Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Møgeltønders historie

Juli 3, 2007

Selv om byen kun ligger 4 kilometer fra Tønder, er dens historie en helt anden. Møgeltønder var engang havneby og større end Tønder. Den var præget af Møgeltønderhus og Schackenborg. I dag er den vel nok Danmarks skønneste landsby med den længste landsbykirke i Danmark. Ofte er befolkningen blevet behandlet som trælle af slotsherren, men der er også eksempler på social indstillede slotsherre. Læs også historien om guldhornene.

Møgeltønder betyder Store Tønder. Men Møgel eller Myrkiel betyder ikke kun stor og lille, men også gammel og ung. Og for at gøre det endnu mere forvirret, så findes der 7 kilometer øst for Tønder en samling gårde, der netop hedder Store Tønder.

Møgeltønder som havneby

Mange har ment, at den havn, der gjorde Tønder verdensberømt i 1153, lå i Møgeltønder. Men denne påstand, har geologer afvist. Desuden ligger Vidåen adskillige kilometer syd for byen.

Nu var det jo sådan at kyststrækningen var betydelig anderledes dengang. Man mener således, at der gik en bugt ind syd for Højer og Møgeltønder. Derfor mener mange, at Møgeltønder måske havde en havn ud til kysten. Denne teori kan også bekræftes ved at der er fundet mange rester omkring Møgeltønder fra svunden tid. En høj midt i byen har muligvis indeholdt en jættestue. I en stor sandgrav er der fundet lerkar fra forskellige tidsaldre – fra stenalderen til den yngre jernalder.

En af teorierne er, at Ansgar faktisk kom til byen i 825, således at Møgeltønder måske er den første kristne by i Danmark.

Møgeltønder hed Tønder

I nyere tid måtte beboerne tage ind til det mindre Tønder, for at få adgang til havnen. Kigger man på gamle kort kan man konstatere følgende. Møgeltønder hed i

– 1215 Tundær

1216 Tunder

1288 Mykæltyndær

Historien om guldhornene

Lørdag den 20. juli 1639 var den 23 – årige Kristine Svendsdatter fra Østerby på vej gennem Gallehus til Tønder. Hun stødte foden mod noget, gav det et rap med sin stok, og fortsatte videre frem. Den 27. juli gik hun samme vej og var ved at snuble. Men nu tog hun sig tid til at kigge på, hvad hun så. Med sine bare hænder gravede hun et gammelt horn frem. Hun gemte det på det mest sikre sted, hun kunne komme i tanke om, under hendes seng.

Hos en guldsmed i Tønder får hun at vide, at hornet er af det pureste guld. Ligesom dengang er/var Danefæ noget der tilhører kongen. Imidlertid opstod der en kappestrid mellem hertugens mand og lensmanden på Riberhus og Møgeltønder om, hvem der skulle have hornet i sit værge.

Men den unge pige tog sagen i egen hånd. Hun rejste til Ribe, og afleverede hornet til slotsskriveren. Christian den fjerde opholdt sig på Gram Slot og fik ret hurtig hornet i sin varetægt. Kongen ønskede at møde finderen. Da kongen spurgte, hvad hun kunne begære, fortalte hun, at hun ønskede sig et rødt skørt. Hun fik også et vederlag.

Rygtet gik hurtig på egnen. Et sandt guldurs opstod. Lensmanden gav ordre til at grave, men man fandt intet.

Det andet guldhorn

Men 95 år efter, den 31. april klang det atter af guld i Gallehus. Den fattige kådner Erik Lassen(Jerk Lassen)var om morgenen begyndt at grave efter ler, for at kline sit hus. Pludselig stødte han på noget. Han fik sin datter til at rense det. Hos guldsmed Hendrik Koelsted i Tønder, kunne man konstatere at det var rent guld.

De to afleverede hornet i fællesskab til greven på Schackenborg, der den 3. maj afleverede det til Christian den sjette i Flensborg.

Erik Lassen fik udbetalt 200 Rigsdaler. Et par måneder efter døde han, ondsindede rygter ville vide, at han havde drukket sig ihjel. Men det viste sig, at han havde udlånt pengene på forstandig måde til gode mennesker på egnen

Guldhornene bliver omsmeltet

Natten mellem den 4. og 5. maj 1802 skaffer guldsmed Heidenreich sig adgang til guldhornene, der lå ret upåagtede mellem andre mærkværdigheder. Han smeltede hornene ud til ostindiske mønter. Et år efter blev han dømt til livsvarigt fængsel, men blev dog benådet efter 38 år.

Man havde lavet to afstøbninger af hornene, men de var gået tabt. Og kun fordi, at Frederik den syvende fik tegninger af hornene, fordi han var interesseret i arkæologi, kan vi fastslå var motiverne forestillede.

Nordisk mytologi

Billederne på dem skildrer den nordiske gudelære. Der findes en teori om, at der i Stolbjerg nord for Bredsted var et kultsted. Her var Gudens stol, og det var her at de nordiske guder holdt til. Man mener så, at der er opstået en krig, og at man så er flygtet nordpå. I Gallehus har man så gravet de kostbare skatte ned. Hornene stammer fra årene 400 – 425.

Kultsted i Møgeltønder?

En anden teori går på, at Kikrkebakken, der hvor kirken, der hvor kirken i dag befinder sig, måske også kunne have været et kultsted. Den rejser sig 10 meter op over det flade marsklandskab.

Teorien går på, at der på stedet har befundet sig en trækirke, bygget i cirka år 1000. Man har fundet en døroverligger, som i dag er bygget ind i kirketårnet. Omkring år 1200 blev den første stenkirke bygget på stedet.

Møgeltønderhus fra 1043

De første skriftlige beretninger har vi fra 1214, hvor biskop Thue skænker kirken sammen med Ballum Kirke til 3 kannikker til underhold. Man skelner på dette tidspunkt ikke mellem Tønder og Møgeltønder. Det nuværende Kannikhus må antages, at være den første præstegård i Møgeltønder.

På dette tidspunkt var der også en bispeborg i Møgeltønder, der fra 1265 bliver kaldet Møgeltønderhus. Den kan føres tilbage til 1043.

Møgeltønderhus ødelægges

Der har ofte været strid mellem Sønderjyllands hertug Abel og bispestolen om netop Møgeltønderhus. I 1265 ødelægger Erik Abelssøn borgen. Den bygges dog op igen og i 1288 lover kongen, Erik Menved, at undsætte borgen, såfremt den igen angribes af hertugen. I 1361 anerkender hertug Valdemar V af Sønderjylland, at Møgeltønderhus og alle rettigheder i sognet tilhører Ribe Bispestol. Dronning Margrethe erhverver i 1407 Trøjborg, som hun giver videre til Ribe Bispen. Sådan opstod der små enklaver.

Kirken – viet til søfarernes helgen

Biskoppen i Ribe var en stormand og medlem af Rigsrådet.

Møgeltønder bevarede hovedsædet i det sønderjyske. Dette afspejler sig på kirken. Møgeltønder kirke er nok en af de længste landsbykirker, der findes. Måske ville man lige som i Tønder have haft et kloster til Møgeltønder?

Kirken blev indviet til St. Nicolai – søfarernes helgen. Om det er fordi kirken ligger så højt, eller fordi Møgeltønder har været en havneby vides ikke. Omkring år 1500 byggede man et højt tårn på kirken. Så højt, at den kunne bruges som søtegn under besejlingen af Lister Dyb.

Sagnet om Peter Henriksen

I kirken i Møgeltønder findes der et billede af Peder Henriksen, som døde i 1521 i en alder af 127 år. Om sagnet er opstået ud fra billedet, vides ikke.

– I 1500 – tallet var der en stor stormflod, som lod vandet står helt op til Stjernen, pladsen ved Korsvejen vest i byen. Alle midler til at standse vandet var prøvet. Da sagde Peder Henriksen: ”Godtfolk I har forsøgt mange ting, men det bedste har I forsømt”. ”Hvad da”, sagde de.

– ”At bede til Herrernes herre”, svarede han. Man opfordrede Peder til selv at gøre det, og han råbte: ”I mænd fra Møgeltønder, ned med kasketterne og fald på Eders knæ!”. Alle knælede, og Peder Henriksen bad med høj røst fadervor. Da han kom til den syvende bøn, begyndte vandet at synke. Sådan en mand var Peder Henriksen.

Reformationen i Møgeltønder

Fra historiebøger ved vi, at reformationen kom i 1536, men i hertugdømmerne kom den allerede i 1526, og fra dette år var der en evangelisk præst i Tønder. I Møgeltønder bliver den katolske præst fjernet i 1536 af kongen, og kronen overtager bispegodset.

Men det sker ikke uden kamp. Den katolske præst – Hr. Peter, vil ikke uden videre overgive sit embede. Han bliver slået ihjel, angivelig fordi der ved hans forsømmelighed bliver stjålet inventar fra kirken. Men sandheden er nok, at Hr. Peter havde gemt kalken og disken, for at det skulle falde i lutheranernes hænder. Man sælger præstens ejendele for at skaffe nyt arvesølv til kirken.

Ahlefeldt til Møgeltønder

Møgeltønder bliver forlenet til Detlev Ahlefeldt, sammen med Riberhus. I alt 50 danske len pantsætter Christian den 3. til den holstenske adel.

Detlef Ahlefeldt genrejser Møgeltønderhus, der efterhånden var ret forfalden. Desuden bygger han de første diger ved Rudbøl, Højer og Lægan. Det er fæstebønderne, der skal gøre arbejdet. Han redder også en kvinde fra at blive brændt på bålet for trolddom, selvom retten havde erklæret hende skyldig. Af kongen får han tilladelse til toldfrit at udføre stude, så han på den måde kan få råd til at genrejse Møgeltønderhus.

Rantzauerne til byen

I 1560 overtager Rantzauerne lenet. De var ikke Guds bedste børn. Først var det Claus siden Bendix. Den sidste Rantzau beskrives således

* hengiven til druk, opfarende og grusom, samt begærlig efter gods og penge.

Han inddrog fæstejord og forøgede bøndernes hoveri. Kongen får dog at vide, at Rantzau udnytter befolkningen. Kongen befaler, at Rantzau skal opføre sig ordentlig. Men udnyttelsen fortsætter. I 1599 udskiftes kirkens blytag med et spåntag. Det har Rantzau ganske givet tjent penge på.

Broderen, Peter regerede på Trøjborg. Det siges om ham, at han ved nattetide rider hvileløst rundt med en landmålerkæde i hånden for at opmåle jord, som han uretsmæssig har fået tildraget sig. En del af de lensmænd, som hertugen eller kongen havde siddende på slottet i Tønder, skal ikke have optrådt bedre over for deres fæstebønder. Som den mest berygtede var Henning Pogwisch, der af Christian den første havde fået overladt Tønder Amt som pant for en sum penge, kongen skyldte ham.

Man kan måske undre sig over, at Rantzau bliver lovprist i hjemstavnssangen For en fremmed barsk og fattig, egentlig burde det være Ahlefeldt.

Igen under Ribe – bispen

Kongen havde fået nok og købte lenet tilbage i 1599. Han henvender sig til lenets bønder, for at få dem til være med til at betale, fordi det ville være til deres fordel. Men hele riget må være med til at betale. Der udskrives simpelthen en landsskat, til betaling af Møgeltønder

Lenet går til lensmanden på Riberhus, først til Albert Friis senere til Albert Skeel. Nu var det ikke mere holstenerne, der regerede, men den danske højadel.

Kaptajner ville betale kirkespir

Kort før jul 1628 blæser tårnet ned i kirken. Søfolkene mangler tårnet til at sejle efter i Lister dyb. Derfor tilbyder hollandske kaptajner, at betale en tredjedel af udgifterne til at gøre tårnet lige så højt som før. Men det bliver aldrig til noget.

Svensk invasion

30 års krigen går ikke Møgeltønder forbi. Den svenske general Lennart Torstenson faldt ind i landet sydfra i slutningen af december 1643. I sommeren 1644 angribes han sydfra af en kejserlig hær og nordfra den danske. I midten af dette ligger Møgeltønder. Og det hjalp ikke meget, at Torstenson fra prædikestolen lod oplæse en skrivelse gående ud på, at i hertugens lande, skulle især kiker og præstegårde forskånes.

Den første Schack

Rigsfeltherre Hans Schack forsvarede København i 1658 – 59, og han slog også svenskerne ved Nyborg i 1659. Som tak for denne indsats fik han overdraget Riberhus og Møgeltønder len som tak for troskab og villig tjeneste.

Det Møgeltønderhus Schack overtog, var dog mere eller mindre en ruin. Det var svenskerne, der havde hærget, og Christian den fjerde havde befalet at man skulle bryde slottet ned, og bygge dele af det om. Men det slot som Schack lod bygge, kaldte han Schackenborg. Og det kom bønderne til at mærke. De var ikke meget for hoveri. Kongen greb ind, da Rantzau befalede det. Men kongen ville ikke gå ind, når det drejede sig om en af Rigets helte.

Bondeoprør

Rigsfeltherren var en særdeles hård mand, og bønderne gjorde derfor oprør.

Deres leder var Anders Nissen. Han kunne både læse og skrive, og på et tidspunkt var han også birke dommer. Anders Nissen blev fængslet for oprøret og dømt til døden. Bønderne ville købe ham fri, og samlede penge sammen. Derfor gik de op til godsforvalter Nicolai Tych og tilbyder 300 rigsdaler. Det er manden ikke værd, for 200 rigsdaler kan I få ham, svarede Tych.

Schack bestemmer, at pengene skal gå til et nyt orgel i kirken. I mellemtiden kommer bødlen. Først da denne hæver sværdet råber greven Der er givet pardon. I stedet for bliver Anders Nielsen landsforvist – ud af sognet. Han flytter herefter til Aventoft.

Et ”falsk” orgel

Hans Schack dør, og hans søn Otto Didrik Schack overtager slottet. Lenet bliver omdannet til grevskab. Der må en indsamling til i sognet og greven må selv spæde lidt til, før der er penge nok til et nyt orgel. Greven får forhandlet sig frem til en pris på 420 rigsdaler hos en orgelbygger i Hamborg. Og orgelbyggeren var snu, han fik en fed fortjeneste. Orgelpiberne var for små, med det resultat, at det er stemt en tone for høj, og det er det stadig. Det blev sat op i 1679 og er landets ældste komplette kirkeorgel.

Enkegrevinderne regerer

I den efterfølgende tid er det enkegrevinderne, der reagerer på Schackenborg. Først er det Sophie Dorthea, enke efter 2. Schack. Det er i hendes tid, at Slotsgade bliver bygget, og haven syd for slottet bliver anlagt.

Anlægget medførte dog stor utilfredshed blandt grevskabets fæstebønder, idet jorden til parken sammen med Slotsgade – grunden blev taget fra dem. De havde hyret grundet af den første Schack.

Slotsgade anlægges

Mellem slottet og kirken var der i 1661 bar mark. Man kaldte den for Slotsmarken. På den nordlige side anlagdes en vej til grevskabets personale. I 1683 nævnes 7 huse i gaden, heraf var de 3 opført af grevskabet. Blandt disse var Slotskroen , der oprindelig var bygget som gartnerbolig. I 1688 fik gartneren krobevilling, så han kunne tjene en ekstra skilling.

I de første årtier voksede husenes antal kun langsomt. I begyndelsen af 1700 – tallet kom der pludselig gang i byggeriet. Det kan måske skyldes at man i 1707 besluttede at

* hvis man ville bygge ”dygtige huse”, kunne man få byggegrund og kålhave og 10 års frihed med tilladelse til at bruge købmandskab og håndværk.

Lindealléen og brobelægningen stammer fra slutningen af 1700 – tallet.

I 1861 hærgede en storbrand Slotsgade, og det gik også ud over Slotskroen. På brandtomten blev kroen og rejsestalden genopbygget.

Den onde grevinde

Den 3. Schack – hedder efter sin bedstefar, Hans. Han mistede sin ene arm i slaget ved Höchstädt i 1704. Han bliver det, som vi i dag kalder finansminister, og samtidig medlem af Højesteret. Hans første kunde høre vi ikke så meget om, derimod ret meget om den 2. kone. Hun blev kendt som Den onde grevinde. Hun indfører igen hoveriet. I retten bestikker hun sig til sin ret. (Vi har omtalt det i en af vore tidligere artikler). Hendes børn spørger på et tidspunkt, om de bønder, der arbejder på marken, virkelig er mennesker?

Et mærkeligt menneskesyn

Hun svarer, at det kun ser sådan ud. I virkeligheden er de bare overtrukket med menneskehud.

Rent økonomisk kører hun Schackenborg ned. Hendes hårde politik over for bønderne kommer i sidste ende efter hendes død til at betyde, at stavnsbåndet ophæves og jordreformerne gennemføres tidligere end i resten af landet.

Reformer i Møgeltønder

I 1770 bevilligede kongen, at bønderne fik deres gårde overladt som ejendomsfæstegårde, og de kunne fritages for det resterende hoveri. De skulle dog erlægge en årlig afgift og et beløb ved ejerskifte. Samtidig blev hovedparten af herregårdsjordene nu 465 tønder land overladt til bønderne i overfæste.

I 1786 blev der forestået omfattende reformer af godsinspektør Hans Henrik Holm.

Den første kone

Men nu fortalte vi godt nok, at det ikke var noget at fortælle om den første kone. Og dog. Anna Margrethe født Rewntlow elskede nemlig ikke sin grav Schack. Familien havde planlagt ægteskabet hen over hovedet. Før hendes giftermål med Schack skulle hun i al hemmelighed være blevet gift med sognepræsten i Aller.

Anna Magrethe bliver gravid, og dør i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og det var så den historie. Men nej, kære læsere. Hun lever faktisk videre som præstekone i Aller i 18 år. Hun myrder barnet straks efter fødslen. Og nu vil djævlen have fat i hende. Det sker på Gram Slot, som også tilhører Schack. Præsten fra Fole tilbyder djævlen, at han må få Anna Margrethe med, når de to stearinlys, der står på bordet er brændt ned.. Det går djævlen med på, så længe kan han godt vente.

Men præsten er smart, han slukker straks lysene, altså brænder de ikke ned. For at lysene ikke skal brænde ned, bliver de muret ind i kirkevæggen.

Så slår et lyn ned i kirken, kirken brænder af – dermed også lysene, tror djævlen. Anna Margrethe må være blevet hentet.

Da Gram Kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet ganske rigtig var slået ned i kirken – men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned. Se, det er ganske vist.

De laveste – på landet

Ved siden af gårdmændene var der en underklasse i landsbyen. Det var kådnerne og indersterne, ”de uden land og sand”. Kådnerne, der nærmest svarer til nutidens husmænd, ejede som regel et hus, der stod på en grund, som enten var i fælleseje eller tilhørte gårdmand, greven eller kirken. Han havde ingen stemmeret, og stod på en måde uden for byens lov og ret, og uden for byfællesskabet. Indersterne sad til leje i et jordløst hus, og de gik ofte på daglejerarbejde.

Omkring 1600 var der dobbelt så mange gårdmænd som kådnere men dette forhold ændredes. Da gårdene ikke uden videre kunne deles, var det mange gårdmandssønner, der blev kådnere.

Mange drog om sommeren til søs, mens konen ernærede sig ved knipleskrinet. Mens man i almindelighed ikke så med velvilje på kådnere og inderste – rotter og mus i bondens hus, så tillod greven på Schackenborg dog, at der blev oprettedes sådanne småkårshjem på hans godsområde.

I Gallehus fandtes der således i 1790 ikke færre end 46 kådnere.

Gallehus Skov tilplantes

Efter generalmajor Otto Diedrik Schack (1758 – 1809) overgik grevskabet til Hans Schack (1786 – 1814). I 1804 gjorde man et forgæves forsøg på, at bortsælge grevskabet ved en aktion. =.D. Schack(1810 – 1856) begyndte at tilplante Gallehus Skov.

Schackenborg besat

I 1848 blev Schackenborg besat af tyske tropper, greven blev tvunget til at underskrive en erklæring om, at han ikke ville være tyskfjendtlig på nogen som helst måde. Om det var her, eller i 1864, der blev stjålet nogle kanoner fra Schackenborg vides ikke, men nogle malmkanoner fandt senere vejen hjem til grevskabet igen.

En dansk bevæbnet styrke var også i 1848 på vej til Tønder for at kæmpe, men Grev Schack talte dem fra det i nærheden af Stokkebro.

Davidsen – en kendt godsinspektør

En af de godsinspektører, der havde stor betydning for Møgeltønders udvikling var H.C. Davidsen, der var inspektør fra 1902 til 1951. Han var både tegner, arkitekt, musiker forfatter og en mesterlig fotograf. Han startede som medhjælper, men allerede som 26 – årig fik han det tunge job.

Det var også lige i begyndelsen af denne periode at Schackenborg fik vendt en negativ økonomi. Bortsalg af fæstegods (600 huse) og køb af avlsgårdene Solvig, St. Tønde, Rosinfelt, Slotfelt o.s.v. fik økonomien til at atter at blomstre.

Svært at være greve i Sønderjylland

Hans Schack var en lærd ægyptolog og salmehistoriker. Han døde i 1905. Han søn O.D. Schack skrev om sin far

* Skønt han slægt i over 200 år havde ejet Schackenborg, da han tiltrådte, var han hverken rigsdansker, preusser eller dansksindet sønderjyde og pint af en næsten sygelig angst for at omtales og kritiseres i pressen, havde han vistnok levet lykkeligere hvert andet sted i Sønderjylland.

Om sin mor, skrev O.D. Schack:

* Det var på mange måder svært for min mor, der kom fra Lerchenborg på Sjælland og en omgangskreds, der dannede en modsætning til livet på Schackenborg og dets miljø, frembød det nationale slet ingen vanskeligheder for hende.

Ved mandens død tog hun tilbage til Sjælland, og O.D. Schack bosatte sig på slottet.

Davidsen med mange talenter

Davidsen leverede tegningerne til Møgeltønders elektricitetsværk, der opførtes i 1907. I slutningen af 20erne leverede han tegningerne til pumpestationerne ude i kogene.

Under 1. verdenskrig blev han sammen med andre dansksindede arresteret. Noget af ventetiden brugte han til at tegne 36 dansksindede forbrydere. Han udgav mange flotte postkort fra Møgeltønder og omegn. Hans mange fotos giver et godt indblik i, hvordan folk boede dengang. Den 9. maj 1962 døde Davidsen. Begravelsen fandt sted fra Schackenborg, hvor lensgreve Hans Schack holdt en smuk og personlig tale.

Oversvømmelse i kogene

Syd for Møgeltønder var der især om vinteren næsten konstant oversvømmelse i kogene. Gårdene, der var bygget på værfter(opkastede jordbunker), kunne kun nås med både.

Historiker har fundet ud af, at der alene i et af middelalderens århundreder er forsvundet omkring 50 kirker og kapeller i bølgerne langs Vesterhavet. Ved den store menneskedrukning i 1362 udslettedes således 30 kirkesogne, Ved samme lejlighed gik det over Anflod sogn, som lå mellem Møgeltønder og Rudbøl. Kun kirken stod tilbage. I 1634 omkom 6.200 mennesker på øen Nordstrand lidt længere syd på i Vadehavet. Mellem Tønder og Ribe druknede ved samme lejlighed cirka 600 mennesker.

Under 1. verdenskrig blev vejen fra Møgeltønder til Rudbøl anlagt ved hjælp af 40 russiske straffefanger. De byggede 5 kilometer vej, og var anbragt i to lejre omkring Sydfelt

Ringridning fører til ægteskab

Ringridning har altid været et tilløbsstykke i Møgeltønder. Oprindelig foregik det i Stokkebro, men blev ved århundredeskiftet flyttet til Østerkroen. Reglerne var her lidt anderledes end på Østkysten. Det var ikke kun vinderne, der blev hædret. Dem der var så uhekdige slet ikke, at kunne ramme nogle ringe blev munkestikker og hesten blev forsynet med halmkrans, når turen gik ned af Slotsgade. Så mangen et ægteskab er blevet aftalt mellem bønderfamilierne under ringriderfesterne bagefter.

Sandgravning

Sandgravning var omkring 1900 en stor industri for Møgeltønder. Sandet var af en meget god kvalitet. I 1906/7 blev der også opført et teglværk, og senere blev dette udvidet til også at arbejde med udvikling af kalksten.

Schack som amtmand

O.D. Schack genoptog efter genforeningen amtmand – traditionen, og kæmpede for danskheden.

Christian den tiende aflagde den 12. juli 1920 besøg hos Schackenborg. Hele Møgeltønder var pyntet til lejligheden.

O.D. Schack blev den øverste embedsmand i Tønder Amt, der dengang hed Landråd. Den 11. juli 1920 sagde han i Dybbøl:

* Vi skal være dig gode og trofaste sønner og døtre, Danmark! Det lover vi vig i dag, og det giver vi dig håndslag på, Kong Christian.


Tønder var for tysk

Men det var nu ikke helt let at bestride dette hverv. Man havde ofte undret sig på Schackenborg, fordi man mente nu nok, at dem inde i Tønder var lige meget for tyske. Man har også diskuteret hændelsen i 1845, da Christian den 8. besøgte Tønder. Han blev modtaget et mægtigt Slevig – Holstensk flag, og et brandværn smykket med 3- farvede kokarder, mens et sangkor om aftenen sang Schlsvig – Holstein meerumschlungen. Om natten fik byens gadedrenge lov til at sidde i træerne uden for kongens vindue i amtsgården, hvor han overnattede, og synge Slesvig – Holsten – visen.

Schack blev som ikke dansk statsborger udnævnt som hofjægermester under en audiens hos Frederik den ottende i 1908

Møgeltønder under 1. verdenskrig

Lige før første verdenskrig startede, blev det forbudt for private at telefonere i Tønder og Møgeltønder, togforbindelsen syd på blev også afbrudt og i Højer måtte bagerne kun sælge til militæret. Der var store troppetransporter til Sild. På den ellers fredelige Møgeltønder Station sås 24 landstormsoldater.

Schack blev arresteret ligesom så mange andre dansksindede. Senere fik han en indkaldelse til det tyske militær, men blev efter få dage kasseret.

En af hans opgaver var at aflevere kirkeklokkerne fra fire kirker, Møgeltønder, daler, Emmerlev og Ballum. Men den gamle klokke i Møgeltønder Kirke fra 1333 fik de dog ikke. En lynafleder på Schackenborg ville man også have, for den var lavet af kobber. De fik den dog aldrig.

Ballade i Tønder

Den 27. januar blev der afholdt et stormfuldt møde i Tonhalle i Tønder. Det var det første danske møde. Men det var ikke kun dansksindede til stede i det stopfyldte rum. De danske talere blev afbrudt af tyske kommentarer. Søren Krag fra Daler udtrykte det på den måde

* Wolæng ska vi laj de tysk hvelp bjæl a wos

Stemningen blev truende og Schack blev som landråd tilkaldt. Han havde 4 sværtbevæbnede med. Heldigvis besindede parterne sig, for ellers kunne det meget let have udviklet sig.

Dragoner i Møgeltønder

Den 7. maj 1920 kom dragonerne til Tønder, de blev modtaget på Nordbanegården – i dag Tønder Øst. Fra den nærliggende tyske skole lød Schleswig – Holstein mehrumschlungen. Ved 15 – tiden kom dragonerne til Møgeltønder med kaffe i forsamlingshuset.

Gode venner med Kongehuset

Fra 1949 overtog lensgreve Hans Schack slottet. Jeg mener, at huske, at grevinden hed Karin. De blev gode venner med kongehuset. På et tidspunkt i min læretid hos Andersen og Nissen i Tønder har jeg solgt postkort tre gange til Prins Henriks far.

Ja og nu er Schackenborg igen i kongehusets eje, og Møgeltønder kigger nu efter prinsens næste kone.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder