Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Anekdoter fra det gamle Tønder

Februar 13, 2007

Se hele artikel som HTML Document
Anekdoter fra det gamle Tønder

I denne artikel beskriver vi overraskende, chokerende og spredte ting i Tønders historie. Læserne skulle gerne stå tilbage med spørgsmålet: Er det virkelig rigtig? Og det er ganske vist

Kærlighedens Lysthus
Forleden hørte jeg i radioen, den fremragende melodi Kærlighedens Lysthus, med Tønder – drengen Michael Falck. Jo, det er Liebestempel, lige bag ved politistationen. Her har jeg tilbragt mange fornøjelige timer, ja hvem har ikke det. Det var særlig i forbindelse med de første Tønder – festivaler. Kærlighedens Lysthus blev opført i 1727.

Plankeværk som bymur
Lige i nærheden ligger Laurentiusstrømmen, eller nærmere resterne af den. Det var en gang en rimelig dybt vandløb. Sammen med Vidåen og Møllestrømmen dannede den en slags voldgrav, som værn mod fjender. Bag ved vandløbende var der i 1500 – tallet opført en kæmpe plankværk i stedet fro en bymur. Hvornår det blev opført og nedrevet ved man ikke. Men faktum er, at man ved udgravninger i Søndergade i 1920èrne fandt resterne af dette ”plankværk”. I et kort fra byen kan man se plankeværket. Der var en port mod syd og en mod øst.

Fattighjælp
Socialhjælp var i det gamle Tønder meget effektivt. Stodderfogeden, som selv havde en lav rang i det sociale hierarki, fordrev tiggerne med pisk til bygrænsen. De syge og de svagelige blev læsset op på en vogn og kørt til kommunegrænsen, og blev læsset af.

De tiggere, der var hjemmehørende i byen skulle gå medmærke. Hver lørdag drev stodderfogeden dem fra hus til hus på tiggeri..

I 1523 tillod Frederik den første, at der måtte indsamles til fattighjælp. I nærværelse af Rådmand Peter Struck vedtog man, at uddeling af brød til de fattige skulle indledes med velsignelse fra aller højeste sted. Derfor indledte man med salmen: Nun bitten wir um den Heilligen Geist. Derefter blev der læst af Katekismen, og man sluttede af med en lov – og takkesalme. Først derefter kunne de fattige få stillet sulten.

Godt 100 personer, overvejende kvinder fik i 1709 udbetalt fattighjælp. De fik enten 6, 8 eller 12 Skilling om ugen.

Byen blev i 1842 inddelt i 12 fattigdistrikter, hver med en fattigplejer.

I 1820 udlagde kommunen sågar kolonihaver til de fattige.

I 1826 forsøgte man med en Arbejdsanstalt (Østergade 15) under ledelse af en værkmester. Tugthuset blev lagt sammen med denne, men forsøget slog dog fejl. Mere succes havde man med det frivillige folkekøkken, der begyndte i 1831. Første vinter lavede man hele 7.55o portioner mad. I 1854 indrettede man Gørrismark som fattiggård.

I Kristkirken er jeg døbt og konfirmeret
Og når vi nu er ved St. Laurentius, var det jo navnet på Tønders første kirke.
Og en af de bedst udsmykkede kirker er Kristkirken i Tønder. Døbefonden er fra 1350, og prædikestolen fra 1586. Sangerpulpituret, der skulle give plads til Latinskoledrengene er fra 1627. I øvrigt minder kirken om Tønder i opgangs tider. Mange rige borgere har i tidens løb foræret ting til kirken. Og tænk i den flotte kirke er jeg døbt og konfirmeret.

I 1543 klagede landsognene over, at de ikke forstod de to tyske præster i Tønder. Så måtte en student træde til. Men det skete klokken halv seks om morgenen, så det var begrænset succes med denne ordning.

I 1729 blev Hans Adolph Brorson ansat. Han hed oprindelig Brodersen, og dette navn fremgår også af de gamle arkiver Gad vide, om jeg er i familie med ham? Denne Brodersen eller Brorson skrev blandt andet salmen: En rose så jeg skyde, i kælderen under Andersen og Nissens Boghandel (Bøger og Papir). Der var ikke boghandel dengang, men jeg har sorteret papkasser i den kælder, hvor han under stearinlysets skær, skrev denne folkekære salme. Det er dog meget tankevækkende.

Især to præster Arends og Schrader stod for en stor religiøs vækkelse.

En anden kendt præst Baltazar Petersen indrettede i præstegården, Et theologinstitut til uddannelse af Præster. Senere blev der samme sted indrettet et Skolemesterinstitut.

I 1864 bestemte man, at der skulle være dansk gudstjeneste hver anden søndag. Senere blev det til en gang om måneden, og i 1917 blev de danske gudstjenester helt slettet. Først i 1920 blev de to sprog igen ligeberettiget i kirken.

Søndergade var et brandbælte
Søndergade hed egentlig Janniks Slippe og var engang brandbælte og stammer tilbage fra 1581. Tønder var meget uheldig med brande, men det vender vi tilbage til i artiklen om Tønder frivillige Brandværn.

Omvandrende medicinmænd
Omvandrende medicinmænd gjorde det for at være læger. Men de var der ikke så længe af gangen, inden de blev smidt ud af byen. Folk var ikke tilfredse med deres indsats. Efter tøndringernes standpunkt var standarden ikke ret god, så deres motto var

En Slurk varm Øl er bedre end en Medicus.

Først i 1691 fik Tønder en rigtig læge.

Fastelavnslavet
I 1546 stiftede man Købmændenes Lav og Selskab. I daglig tale kaldet Fastelavnslavet. I første række en selskabelig forening. Hvert år til fastelavn fra søndag til torsdag fra 13 til 21 skulle brødrene og deres hustruer mødes. Man skiftedes til at være værter, hvert år. Man mødtes for at gøre sig gode mad Aal, Pølser og ikke at forglemme Øl. Ved sommertid skød man til Fuglen på Papegøjelandet. Lavet blev ophævet i 1619.
Og Papegøjelandet lå der hvor Papegøjevej lå i min barndom, lidt syd for Tønder H.

Uldegade er ikke Tønders ældste gade
Uldegade er ikke Tønders ældste gade. Den blev bebygget i 1586.

Tidligt med tog til Tinglev
Allerede i1867 tog man jernbanen til Tinglev i brug. Allerede i 1844 havde man planer om en jernbane Flensborg – Tønder – Højer. Senere diskuterede man en forbindelse mellem Izehoe – Tønder – Skærbæk og Rømø.

Først i 1901 blev jernbanen Tinglev – Sønderborg færdig.

I 1879 begyndte man at tegne aktier til en hestesporsbane til Højer, men i stedet blev det til en rigtig jernbane i 1892..

Drømmen om en fiskerihavn
En stor fiskerihavn var på tegnebrættet, den skulle ligge enten i Emmerlev eller Hjerpsted. Men det blev Esbjerg, der var hurtigst.

Masser af industri i det gamle Tønder

I 1777 beskæftigede en stor virksomhed i Tønder 300 mennesker, det var Plys og Silkemanifaktur.

Samtidig havde man en Uldvare, kasket og Strømpefabrik

I 1790 fremstilledes i Østergade kniplingsgarn, 60 kvinder havde arbejde her.

Der var tre store tobaksfabrikker i byen. Hør bare, i 1861 eksporterede man

– 214.500 pund røgtobak

– 35.000 pund skråtobak

– 2.000 pund snus

– 650.000 stykker cigarer

Ja så var der en Cikoriefabrik, et jernstøberi, Et større bryggeri og To store garverier.

Aktiv Erhvervsforening i 1848

Tønder har lige fået en pris, for at være en aktiv handelsforening, til lykke med det. Men kig lige på de her tal, 10 slagtere, hvor mange er det nu i Tønder?

Så i 1848 var der liv i Tønder:

17 bagerier, 10 slagtere, 21 skræddere, 9 vævere, 5 hattemagere, 1 handskemager, 1 knappemager, 1 kammager, hele 40 skomagere, 7 murere, 1 stenhugger, 8 snedkere, 9 drejere, 9 stolemagere, 2 kurvemagere, 5 malere, 2 glarmestre, 2 blikkenslagere, 5 bødkere, 2 hjulere, 6 rebslagere, 6 saddelmagere, 4 farvere, 5 garvere, 12 grov – og klejnsmede, 1 kobbersmed, 1 kandestøbber, 2 lysstøbere, 16 guldsmede, 3 urmagere, 5 bogbindere, 3 grosserer, 15 kolonialhandlere, 17 småhøkere, 5 isenkræmmere, 3 krydderihandlere, 1 porcelænshandler, 1 kniplingshandler og 2 vinhandlere.

Men kigger vi lidt længere tilbage til 1708, må vi konstatere at tørsten allerede dengang var udpræget i Tønder. Hele 63 gæstgivere, kromænd og høkere Desuden var der:

69 købmænd, 24 bryggere, 6 barberer, 5 guldsmede, 2 kobbersmede, 4 kandestøbere, 4 bagere, 30 skomagere, 17 skræddere, 8 grov – og klejnsmede, 7 slagtere, 2 urmagere, 5 rebslagere, 7 snedkere, 2 glarmestre, 7 malere, 2 hjulmænd, 3 tømmermænd, 3 murmænd, 1 pottemagere, 3 bogbindere, 1 gartner, 1 hattemager, 1 kok, 2 handelsmagere, 15 vognmænd.

Depressionen efter 1864 i Tønder
Antallet af konfirmationer faldt drastisk i Tønder efter 1864. Man var bange for den preusiske militærtjeneste. Byens handlende var også sure, fordi der i byens aviser var kæmpe annoncer fra Flensborgs butikker.

Industrien havde dårlige vilkår. Et garveri holdt kun til 1910. Aktiebryggeriet var efterhånden den eneste industri, der var tilbage, da grænsen blev flyttet.

Victoria – bryggeriet, der startede i 1889, holdt kun til 1902, og gik derefter fallit.

Ny optimisme i 20èrne

Der kom nye industrier til Tønder i 1920erne

– Kunststensfabrik

– Et par møbelfabrikker

– En parfumerifabrik

– Mælkeartikel Laboratorium

Det sidste dampskib i Tønder
Graf Bismarck anløb den 22. oktober 1871 Tønder. Den var ført af Kaptajn Selmer (far til trælasthandler B.Selmer). Det var et dampskib på 10 meter. Og der skulle ekstra kreativitet til at vende det på Skibbroen.

I 1873 blev kanalen til Askeodde uddybet. Og der var planer om en fas ruteforbindelse med en damper til Højer. I 1878 anlagde man en kanal fra Møllestrømmen til Skibbroen.

Der skete meget omkring havnen, mens den endnu var der. Det vides, at Tønder i det 16. og 17. århundrede hentede tømmer i Norge og hentede korn i Østersølandene. Via skibe blev det fragtet hjem.

– I 1570 udfører 17 købmænd fra Tønder 2.345 stude

– I 1638 fortoldes der i Højer 3.409 stude.

– Men stude – eventyret fik en brat ende. Ikke fordi, at Tønders Havn sandede til, men fordi hollænderne i 1718 indførte en ekstra told på 20 Gylden pr. stud.

– I 1616 – 17 klagede beboere i Tønder, over at det dagligt kørte 100 kornvogne gennem byen vest på til udskibning fra Højer.

– Storbonden på Skastgård drev selvstændig handel med Holland. Han kunne hjemtage 4.000 pund tobak om året.

Regne – og skriveskole
Kirkeordinatsen af 1542 påbød, at der i hver købstad skulle være en latinskole og en folkeskole. Det vides, at der i 1565 var en latinskole i Tønder. Desuden var der en tysk Regne – og Skriveskole. I 1614 fik en borger tilladelse til at drive en dansk en af slagsen. Men der var ingen tilslutning..

Flere overraskende historier fra det gamle Tønder følger.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder