Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder under besættelsen

September 24, 2007

Vi starter lidt inden besættelsen
i 1938.

Den fanatiske pastor Peperkorn,
forlangte at grænsen blev flyttet biss an die Königsau.
Det trak op til storm. Den 15. marts gik Hitler ind i Czekoslovakiet.
Chamberlain fløj til Berchtesgarten, for at forhandle. Men det fik
han ikke meget ud af. Den 29. september forsøgte han igen. Denne gang
var Mussolini også med. Men allerede 1. september overfaldt han Polen. 

Provokation sydfra

I 1939 provokerede en flok
SS – adspiranter fra en førerskole i Plön. De deltog aktivt i forskellige
nazistiske aktiviteter i Danmark. I Tønder lykkedes det for politiet
at påbegribe dem, og sende dem tilbage til Plön. 

Guldbryllup i Østergade

Midt i det hele fejrede et
hjemmestysk ægtepar guldbryllup. I Landauer kørte de gennem Østergade,
hvor alle danske og tyske borgere havde lys i vinduerne. Aftenfesten
på Tonhalle var også åben for dansksindede. Lokale kræfter optrådte
med Der vershriebende Vetter,
med replikker på tysk, frisisk, sønderjysk og plattysk. 

Ingen fakler

Ved et vælgermøde i 1939
udtalte dyrlæge Møller: Führer mach uns frei.

De tysksindede ville marchere
rundt i byen med fakler. Det med faklerne blev dog forbudt, men demonstrationen
blev gennemført. 

Situationen tilspidses

I 1940 blev stormen forstærket.

Den 17. februar holdt Görring
en tale i radioen. Man kunne fornemme, at en besættelse af Danmark
ikke var klangt væk. Gennem flere måneder var der observeret store
flådestyrker i de tyske Østersøhavne og troppesamlinger i Holsten
og Sydslesvig. Rygter ville vide, at der var tropper i skovene uden
for Flensborg.

Den 7. april observerede man
et stort dansk militærfly, der fløj langs grænsen.  

Tyskerne som
”befriere”

I 23 timer fortsatte de tyske
tropper nordpå gennem Tønder.Det var som et grønt tæppe, der fyldte
gaderne fra mur til mur. Det larmede også fra fly i luften.

Nogle nazistiske Tønder –
borgere havde rejst hagekors – flaget på Seminariet.

I Sønderport blev de tyske
tropper nærmest betragtet som befrier af de tysksindede. Besættelsen
var ikke mange timer gammel før der hang nazi – flag overalt i Tønder.
Der hang også et fra kirketårnet, men det blev dog hurtig fjernet
af en rask betjent.

Mens flaget hang i kirketårnet
mødtes fra dommer Stegmannn og pastor Magle neden for kirken. Fru Stegmann
sagde på sin ligefremme facon: Gid Fanden havde nazisterne.
Til denne ikke særlig kristne bemærkning, havde pastor Magle en kort
kommenatar: Amen. 
 

Masser af Dannebrog

I 1942 blev D.U.G.’s store
sommerstævne afviklet i Tønder. Samtlige 2000 deltagere marcherede
med foreningsfaner og musik gennem byen. 

Ikke mange nazistiske stemmer

I marts 1943 var der folketingsvalg.
Selv om den sønderjyske nazist Fritz Clausen gjorde alt, hvad han kunne,
ja så fik nazisterne kun 1 % af samtlige danskernes stemmer.  

Lokomotiver sprunget i luften

I maj 1943 blev seks lokomotiver
alvorlig beskadiget i remissen ved Tønder under en sabotageaktion.  

Tønder 700 år

Midt under besættelsen, den
5. august 1943, kunne byen fejre 700 års jubilæum. Overalt var der
blomster og flag. Kl. 8.30 red en gammel postrytter gennem byens gader.

Kl. 9 var der festgudstjeneste
i Kristkirken. Her sås blandt andet politimester Martensen – Larsen,
politimester Brix og museumsdirektør Mackeprang. Sidstnævnte havde
været redaktør på bogen, Tønder gennem tiderne.
Bogen blev præsenteret ved en reception på Rådhuset kl. 11. 

En oberst angriber tyskerne

Kl. 12.30 samledes byens spidser
til en jubulæumsfrokost på Hotel Tønder. Borgmesteren indledte med
en hyldest til kongen, og bagefter synges, Kong Christian. Flere tyskere
ser dog lidt mismodige ud under dette. Derefter følger 3 timers indtagning
af diverse mad og drikke. Ministre, amtsmænd og andre sønderjyske
borgmestre taler klogt, varmt og forsigtig om grænsebyens særlige
kår.

Lærer Gläser fortæller om
det historiske Tønder på tysk, og også pastor Rühmann holder en
tale.

Alt er fred og fordragelighed
indtil oberst Paludan – Møller rejste sig og kom med denne svada. 

  • Det er meget
    godt med al den tale om naboskab og fordragelighed. Det er bare det
    i vejen, at det er ødelagt for de første 200 år af det, der skete
    den 9. april

 

Røde kinder, protester og
almindelig uro fulgte. Borgmesteren nåede at sige skål og velbekomme.
Det hele blev vist nok klaret under almindelig brændevinsforsononing. 

Engelsk bombefly skudt ned

Et engelsk bombefly blev skudt
ned over Jejsing. De kvæstede englændere blev indlagt på Tønder
Sygehus, inden de blev sendt syd på til en krigsfangelejr.  

Kendte Tønder
– borgere anholdes

Søndag den 29. august vågnede
Tønder op til strålende solskin. Regeringen var gået og tyskerne
havde taget den totale magt. Patruljeringen i Tønders gader var blevet
forstærket. Allerede tidlig om morgenen havde tyskerne arresteret den
populære lærer og forfatter Claus Eskildsen.

Dommer Stegmann glædede sig
til at morgendagen. Da skulle han dømme en hjemmetysker, der havde
solgt ulovligt til tyskerne. Senere på dagen fortalte rygterne, at
også Dr. Dahl og provst Schülern var blevet arresteret. 

Untagelsestilstand

Fra klokken 4 om morgenen var
der erklæret undtagelsestilstand. Politimesteren havde været til samtale
med Kommandant Onnen, der vistnok var tandlæge i sit civile liv.

Politimesteren havde proklameret,
at han under ingen omstændigheder ville medvirke til dødsstraf og
henholde sig til grundloven.

Amtshuset var blevet besat
af 10 mand. Om aftenen skød tyske soldater efter oplyste vinduer i
Tønders gader.  

Elever anholdes

Onsdag den 8. september havde
tyske officerer besigtiget hele Statsskolen og erklæret at de vil bruge
den. Desuden skulle man også bruge den tyske borgerskole, samt Tonhalle.  

7 elever blev arresteret i
Østergade, fordi de havde stået og diskuteret en skoleopgave. De blev
skubbet og slået af tyske soldater og anbragt på kassernen. En indsamling
betalte deres bøde. En anonym borger, der senere viste sig at være
borgmesteren havde givet 60 kroner. 

Heimwehr og nazisterne

Mange hjemmetyskere gik rundt
i uniform med et gult armbånd, der bekendtgjorde at de var Heimwehr.
De dansksindede kaldte dem for Blindesamfundet
og sendte dem dræberblikke. De var gode til at angive deres medborgere,
og skabte en dyb kløft mellem de dansk – og tysksindede.

Allerede i 1933 fik hjemmetyskerne
hjælp fra Süderlügum med at danne den første Ortsgruppe
for nazister i Danmark. Det var Peter
Christian Jürgensen
, også kaldet Peter Stürm der blev
leder. Denne gruppe var også særdeles aktive under besættelsen. 

Avisen var med til at forværre
forholdet

Rubrikken Unsere Stimme
i den tyske avis mente, at det gode forhold mellem dansk og tysk kunne
bibeholdes såfremt danskerne underkastede sig de tyske meninger. 
Rubrikken var under hele besættelsen medvirkende til at skade forholdet
mellem dansk og tysk. 

Gidslerne frigives

Den 11. september  blev
gidserene, Eskildsen, Dahl og Schülein og andre pludselig frigivet.
Ved frigivelsen blev de mødt med ordene: 

  • Mine herrer,
    Tyskland har fjender til alle sider, stillingen er vanskelig. Jeg beder
    Dem gå ud og bidrage til at skabe et bedre forhold mellem os. Vergessen
    Sie den ersten Tag, meine Herren.

 

50 bomber

Den 26. september vågnede
borgerne i Tønder op med meddelelsesn om, at begge jernbanelinier fra
Tønder var sprængt talrige steder i nattens løb.

Politiets radiobil ruller gennem
gaderne: 

  • Restaurationslukning
    klokken 19, spærretid fra 20 til til 6. Alle veje til og fra Tønder
    om natten er spærret af tyske soldater.

 

Det var på Christian den 10`s
fødselsdag, at 50 bomber sprang på Tønder – Bramminge og Tønder
– Tinglev banen. Ja egentlig var der kun 49 bomber. Den sidste blev
”fundet” af overbetjent P. Egebjerg Madsen. Han havde faktisk selv
lagt den ud, men af en eller anden grund var den ikke sprængt. Han
afleverede ”sit fund” til besættelsesmagten med alle tegn på foragelse
over for disse sabotører. Og krudtet, ja det var såmænd gemt i nærheden
af Højer. 

Kigger man i Frihedsmuseet
i København, ja så kan man få det indtryk, at der overhovedet ikke
forekom sabotager i det sønderjyske i besættelsesårene. Det er vel
nærmest historieforfalskning. 

Den store jødeforfølgelse

Lørdag en 2. oktober kunne
man så høre den officielle meddelelse om hjemsendelse
af jøder var indledt. På Tønders skoler kunne man fornemme uro. Man
ville strejke i protest mod overgrebet mod jøderne. Den 7. oktober
er stemningen meget dyster. Lærer og ledelse forhindrer dog en større
strejke.  

Skolerne må finde alternativer

I 1945 vokser kravene fra besættelsesmagten.
Man ville overtage et større antal bygninger i Tønder. Den 6. marts
kommer kravet om at indrette en Fahnenjunkerschule
på Seminariet. En oberstløtnant møder pludselig op på skolen og
gør krav på den. I forvejen bliver også Statsskolens elever undervist
her. Man bliver nødt til at flytte. 

Fælles morgensang skete i
Missionshotellets lokaler. 20 unge piger fra elevhjemmet blev indkvarteret
i den danske præstegårds storstue.

Ellers blev eleverne fordelt
til Hedeselskabets bygning på Ribe Landevej, i DUI’s foreningslokaler
”Falkeredden  på Dragonvej samt i Sygehusets funktionærbygninger.

Restaurant Schweizhalle, byens
danske børnehaver samt et lokale på Luftværnskontoret blev brugt
til Statsskolens elever. 

Krigslazaret

Pludselig annulerede tyskerne
beslutningen om, at seminariet skulle bruges som militærskole. Havde
truffet beslutning om, at den skulle indrettes som krigslazaret for
sårede fra Østfronten.

Forlydender ville vide, at
tyskerne nu for alvor ville beslaglægge en række ejendomme. Man ville
ikke opgive militærskolen.

Borgmester Poulsen og Grev
Schack protesterede kraftigt mod disse planer. Tysker efterkom på en
del områder disse protester, og en række tyske officerer måtte pludselig
til østfronten. Det var officerer, der ikke have opført sig særlig
taktfuld over for borgerne i Tønder. 

Røde Kors i aktion

Lørdag den 21. april skulle
et tog med internerede til Frøslevlejren passere Tønder. Det var ikke
muligt at køre på østbanen. Det var Røde Kors i Tønder der skulle
sørge for bespisning, og man drog ikke sultne fra Tønder.

Også de tyske soldater der
ledsagede fangerne, blev opvartede. På den måde fik man lov til at
tale med de internerede. De havde fået straffe helt op til 10 år.
Andre fortalte, at de havde set deres kammerater blive skudt. 

Gode rygter

Torsdag den 3. maj: Rygterne
havde sviret siden mandags. Kapitilation, opbrud fra Danmark, rigsdagssamling
m.m. Klokken 19 var der igen luftalarm. Kl 20.30 var der mange beboere
i Tønder, der hørte Albert Speers besynderlige tale over Flensborg
Radio.

Så endelig dagen efter, meddelte
BBC om kapitulation i Nordvest. Befolkningen sidder stumme og fatter
det ikke. 
 
 

De første englændere

Lørdag den 5. maj er der gråvejr.
Tønders befolkning samles på Torvet. Klokken 13 er der jubel i Sønderport.
Et par engelske flyvere ses, viceborgmester Jensen tager imod. De to
englændere fortalte, at de var pressefotografer og var fløjet fra
Minden i Tyskland. Deres største bekymring var at finde en mark, hvor
de kunne lande uden for mange køer. 

På vej mod grænsen

Søndag den 6. maj: Tre frihedskæmpere
bliver såret ved grænsen. Disse frihedskæmpere myldrer pludselig
op af jorden, tilsyneladende meget kampberedte. En hvis kompetancestrid
opstod mellem de kommunlae myndigheder og modstandsbevægelsens byledelse. 

Mandag den 7. maj: Biler, cykler
og tyskere til fods drager sydpå mod grænsen. Også tyske tanks er
på vej sydpå. Adskillige skydeklare frihedskæmpere i blå uniformer
ligger skydeklare i grøfterne. Et rygte har fortalt, at en sort bil
med Hippo – folk er på vej.

Pludselig dukker der to høje
motorcyklister op sydfra. På forreste skærm står der RAF. Englænderne
er endelig i Danmark. 

  • Are we in Denmark?

 

Ja, råber tolderne og ringer
glædestrålende til Tønder. 

Parade på Torvet

Man er lidt usikker på det
nye frihedsråd i Tønder, ingen synes at kende personerne

Ved aftentide kommer en større
skare af englændere til byen. Smedegade er fuld af tanks. 26 mand stiller
til parade på Torvet. En engelsk officer holder en tale, som man i
forvirringen glemmer at oversætte. 

Offentlig bespottelse

Næste dag går det rigtig
løs. Fra tidlig morgen ruller lastbiler gennem byen, udstyrret med
en politimand og 4 – 5 bevæbnede med rifler. Der bliver arresteret
hjemmetyskere, værnemagere, stikkere m.m.

Det ser drabeligt ud, og minder
om nazisterne indtog i østrigske byer før 1939 og om jødeforfølgelse.
Da bilerne ankommer til Børsen hujes der grimt og pøbelagtigt.

Samme aftermiddag rykker byens
røde postbude ud med stige og brækjern. Under musik og sang, sætter
de stigen til gadehjørnerne, og brækker de overflødige tyske gadenavne
ned.  

1.047 bysbørn – dømt

Ommens Hotel, Vestergade 77
var fra 1943 – 1945 Gestapos hovedkvarter i Tønder. De opdagede aldrig
det store våbenlager, der befandt sig i kælderen på værtshuset på
Skibbroen 7. Og noget af dette blev brugt til at sprænge dele af Hostrups
Hotel i luften.

Mange erhvervsdrivende var
værnemagere, og deres butikker fik også en tur. I alt blev 1.047 bysbørn
dømt efter krigen. De blev udstillet i de lokale aviser.  

Varulvene husserer

Efter krigen huserede en nazistisk
undergrunsbevægelse Varulvene i
Tønder. Tre uger efter krigens afslutning lød der skyderier i byen
mellem frihedskæmpere og ukendte snigskyttere.

800 flygtinge var indkvarteret
i byen, de sidste forlod Tønder i 1947. 

Mange tøndringer faldt

I oktober 1944 nåede byen
op på hele 100 luftalarmer. Og desværre ramte engelske fly det samme
hus i Jernbanegade to gange under krigen. Fem dræbte og syv sårede.

Men mange borgere måtte lade
livet under krigen. Det var blandt andet mange hjemmestyskere der mere
eller mindre blev tvunget i tysk krigstjeneste. 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder