Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

År 1900 på Nørrebro

Oktober 10, 2007

På et møde i 1900 efterlyste formanden M.F. Schmidt en mere videregående sammenslutning af hele detailhandlerstanden for derigennem at forbedre de handlendes økonomi, ved helt at afskaffe tilgift. Tilgift var en form for rabat. Købte man en bestemt vare, var lokkemaden en gratis tillægsgave.

Tillægsproblematikken var igen oppe at vende i juni. Her vedtog man en resolution i hvilket Nørrebro Handelsforening fordømmer tilgiftssystemet og opfordrer kollegaer i de andre bydele til at være behjælpelig med at få systemet udryddet.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde vedtog man, at ansætte et bud, der skulle aflønnes med 10 % af medlemskontingentet.

Handelstanden havde lav status

Socialt var handelsstanden ikke højt placeret omkring 1900. Indtægterne var simpelthen for små. Det var ikke uden grund at formanden for Nørrebro handelsforening klagede sin nød. Mange var endnu rystede over næringslovens afskaffelse, der betød en stor tilgang til detailhandelen. Det kneb også med at vinde gehør rent politisk.

16 % af detailhandelen ophørte efter et år. Efter fem år var 40 % lukket. Det blev ikke bedre af, at man gav rabat eller prisnedsættelse.

De fleste arbejdere mødte klokken 6 eller 7 om morgenen, og gik først hjem klokken 18 eller 19.

Principielt var det forbudt at arbejde om søndagen på grund af helligdagsloven af 1891. Men der blev givet et hav af dispensationer. De fleste butikker på Nørrebro havde også søndagsåbent i 1900.

Detailhandelsorganisationer

De Samvirkende Handelsforeninger blev ophævet i april 1897. En ny landsorganisation blev etableret. I løbet af de første frem år meldte 37 foreninger sig ind, heraf 20 fra provinsen.

De Københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation blev stiftet den 14. november 1890 med grosserer Eskild Solomon som formand. Nørrebro Handelsforening meldte sig dog hurtig ud af denne organisation.

65 cykelhandlere i 1900
Ikke kun sporvogne kørte på Nørrebro. Allerede i 1897 var bicykletten kommet til Danmark. Så borgene behøvede ikke mere at være afhængige af det offentlige transportsystem.

I 1892 kunne man læse at damer ride på Cykle, at ingen Mennesker falder på, at vende sig om efter en Cykelrytterske. Tænk i 1900 var der 65 cykelhandlere i København.

Stormøde i Folkets Hus

Den 27. juni afholdtes stormøde i Arbejderforeningens lokaler med tre punkter på dagsordenen:

1. Handelsstandens organisation og dens betydning og nytte for detailhandlerstanden
2. Afskaffelse af tilgiftssystemet
3. Forhøjelse af afgift på brændevin og akvavit

Efterfølgende skrev 500 detailhandlere under på, at de ikke ville give tilgift, og anmodede om, at det blev gjort ulovligt. Man vedtog, at arbejde for faste priser på akvavit og brændevin.

En voldgiftsret blev nedsat. Den skulle gribe ind over for de forretninger, der ikke overholdt de faste priser.

Søndags – lukning indføres på Nørrebro

I 1901 var medlemstallet i Nørrebro Handelsforening nået op på 452 og lukketiderne blev atter diskuteret. En resolution blev vedtaget, hvor det blev opfordret til, at man lukkede hele året klokken 20, undtagen fredag, dagen før helligdag, samt hele december måned. Her lukkede man stadig klokken 22.

Endelig forelå afstemningsresultatet vedrørende hel – søndagslukket. Resultatet var 1106 stemte for, 612 stemte imod og 169 svarede ikke. Læg lige mærke til den enorme antal afgivende stemmer. Det var virkelig mange butikker på Nørrebro dengang.

Med hensyn til aktieselskabers ret til at drive detailhandel, vedtoges en anmodning til Detailhandlersocietetet, om at virke for et forbud i så henseende.

Endvidere foreslog man oprettelse af et oplysningsbureau, eventuelt et inkassobureau over usolide kunder.

Gadeforstanderne, som foreningen havde udnævnt, blev nu sat til at kontrollere om kollegaer opførte sig kollegialt, og en henvendelse fra Brønshøj Handelsforening gik ud på at Nørrebro Handelsforening ikke kaprede medlemmer på den anden side af Lygten.

Klage til politidirektøren

Mange af foreningens aktiviteter foregik nu i Folkets Hus på Jagtvejen. Et stormøde afholdtes i 1901 med følgende punkter:

1. Organisationens betydning
2. Smør og margarine i rabatordningen
3. Indkøbsforeningen

De 100 medlemmer, der deltog, mente, at det var forkasteligt den måde margarinen blev solgt på. Desuden blev der sendt en klage til politidirektøren, fordi der var udbringning af øl.

Igen problemer med en kasserer
Jo, der var nok af sager. Kassebeholdningen havde nået det astronomiske beløb på 463,77 kr. Kassereren fik bevilliget et årligt honorar på 50 kroner. Sekretæren fik bevilliget det halve.

Senere på året viste det sig, at kassereren ikke havde holdt sig til det bevilligede beløb. Han havde taget 250 kroner. Det var anden gang inden for foreningens 10 årige eksistens, at der var problemer med en kasserer.

Trods dette, var der mødt 250 frem til jubilæumsfesten.

Bestyrelsesmøderne foregik nu på foreningens eget kontor i Griffenfeldsgade 5. Lovlige forfald skulle nu skriftlig meddeles formanden.

Appel til Brugsforeningerne
Alvorlige sager var der nok af. Ølhandler P. Jensen i Allerødgade solgte øl under den af bryggerierne fastlagte pris. Mejeriudsalgene solgte flere varer, end de måtte efter foreningens opfattelse. Det største problem var dog Forbrugsforeningerne (Brugsforeningerne)

Emnet på generalforsamlingen i 1902 var da også:

Kan Detailhandlere aftage Konkurrence med Forbrugsforeningerne?

Frugthandler H. Petersen fra Fælledvej stod for dette interessante foredrag.

Tanken bag brugsforeningerne var, at arbejderne ved fællesindkøb og deling af overskuddet skulle medvirke til at forbedre deres kår.

Forsamlingen vedtog en resolution:
I henhold til den af Arbejdsmændenes vedtagende Beslutning om dannelse af en Forbrugsforening vedtager Nørrebro Handelsforening Følgende:

Vi beklager, at der inden for Arbejderstanden med hvilke vi ved mange Lejligheder har følt os meget nøje forbundne (Såvel ved valg som lockout, strejker m.m.), skulle gøre sig Tanker gældende med konkurrerende Foretagender, at beskære Detailhandlernes i forvejen beskedne Levevilkår.

Foreningen vedtager derfor, at der for vor Stand nu gælder om endnu inderlig Sammenslutning og ved Fælleskøb, at muliggøre de lavest mulige Varepriser, og derved bevare vor Eksistensberettigelse.

Vi håber derved, at kunne overbevise vore hidtidige Kunder om, at Detailhandlerstanden Vedblivende vil arbejde på at sætte sig i Stand til her i Samfundet, at udfylde sin Plads som Forhandler i Detail.

Modarbejdelse af falsk reklame og uhæderlig konkurrence

Man værnede om konkurrencen. Men medlemstallet var dalende. Derfor blev der ansat en agitator, der fik 25 øre for hvert nyt medlemskab. Det første år tjente denne agitator 4,50 kroner.

Detailhandlerbladet skulle være tvunget medlemsblad for foreningen, redaktør Sigurd Andersen var en stor fortaler for dette arrangement.

En kommission skulle udarbejde et forslag til lov om modarbejdelse af falsk reklame og uhæderlig konkurrence. Tilgiften ønskede detailhandlerne stadig afskaffet, men grossisterne ønskede, at den skulle bevares.

Flere medlemmer havde fået bøde, fordi de solgte Viblys. På forespørgsel til politiet fik man det svar, at lysene var at betragte som fyrværkeri, og skulle opbevares i blikdåser. Og så havde American Tobacco Comagni pålagt detailhandelen, at deres produkter kunne måtte sælges med banderoler.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar