Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tøndermarsken

August 3, 2007

Tøndermarsken

En af de flotteste naturomeråder
vi har i Danmark, er Tøndermarsken. Et fantastisk sted, her har jeg
ofte opholdt mig. Men den gang betragtede jeg det ikke specielt som
et naturområde, ja området var der bare. Men når jeg nu vender tilbage
fra storbyen, ser det specielle lys, sort sol og lytter til naturen,
kan jeg godt se det unikke.  

Men lige så smuk det kan være
herude, lige så barsk kan naturen blive. Talrige mennesker, byer og
dyr er druknet i tidens løb.  

Denne artikel deler ikke emnerne
op i byområderne, Tønder, Møgeltønder eller Højer. Vi gennemgår
hele historien under et. Kære læsere, du kan gå ind under de enkelte
emner, og få uddybet det, du får at vide her. 

I Vadehavet

Helt  ude vestpå i Vadehavet
lå kaptajnløjtnant O.C. Hammer i 1864 og drillede tyskerne. I lang
tid førte han sin egen kamp mod Preuserne. De kunne ikke få ram på
ham.

Før den tid brugte blandt
andet hollandske skippere, Møgeltønder Kirkes høje spir som sømærke
under den vanskelige sejlads. 

Det flade land

Inde på forlandet, før det
gamle dige, lige i nærheden af den nye kunstige sø, tilbragte vi et
par uforglemmelige sommerferier. Nu er det forbudt at opholde sig der.
På diget kunne man skimte langt ud i horisonten, og oppe fra Opa og
Omas soveværrelse kunne vi se, når toget kørte over Hindenburg –
dæmningen til Sild. 

Udsigten fra diget er ikke
mere det samme som dengang. Det fremskudte dige og den nye sluse spærrer
for udsigten. Mens den gamle sluse fra 1861 var bygget til gennemsejling,
så er den nye ikke beregnet til dette.

For at bevare det unikke, er
der masser af regler og restriktioner der skal overholdes dannedes bevægelserne
Bedre Byggeskik
i de danske områder og Baupflege
opstod, for at sikre byggekvaliteten i området. I 1988 blev Tøndermarksen
fredet. Og Vadehavet udlagt som internatiuonalt naturbeskyttelsesområde.  

Preuserne købte de store
gårde

Kystområdet syd for Kongeåen
var historisk set en del af hertugdømmet Slesvig, med undtagelse af
de kongelige enklaver. Hertugdømmet var tidligere en del af helstaten,
men efter krigen i 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Preussen.

For at styrke tyskheden på
den overvejende dansksindede egn, begyndte den preussiske stat i 1896
at opkøbe store gårde, som ofte blev forøget gennem tilkøb. Disse
såkaldte domænegårde blev på fordelagtige vilkår forpagtet til
tyske landmænd, som så forventedes at gøre en politisk og kulturel
indsats for egenens tyskhed. Et eksempel på dette, er gården Røj
ved Møgeltønder, der blev købt af den preussiske stat i 1903, og
hvis hovedbygning er fra 1916. Gården blev senere købt af Schackenborg. 

Marsken dannes

I den danske del af Vadehavet
er forskellen på højvande og lavvande en til to meter. Ved højvande
transporterer havet materiale – sand og finkornet slik – med ind.
Materialet aflejres, og når aflejringerne har nået en tilstrækkelig
højde, får nogle planter fodfæste. Dermed dannes de lave og meget
frugtbare marskområder.

Marsken er dannet på et tidligere
havområde. En bugt gik ind syd for Højer og Møgletønder, og ikke
langt fra Tønder. 

Minder fra fortiden

Gravhøje og fund af bopladser
fra oldtiden vidner om, at menneskerne meget tidligt valgte at bosætte
sig på geest – randen ud mod marsken.

Dem der bosatte sig direkte
i marsken byggede deres boliger på kunstige forhøjninger, de såkaldte
varf
eller værfter.

Ved gårdene fandtes ofte haver
kålgårde – med lave diger omkring, der beskyttede mod
blæsten og sandet.

Størstedelen af områdets
kirker er oprindelig bygget i romansk stil i 1100 og 1200 – tallet. 

Masser af kvæg

Kombinationen af kvæghold
i marsken og korndyrkning på geesten
(bakkeø) kan føres tilbage til århundrede før Kristi fødsel. Mange
nordjyske kvægflokke er blevet opfedet i Marsken for så senere at
blive sejlet til Holland.

Som udtryk for studehandelens
store betydning står den store grundmurede stald fra 1585 ved hovedgården
Solvig ved Tønder. Den er formentlig opført for at huse de mange stude
om vinteren, inden de blev solgt videre.

Som vi nævner i artiklerne
om Tønder, så var denne by i adskillige år, centrum for kvæghandel. 

Den frugtbare marsk førte
rigdom til området og trods vanskelige besejlingsforhold i Vadehavet,
kan der allerede tidligt i jernalderen spores kontakter til det vesteuropæiske
område. 

Kystforløbet ændrede sig

Siden 1500 – tallet er der
sket flere inddigninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens
udløb længere mod vest. Mange mener også, at Vidåens gamle løb,
er gået gennem Møgeltønder. 

Ved Gaden

Kulturmiljøet Ved Gaden strækker
sig fra Hjørnekroen i nord til Rudbølvej i syd. Det ligger på det
ældste dige Hertug Hans dige fra 1556.

Navnet Ved Gaden kendes fra
midt i 1600 – tallet, blandt andet på Johannes Meyers kort fra 1650.
Navnet betyder Ved Gattet. Vidåens oprindelige udløb har været i
dette område. Den nordligste gård i Ved Gaden 1, Nørregård hed oprindelig
Husumtoftmark. Den kendes fra skriftlige kilder helt tilbage til 1443,
den nuværende bygning er fra 1970.

Hjørnekroen, Ved Gaden 2,
på hjørnet af Rudbølkog – diget og Højerdiget har fra gammel tid
været rammen om egnens fester og møder. Huset stammer fra 1746 der
har været drevet kro herfra siden 1835. Her holdt Digelaget sine møder.

Den sydligste af de tre gårde,
Ved Gaden 5 er fra 1799, Ved Gaden 7 er opført i slutningen af 1700
– tallet. Men den mest velbevarede gård er nok Ved Gaden 9. 

Den gamle sluse

De ydre koge slutter ved 1556
diget, der forbinder Højer og Rudbøl. Mellem dette dige og Magrethediget
på den yderste forpost, ligger vejen fra Højer til Siltoft.

Lige ved den gamle sluse ligger
gården Hohenwarde. Gården er opført som en mini – model
af Universitetet i Kiel i 1878. Efter krigen blev gården overtaget
af Staten. I perioden 1957 – 1991 fungerede den som forsøgsstation.
I dag er der dømt bondegårdsferie og meget mere. 

Den gamle sluse fungerer som
en slags reserve. Slusemesterboligen er bevaret. Men selve fiskerihavnen
er ikke sådan som jeg husker den fra min barndom.

Inde i Højer er der mange
velbevarede gårde, bl.a. Kiers Gård mod sydvest og Hindrichsens Gård
i Nørregade. Hele 10 ejendomme i Højer er fredet.

Det højeste punkt i flækken
Højer er 7 meter.

Læs mere i artiklerne om
Højer.
 

Nørremølle

Ved Rudbøl diget ligger Nørremølle,
og for enden af diget Rudbøl, hvor Vidåen breder sig i en lavtbundet
sø. Fra diget er der rigt udsyn og området er fri for større bevoksning. 

Beboelsen Nørremølle trykker
sig ind til diget. Gården Gottesgabe
(Nørremølle 11) er ”absolut ” fredningsværdig og stammer fra
1738. Også pumpestationen og gendarmhuset har stor kulturhistorisk
værdi.

Nørremølle 1 er den gamle
slusemesterbolig, bygningen er fra 1814. Nørremølle Skole blev bygget
i 1819, den fungerede indtil 1944. I dag fungerer den som privat beboelse.

Selve Nørre Mølle blev opført
ved den gamle kogssluse 1738 – 39, den er nok den ældste hollandske
vindmølle i Vestslesvig. Det var en grynmølle, og grynene sejledes
herfra til Højer ad Vidåen, og blev udskibet til blandt andet Norge.
Møllen blev nedlagt i 1856 og flyttet til Højer.

Se forøvrigt den flotte udstilling
fra Marsken i Højer Mølle – og Marsk Museum.

Møllegården blev opført
i 1739 og var gæstgiveri til cirka 1950. I bebyggelsen var der også
en såkaldt bevandingsmølle fra 1859 – 1931. 

I ældre tid arbejdede beboerne
i Marsken med vedligeholdelse af vandløb og opsyn med kreaturer. Ved
siden af levede de af fiskeri, som bådsmænd og havde desuden lidt
landbrug. Enten ejede de selv en fenne eller to, eller de lejede digestykker
til græsning.

De gamle sluser ved Nørremølle
var i meget dårlig stand. De blev fjernet efter 1861. På de gamle
slusers plads blev bygget en bro for fodgængere til og fra Nørremølle.
Over Vidåen blev etableret en færgeforbindelse til transport af husdyr
og vogne. Færgen var en pram. Den blev trukket af en kæde og betjent
med håndtræk på begge sider af Vidåen. 

Færgemanden blev dog indkaldt
til militærtjeneste under første verdenskrig. Færgedriften blev indstillet
og færgen trukket på land. Kørende trafik og husdyr til Gammal Frederikskog
måtte da enten over Rudbøl eller Højer. Beboerne i Nørremølle klarede
den med egne både eller over gangbroen. 

I 1919 – 1920 byggede afvandingsselskabet
en ny bro over Vidåen, som var beregnet til kørsel. Denne bro blev
1952 erstattet af en ny, bredere og asfalteret betonbro.

Punpestationen sydøst for
broen hæver vandet fra afvandingssystemet i Rudbøl Kog, Højer Kog
og en del af Møgeltønder Kog op i Vidåen.  
 
 

Rudbøl

I Rudbøls nordlige del Nørreværre,
finder vi en langstrakt bebyggelse på diget. I den sydlige del er der
en del småveje. Det er også her i den sydlige del de mange velbevarede
gårde ligger. Her ligger også den gamle priviligerede kro, broen over
Vidåen og toldbygningerne efter 1920. 

Midt i gaden ligger en grænsesten,
der angiver landegrænsen. Den har inspektionen D (Danmark) 242 GR(Grænse)
DRP (Deutsches Reich Preussen)242. 

Gården Rudbølvej 8 er fredet.
Problemet i Rudbøl og mange andre steder i Marsken, er at mange gårde
og bebyggelser bliver affolket. I Rudbøl opkøber kroejeren en del
af de ældre bygninger og indretter dem som ferieboliger. 

Da Provsten var i Lyst

Øst for Rudbøl ligger den
lille landsby Lyst. Her ligger en husrække med fire huse, der er opført
i 1800 – tallet ved det gamle dige nord for Rudbøl Sø.

Det var også her i Lyst, at
der blev undervist i en fåresti. Engang kom provsten forbi, men eleverne
var forlængst gået hjem. Provsten spurgte, hvor klokken var, og fik
at vide at ingen på Lyst havde ”klok”. Forundret spurgte provsten,
hvordan de så klarede sig. Den såkaldte skolemester svarede 

  • Det æ let nok.
    Vi bruche æ sol. Den sie vos, hva æ klok æ.

 

Speciel stemning i Rudbøl

Rudbøl ligger i dag nord for
Rudbøl Sø, og den østligste forlængelse af søen. Her er åen meget
bred og dominerer den lille bys vej ned mod grænsen, hvor man passerer
over åen. Det giver en meget speciel stemning med åudløbet, søen
og vådområdet syd for landsbyen. 

Allerede i 1436 blev området
sydvest for Rudbøl inddiget (Viddingherreds Gl. Kog).

Landsbyen kendes fra skriftlige
kilder fra 1400 – tallet. Rudbølgård midt i landsbyen har været
domænegård og kendes fra 1444. Landsbyens befolkning har fra gammel
tid været marskbønder og fisket i Rudbøl Sø, i Vidåen og ved Højer
Sluse.

Desuden har de sørget for
at varer blev transporteret til Tønder, da de større skibe ikke kunne
komme længere end til Rudbøl Sø.

Der har været flere skoler
i området. Nordligst skolehuset fra 1700 – tallet (Rudbølvej 2)
syd herfor skolebygningen fra 1882 (Rudbølvej 4) 

Ved Åen

Langs det gamle åleje ligger
der en lang række bebyggelser. Mange af dem er særdeles bevaringsværdige.
Her ligger også Utenwarf, også kaldet Keldspold, Gammel Digevej 5.
den ligger ved diget ud mod Magisterkog. Her boede maleren Emil Nolde. 

Her i nærheden lå også Supskog,
der blev fredet i 2002.  Også Kærgårdshof (Ved Åen 13) og Nørre
Sødam (Ved Åen 17) er fredet.

Mange af gårdene er typisk
vestslesvigske bygninger i blank mur med høj tagkonstruktion, delvis
med stråtag. Gårdene ligger som meget høje øer i det flade markslandskab. 

Kører man fra Rudbøl mod
øst, bugter vejen sig frem i landskabet. Man kan se mange værfter,
hvor der engang har været gårde. Mange af disse gårde stammer tilbage
fra Middelalderen, men stormflodene har været hårde og barske.

Omkring midten af 1600 –
tallet var der Ved Åen en samling af 13 gårde. Gårdene Vesterfeldt
og Vester Anflod var begge blandt de mest betydningdfulde marskgårde,
og historien kan føres tilbage til 1700 – tallet

Vester Anflod huskes, fordi
her boede i 1920erne Cornelius Petersen, den tysksindede leder af selvstyrebevægelsen
i Sønderjylland. 

Det forladte værft Feldsværre,
der ligger øst for Sødamgård, er en nærmest kvadratisk højning
med stærk afrundede hjørner. Dateringer har vist, at værftet blev
anlagt omkring år 1200. Også Spydholm i den østlige ende af Ved Åen
er fra 1200.

På Broderdsmark er der bevaret
et indre gårdrum med brønd. 

Poppenbøl – Pokkenbølgård

Lidt længere mod nord ligger
Poppenbøl, her har min mor tjent. Men det er nu ikke derfor den er
taget med. Her er en meget velbevaret stuehusfløj. Værfterne er utrolig
høje og meget velbevarede. Gården stammer tilbage fra før 1443. Det
har været en af Tøndermarskens større gårde. Ved høj vandstand
kunne den ligesom utallige andre gårde kun nås med båd.

Vi skal også nævne Oksenfeldt
og det såkaldte Pokenbøl Nord. 

Pokkenbølgård har et usædvanligt
flot stuehus. Desværre blev gårdmiljøet ødelagt for et par år siden.
Det kendes tilbage fra 1663. Den nuværende gård er opført 1833, som
fæstegård under Schackenborg. Det blev privatejet i 1827, og i dag
er det ottende generation af familien, der er på gården. 

Slotsgade og Sønderbyen
fredet

Og lige i umiddelbar nærhed
ligger Møgeltønder, som vi har beskæftiges os med i en speciel artikel.
Store dele af byen er fredet, det gælder blandt andet Slotsgade og
Sønderbyens huse.

Se artiklen om Møgeltønders
historie.
 

Lægan, Møllehus og Aventoft

Ved Vidåen kort før Tønder
ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da
diget blev bygget og dermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Her
findes også Tøndermarskens største punpstation. 

Kører vi over grænsen kommer
vi til byen Aventoft. Dele af byen lå på en ø, og udgravninger har
vist, at der er fundet ferskvandsboringer. For beboerne i  Aventoft
var en båd simpelthen en nødvendighed. I dag fungerer byen som indkøbsby
for afgiftsplagede danskere. 

Vi andre brugte byen, hvor
vi på Armins Gaststätte hver søndag indtog en Gewesen. I øvrigt
fandt vi ud af i min familie, at vi langt langt ude, var i familie med
Armin Bruhn.

Bygningerne ved grænseovergangen
Møllehus er klassificeret som meget bevaringsværdige. De små røde
skure ved selve grænsen, er for længst fjernet på grund af Schengen
– aftalen. 

Bjerremark

Syd for Vidåen kommer vi nu
til Udbjerg kog, med den fredede gård Bjerremark. Min lillebror boede
der en overgang. Der var flotte hollandske kakler i køkkenet, men gården
var ikke særlig vedligeholdt. Se mere om det i artiklerne om Tønder.
Nu bliver gården brugt som kursussted.

Gården nævnes første gang
i 1685. den har været ejet af den meget velhavende familie Richtsen/Angels
eje. 

Udbjerg

Lidt længere mod øst har
vi Udbjerg Kirke  og meget velbevarede præstegård fra 1675. Jeg
har en gang set skuet i snevejr. Det lignede et eventyr.

Udbjerg kirke er opført i
munkesten mellem 1100 og 1300. Det oprindelige murværk er dog ikke
synligt, da kirken blev skalmuret i renæssancen og senere cementpudset.
I 1597 fandet en større ombygning sted.

Den lille landsby er antagelig
bygget på en indlandsklit, der senere er blevet udbygget. 

Sæd

Bygningerne ved Sæd Grænse
bliver i dag brugt som museum for grænsedragningen i 1920. Landsbyen
Sæd ligger på en sandbanke, men har været gennem flere stormfloder.. 
 

Fiskeri i Vidåen

Da den store afvanding begyndte,
var mange fiskere imod. Man skulle ikke lave om på Guds orden med inddigning.
Mange følte vel også, at det gik ud over deres erhverv. De tjente
til dagen og vejen ved at fiske i Vidåen. Og også på kroen kunne
man få fisk 

  • en Gewesen å
    en svejen skalle

 

Der havde været mange laks
i Vidåen, men der var både stør og brasen. Hvis man var heldig, kunne
man få nogle ordentlige gedder. Ja i min ungdom tog gedderne ænder
inde i åen i Tønder. Så var der skallebidere, nærmest magre gule
ål med kæ,mpe hoveder.

Suder blev fanget i sættegarn.
Blodet, der var lige så rødt som vores, skulle først koaugulere.
Sådan en suder skulle levende ned i kogende vand og skoldes til døde.
Det så lidt brutalt ud. 

Ja og masser af ål. Man lavede
en mærklig substans, man kalte for ålepot.

Om vinteren stangede man ål,
ved at lave hul i isen. Vinterfiskerne havde ofte flasken med, så de
kunne få sig ”en dråf”. 

Omkring 1914 forbød Preuserne
at man brugte åljern, men det tog man ikke så hårdt blandt fiskerne
i Marsken. Nogle flår ålene, men det er tegn på dårlig smag, mente
fiskerne. En flået ål er barberi. Dem, der har smagt uflåede stegte
ål ved, hvad rigtig stegt ål er.

Der var også kogt ål. De
var salte og lufttørrede. Man kunne spise dem med carry eller med smør
og kartofler. Ja, så var det Hamborg – ålesuppe, der var krydret.

Den sønderjyske ålesuppe
var let sur sød. Sødmen kommer fra de mange svesker svesker, man blander
i.  Ålen er skåret i stykker på 8 – 10 cm.

Og så var der røget ål,
og mange elskede ålefedt. 

Denne åletradition  fortsatte
mine bedsteforældre i Ny Frederikskog, med et reultat, at jeg
fik for meget. Så meget, at jeg ikke spiser mere fisk.

Beboerne brugte som regel tre
forskellige både 

  • æ jawtbå
    Jagtbåden, lille og fladbundet
  • æ fiskebå
    dobbelt så stor som jagtbåden
  • æ jenngangsbå
    igen dobbelt så stor, den blev brugt til blandt andet at transporter
    hø med.

 

Om vinteren var det oversvømmet,
så kunne man løbe på skøjter ned til Niebøl cirka 17 kilometer
fra Tønder. Inden afvandingen var det lettere at sejle syd på, end
at bruge landjorden. Mange af kanalerne syd for grænsen var gravet
for 300 – 400 år siden.

Mange af fiskerne samlede også
æg og fangede brusehøns 

Nolde
– Marskens maler

Nolde var også fisker. Mange
på egnen kaldte ham for æ tumbe male.
Vel nok fordi de ikke altid forstod, hvad han malede. Når han ofte
forærede sine malerier væk, hængte folk dem på hovedet. Som regel
gik han rundt i lyst tøj med en stor Panamahat.

I protest mod afvandingen flyttede
han syd på til Sebøll. Nolde – museet er virklig et besøg værd,
og haven foran kunne godt minde om en kollegas have – Monet.

Man mente i Danmark at han
var nazist, men han stod slet ikke for den kunst, som Hitler opfattede
som den rigtige. Da han så endelig blev berømt, var det mange der
omtalte ham som ”den dansk – tyske maler”.
Selv opfattede han sig som Frisisk maler.

Læs forøvrigt den fantastsike
bog af Siegfred Lenz: Deutschstunde (Tysktime). Den giver et malerisk
billede af Nolde og marksen.  

Kære læsere, dette var
et indblik i en måske ikke så kendt verden. Hvis du tager cykelen,
så vær indstillet på masser af blæst. Men det er anstrengelserne
værd. God fornøjelse.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder