Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Obersten fra Tønder

Oktober 22, 2007

Alle de indbudte gæster
til Tønders 700 års jubilæum var klædt i sort og hvidt, og forsøgte
at være diplomatiske. Men der var en, der ikke holdt sig til reglerne.
Oberst Paludan – Møller sagde sin ærlige mening. Det havde han altid
gjort, til stor fortrydelse for amtmanden. Obersten blev senere dræbt
i en ildkamp med tyskerne.
 

Ja egentlig er overskriften
forkert. Oberst Paludan – Møller er ikke fra Tønder. Men det var her
han blev berømt eller berygtet. Han er født i Nordjylland og opvokset
i Sydsjælland. Han var ikke inviteret til Tønders 700 –  års
jubilæum, men mødte alligevel op. Som chef for Grænsegendarmerne
var det mærkelig, at han ikke var inviteret, men det havde måske sin
forklaring.  

Fest i Tønder

Den 5. august 1943 fejrede
Tønder 700 – året for stadsretten. Det store værk Tønder gennem
tiderne
udkom den dag. På den store dag var der gudstjenester,
reception, frokost m.m. De nationale lejre holdt deres egne arrangementer. 

På Tønderhus spillede
Lauritz Hansens Spillemandsorkester
. Skuespilleren Vera Huhns
læste op, og Claus Eskildsen
fortalte morsomme historier fra Tønder. 

Weekenden før havde Tønder
Amts fire lanboforeninger holdt et stort jubilæums – dyrskue. Der
kom 14.000 gæster. 

Ved det ekstraordinære byrådsmøde
udtalte borgmester Poulsen: 

  • I skyggen af
    et blodigt verdensoprør fejrer vores by i dag 700
    – årsdagen for erhvervelse af købstadsrettighederne. Gode og onde
    dage har Tønder oplevet. Omstridt har byen været, men altid elsket
    af sine indbyggere. Modsætningsforholdet mellem dansk og tysk har ikke
    hæmmet byens udvikling og alle større kommunalpolitiske opgaver har
    altid kunnet løses i fællesskab.

 

Diplomat var påkrævet

Tonen var lagt meget diplomatisk.
Man skulle nødig støde nogen. Klokken 9 var der festgudstjeneste i
Kristkirken. Hans Magele prædikede. I løbet af besættelsen
var han blevet involveret i illegalt arbejde. Han blev arresteret af
Gestapo og sad i Frøslevlejren fra december 1944 til befrielsen. 

Efter den danske gudstjeneste
fulgte den tyske. Egentlig skulle den danske øvrighed have deltaget
i denne. Men dommer H.H. Stegmann
udbrød 

  • Jeg går sgu
    min vej

 

Og to politimestre fulgte den
beslutsomme dommer. Den tyske præst Pastor Rühmann
holdt ellers en forsonende prædiken. 

Festlighederne i opløsning

Receptionen blev holdt i amtsrådssalen.
Og på Tønderhus var der frokost for 100 specielt indbudte gæster.
Efter tre timers spisen og drikken var alt fordrageligt, indtil Paludan
– Møller rejste sig og holdt en, for tyskerne skandaløs tale. Obersten
synes at selskabet havde glemt den kendsgerning, at tyskerne havde overfaldt
Danmark. Festlighederne var ved at gå i opløsning efter talen. Borgmesteren
forsøgte at udglatte trådene.

Et ministrielt pålæg fulgte.
Den gik ud på, at man ikke måtte omtale Oberst Paludan – Møllers
tale. 

Den farmøse tale

Men hvad havde obersten egentlig
sagt ? 

  • Det er meget
    godt med al den tale om naboskab og fordragelighed. Det er bare det
    i vejen, at den har ødelagt for de første 200 år af det, som skete
    9. april.

 

Amtmand Refslund Thomsen klagede
over obersten, og påpegede, at oberstens tale stod for dennes egen
regning, og ikke den danske befolknings indstilling over for vores nabofolk.

Grev O.D. Schack havde givet
udtryk for, at obersten ikke måtte fremstå som martyr efter sine ytringer. 

Undersøgelse af embedsførelse

Refslund Thomsen fik foranstaltet
en undersøgelse af oberstens embedsførelse. Finansministeren betegnede
ham som energisk og flittig med en udpræget national indstilling. Men
det var ikke første gang, at amtmanden og obersten var på kollisionskurs.

Gennem 1930’erne herskede
der en mistillid mellem Grænsegendarmeriet og Politiet. Denne mistillid
prægede også forholdet mellem Grænsegendarmeriets og politiadjunken
som var lig med amtmand Refslund  Thomsen. Begge instanser hørte
under hver deres ministerium.

Besættelsestiden forbedrede
heller ikke forholdet mellem amtmanden og obersten. 

Forsigtighed

Den danske regerings politik
under besættelsen gik ud på ved loyalt samarbejde med besættelsesmagten
at lempe landet, befolkningen og grænsen, så man kom så uskadte som
muligt gennem krigen.

Det var den linie, amtmand
Refslund Thomsen førte. Han var svigersøn til den legendariske H.P.
Hansen og fortsatte dennes tanker og ide´er.

Dansk Samfund opfordrede til,
at man opførte sig fast og frimodigt. Denne sammenslutning
gik dog imod amtmandens betænkligheder ved, at der blev tilladt danske
optog. 

National ydmygelse

Paludan – Møller betragtede
forholdene som national ydmygelse. Forsigtigheden var næsten værre
end besættelsen, mente han. Man måtte melde klart fra. I modsat fald
mistede hele verden inklusive Tyskland, respekten for Danmark. Og uden
selvrespekt kunne Danmark som nation ikke overleve.

Obersten var en impulsiv natur.
Han kendte udmærket konsekvenserne af sine holdninger. Hans standpunkter
var rene og klare. Samarbejdspolitikken var en stor prøvelse for ham. 

Episoden i Padborg

Nu var det ikke første gang,
amtmanden og obersten stødte sammen.

Gode borgere i Padborg ville
rejse en mindesten over 3 gendarmer, der blev dræbt ved viadukten den
9. april 1940.

Tyskerne havde bedt om, at
inskriptionen blev ændret. Amtmand Refslund Thomsen havde bedt om støtte
hos obersten. Men det fik han ikke, snarere tvært imod.

Da stenen skulle rejses mødte
1.000 borgere frem. Teksten som obersten havde forfattet var skjult
med kit. Men teksten var ændret med et digt.

Men Paludan – Møller mødte
ikke selv frem. Men i regnvejr kunne borgerne i Padborg godt skimte
den orginale tekst 

  • Skudt af civilklædte
    personer, 9. april 1940

 

På klapjagt efter engelsk
flyversergent

I september 1941 tilgik der
fra politistationen i Tønder til Grænsegendameriet en eftersøgning
af en engelsk flyversergent. Det fik Paludan – Møller til at reagere.
Han sendte et brev til politimester Martensen – Larsen.

Heri skrev han, at det var
med væmmelse og dybeste skamfølelse, at han havde læst efterlysningen,
hvor signalementet havde været nøje angivet som hos en tugthusfange.

Obersten påpegede, at Danmark
ikke deltog i nogen krig. Hvorfor skulle danske myndigheder tillade
krigshandlinger mod englændere, der havde sat deres liv på spil, for
at befri Danmark. Han nægtede at stille Grænsegendameriet til rådighed
for en sådan klapjagt.

Amtmanden var forfærdet over
disse udtalelser. 

Mørklægningsmøde i Gråsten

Ved et offentligt møde i Gråsten
den 7. marts 1942 omkring mørklægning, kritiserede Paludan – Møller
igen det officielle Danmark og deres holdning. 

  • Det er meningsløst,
    at Politiet håndhæver møklægningsreglerne så nøje. Det burde være
    blus på, så englænderne kan se, hvor grænsen var.

 

Finansminister: Pas på

Ved et møde den 17. august
1943 henstillede finansministeren til Paludan – Møller, at han ikke
fremover skulle blande sig i lignende tilfælde. Statsminister Scavenius
havde fremsat betænkligheder ved at obersten kunne fortsætte i sit
embede. Indenrigsminister Jørgensen, der havde overværet talen ved
jubilæet i Tønder, fastholdt dog, at obersten ikke skulle gøres til
martyr. Den samme argumentation som Grev Schack var kommet frem til. 

Begivenhederne i Danmark tog
fat. Der var oprør i flere byer. Modstanden i befolkningen voksede. 

Dræbt i ildkamp

Paludan – Møller var kompromisløs.
Han døde i en ildkamp med tyskerne den 26. maj 1944. Hans kamp og død
fik en symbolsk værdi for Sønderjylland.

Men prisen var høj. Hans engagement
i illegalt arbejde var måske årsag til, at 291 grænsegendarmer den
19. september 1944 blev interneret i Frøslev. 141 af disse blev deporteret
til Neuengamme. 38 vendte aldrig tilbage, og 3 døde umiddelbart efter
hjemkomst. 

Mindesmærke

Da mindesmærket over Paludan
– Møller blev afsløret på ti års dagen for hans død i 1954 blev
der udtalt 

  • Med sit nej brød
    han ikke alene selv med det tysk voldsregime, men tændte også en fakkel,
    der kastede skær over det ganske land.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder