Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Sagaen om Lokomotivfører Anders Andersen Tønder

Oktober 22, 2007

Ib Hansen har skrevet denne
artikel på baggrund af en henvendelse fra en forfatter, der er ved
at skrive en bog om Tinglev – Sønderborg banen. På vores side har
vi efterlyst informationer om denne lokomotivfører, der også blev
kaldt for Den Landskendte. Andersen førte det første danske
tog over grænsen i 1920, og han redede en lille dreng fra døden. Andersen
kunne også læse sin egen nekrolog.


En stor tak til Ib og Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
 

Forord

Min ven, Uwe Brodersen henvendte
sig for et stykke tid siden til mig for at høre, om jeg kunne grave
noget frem om Den Landskendte
lokomotivfører, Anders Andersen. 

Det var jo en udfordring, og
jeg har derfor allieret mig med Lokalhistorisk Arkiv i Tønder og gennempløjet
diverse aviser fra 1920 og frem for at finde materiale om Den Landskendte.
Der er i materialet anvendt artikler fra Tønder Social Demokrat
og Vestkysten. 

Da Anders Andersen også var
Dannebrogsmand
har jeg, for at fuldende en beskrivelse af personen,
også anvendt meteriale herfra, for at kunne skrive lidt om personen
før 1920. 

I artiklen er anvendt nutidig
retskrivning 
 

Tiden indtil 1920

Anders Andersen blev født
den 28. marts 1881 i Husby, Vemb sogn i det daværende Ringkøbing amt.
Han har været lidt skrøbelig som barn, idet han blev hjemmedøbt den
21. april 1881 og først fik dåben bekræftet i kirken den 22. maj
samme år. 

Hans forældre var arbejdsmand
Jens Andersen og hustru Ane Kristine, født Christensen. Jens havde
tidligere været husmand, men ernærede sig senere som arbejdsmand på
Skjærum Mølle Teglværk. 

Det var en familie med en stor
børneflok, hvor Anders var den næstældste. 

Umiddelbart efter sin konfirmation
kom Anders i lære som smede- og maskinarbejder. Efter udstået læretid
var han værnepligtig soldat ved dragonkasernen i Randers. 

Han blev boende i Randers efter
soldatertiden og fik arbejde for Vognfabriken Scandia, hvorfra han blev
ansat ved Statsbanernes Værksteder i Århus. 

I 1908 ansattes han som fast
fyrbøder ved D.S.B. i Struer, hvor han gjorde tjeneste til 1920. 

Tiden fra 1920

I juni måned 1920 kørte det
første danske tog fra Ribe til Tønder. Anders Andersen udtrykker selv
denne tur således1 i forbindelse med hans pensionering i
1952: 

Ligeså glædeligt og spændende,
denne tur var for mere end 30 år siden, ligeså vemodigt er det for
mig i dag at tage afsked med min ”stålhest”. Det kalder jeg den
altid, for jeg har jo ligget ved rytteriet som soldat. Jeg glemmer aldrig
vor første tur. Som fyrbøder havde jeg Christian Thomasen, som nu
gør tjeneste som lokomotivfører i Tønder. Det var et triumftog vi
var ude på. Toget var flagsmykket, stationerne langs hele strækningen
ligeledes, og overalt var folk mødt op for at hylde os. Vi sporede
straks, at her var vi velkomne, og det er sikkert grunden til, at jeg
stadig har følt mig hjemme hernede, det første indtryk er jo som bekendt
det blivende. Hvad selve sporet angår, stationsbygninger, sporskifter
og lignende, da var det i en forfærdelig forfatning. Græsset stod
højt mellem skinnerne, så de var usynlige, stationsbygningerne var
forfaldne og sporskifterne slidte. Vi måtte ikke køre over 30 km i
timen.
 

Ved ankomsten til Tønder
havde vi vel nok vær største oplevelse. Vi så, hvorledes en håndværker
mødte op med en stige, tog de gamle tyske navneskilte ned og satte
danske skilte op. Smukke hvide skilte med rød skrift. Det gjorde et
sådant indtryk på mig, at jeg måtte hviske en tåre bort.”
 

Anders Andersen var ikke den
eneste der blev bevæget. På stationen var også bl.a. Distriktschef
Wissenbach, stationsforstander Ulrich og forfatteren Johannes Buchholtz. 

Sidstnævnte har indlemmet
sine oplevelser i digtsamlingen ”Ravne og Duer”, hvor et af digtene
hedder ”På Tondern Station”: 

I den slørede Juninat

Var luften fredfyldt og lun

Over Tonderns første perron

Fløj flagermus bløde som
dun. 

Fra den stille, grønne marsk

Kun et langeligt brøl af en
ko,

Men på Tonderns første perron

Brødes den natlige ro 

Danske jernbanemænd,

Med flunkende huer på sned

Satte besluttet en stige til

Og tog tyske skilte ned 

Ikke en sabel rasled’

Gennem den natlige fred,

Man rejste bare en stige

Og tog nogle skilte ned. 

Verden har mange sprog,

Men dansk, det er nu mit.

Forunderligt – over første
perron

Stod Tønder i rødt og hvidt. 

Sagte som plov vender muld,

Eller bøg strækker roden
i jord

Strakte mit land sin rod

Så langt som de danske bor. 

Oplevelsen påvirkede Anders
Andersen en del. Den kom også til at give ham tilnavnet ”den landskendte”.
Andersen anvendte meget af sin fritid som oplæser i forsamlingshuse,
foreninger, soladaterhjem m.m. over hele Nordslesvig. Dette skete sjældent
uden at han citerede Buckholtz`s digt. Vestkysten nævner således,
at ”Andersen er i forvejen godt kendt landet over som oplæser. I
sin fritid sysler han med den slags ting, og det er vist ikke mange
byer af betydning i Jylland, hvor man ikke har hørt Andersens fornøjelig
foredrag på ”ægte jysk mundart”. 

Carnegie-Fondens medalje

Ribe-Tønder ruten, var ikke
den eneste, Anders Andersen kørte. På en af sine ture i sommeren 1936,
nærmere betegnet på ruten Tønder-Tinglev den 13. juni 19362
skete en tildragelse, der skaffede ham Carnegie-Fondens medalje. 

Mellem Bjerndrup og Tinglev
så Anders Andersen en lille dreng sidde og lege ubekymret på skinnerne.
Toget kunne ikke standses, inden drengen ville blive kørt over. Andersen
sprang resolut af toget og løb frem i håb om at nå foran toget. Det
var svært, da han næsten blev blændet af togets dampstråle. 

I sidste sekund lykkedes det
ham at få revet drengen bort fra skinnerne. Gårdmand Lausen i Bjerndrup,
hvis søn det var, blev uden tvivl glad for den raske lokomotivfører. 

For denne redningsaktion blev
Anders Andersen belønnet med Carnegiefondens medalje og 800,- 
kr. 

Andre tildragelser

Den 9. april 1940 førte Anders
Andersen det første tog til Esbjerg fra Tønder. Da han kom til Esbjerg,
var tyskernes pansertog kommet. Den tyske stab fra panserafdelingen
stod på kontoret med mekaniker Schleemann fra Tønder som civil tolk.
Der var ingen, der forstod hvad Scleemann ville, men Andersen slyngede
en replik ud, der senere blev landskendt: 

Ӂ, det er vores lokumsrenser
fra Tønder” 

Danskerne begyndte at grine,
men panserfolkene forstod ikke Andersens specielle humor. 

Senere under krigen kunne Anders
Andersen læse sin egen nekrolog i aviserne. Den 11. juli 19423
kastede et engelsk fly fire bomber over Tønder. Flere huse i Jernbanegade
og på Kongevejen blev ramt. Værst gik det ud over Jernbanegade 10,
der blev helt ødelagt. 4 personer blev dræbt og 16 blev såret. 

Samme dag blev en fyrbøder
og lokomotivfører fra Tønder dræbt, da toget til Ribe blev angrebet
fra luften, mens det befandt sig mellem Skærbæk og Døstrup. Et tog
med Anders Andersen som lokomotivfører var også ude på ruten. Da
toget nåede Skærbæk stoppede lokomotivet og han ydede den hjælp
han kunne. 

Den dræbte lokomotivfører
hed også Andersen. Denne Andersen havde imidlertid kun været ansat
i Tønder i 3 måneder 

Da hans død rygtedes var folk
overbeviste om, at der var tale om ”Den landskendte”. Deraf nekrologerne
i aviserne. 

Ét alvorligt uheld med sit
eget tog, havde Anders Andersen været ude for. Det var omkring1948,
hvor toget skulle køre ind på Visby station. Det var mørkt og sludfuldt,
og toget skulle rangere. Med fuld fart kørte toget ud fra vigesporet,
hvor sporskiftet var stillet forkert. Toget kørte derfor lige ind i
enderampen på stationen. Toget borede sig ind i rampen og tykke betonblokke
blev sprængt i stumper og stykker. 

Andersen og fyrbøderen blev
kastet grundigt rundt, men ingen kom alvorligt til skade. Toget led
dog en del overlast. 

Slut med arbejdslivet

I 1952 sluttede Anders Andersen
sit aktive arbejdsliv efter mere end 30 års arbejde som lokomotivfører.
Han fortsatte dog sin foredragsvirksomhed.

Inden da havde han den glæde
at blive udnævnt til Dannebrogsmand. Det skete den 19. november 1949
med begrundelsen: ”Fortrinlig tjenstvirksomhed”. 

Den 14. august 1957 døde Anders
Andersen. De senere år havde han været plaget af sygdom, og blandt
andet gennemgået flere øjenoperationer. 

En yngre søster havde plejet
ham gennem den sidste tid.  
 
 
 
 
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder