Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder før og efter Genforeningen

Februar 26, 2007

Den førte politik i Amtsrådet var ret liberal i begyndelsen. Først i 1904 kunne man mærke Altdeutscher kurs.

Den tyske kurs
Herefter kunne man også mærke en tilspidsning af de nationale modsætninger.
Også hos Tønders borgmestre mærkede man en liberal holdning i begyndelsen efter tyskernes overtagelse. Her huskes nok bedst Borgmester Rathje, der satte gang i mange ting. Han nedlagde sin borgmesterstilling i 1910 i protest mod Landrat, hvorefter byrådet udnævnte ham som æresborger i Tønder.
Et meget vanskeligt hverv var det for borgmester J. Poulsen efter 1917. Strejker og uroligheder havde bredt sig til Tønder.
Først i 1901 – 1902 blev Tønders drikkevands problem løst. Et stort vandværk blev etableret ved siden af gasværket.
Kvægmarkedet blev flyttet til Sønderbro. Befolkningen inde i byen kunne ikke mere holde stanken ud.

Hjuldamperen Bismarks eventyrlige sejlads

Hjuldamperen Bismarks eventyrlige sejlads fra Højer Sluse til Skibbroen blev besunget i vers og viser. Flere gange under vejs sad damperen fast i mudderet, men det lykkedes at gennemføre sejladsen. Med besvær blev damperen også vendt foran Skibbroen. I en kort tid gik tankerne tilbage til Tønders storhedstid som havneby.

De store kvægmarkeder
I årene efter 1864 var tilførslen til markederne i Tønder enorme, 15.000 – 25.000 stykker kvæg, et par tusinde heste og stor mængder får.
Fra 1877 forlangte byen penge af studeholderne 20 pf. Pr. hest og 10 pf. Pr. kvæg.
Det var liv og glade dage i byens beværtninger, tivoli, markedsboder, fremmedartede dyr, voksfigurer, nye karruseller og en dame på 400 pund. Jo, der skete noget i Tønder.

Mange vætshuse
Byens fineste sted var Stadt Hamburg i Vestergade, hvor borgerskabet holdt store fester. Et andet mødested var Stadt Kopenhagen mellem Pebersgade og Kogade. Så var det Tonhalle, som oprindelig hed Zum Goldenen Klotz. Senere blev de hele renoveret og kaldt Stadt Wien. Det var også det fine hotel i Richtsensgade og det mindre fine sted Soli deo Gloria i Østergade. Meget populært var det hos Mutter Hage i Humlekærren.

Badegæster til Sild
Der var fare for at jernbanen fra syd skulle gå uden om Tønder, via Højer og Hvidding. Men det skete dog ikke. Ofte holdt der 30 vogne ved Marchbahnhof på vej med tyske badegæster på vej til Sild via Højer.
Man forsøgte at starte et dansk forsamlingshus. På et tidspunkt var der planer om at sælge Stadt Kopenhagen. Men det lykkedes ikke.

Sturm auf Tondern
I 1901 oprettedes Tønder Landmandsbank, en gevinst for danskheden i byen.
I 1912 stiftedes på Landschafliches Haus – Tønder Læseforening. Efterhånden havde man samlet et par hundrede danske bøger, og holdt til i en bagbygning til Landmandsbanken. Men dansksindede embedsmænd turde ikke møde op.
Men ellers var forholdet forsonlig. Således advarede Magistraten om, at man ikke skulle oprette en afdeling af Deutscher Verien. Men denne beslutning vakte ikke gehør i alle kredse. Og det blev starten til den såkaldte Sturm auf Tondern. Et folkemøde, der samlede 1.000 deltagere. Ekstratog blev indsat, og Deutscher Vereins formand holdt et meget langt foredrag om de tyske værdier. Enden på det hele blev oprettelse af en afdeling af Deutscher Verin i Tønder på 260 medlemmer.

Arrestationen af danskere
Krigsudbruddet i 1914 blev dramatisk, flere Tønder – borgere blev arresteret. Bankdirektørerne Andressen og Rossen, samt redaktør Skovrøy blev arresteret. De fik følgeskab af bagermester Thorwald Petersen. De blev sendt til Flensborg. De mange dansksindede borgere i byen måtte også følge mobiliseringsordren. Via Flensborg blev de transporteret til fronterne.

Luftangreb på Tønder
Nord for byen blev der bygget en luftskibsstation. Til sidst bestod den af to store dobbelt haller, en mindre hal, et ”gasanstalt” og en hangar til flyvemaskiner. Stationen blev beskyttet af batterier og luftværnskanonerne. Desuden blev der oprettet en radiostation til pejling og korrespondance.
Adskillige lufttogter udgik fra Tønder. De fleste luftskibe havarerede dog, eller blev skudt ned.
Tønder – borgerne var med rette bekymrede over hævnaktioner. Allerede i 1914 var der forsøg på angreb. Men de engelske fly nåede ikke engang kysten.
I marts 1916 nåede 5 engelske fly ind over byen. Men en snebyge bevirkede, at de ikke ramte deres mål. Tre andre fly måtte nødlande, og seks piloter blev taget til fange.
Det lykkedes dog den 19. juli 1918 at beskadige luftskibsstationen alvorligt. I Tonderner Zeitung kunne man læse, at angrebet kun havde forvoldt mindre skade. Men Tønders befolkning, der valfartede til stedet kunne se noget andet.
I dag er der et Zeppelin – museum på stedet, og den bliver ledet af min tidligere chauffør, Manfred. Tag og besøg den, her vil du kunne få meget mere at vide.

Sangerkrigen i Tønder
Mindetavler og mindesten kunne senere minde borgerne om, at et par hundrede Tønder – borgere måtte lade livet under første verdenskrig.
Vareknaphed, restriktioner, og stigende offentlig kontrol fulgte. Tilværelsen for borgerne blev træls og indviklet.
Novemberrevolutionen (1917) ramte også Tønder. Revolutionære taler på Torvet, strejker og social uro ramte i høj grad den lille købstad på Vestkysten.
Stemmetallene i Tønder den 10. februar 1920 viste 750 danske stemmer mod 2.448 tyske stemmer. Der var trods alt lidt sejrsstemning over de dansksindede i Tønder, men mange var dog skuffede over resultatet.
En del uro opstod i Storegade. En sangerkrig opstod mellem Slesvig – Holsten – visen og de dansksindede slagsang I alle de riger og lande.

Sønderjysk Kommando ankommer
Da formaliteterne omkring Genforeningen var i orden modtog de danske borgere og en gruppe engelske soldater den Sønderjyske Kommando ved Tønder Øst. Det var den 5. maj. Oberstløjtnant Elmer, der havde modtaget kommandoen sagde ved den lejlighed:

Det er for soldaterne af Sønderjysk Kommando en stor dag, at vi som de første danske soldater efter 1864 atter kan betræde Sønderjyllands jordbærmarmelade – Det er snart 56 år siden, de danske soldater blev tvunget til at rømme Als. De tog til Fyn, hvorfra vi nu er kommet for igen at tage vort gamle land i besiddelse

Kongen kommer på besøg
Den 7. maj kom Dragonerne til Tønder. Og den 20. maj indførtes det danske møntsystem officielt. Kroner og ører afløste Mark og Pfennig.
Den 9. juli udstedtes genforeningsloven og den 10. juli fulgte kongens berømte ridt over den gamle grænse. Da kongen på sin rundtur den 12. juli nåede Tønder, var ikke et øje tørt.

Det første danske tog
Den 14. juni kørte det første danske tog fra Bramminge mod Tønder. To dage efter rejste det tyske personale sammen med et tog bestående af ti tyske lokomotiver med afrejse fra Marschbanhof i retning sydpå.
De tyske borgere gik en ukendt fremtid i møde. Mange nye opgaver måtte løses efter genforeningen.

Tønder – Danmarks nye grænseby
Tønders naturlige opland mod syd blev pludselig meget mindre. Fra en upåagtet tysk Kreisstadt, var Tønder nu blevet Danmarks yderste grænseby.

Dragonerne i lejr
Staten ydede et tilskud på 600.000 kr. til et kæmpe kloakeringsprojekt fra 1923 – 1925. Militæret blev indkvarteret i flyvepladsen nord for byen, mens Rytteriet blev installeret på Statsseminariet, for senere at blive overflyttet til den tidligere amtskommunale landbrugsskole på Ribevej (Ribe Landevej). Dragonernes heste blev placeret i private stalde fordelt over hele byen.
Nord for byen ved den tidligere Funkstation (Ryttervej – Svinget) lod byen opføre en ”lejr”, der blev taget i brug i november 1920. Denne ”lejr” var beregnet som en midlertidig indretning, men blev Tønder Garnisons hjemsted de næste 16 år.

Eksportmarkedet anlægges
Tønder Eksportmarked kunne samle op til 10.000 kreaturer. Det var store dage for byen med disse markeder. En stor plads på Viddingherredsgade lige over for banegården, blev taget i brug

Masser af aktivitet
De gamle gadelygter med gasbelysning blev ved juletid 1921 for første gang aføst af elektrisk lys. Gas – og vandledninger blev fornyet og suppleret. Renovationsvæsnet blev omorganiseret.
I 1921 – 1922 påbegyndtes udbygningen på de gamle markveje, der fra Popsensgade førte ud i lejren. De fik navne som Leosalle, Dragonvej og Nygade. Samtidig blev Horupsgade i den anden ende af byen reguleret.
Tønder Museum blev indrettet i den tidligere portnerbygning til Tønder Slot. Den var indtil da blevet brugt som husvilde bolig.
Tønder Bibliotek blev oprettet og var en succes fra starten.

Afvanding af marsken
Et kæmpe arbejde fulgte, da afvandingen af marsken begyndte. I December 1928 gik vandet antagelig for sidste gang over Tønder – Flensborg Landevej øst for byen. Tønders allersidste forbindelser til søvejen forsvandt hermed.

I 1927 – 1928 begyndte man med det moderne chaussebelægning af Strucksalle samt modernisering af den nordlige del af Viddingherredsgade. Senere fulgte flere moderniseringer.

En ny kasserne
I årene 1934 – 1936 fik man en stor og smuk kasserne. Det var 2. Infanteribataljon, der rykkede ind.
Sønderjysk Kommando blev opløst den 1. november 1923, og Dragonerne forsvandt i 1932 til stor sorg for den lokale befolkning.
En udvidelse af Tønder Sygehus blev færdig i 1925.
Rutebilplads blev i 1937 indrettet omkring Smedegade/Richtsensgade. Og 36 ældre mennesker fik glæde at et helt nyt alderdomshjem på Leosalle.

Slots – og frigrunden indlemmes i Tønder
Den 1. april 1933 blev slots – og frigrunden indlemmet i Tønder Købstad. Det lille ejerlav havde haft privilegier helt tilbage fra 1499. Indtil 1920 var ejerlavet en selvstændig kommune. Fordelene for ejerlavet blev dog efterhånden for iøjefaldende. Tønder måtte overtage en gæld på 75.000 kr. oh give beboerne en skattelempelse på fem år.

Badeanstalt ved Vidåen
Os der ofte har badet i Vidåen ved, hvor dejligt det kan være. Men man skal være lokalkendt, for visse steder kan åen være meget lumsk.
Man påtænkte, at indrette en badeanstalt nedenfor vandmøllen, også kaldet Møllekulen. Men vandstanden var for varierende. Så man indrettede i stedet badeanstalten ved Vidåens indløb til Tønder – lige ved sommerdiget.

I 1921 havde byen 5.015 indbyggere. I 1940 var der 6.217 indbyggere. De 358 var kommet fra slots – og frigrunden.

Tønders mange aviser
I 1920 havde Tønder følgende medier, Tonderner Zeitung, Vestslesvigsk Tidende, og Neue Tondernsche Zeitung.
Førstnævnte stammede helt tilbage fra 1833. Det frisindede Tonderner Nachrischten måtte lukke i 1920. Og i 1920 måtte Tonderner Zeitung lide den skæbne, at blive solgt. På trods af det tyske sprog, var den en fortaler for danske interesser.
Det danske blad Vestslesvigsk Tidende var i 1882 genoplivet af P. Skovroy. Siden 1885 blev det udgivet som filial af Flensborg Avis. Indtil 1920 var det et velanset blad for danskheden i byen. Tønder Amts Tidende blev bygget videre på Tonderner Zeitung fra oktober 1921. Det blev i begyndelsen trykt i Tønder, og var en meget konservativ avis
Tønder Amts Dagblad startede i 1923. I september 1929 startede dagbladet Jydske Tidende i Kolding. Samtlige konservative aviser blev indlemmet i denne, dog ikke Tønder Amts Dagblad.
Fra 1. januar1936 startede Jydske Tidende en selvstændig redaktion i Tønder.
Men allerede i 1920 var en partipolitisk avis startet i Tønder. Det var Tønder Avis, en venstre avis, som var filialblad af Vestkysten i Esbjerg.
Den 1. oktober 1933 oprettedes Tønder Amtstidende som filialblad af Hejmdal i Aabenraa. Her havde partiet Venstre også en finger med i spillet.
Tønder Amts Socialdemokrat med egen redaktion blev udsendt efter genforeningen. Fra 17. oktober 1942 under navnet Sønderjyden.
De tyske lokalviser blev i 1929 sammensluttet til Nordscleswigsche Zeitung, som havde en klar nationalistisk kurs – også før 9. april 1940. Bladet udkom også efter 5. maj 1945-indtil efteråret 1945, hvor et brandanslag ødelagde avisen. Fra 2. februar 1946 udkom Der Nordschleswiger- først som ugevais og fra 1951 som dagblad.

Plads til alle
Det første valg efter genforeningen gav 3 pladser ud af 18 til de dansksindede i Tønder. Men holdningen i byen var trods alt, at der skulle være plads til alle, uanset tilhørsforhold.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder