Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tøndermarsken 2

September 24, 2007

Ved afvandingen af de store
marskområder, var det slut med marskboernes traditionelle næringsveje.
Fiskeriet ophørte delvist, og tagrørsbevoksningen forsvandt.

En bedre udnyttelse af jorden
til landbrug fulgte. 

Båden

Båden havde været det foretrulne
transportmiddel. Marsken var gennemskåret af større eller mindre kanaler.
Men der var også større vandsamlinger som Gudskog Sø, Aventoft Sø
og Rudbøl Sø.

Marskbåden var fladbundet.
De blev staget frem, roning anvendtes ikke, bortset fra i Vidåen.  

De fleste bådtyper kunne føre
sejl, men ofte var kanalerne så smalle, at dette ikke kunne drage nytte
af vinden. Bådene blev brugt til transport af korn, hø, kul , koks
m.m. Men de blev også brugt til transport af kreaturer. De blev fragtet
til og fra Tønder til græsning i Gudskog.  

Flora og Fauna blev brugt

Marskens flora og fauna blev
flittigt brugt. Tagrørsbevoksningerne var en vigtig indtægtskilde
for beboerne. Store mængder af tagrør blev fragtet ind til Tønder
og Højer. 

Marskens vandløb var særdeles
fiskerige. Af fisk var der især ål, aborrer, gedder, karper og i Vidåen
laks. 

Masser af bådsmænd

I Rudbøl var der i 1830’erne
cirka 30 bådsmænd, der levede af bådfart til og fra Tønder. Da bådfarten
til Højer også døde, ja så dalede behovet for bådsmænd. Kort efter
1900’tallet holdt de sidste op.

Der er eksempler på at bådsmændene
udnyttede situationen, da besejlingsforholdene til Tønder blev dårlige.
De forlangte nogle grådige priser. 

Sivsko og måttefremstilling
var i mange år en vigtig indtægtskilde for beboerne. 

Drikkevand fra kanalerne

I mange år måtte beboerne
herude hente deres drikkevand fra kanalerne. Dette vand skulle så filtreres
inden det kunne anvendes. Først i 1959 havde alle fået indlagt vandværksvand. 

Markmanden

Det sidste sted, hvor Markmanden(æ
Varmann)
havde sin arbejdsplads var i marsken. Det var ham, der
skulle holde øje med alle dyr. Helt op til vores tid gik han sin daglige
gang herude. Første gang vi hører om ham er helt tilbage i 1600 –
tallet.

Persdawden 22. februar
blev han fæstet for den kommende sommer. Hans løn var et beløb for
hver demant (1 demant er ca. 1 tdr. Land)
plus noget for hver hest, kreatur, får og lam, som han skulle holde
øje med. 
 
 
 

Masser af arbejde

Det var en lang vej han skulle
gå. Han startede når det blev lyst, omkring klokken 4 om morgenen.
Hvis et dyr lå ned, skulle han jage det op. Han skulle så konstantere,
om det kunne støtte på alle fire.

Hvis en flok får var brudt
ud, skulle han sørge for, at drive dem tilbage. Hvis en stud var faldet
i grøften, måtte han have hjælp til at trække den op. 

Æ klustagh

Æ klustagh var uundværlig
for markmanden. Det var en springstok, man brugte til at springe over
grøfterne. Der skulle bruges en speciel teknik, så kunne man let forcere
en kanal på 2 – 3 meter.

Det prøvede jeg selv som ung
ude i nærheden af Ny Frederikskog ved Højer.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder