Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Stauning på Nørrebro

August 19, 2007

Stauning på Nørrebro

Vi kender alle
”Stauning – eller kaos”. Men vidste du, at han boede to
– tre steder på Nørrebro og i Brønshøj. Han havde også mange
venner på Nørrebro. Læs her om den store statsmand med det berømte
skæg.
 

Nogle vil sikkert med rette
kalde overskriften for søgt. De har måske ret. Men hvad de færreste
sikkert ved, er at Stauning boede mindst to steder på Nørrebro, og
havde mange venner og bekendte her.

Mange af hans politiske beslutninger
havde stor betydning for de fattige arbejdere på Nørrebro. Da jeg
skulle lave bogen Nørrebro Handelsforening gennem 110 år,
stødte jeg også på hans navn. For han fik også betydning for detailhandlen.
Nogle syntes, at han var detailhandlens fjende, men døm selv. Han gik
ind og kritiserede avancer på flere hundrede procent hos nogle detailhandlere
under krigen. Men han gik også ind for maksimumpriser, uden måske
at skele til nettoprisen. Han mente, at befolkningen skulle overleve. 

Ikke let blandt sine egne

Det er selvfølgelig mange
ting, vi ikke har taget med. Der kunne jo skrives bøger om ham. Og
det er der jo også blevet. Dette er kun en artiklel, om hans betydning
for Nørrebro og hans færden i bydelen.

Han har bestemt ikke haft det
let blandt sine egne. Det havde Pio heller ikke. Dem der tror, at det
er uden skrammer, at færdes i arbejder – eller fagbevægelsen, må
tro om igen. Og undertegnende, der har været særdeles aktiv i den
lokale arbejderbevægelse et sted i Jylland, kender alt til, at blive
undsagt af ens egne. Men god fornøjelse med gennemlæsningen. 

De kooperative virksomheder.

En af Staunings mærkesager
var kooperationstanken. Brugsforeningerne og kooperationen ville begrænse
den kapitalistiske udbytning, samtidig fik arbejderne indblik i produktion
og administration. Dette ville atter give den stærkt voksende arbejderbevægelse
nye kræfter, og andre vigtige opgaver.

Brugsforeningstanken er nu
ikke dansk, som mange mener. Den første brugs startede i England i
1844. Den første i Danmark var i Thisted i 1866. Men så gik det også
stærkt. Inden 1880 var der oprettet 100 brugsforeninger.

Kooperationstanken havde vanskelige
vilkår, og blev mødt af skepsis også af arbejderne, men især af
den øvrige detailhandel.

Nørrebro fik efterhånden
et utal af kooperationsvirksomheder. Arbejdernes Fællesbageri startede
på Lyngbyvej 6, men flyttede senere til Nannasgade.

På M.C. Lyngsies initiativ
oprettede de københavnske arbejdsmænd i 1896 det kooperative mejeri
Enigheden i beskedne lokaler på hjørnet af Falkonérallé og Grundvigsvej
på Frederiksberg. Den flyttede senere til Lygten.

Sigvald Olsen var en af de
store socialdemokrater, og partiets folketingsmand for den store Nørrebro
– kreds. Siden 1903 var han leder af den nystiftede kooperative virksomhed,
bryggeriet Stjernen. Læs mere i artiklen Arbejderne på Nørrebro. 

De riges villaer

Thorvald Stauning gik ofte
med sin far August gennem Østerbro ud til Strandvejen, og beundrede
de riges villaer og haver. Fattiglægens honnerar blev skrevet hos Fattigvæsnet,
og så mistede August sin stemmeret. Men det afholdt ham ikke fra at
gå til Socialistiske møder, og Thorvald gik med. 

Som 19 – årig fik Thorvald
arbejde på J.P. Schmidts cigarfabrik i Fredericia i 1891. Da han kom
tilbage til hovedstaden fik han arbejde på P. Wullf´s Tobaksfabrik.

I 1898 boede Stauning i Thorupsgade
13 på 4. sal. Da var der uro på Titan. Arbejdsgiverforeningen varslede
storlockout. Men i løbet af de første måneder i 1899, blev der indgået
aftaler. 

Strejker og lockout

I årene deromkring, var der
mange strejker. Stauning sagde: Arbejdsgiverne har kun
en interesse, nemlig at trække tiden ud, således at lockouten kan
få lov til at gøre sin virkning.

Han havde dog ikke helt ret,
den gode Stauning. Detailhandlerne var godt trætte af lange lockouter.
Arbejderne havde ingen penge, og der var ingen omsætning. De handlende
fra hele København mødtes i Restaurant  Kæden i Dronningens
Tværgade, og krævede at lockouten blev bragt til ophør.

Læs mere i Arbejderne
på Nørrebro.
 

På vej frem

Toldloven blev indført. Her
blev beskatningen flyttet fra forbrugsvarer til luksusartikler. Stauning
syntes, at det var en god ide. I 1908 blev lov om butikstid indført.
Det betød kortere arbejdstid for de butiksansatte.

I valgåret 1908 var Stauning
formand for Cigarsorterernes Fagforening. Adskillige socialdemokrater
så ikke Stauning som andet end en slider og en partendtlig træmand.
Men han blev valgt til forretningsfører og formand for den socialdemokratiske
Rigsdagsgruppes 24 folketingsmedlemmer og 4 landstingsmænd.  

I 1910 boede Stauning sammen
med Anna i Laurids Skaus Gade på Nørrebro. Der var mange besøgende,
især partikammerater fra Tyskland. I 1912 startede der på Nørrebro
arbejderforlaget Fremad. Det fik senere stor betydning for danskernes
læselyst.  

Den 20. maj 1913 så det ud
som om Staunings partimaskine virkede. Mandattallet steg fra 24 til
32, og De Radikale voksede fra 20 til 31. Som 40 – årig vælges Stauning
også til Københavns Borgerrepræsentation. 

Masser af travlhed

I Juni 1914 vendte Stauning
hjem fra et besøg i Sverige. Som Folketingets første viceformand,
skulle han efter formandens afbud, fungere som formand. Det viste sig
at Stauning mødte påvirket op til sit hverv. Også dengang var medierne
ude om sig. Pludselig dukkede der historier op om pigebekendtskaber
og druk.

Men Stauning undskyldte, og
beskyldte medierne for at udbringe ondsindede rygter. 

For at hjælpe befolkningen
indførte Fællesorganisationen 400 jernbanevognladninger tyske koks
og solgte dem 1 kroner billigere end andre. Befolkningen på Nørrebro
var glade for denne beslutning, og endnu et kooperativt foretagende
var skabt. Stauning bakkede initiativet op, men blev beskyldt for at
være landsforrædder, krigssvindler og pengepungere. 

Stauning havde travlte, ja
meget travlt. I 1916 udsendte overlæge H.I. Bang en meddelelese: 

  • Hr. Folketingsmedlem
    Stauning, som har været under min behandling for en nervøs hjertelidelse,
    har fået et mindre tilbagefald, hvorfor jeg mener, at nogle måneders
    rekreationstid i Sverige er nødvendig.

 

I 1917 lykkedes det at gennemføre
en dagpengereform og indførelse af en 8 – timers arbejdsdag. 

Minister

I september 1920 bliver Stauning
minister uden portefølje
. Det var kongen nu ikke helt tilfreds
med.

I 1919 var han også blevet
valgt som formand for Københavns Borgerrepræsentation.

Familien Stauning ønskede
et sted, hvor de kunne slappe af, så de købte Enghuset i Valø
for 7.000 kroner. 

På vej fra Nansensensgades
Skole skubbede sønnen Holger en skolekammerat gennem ruderne til en
bagerbutik. Holger fik sit livs første og sidste lussing af far Stauning. 

Kongen begår statskup

I 1920 var Radikale, Socialdemokrater
og Konservative tæt på at opnå enighed om valgloven. Men det blev
forpuret af tingenes formænd. Lørdag den 27. marts 1920 gav de rigsdagsmændene
påskeferie. Samme dag sendte arbejdsgiverne 2. lockoutvarsel. Lockouten
skulle træde i kraft 9. april. Det politiske spil om Flensborg var
også inde i spillet.

Venstre og Konservative gik
til kongen. Stauning og familie var taget ned til deres fritidshus.
Da de vendte tilbage til hovedstaden, blev Stauning modtaget af Social
Demokratens journalister. Og bladet udsendte ekstra udgaver 

  • Kongen begår
    statskup

 

Kongen havde højst overraskende
bedt Zahle om at nedlægge regeringen.

Et kæmpemæssig møde blev
arrangeret på Fælleden. Op mod 100.000 mødte op. Det foregik nogenlunde
roligt. Stauning opfordrede til oprettelse af en republik og en generalstrejke. 

Stauning får sin vilje

Som formand for Borgerrepræsentationen
havde han en historisk ret til at henvende sig til kongen. Og denne
ret benyttede han sig af. Han blev fulgt af tusnindvis af københavnere.
Midt under forhandlingerne med kongen lød der skud foran slottet. Stauning
forlod mødet i protest og en generalstrejke rykkede nærmere. 

I byen var der ballade, særlig
omkring Kongens Nytorv. Påskemorgen 4. april var dramaet forbi. Stauning
havde næsten fået sin vilje. Han havde spillet på kongens svagheder.
Langt om længe skrev arbejdsgiverne under på overenskomsten. 

En tragisk cykeltur

En søndag i april cyklede
Stauning og hans kone Anna, samt sønnen Holger ad Strandvejen til Peter
Liep i Dyrhaven. Anna var stolt af sin cykel, og Stauning tænkte på
sin næste tale.

Ved 12 – tiden cyklede de
tre hjemad. De fuldte cyklestien langs søerne ind til Sølvgade. Fru
Stauning ville netop passere det befærdede og farlige kryds, for at
fortsætte langs cykelstien ned af Nørre Søgade. Fra Sølvgade kom
entaxa i stor fart og rammer fru Stauning. Der lyder et skrig. Blodig,
forslået og næsten livløs ligger hun på gaden.

To minutter efter indlæggelsen
dør hun på det nærliggende Kommunehospital. 
 
 

Statsminister

Kooperationens omsætning blev
øget. Alle virksomheder blev samlet i Fællesforbundet. Sidste skud
på stammen var Arbejdernes Landsbank. 

Balladen om Landmandsbankens
krak gav i 1924 Socialdemokratiet et plus på 7 mandater. Det betød
endvidere, at Stauning blev statsminister samt minister for industri,
handel og søfart.  

Stauning blev gift med Olga.
Han lagde an til en banklov, aktieselskabslov og en lov om priskontrol.
Han blev gode venner med skibsredder A.P. Møller. Men dette venskab
ophørte, da skibsredderen efter Staunings mening hånede de arbejdsløse. 

Mordtrusler

Justitisminister Steincke besluttede,
at der skulle rejses tiltale mod den sønderjyske bondefører Cornelius
Petersen. Den gale friser og stifteren af Danmarks første facistbevægelse.
Han havde foreslået, at Stauning skulle myrdes. Han fik da ikke mere
end en dom på 3 måneders fængsel. Måske var det fordi han påstod,
at han ikke beherskede det danske sprog så godt. 

Statsministeren boede nu i
Kanslergade 10
på Østerbro. Efter et forgæves møde med de borgerlige
bød Stauning på whiskey fra hans egen kælder. Den karafel, der blev
brugt ved dette formål, kan i dag beskues på Arbejdermuseet. 

Sammen med Augusta

Han blev skilt fra Olga. En
romance skulle åbenbart være opstået mellem Stauning og Louis Pios
datter Sylvia. Desværre blev Sylvia ramt af et par blodpropper. Den
sidste tid var tragisk for hende. I næsten to år havde hun været
bundet til kørerstolen inden hun døde. Men snart fandt Stauning sammen
med Augusta Erichsen. 

I Hellerup

På sin 60´årige fødselsdag
fik Stauning et gavebrev på Valeursvej 6 i Hellerup og et skøde på
et sommerhus i klitterne syd for Løkken. Da han flyttede til Hellerup,
blev der ansat en husbestyrerinde og indført 25 punkter, som husbetsyrerinden
havde at rette sig efter. 

Dannebrog i Tønder

I 1937 talte Stauning for 8.000
socialdemokrater i Tønder. Hele byen var pyntet med dannebrog. Det
behagede ikke de tysksindede i byen.

1939 var ifølge ham selv hans
værste år. Et grundlovsforslag faldt. Han følte, at det var hans
egen skyld. Han faldt i tungsind, blev tankefuld, uvirksom og tavs. 

Staunings død

Den 1. maj 1942 blev Stauning
indlagt på Bispebjerg Hospital. Blodtrykket var steget til 300. Temperaturen
steg til 41,1. Den 3. maj døde han.

På vej til Bispebjerg Krematorium
stod tusindvis af københavnere, arbejdere, funktionærer, småhandlende
og nysgerrige. De hilste på kisten ved at stryge hatter, huer og kasketter
af.

Lørdag den 14. maj blev urnen
med hans aske sat i grav ved søen på Vestre Kirkegård. 

Det er nok de færreste
der ved, at Stauning har boet to – tre steder på Nørrebro og også
i Brønshøj.
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro