Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Alberti på Nørrebro

August 3, 2007

Den 11. juni 1932 går en ældre
mand hen ad Nørrebrogade. Dagen før fyldte han 81 år. På hjørnet
af Fælledvej ville han gå over stoppestedet ind mod centrum. Uden
at han opdagede det, blev han fanget mellem den sporvogn han skulle
med, en linje 7 og en linje 5. Sporvogsnskonduktøren brugte både klokke
og bremse , men den gamle mand, der boede på Fælledvej, var tydelig
forvirret.

Nu stoppede han op, det var
tåbeligt. I næste øjeblik blev han ramt af linje 5. 

Tilløbende fik ham bragt ind
i en forretning. Han var ved bevidsthed men i chock. I en ambulance
blev han bragt til Rigshospitalet. Der var ingen tegn på livsfarlige
kvæstelser. Den ældre mand  havde kun fået forvredet den ene
hofte og albue. Han kunne sagtens få besøg af sin familie.  

Ved 8 – tiden om morgenen
den 14. juni, var en sygeplejerske inde og tale med ham. Da virkede
han fuldstændig klar. Men da hun kom tilbage et par minutter senere,
var manden død – af en blodprop.

Hans søster Sophie og datter
Elise arrangerede en stilfældig begravelse på Assitens Kirkegård. 

Den ældre mand boede sine
sidste år af to omgange på Fælledvej. Og den ældre mand er ingen
ringere end Danmarks tidligere justitsminister og storbedrager, Peter
Adler Alberti. 

Tag ikke min søn som formand

Selve Alberti – slægten
er sønderjysk Faderen var også i Folketinget valgt af Venstre i Sorø
– kredsen. Hans største bedrift var at blive formand for Sjællandske
Bondestands Sparekasse.

Lige før sin død, advarede
C.C: Alberti sparekassens tillidsmænd: 

Hvad I så end gør, tag
for Guds skyld ikke min søn til formand.
 

Sønnen havde været næstformand.
Men dagen efter sin fars død, bliver han valgt som formand. Indtil
udnævnelsen havde han ikke vist bønderne den store interesse. 

Mange andre interesser
– end bønder

I 1881 blev han med stor modvilje
udnævnt til højesteretssagfører. Modveiljen skyldtes hans dårlige
rygte, som dårlig økonomi og ufine forretningsmetoder. 

Disse ufine forretningsmetoder
fortsatte han med straks ved udnævnelsen. På overfladen så alt korrekt
ud. Han oprettede også tegleværket Dysseværk. Og der skete også
ting og sager med smøreksporten.  Det led af kronisk underskud.
Da der ikke var skarp adskillelse mellem sparekassens og smøreksportens
kasse, tog han, hvad han skulle bruge.

Alberti havde også interesser
i Sydafrikanske guldminer. 

Bom for socialisme

Kampen mellem Højre og Venstre
prægede det politiske liv i 1880erne og 90erne. I oktober 1884 brændte
Chritiansborg. En grim og ubekvem kasserne i Fredericiagade dannede
derefter parlament ind til 1918, da det nuværende Christiansborg, stod
færdig. 

Alberti kastede sig ud i valgkampen
med uhørt grovhed Bom for Socialismen.
De borgerlige vandt valgkampen, og nu var vejen banet for Alberti. Bønderne
betragtede ham stadig som mirakelmager. 

  • Millioner rullede
    mellem hans fede hænder, han var alle gårdmænds gode ven, og han
    lod dem tilsyneladende tjene penge. Mange penge.

 

Alberti bliver skilt, og har
åbenbart udnyttet sin hustru økonomisk 

Justitsminister

Politisk går det godt for
Alberti. Han bliver justitsminister og minister for Island. Kong Christian
den Niende modtog den 25. juli 1901, de nye ministre i audiens. Han
udtalte glæde over ministrene, og udtalte håbet om, at det måtte
blive til gavn for fædrelandet. Man han skal også have sagt, at de
ny ministre jo virkelig var pæne mennesker. Kun syntes han mindre godt
om ministeren med det italienske navn. 

Alberti var en mand, der hensynsløst
dominerede sine omgivelser. I den første periode som justitsminister
fremsatte han et forslag til en ny retsreform, og Danmarks første automobillov.
Han forbød også brugen af ordet ”Sommerrevue”. 

Ny prygel – lov

I 1903 fremsatte han et forslag
i Folketinget: 

  • Forslag til lov
    om anvendelse af legemestraf i visse tilfælde og om en udvidelse af
    nødværgeretten.

 

Forslaget gik ud på, at mænd
mellem 15 og 55 år kunne idømmes prygl, højst 27 slag på ryggen,
enten som enestraf eller tillægsstraf for voldtægt, voldtægtsforsøg,
seksuelle overgreb på mindreårige piger, samt grov vold mod sagesløs.
Desuden blev nødværgeretten foreslået udvidet betydeligt.

Socialdemokratiets store agitator
Borgbjerg, påpegede, at arbejdsløsheden var en vigtig faktor for øget
kriminalitet. Alberti svarede hånligt, at de folk slet ikke egenede
sig til arbejde.

Prygelloven blev vedtaget og
stadfæstet som lov den 1. april 1905. Den blev afskaffet igen i 1911,
men reelt først i 1933 i de danske fængsler. 

Generalforsamling

I 1906 blev Alberti igen knebent
valgt til Folketinget, og gift for anden gang.

Den 26. november 1906 afholdtes
50 årsdagen for stiftelsen af Den Sjællamdske Bondestands Sparekasse.
Mere end 600 mennesker samledes til fællesspisning i Odd Fellow –
palæet. Stemningen var animeret, og talerne generøse. Hvordan kunne
de vide, at deres sparekasse var på sammenbruddets rand? 

Fortiet sandhed i 20 år

Også Alberti kunne se, at
det var helt galt. Fra juni 1905 til december 1907 voksede bedragerierne,
for at skjule de andre ulovligheder.

Gennem 20 år holdt Alberti
sine to bestyrelser i uvidenhed om de faktiske forhold, og hans greb
om dem svigtede aldrig. Han kvælede sin dominerende personlighed til
at kvæle til selvstændig tankegang.

Men han måtte tage store lån,
efterhånden som underslæbet voksede, og trods al forsigtighed begyndte
rygterne at sive. Også i Folketinget havde Alberti tre uheldige sager.

Da finansloven i marts 1908
var til tredjebehandling fortsatte angrebene mod ham. Oppusitionen ville
have hans embedsadministration undersøgt, men i første omgang blev
dette æfværget. 

Man undrer sig

På en generalforsamling i
Privatbanken, havde en aktionær spurgt til en embedsmands gæld på
3 millioner kroner. Direktørens svar var meget uldent, så flere aviser
havde udpeget denne embedsmand til at være Alberti.

De Radikale undrede sig også
over, at Aberti 

  • Klokken 1 var
    teglværksejer
  • Klokken 2 var
    justitminister
  • Klokken 3 var
    grundspekulant
  • Og så videre

 

Alberti går som justitsminister

Konsekvensen var, at Alberti
tænkte som forretningsmand og sagfører, når man burde tænke som
minister. Men det var De Konservative, der fældede Justitsministeren.
Det var sikkert ingen minister i dag, der ville overleve blot en brøkdel
af de anklager, Alberti blev udsat for. Egentlig gik Alberti godt presset,
men af helbredsmæssige grunde med æren i behold. Men det var nu kun
kortvarigt. 

Nye panteobligationer

En dag i slutningen af maj
1908 opsøgte sparekasseformand Alberti den fungerende finansminister
J.C. Christensen i krigsministeriet og anmodede, med bemyndigelse fra
sin bestyrelse, om et statslån på halvanden million kroner. Banken
turde ikke at låne Alberti flere penge.

Men Alberti havde allerede
fået bevilliget et lån på en million kroner, som var misligholdt.
I Nationalbanken havde sparekassen også et lån på tre millioner kroner,
som var misligholdt. Han fik ikke lånet, men panteobligationer til
en forholdvis lav rente på 4,5 %. 

Ved sin afgang blev Alberti
udråbt til Gehejmekonferensråd. Kort efter afgangen fik han en bestyrelsespost
i Store Nordiske Telegrafselskab. 

De solgte obligationer

Den årlige generalforsamling
i Sparekassen fandt sted på Hotel Prinsen i Roskilde. 300 tillidsmænd
godkendte beretning og regnskab. Der opstod nu en diskussion om obligationerne.
Revisorerne havde set en erklæring fra Privatbanken med en erklæring
om, at 

  • obligationerne
    lå fri og ubehæftede i depot.

 

I første omgang red Alberti
stormen af. På Generalforsmalingen kom følgende udtalelser også frem 

  • Jo mere en mand
    er frygtet af sine modstandere, des mere er han værd for sine venner.
  • Alberti har viet
    sine evner og kræfter til bondestandens vel
  • Det bliver vennernes
    pligt, at slå kreds om sådan en mand.

 

Problemet var jo bare, at obligationerne
ikke lå fri og ubehæftede i depot.

Privatbankens kontrolkomité vedtog, at opsige mellemværdet mellem
Den Sjællandske Bondestands Sparekasse inden årets udgang. Man mistænkte
ikke Alberti for noget ulovligt, men det for banken uigennemskuelige
forhold mellem sparekassen, smøreksportforeningen og de engelske smøraftagere
forekom efterhånden som en dårlig forretning. 

På ministermøde

Politisk redaktør på Politiken,
Ove Rode var ved at trænge til bunds i sagen, og ved ministerrokaden
bad den nye finansminister Neergaard, Alberti om at tilbagebetale lånet.
Endvidere ville finansministeren tage lånet op på det næste ministermøde. 

Anmeldelse

Den 8. september 1908 forlader
Alberti sparekassen. Efter en frokost og to gange hos barbereren, gik
han ind på Domhusets politikammer på Nytorv. Overbetjent Jacobsen
tager imod: 

  • Dette er en anmeldelse.
    Jeg har gjort mig skyldig i falsk og bedrageri for meget betydelige
    beløb. Vil De være være så venlig at tage rapport over mig

 

Alberti indrømmede sig skyldig
i falsk og bedrageri til et beløb af 9 ½ millioner kroner. 

Dom: 8 års fængsel

Sagen blev afslutet den 23.
september 1910, og den 17 december faldt dommen. Den lød på 8 års
tugthus. Han blev kendt skyldig i en række sager, dog ikke ejendomsspekulation.
Det viste sig, at han havde bortsvindlet 15 millioner kroner. Det svarer
i dag til cirka en halv milliard kroner. 

Den 25. maj 1909 faldt vælgernes
dom over Alberti – katastrofen. Reformpartiet gik tilbage fra 57 til
38 mandater. Det Radikale Venstre voksede fra 11 til 20. Socialdemokratiet
forblev uændret på 24.

Rigsretten dømte også en
række personer, for ikke at have grebet ind.  

Syg i fængsel

Da Alberti ankom til Horsens
den 20. december 1910, blev det noteret i hans nyoprettede stambog,
at han var 188 cm høj, vejede 138,5 kg, og havde en livvidde på 155
cm. Fængslet var ikke vandt til indsatte af det format, så man måtte
sy en særlig dragt til ham.

Den 23. december blev Alberti
sat til en strikkemaskine. Nu skulle den fhv. justitsminister tjene
sit land ved at strikke sokker. Men det blev ikke til så meget arbejde.
Det meste af sin afsoningstid var han sygemeldt. Han blev ydmyget af
sine medfanger, og fik en depression. 

Særforplejning

Snart blev han rigtig syg,
og i sommeren 1912 var hans vægt nede i 71 kg. Senere i 1912 blev han
overført til Vridsløse. Man frygtede for hans liv. Her fik han så
særforplejning og kom nogenlunde til hægterne igen. 

Benådning

Den 20. august 1920 blev Alberti
benådet. Han blev dog lødsladt et par dage før. Man var bange for
at pressen ville overfalde ham.

Hans første opholdsadresse
efter fængselsopholdet var Fælledvej 10, 3.sal på Nørrebro. Her
kom han ofte i Gætjes bagergård og enkefruen der, gav ham et lille
job i forretningen.

Senere lejede han sig ind
på Martensens Alle, men flyttede tilbage til Nørrebro. 

  • Hvordan kunne
    det ske?
  • Havde man for
    meget tiltro til ham?
  • Kan det ske igen?

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro