil flere
i fællesskabet har brugsret. 

Galgestrønsvej

På en kortere strækning følger
vejen Galgestrømmen, et vandløb som fra nord løber øst om Tønder
for derefter at forenes med Vidåen. Frem til 1985, da Østre Omfartsvej
blev anlagt, var vejen en del af Tyvesvej. Galgestrømmen har navn efter
Tønder bys galge, som omkring 1500 flyttedes fra Torvet til øst for
byen ved den nuværende Carstensgade. Siden må vandløbet have fået
sit navn. 

Gasværksvej

Vejen er opkaldt efter det
gasværk, som opførtes i 1915 – 1916 i tilknytning til Zeppelinbasen.
Det leverede det nødvendige brint til luftskibene. En del af gasværkets
bygninger eksisterer endnu som Eksercergården. Efter besættelsen var
her tysk flygtningelejr fra 1945 – 47. 

Grev Schacksvej

Vejen er anlagt i perioden
1954 til 60. Deb er opkaldt efter lensgreve Otto Didrik Schack (1882
– 1949). Han varetig mange tillidsposter og var amtmand for Tønder
Amt fra 1920 til 1949. Foran den tidligere amtsmandsbolig er der opført
en bronzemedaljon.  

Gråbrødrevej

Gaden går fra Lillegade til
Jomfrustien. Hed indtil 1970, Møllegade. Bachmanns Vandmølle lagde
navn til vejen. Det nye navn skyldes Franciskaner eller gråbrødreklostret
i Tønder, som blev stiftet 1238. Klostret lå i området mellem Uldgade,
Frigrunden og Skibbrogade. Munkene blev i 1530 fordrevet fra byen.  

Gørrismarkvej

En blind sidevej til Strucksallé.
Formentlig en rest af den vej, der færte til gården Gørrismark, der
første gang nævnet som Gorgesmarcke.
Forleddet er muligvis mandsnavnet Gyrth. I 1786 testamenterede provst
Balthasar Petersen Gørrismark til tønder Seminarium. Gårdens indtægter
skulle komme 18 unge mennesker til gavn for deres uddannelse. I 1847
brændte gården, og i 1854 opførte Tønder by på stedet en fattig
– og arbejderanstalt, der fungerede som fattiggård til 1937.

I 1976 blev gården nedrevet, og fra 1978 – 90 var der landbrugsskole.
I 1994 blev skolens bygninger købt af Ecco – koncernen, som indrettede
et kursus – og konferencecenter. 

Horupsgade

Anlagt i begyndelsen af 1920’erne.
Den er opkaldt efter Georg Friedrich Horup (1757 – 1839), født i
Holsten og bysekretær i Tønder, samt byens borgmester fra 1812 –
1834. Han døde uden livsarvinger, men stiftede forinden et legat, der
endnu eksiterede i 2005. 

Jernbanegade

I 1887 åbnedes jernbanen mellem
Heide i syd, og Vested i nord.. derved blev banegården her udnævnt
til Tønder H. Tønder Nord, der allered eksisterede med en jernbane
til Tinglev fik navneforandring til Tønder Øst. I 1930’erne. Tønder
H var engang byens største arbejdsplads. En jernbane til Højer blev
åbnet i 1892. 

Jomfrustien

Det var oprindelig en plads,
der strakte sig fra Skibbroens østligste ende til Tønder Slots porthus.
Her holdt den lette brigade til i tidligere tider. Det blev efterhånden
et yndet sted for borgerskabets promenadeture. 

Kastanieallé

Den hed i begyndelsen af 1920’erne
Nevens vej og var blot en sidevej til Ribelandevej. I 1946 navngivet
Kastanieallé efter vejenes beplantning. Omkring 1960’erne ført frem
til Carstensgade 

Kobbergade

Nævnes første gang i 1670
som Küpfer – Strasse. Måske var der kobbersmede i gaden. 

Kogade

Nævnes 1721 som Kuhstrasse.
I tidligere tider drev man kreaturerne gennem dette stræde, når de
skulle på græs. I midten af 1800’tallet kaldes gaden, Harmoniestrasse
(efter Hotel Harmonien) som skilte kogade og Pebergade. Den nuværende
Kogade opåstod, da man i 1965 nedrev hotelbygningen mellem de to stræder. 

Kongevejen

Vejen er anlagt i to tempe.
I 1940 indviede man efter to års arbejde strækningen mellem Sønderlandevej
og Vestergade. På den første del af strækningen hed dem Møllealle,
fra Amtshuset og vestpå kaldtes den for Punchstien, hvilket hentydede
til en gammel sti, som ledte byens værtshusgæster til banegården.
Den 9.11.1945 fik strækningen navnet Kongevejen opkaldt efter Kong
Christian X. Først i 1955 stod strækningen fra Vestergade til Ribe
Landevej færdig. 

Leonhardtsvej

Vejen hed tifligere Tved Markvej.
På et byrådsmøde den 8. november 1946 blev vejen omdøbt til Leonhardtsvej.
Asmus Leonhardt er født 1854 i haderslev og voksede op i Nørregade
i Tønder. Her i byen var hans far i mere end 50 år ansat på Lorentzens
Jernstøberi. Fra skibsdreng arbejdede Asmus Leonhardt sig op til vicepresident
i et stort amerikansk rederi  og handelsfirma. I 1923 besøgte
han Tønder, hvor han oprettede et legat for værdigt trængende bysbørn.
I 1929 blev han udnævnt som æresborger i Tønder. Han døde under
2. verdenskrig. 

Leosalle

Anlæggelsen blev påbegyndt
1921 – 1922. Oprindelig stod der træer på hver side, men de blev
fjernet i 1956. Opkaldt efter krydderihandler Hans Friedrich Leo (1730
– 1812), som blev født i Tønder. Han skænkede 60 demat jord i Frederikskog
til Hospitalet og pengebeløb til byens fattige. Leos Plejehjem er opkaldt
efter ham. 

Lillegade

Gaden nævnes allerede i 1670 

Ludvig Andressensvej

Nævnes første gang i 1952
– 53, men blev påbegyndt længe før. Vejen er opkaldt efter historikeren
Ludwig Andresen (1880 – 1940), som blev født i Tønder. Han blev
uddannet som lærer og kom 1902 til Kiel. Her indledte han historisk
forskning, som i 1931 førte til, at han blev udnævnt som æresdoktor
ved universitetet i Kiel. Ludwig Andresen beskæftigede sig især med
Tønders historie. 

Lærkevej

Vejen nævnes her, for her
boede jeg fra mit 7. til mit 18. leveår Anlagt i 1956 – 58. 

Markmandsvej

Denne vej er det sikkert ikke
mange, der kender. Det er en blind sidevej til Viddingherredsgade. Vejen
har fået sit navn efter et markhus. Allerede i 1659 nævnes vestermarkhus.
I markhuset boede markmanden, som holdt opsyn med kreaturerne på bymarken.
Vejen blev navngivet i 1990’erne. 

Mellemgade

Oprindelig førte den mod vest
til Nørregade, men efter et gadegennembrud fortsætter den i Astronom
Hansensgade. Den nævnes første gang i 1721. da kaldtes den Mittelstrass,
senere bl.a. Middelstræde. 

Nordre Landevej

Vejen blev anlagt 1934 –
1935 fra Emmerske Bro (ved Tønder Kasserne) til Møgeltønder vejen.,
og førte den øst – vestgående trafik nord om Tønder. Den hed indtil
1946 Tvedvejen. 

Nygade

Antagelig påbegyndt i 1920’erne,
men først ført igennem i første halvdel af 1960’erne til Ribelandevej. 

Nørregade

Gaden kaldes i 1670 Norder
Straess. Nørregade erusædvanlig ved i det meste af sit forløb at
gå i øst – vestlig retning. Det skyldes måske, at Tønder tidligere
var omgivet af vandløb. Nørregade havde oprindelig udgang fra Østerport.
Det tidligere vejforløb Nørre bag staldene er indgået som en del
af den oprindelige Nørregade. 
 

Papegøjevej

En blind vej som i forlængelse
af Jernbanegade fører mod syd. Omtrent fra vejens slutning kan man
langs en asfalteret cykelsti komme ud til Ubjergvej. Oprindelig førte
Papegøjevej til Papegøjefenne, hvor man tidligere afholdte fugleskydning.
Fennen nævnes allerede i 1760, vejen nævnes første gang i 1873. 

Plantagevej

Oprindelig var det en markvej
som første fra Strucksalle mod nord til Tved Plantage. Selve vejen
blev anlagt 1933 – 1938.  

Popsensgade

Fik sit navn i 1908. Opkaldt
efter kniplingshandler og rådmand Paul Popsen (1726 – 1800). Som
boede Vestergade 6. han og hustruen Helena, som var barnløse, skænkede
170 demat jord til jælp for kirker, skoler, arbejdshuse og fattige.
Før gaden blev anlagt, lå her en markvej kaldet Bokkensåvej (Bockensauer
Weg). Den gik helt ud til det nuværende Ryttervej.  

Provst Petersensvej

Den er anlagt i 1934 i en af
Provst Petersens legatfenner. Opkaldt efter provst Balthasar Petersen
(1703 – 1787) født i Tønder. Han skænkede bl.a gården Gørrismark
samt et kontant beløb til oprettelse af et lærerseminarium i Tønder. 

Ribelandevej

Den hed før Abeler Chaussee.
Vejen fører fra Tønder mod Ribe. Anlagt i begyndelsen af 1860’erne.
Før den tid skulle man over Løgumkloster for at komme til Ribe. Vejen
fik sit danske navn efter 1920. i Tønder by har der langs vejen tidligere
stået allétræer, men de blev fjernet i 1961. 

Richtsensgade

Opkaldt efter borgmester, justitsråd
Carsten Richtsen, død 1821. Han og hustruen Ingeburg mistede to drenge,
da de var små. Siden døde hustruen. Han testamenterede bl.a. et offentligt
anlæg og 146 demant jord til byen. Lejeindtægten var jorden skulle
anvendes til understøttelse af fattige. Før Richtsensgades anlæggelse,
førte en markvej kaldet Stokvejen over Laurentiusstrømmen. Da Tønder
i 1866 fik sin første banegård nord for byen (Tønder Øst, men først
kaldet Tønder Nord) blev vejen kaldt Jernbanegade. Da endnu en banegård
kom til i 1886 fulgte atter en Jernbanegade, der for dik Richtsensgade
sit navn. Gaden har tidligere været omgivet af træer, men de blev
fældet i 1933. 

Rosinfeltvej

Den har navn efter gården
Rosinfelt, som oprindelig er en udflyttergård fra Tved. Gården ejedes
fra begyndelsen af 1700 – tallet til ca. 1804 af slægten Feddersen.
Derfeter blev gården ejet af købmand, Wilhardus Bentsen, Tønder,
Hattesen og endelig J.H. Ruwald. I 1907 blev gården ved en tvangsaktion
købt til Schackenborg. I 1925 blev der afgivet 8 hektar til et husmandsbrug.
Rosin + felt skal formentlig forstås i rosende betydning, som den frugtbare
mark.  

Ryttervej

En rytterstyrke rykkede ind
her efter 1920. Der blev flyttet nogle barakker fra zeppelinbasen nord
for byen hertil. Til hestene opførtes stalde i 1924. Området kaldtes
Lejren. Da Tønder kasserne blev taget i brug i 1936 anvendtes barakkerne
som husvildeboliger. De blev nedrevet i 1950’erne. De gamle hestestalde
blev ombygget til boliger og eksisterer stadig. Ryttervej fik sit navn
i 1947.

Schradersvej

Vejen blev navngivet i 1966.
Johan Herman Schrader blev født 1684 i Hamborg. I 1728 blev han førstepræst
og provst i Tønder. Her blev har fortaler for pietismen. Han forfattede
riligiøse skrifter og salmer. Han fik oprettet en dansk tredje –
præsteembede, og her blev H.A. Brorson ansat. Schrader døde i 1737.
I Østergade 67 er der en mindeplade for Schrader.  

Skibbroen

Nævnes første gang i 1781,
men er meget ældre. En skibsbro er en bro eller et bolværk, hvor skibe
skal lægge til. Navnet fortæller, at her lå engang Tønders havn
. Det sidste større skib, der anløb havnen, var dampskibet Graf Bismarck,
der i 1871 efter et væddemål anløb havnen. Det var ført af kaptajn
Thomas Selmer fra Sild. Turen afstedkom visen In der grossen Seestadt
Tondern.
 

Skibbrogade

Den fik sit navn i 1902. I
1921 hed gaden dog tilsyneladende Møllevej. Tidligere hed den Sønder
bag Staldende. 

Skolevej

Det er en vej, jeg har cyklet
på adskillige tusinde gange, til og fra skole. Man skulle passe på
ikke, at blive ”overkørt” af ens lærere fra Tønder Kommuneskole.
Skolen blev påført i 1946, og havde oprindelig til huse i den gamle
politistation i Nørregade. I 1954 – 55 blev en ny skole opført på
Skolevej. Den er senere blevet udvidet adskillige gange. 

Skovroysvej

Den er anlagt i begyndelsen
af 1960’erne, og opkaldt efter redaktør Peter Skovrøy. Han kom i
1882 til Tønder, og blev redaktør af den danske Vestslevigsk Tidende,
der efter et par år blev overtaget af Flensborg Avis. Peter Skovrøy
kæmpede for danskheden og var et par gange i fængsel. 

Smedegade

Gaden nævnes første gang
1670 som Schmiede – Straesse.
Af hensyn til brandfaren var byens smede samlet i bestemte gader, for
at mindske brandfaren. 

Spikergade

Gaden nævnes første gang
i 1670 som Spicker – Straesse.
Der er mange forklaringer på navnet. En af dem er, at det satmmer fra
spicarium
, der betyder kornhus eller magasinbygning. 

Storegade

Nævnes første gang i 1781.
Men gaden er egnetlig en af Tønders ældste, dog under et andet navn.
Fund bevidner, at der her har boet mennesker siden 1500 – tallet.
Måske før ? 

Strucksallè

Ja her boede jeg i min tidligste
barndom. Vejen førte tidligere direkte til Møgeltønder. Opkaldt efter
kniplingshandler og rådmand i Tønder, Peter Struck. Han skænkede
91 demant jord i Ny Frederikskog til oprettelse af et vajsenhus for
12 drenge, samt hjælp til en vajsenhusskole i byen. Peter Struck døde
i 1713. Jeg husker Strucksallé med træer på begge sider. Vejen fik
sit navn i 1906.  
 
 

Svinget

For os rødder på Lærkevej
hørte Svinget til fjendeland. De dannede nemlig union med Ryttervej,
når de skulle bekæmpe os. Vejen er navngivet ca. 1949. Området hed
tidligere Ved Lejren. Her havde militæret barakker og stalde
frem til 1936. De første huse blev bygget på Svinget i 1943.  

Søndergade

Gaden er opstået efter 1581,
hvor en brand lagde store dele af Storegade i aske. Herefter blev en
smal passage kaldet Jannikstræde
udvidet og kaldt Søndergade. Nævnes i 1659/60 som Suderstredt. For
enden af Søndergade lå Sønderport, som nævnes første gang 1607. 

Torvet

Torvet ligger centralt i Tønders
bykerne. Her har jeg mange gange siddet under Tønder Festivallen og
drukket Gammel dansk sammen med mine brødre. Den gang måtte lillesøster
ikke drikke. Torvet nævnes første gang i 1670 under betegnelsen
Am Marckte.
 

Uldgade

Nævnes første gang i 1607
som Wulfstrate. Sandsynligvis efter en person, der boede for
enden af Uldgade, Wulff. Det danske navn Uldgade fik gaden først
efter Genforeningen i 1920, fordi redaktør P. Skovrøy antog,
at der havde boet uldspindere i gaden.  

Ved Slotsbanken

Har navn efter den nære belligenhed
til Tønders gamle borg, der blev kaldt Tønderhus
eller Tønder Borg. Borgen, som nævnes første gang i 1285,
blev nedrevet ca. 1750. Portbygningen fik lov til at stå, og her var
der arrest fra 1811 – 1920. I 1923 blev Tønder Museum indrettet her,
og i 1972 fulgte Sønderjyllands Kunstmuseum efter. Vejen  hed
tidligere Tonnesens Vej. 

Vestergade

Vestergade nævnes første
gang i 1613 som Wester Strassen, men er sammen med Storegade
en af de ældste gader i tønder, dog under et andet navn. 

Viddingherredsgade

Nævnes i 1861 som Wiedingharder
Weg.
Tidligere førte vejen til Viding herred, der i dag ligger
syd for grænsen.. Herredet nævnes første gang i 1511 som Wyding
Herde.
Viding betyder muligvis området, der tilhører beboerne
ved Vidåen.
 

Vidågade

Fik sit navn i 1905, utvivlsom
på grund af dens nære belligenhed ved Vidåen. Åen omtales første
gang i 1240 som Withæ a. Tidligere hed vejen Østre bag staldene.
Det var også her man fandt rester af et voldanlæg lavet af træ.  

Æ svinmærken

Det betyder svinetorvet. Det
er benævnelsen for den del af Nørregade, som støder op mod allegade
og Kobbergade. Her afholdtes tidligere pinse – og mikkelsmarked. 

Østergade

Gaden nævnes første gang
i 1670 som Oester – Straess.
Østerport nævnes allerede i 1596.  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder