Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Kanal gennem Tønder

September 24, 2007

Er det ikke en fejl i overskriften,
vil mange mene. Nej, det er ikke en fejl, og det er ikke Vidåen, der
tænkes på. Nej, det er rigtig kanal, ligesom Suez – kanalen. 

De første tanker

Ude på lageret i Andersen
og Nissens Boghandel i Storegade, stod jeg og beundrede et flot fotografi
af den store bro over Nordostsee – kanalen ved  Rendsborg. Pludselig
kom gamle boghandler Nissen og fortalte, at sådan en kanal havde man
tænkt sig, at føre gennem Tønder.

Mange år senere cirka 700
meter syd for Nørregade i Padborg på Gendarmstien, hører jeg samme
historie. Her i det lille stykke vilde natur, kaldet Padborg Skov skulle
kanalen gå. 

Ja tænk bare en kanal tværs
gennem Sønderjylland. 

Første plan i 1629

Idéen opstod allerede i 1629.
Det var den Gottorpske hertug, Frederik den Tredje, der ville opbygge
Rudbøl som et fristed. Her skulle der være plads til alle, uanset
religionsforhold.

I forbindelse hermed skulle
der graves en kanal til Flensborg. Denne kanal skulle formidle vareudveksling
mellem øst og vest. Den skulle besejles fortrinsvis af fladbundede
fartøjer, der kunne laste op til 40 tons.

Men planen kom aldrig videre
end til papiret. Grunden var de store ødelæggelser ved stormfloden
i 1634. 

Christian den fjerdes plan

Christian den Fjerde havde
planer om, at der skulle anlægges en stor havn ved Ballum. Der skulle
så graves en kanal, som skulle kunne besejles af skibe med en dybde
på 11 fod. Fra Ballum til Aabenraa. 

Kanal skulle afhjælpe stormflod

I 1764 var idéen en kanal
gennem Tønder igen på tale. Den tyske forfatter og økonom J.H.G.
v. Jushi
hævdede, at de bedste steder for en kanal var 1) Slesvig
– Husum 2) Flensborg – Tønder.

Efter forfatterens opfattelse,
ville sådan en kanal, foruden den handelsmæssige værdi, også sikre
vestkysten mod de skader, som de store stormfloder har forvoldt her.

Hvis en kanal var dyb nok,
ville en stormflod finde en gennemgang til Østersøen. Tankerne, som
forfatteren var ene om, blev dog hurtig glemt. 

Havnemesterens plan

Men 100 år efter opstod tanken
igen. Det var havnemesteren i Flensborg, der fremkom med dem. I 1868
udkom der et anonymt skrift. Heri blev der påpeget, at kanalen skulle
være på 50 kilometer. En stor del af kanalen kunne anlægges som en
ret linie. Den ville også spare tid og penge.

Kanalen skulle føres fra Kobbermølle
– bugten og tunneldalen ved Kruså til Vejbæk og direkte mod vest.

Mærkeligt nok anså man det
ikke for påkrævet med sluser. Kun ved endepunkterne var det nødvendigt
med beskyttelsessluser.

Kanalens opgaver ville ikke
alene være, at forkorte vejen mellem Nordsøen og Østersøen. Den
ville også have stor militær betydning.

Tanken var også at etablere
en storhavn på Sild. 

Skepsis og bekymring

De danske slesvigere modtog
planen med skepsis. Tyskerne havde en hvis bekymring for projektet.
Måske fordi, at den danske regering ved lov af 24. april 1868 vedtog,
at anlægge en havn ved Esbjerg. 

Handelen og samfærdslen måtte
finde nye veje efter 1864, og det gik især ud over Flensborg, derfor
pressede de på, for at få kanalen igennem. 

En negativ Rigsdag

I Rigsdagen behandlede man
emnet den 10. junu 1868. Her påviste Grev Moltke, at en sådan kanal
ville blive dyrere end en kanal fra Elbens munding til Kieler fjorden.

Og i Flensborg fik man at vide,
at en sådan kanal, hverken tilfredsstillede krigsmarinen eller handelsflåden.

Den 2. juni 1869 kom det endelig
svar fra Rigsdagen. Man mente, at projektet var for uigennemførlig.
I mange år levede man dog i håbet, men i 1886 vedtog Den Tyske Regering
og Den Preussiske Landdag, at bygge en kanal fra Brünsbuttel til
Holtenau ved Kieler Fjord.
 

Civilingeniør: Økonomisk
ikke muligt

Atter engang opstod tanken.
Det var i 1918, da Prof. Dr. Phil H.P. Steensby
skrev en artikel om en kanal til Flensborg  eller endnu bedre til
Aabenraa Fjord. Det ville være naturligt, at dette blev et nordisk
projekt.

Det ville frigøre Danmark
fra Tyskland mente proffessoren. Men forudsætningen var, at Sild så
skulle blive dansk efter 1920. Alle kanaltanker gik gennem Lister
Dyb
ude i Vadehavet. 

Civilingeniør Marstrand kom
så med den endelig dødsstød. Det ville være så godt som umulig
at lave en kanal, hvor niveauforskellen var på 20 – 30 meter. Økonomisk
villle det ikke kunne gennemføres, påstod civilingeniøren. 

Vi kan nok undvære en kanal

Dermed fik Tønder ikke sin
kanal. Vi må nøjes med små både på Vidåen. Men det har jo også
sin charme. Og i tunneldalen ved Kruså, kan man vel stadig hugge æbler
over på den tyske side. Det kunne vi DENGANG for 14 år siden. I Padborg
Skov kan man vel stadig, når det er vinter, få en slædetur ned af
bakken ind i Tyskland.  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder