Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tog til Tønder

September 24, 2007

Her gik jeg og troede, at det
første tog ankom til Tønder H, men sådan var det ikke. Det første
tog ankom til Tønder Øst, og det var den 26. juni 1867. Men den historiske
banebygning er forlængst revet ned. 

Trafikdebat i 1850’erne

Omkring 1850’erne var der
en heftig trafikdebat i Sønderjylland. Man tate om en udførselshavn,
og her var både Tønder, Højer og Ballum på tale.

I 1857 fik man således vandbygningsdirektør
E.R. Greve til at udarbejde et projekt om en afvandings – og skibskanal
fra Tønder til Højer. Diskussionen varede helt op til 1864. Særlig
i 1862 var diskussionen heftig, da man her talte om en jernbaneforbindelse
fra Tinglev til Tønder. 

Kreaturtransport blev sendt
syd på

Samtidig var der i 1850 startet
en kreaturtransport fra Ballum til London. I 1851 begyndte man fra Højer.
Men dette måtte opgives året efter.

Ved Ballum var det også besværligt,
fordi damperne måtte ligge 2 – 3 kilometer fra kysten. Derfter overtog
Tønning transporten til England. 

Dårlig vejnet til Tønder

Den 19. janauar 1853 besluttede
man at lave en jernbaneforbindelse fra Flensborg til Ballum, men dette
blev senere opgivet. 

Det var egentlig på tide,
at man traf en beslutning. Vejene i det vestlige Slesvig var meget elendige.
Det fremgår af en artikel i Den vestslesvigske Tidende
for 25. april 1857, hvor man skriver: 

  • Ikke engang postvejen
    mellem Ribe og Tønder er endog blot nogenlunde passabel, man er nemlig
    10 timer om at køre 8 1/2 mil.

 

Uenighed

Man var bestemt ikke enige
om, hvilken retning banen skulle have. Et flertal gik ind for en bane,
der gik fra Tønder over Døstrup, Skærbæk, Vodder, Spandet til Ribe,
for derfra at gå over Skodborghus til Kolding.  Et mindretal holdt
på en linie,der fra Tønder gik over Løgumkloster, Arrild og Toftlund
til Vamdrup. 

Østbanen bliver en realitet

Endelig 1. maj 1862 fik firmaet
Sir Samuel Morton Peto, Thomas Brassey og Edward Ladd Betts
koncession
til anlæg og drift af jernbanerne i Nordslesvig. I koncessionen, der
i henhold til dens § 28 skal gælde til 1. oktober 1954, prøves
der at se på den eventuelle udvikling, som disse jernbaner kan gennemgå.

I § 5 stk. 2 står der således:
Så snart der måtte blive lagt et dobbeltspor på de nærmest nord
for den nørrejuske grænse liggende 4 mil af kongerigets jernbanenet,
skal bevillingshaveren inden 1 år derefter forsyne stambanen gennem
Nordselesvig med dobbeltspor.

I § 6 stk. Stk. 1 bestemmes
det, at samtlige baner bør drives ved dampkraft.
I § 6 stk. 3 fastsættes driften af sidebanerne således. At såvel
Åbenrå som Tønder daglig sættes i uniddelbar forbindelse med 2,
og Haderslev med 3 nordgående tog og de samme forbindelser med sydgående
tog.
 

Stambanen skulle udgå fra
et punkt ved den nørrejyske grænse i nærheden af Vamdrup og slutte
sig til den sydslevigske jernbane ved Flensborg. . Der skulle udgå
sidebaner Fra Vojens til Haderslev, fra Rødekro til Aabenraa, og fra
Tinglev til Tønder.

I regulativet anføres der,
at der skulle anlægges stationer af 2. klasse ved Vojens, Rødekro
og Tinglev, samt i Haderslev, Åbenrå og Tønder. Der skulle være
stationer af 3. klasse ved Mølby – Sommersted, Over Jerstal, Frydendal
og Bylderup Bov. 

Tønder
– Tinglev banen åbnes

Den 26. juni 1867 åbnede den
26 kilometer lange jernbanestrækning mellem Tinglev og Tønder. Den
vestligste endestation var den lille banegård, Tønder Øst. Hermed
havde Tønder fået fast forbindelse til østbanen. 

Marskbanen forlænges

Den 1. november 1878 åbnede
den af Det Holstenske Marskbaneselskab
anlagte jernbane fra Itzehoe til Heide. I Tønder var der stor interesse
for at denne linje skulle fortsætte hertil. 

I 1881 investerede Tønder
Byråd derfor 150.000 Mark i selskabet. Tønder Amt investerede hele
en million Mark.

Efter planen skulle banen til
Tønder gå over Skærbæk til Hviding ved den danske grænse. Men også
Løgumkloster var med i spillet. Forslaget gik på at strækningen fra
Løgumkloster skulle forlænges til  Brørup.

Men allerede på et møde den
18. oktober 1879 blev man på et møde i Husum enige om at jernbanen
nord på skulle følge strækningen Tønder, Visby, Sølsted, bredebro,
Skærbæk, Ribe. Det stod at læse i Dannevirke. 

Forbindelse sydfra

Den 15. november 1887 kunne
strækningen fra Heide til Hviding åbnes. Vestbanegården i Tønder
blev kaldt Marskbanegården. Fra Bredebro blev der lagt en 9 kilometer
sidebane til Løgumkloster. Denne blev oprettet den 21. september 1888.

I Tønder blev der lagt spor
fra den gamle banegård, Tønder Øst til Marskbanegården. 

Tønder
– Højer banen en realitet.

Tønder havde nu forbindelse
til syd, nord og øst. Et ønske om en jernbane til Højer meldte sig.
Det skete også efter at badelivet på vesterland var opblomstret. Fra
Højers side ønskede man samtidig, at Højer Kanal blev uddybet af
hensyn til postdamperens sejlads mellem Højer og Sild. 

I 1879 blev der allerede tegnet
aktier til en hestesporvogns – forbindelse til Højer. Først 13 år
efter blev en rigtig jernbane en virkelighed.

Den Preusiske stat havde betinget
sig, at interesserede kommuner skulle bidrage med 75.000 mark. I 1889
forlangte man også, at kommunerne skulle bidrage med gratis jord. 

Den 15. juni 1892 kunne den
12 kilomter lange strækning fra Tønder til Højer Sluse indvies.

Dette gik dog ud over Højers
erhvervsliv. Nu var det nemlig ikke mere nødvendigt for tusinder af
badegæster, at overnatte i Højer.

Flest biletter blev solgt
i Tønder

Tønder blev den by i Nordslesvig,
hvorfra der blev solgt flest biletter.

For Tønder blev forbindelsen
via Tinglev til Flensborg årsag til, at mange forretninger af store
grossist – forretninger og handelshuse i Flensborg oprettede filialer
i byen. Denne udvikling kom i  nogen grad til at svække Tønders
handelsstand.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder