Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Dagligliv i Tønder 1910 – 1920

Oktober 22, 2007

Det var ikke helt let at
være dansksindet i Tønder. Her blev der udviklet et meget specielt
sprog. Den tyske landråd kunne ikke finde danskerne. De tysksindede
piger sværmede for seminaristerne. Og gamle Laust fik en kongelig kørertur.
 

I Østergade var der gasbelsyning
i 1910. De fleste huse var ved at få eget lokum.
Bag ved Østergade lå en klar bæk, der løb ned til Vidåen. Her var
der mulighed for en rask svømmetur. Her havde tømmerhandler Ratje
en stor villa og en tømmerplads. 

Hvor er danskerne ?

Et mirakel skete på Ribe
Landevej. I nummer 8 blev der indlagt centralvarme og elektrisk lys
i 1912. Det var hvis nok det første sted i Tønder, det skete.

Kun 80 danske stemmer blev
det til ved landdagsvalget. Måske kunne det hjælpe, nu hvor Tønder
Læseforening var dannet. I en bagejendom til Tønder Landmandsbank
blev der på 56 kvadratmeter indrettet bibliotek, læseværrelse og
mødesal.

Men man måtte gå meget forsigtigt
til værks. Danske tjenestemænd turde ikke, at dukke op her. Af og
til dukkede en gendarm op. Han skulle høre, hvad der blev læst op,
og hvad der blev sunget. Nu var det jo godt, for ham, der dukkede op
var fra Mecklenburg – Schwerin, så han forstod vel ikke så meget.

Selv om det ikke lød af meget
med de 80 danske stemmer, så chokerede det alligevel Landrath Rogge: 

  • Zum Teufel noch
    einmall. Nun sagen Sie mir doch einmall, wo stecken denn die 80 Dänen
    in Tondern – Ich kenne nur ganz vereinzelte. (For hel… Fortæl mig
    engang, hvor gemmer de 80 danskere sig i Tønder, jeg kender kun ganske
    få)

 

Hjemmestysk

Når de dansksindede sendte
børnene i tysk skole, lærte de korrekt tysk, men ikke nødvendigvis
det hjemmetyske,
der blev talt omkring i hjemmene i Tønder. 

  • och bist du affig.
    (hvor er du mærkelig)

 

Det specielle Tønder –
sprog

Nu var det specielle Tønder
– sprog også mærkelig for uforstående. Tysk og sønderjysk blev
mikset sammen i en stor forvirring. Vi ser det også i Højer.  

  • De æ min kavaler,
    wa æ ferkeer mæ (Det er min kærreste, som jeg er sammen med)
  • Må de wæ mæ
    gestattet å udbring et Lebhoch for den genosse, de gesundheithalber,
    int ka we anwesend hæ i jawten (Må det være mig tilladt, at udbringe
    et hurra for den kammerat, der på grund af sygdom ikke kan være tilstede
    her i aften)
  • Och wass bin
    ich Schitt zupass (Hold da op, hvor har jeg det dårligt)
  • Est ist gut un
    haben einen Schinken au, und schneiden ab von, wenn da kommt einer (
    Det er godt at have et stykke skinke, man lige kan skære af, hvis der
    kommer en)

 

Min far talte sådan med de
gamle tøndringer. Jeg husker især, når Bopa
kom på besøg. Denne Bopa arbejdede i mange år oppe hos købmand
S.C. Lorenzen.

Som børn lærte vi også sønderjysk
med tyske gloser. Men dog ikke så udpræget som de viste eksempler. 
 
 
 

Alexandrine – skolen

I Tønder var der kommet en
ny fin skole i Nørregade. Die Höhere Madchenschule
rykkede ind i 1915. Skolens projektrice var den tyske kronprinsesse
Cecilie (søster til Christian den tiende´s
”dronning” Alexandrine).

Skolen fik navnet efter Cecilies
datter – Alexandrine – Schule.
Hendes portræt hang overalt på skolen, sammen med et prangende foto
af Wilhelm den anden – til hest. Der var også masser af fotos
af den barske general Hindenburg.

De stakkels elever skulle indsamle
afredt hår (som erstatning for tvist) til kanonerne. De skulle også
være med til at indsamle kobberting til krigsindustrien.

To af lærerinderne på skolen
var søstre, de gik under navnet Grosse Knüppel und Kleine Knüppel.
En ny forstanderinde tiltrådte. Hun var krigsenke og hed Frau Major
von Fahnland
. Hun kom hvis nok fra Pommern. 

En pløret tur
– på digerne

Seminarieeleverne prægede
byen med deres huer, blå for præparanderne, rød for seminaristerne.
Især de tyske piger faldt for de vordene lærere. Og så gik man fra
Bachmanns vandmølle ud af diget mod vest. Men det var en ret så pløret
tur. 

Anholdelse nummer et

Natten mellem den 2. og 3.
august 1914 blev mange dansksindede arresteret i Tønder. Grev Schack
og redaktør P. Skovrøy var blandt de arresterede. De skulle
føres til Fæstningen Magdeburg.

Men inden måtte de overnatte
i nogle små uhumske celler i det gamle porthus til Tønderhus (nu museum).

De blev i samlet flok ført
af hovedgaden til stationen. De tyske borgeres hånlige skrigen og trusler,
var ikke rare. Men snart blev arrestanterne løsladt, og måtte for
egen regning tage hjem fra Altona
ved Hamborg. 

Anholdelse nummer to

Men 14 dage efter var den tykke
gendarm Bergmann igen igang. Og så gik det mod Flensborg. Efter
seks uger blev de fleste sendt hjem. Men de måtte stille på Amtshuset
og høre Landrath Rogges dundertale. Hvis de atter beskæftigede
sig med politik, ville de øjeblikkelig blive fængslet igen.

Det gik rygter om, at bankdirektør
Rossen
havde spioneret for England. Under redaktør Skovrøys
gulvtæppe skulle man have fundet planer til fordel for Rusland. Senere
gik det rygter om, at Grev Schack, Rossen og Skovrøy
var blevet skudt. 

I krig

De dansksindede blev også
indkaldt til værnemagten. Efter en hård rekruttid var det bedst at
blive G.V. (Garnisionsvervendungsfähig) så kom man ikke til
fronten. Det bedste var jo, at blive hjemsendt lige med det samme.

Og når så den tyske hær
havde vundet et slag, så fløjtede sirenerne på Tondernsche Zeitung,
og der blev udsendt flyverblade. På pigeskolen blev der så også sunget
Deuschland über alles.
 
 

De danskisndede i Tønder blev
mødt med 

  • Danskerpak mæ
    æ lus å æ nak (Dankere med lus i nakken)

 
 

Hårde tider

Krigsudbruddet ændrede dagligdagen
for tøndringerne. Og det blev værre og værre. En officiel opråber
gik rundt i byen med sin tromme og forkyndte, hvad man kunne få og
hvor. 

  • Frisches Fleisch
    von ein junges Pferd zu haben bei Martin Olesen, Süderstrasse. (Frisk
    kød fra en ung hest kan fås hos Martin Olesen i Søndergade)

 

Det var forbudt at sende fødevarer
fra amt til amt. Gendarmerne fortog med jævne mellemrum razziaer i
togene og så måtte man aflevere de kostbare sager. Det var godt at
kende nogle bønder, der så kunne smugle varene ind i byen. 

Hvor skal Tønder ligge
?

Den 11.11.1918 måtte Tyskland
give op. Diskussionerne gik i Tønder om byen ville ligge nord eller
syd for den vigtige afstemningszone. Blandt de tysksindede kunne man
høre bemærkningen. 

  • Dann können
    wir in Dänemark reinspucken (Så kan vi spytte ind i
    Danmark)

 

Man skulle på et tidspunkt
have særlig tilladelse til at rejse til Danmark og man måtte overhovedet
ikke importere varer af nogen art. 

Fjendtligheder mellem dansk
og tysk

Ved revolutionen i 1918 blev
der oprettet et arbejder – og soldaterråd i Tønder.Og den 8. november
var der et stort møde på Tonhalle. I de sidste måneder før genforeningen
forværredes forholdet mellem dansk og tysk i Tønder. Og der kom direkte
til fjendtligheder. Folk gik med sløjfer på overtøjet for at vise
deres sindelag. Danskernes rød-hvide og tyskernes schwartz- rot-gold.  

Selve afstemningsdagen var
præget af stærk storm, sne og slud. På Tonhalle forsøgte en del
tyskere, at ødelægge et møde med deres forhadte slagsang 

  • Schleswig Holstein
    Mehr umschlungen.

 

De danskisndede svarede igen
med 

  • I alle de Riger
    og Land

 

Engelske soldater måtte tilkaldes,
og amtamden Grev Schack måtte forhindre direkte sammenstød. 

Tropper til Tønder

Først den 5. maj kom Sønderjydsk
Kommando.
Den 9. maj ankom en række dragoner, ridende nordfra af
Ribe Landevej. Den 5. juli blev traktaen om Nordslesvigs genforening
med Danmark underskrevet i Paris. Og den 10. juli red Christian den
10. over grænsen på den hvide hest. 
 

Kongefamilien
kommer

Da kongefamilien nåede Tønder
lovede den tysksindede borgmester, købmand Olufsen, loyalitet over
for Danmark. Kongen var stadig præget af sit uheld ved grænsen. Han
blev nemlig kastet af hesten. Han haltede slemt ved sin ankomst.

Tyskerne bukkede, da han hilste
på dem. Han havde jo også været soldat, og dronningen, ja hun var
jo tysk prinsesse.

Laust får en kongelig køretur

Da kortegen efter, at have
været i Højer og Møgeltønder kørte mod nord til Skærbæk, gjorde
de holdt i en lille landsby.

En af byens gamle bønder,
Laust
hilste på kongen 

  • Goddaw Hr. Kung.
    I ku vel it køe så sinne, tæ æ ku følle mæ i æ jumbre. (Goddag
    konge. De kunne vel ikke køre så langsom, at jeg kunne følge med
    i min jumbre).

 

Laust ville nemlig gerne være
med, når kongen blev modtaget i Skærbæk. Kongen lod ham tage plads
i en af de kongelige vogne. 

Igen danske tog

Den 17. juni blev jernbanen
overtaget af danskerne. Men se det er en helt anden historie.  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder