Dengang

Søgeresultater på "Tøndermarsken"


Masser af fisk i Tøndermarsken

Dato: februar 15, 2021

Masser af fisk i Tøndermarsken

En stormfuld nat I Ny Frederikskog. Masser af fugleliv. Hvorfor bruger man ikke fabrikken? Den begyndte som tangmelsfabrik. Man fik mere held med sømos. Det handler om fiskerettigheder. Vidåen er meget speciel og op til 30 meter bred. Glasål bliver båret over vejen. Det begynder at sande til. Skibene sejlede på grund. Det var frisere, der startede det hele. Opa fangede mange ål. Der var masser af ruser og hyttefade ved Højer Sluse. Tyskerne købte masser af fisk. Mange store og små eventyr ved Højer. Fiskene forsvandt. Ikke alle var tilfredse med afvandingen. Se vores artikeloversigt over Tøndermarsken.

 

En stormfuld nat i Ny Frederikskog

Ja det handler også om Vadehavet og Vidåen. Jeg husker endnu, at jeg sad i den mørke stue. Derude blæste det ret meget. Min Opa og jeg sad og lyttede til Blåvand Radio, Lyngby Radio og Norddeich Radio. Det var på den såkaldte skibsbølge. Vi sad derude i Ny Frederikskog. Og vejen hed Anden Katastrofevej. Den gik lige op til diget.

Opa havde også en fiskekutter og en lille motorbåd. De lå ikke langt fra fabrikken ved broen. Ofte reparerede han garn nede i bryggerset. Når man var på ferie her, fik man nærmest fisk morgen, middag og aften. Vi så ofte ”Sort Sol” uden at tænke over, at det en gang blev en turistmagnet.

Dengang kaldte vi det ikke for ”Sort Sol”. Men det hedder det, når hundredtusindvis af stære efter at have søgt føde på vaderne ved solnedgang samles i store flokke over sivskovene og på en gang lander. Når de enorme stæreflokke angribes af rovfugle, danner stærenes undvigemanøvre fantastiske mønstre og formationer med solnedgangen som bagtæppe.

 

Masser af fugleliv

Her er Vadehavet stærkt påvirket af tidevandets stigende og faldende vandstand. Vadehavets bund, vaden, er levested for mange dyrearter, hvoraf nogle lever på overfladen. Andre findes i forskellige dybde i bunden. Flere arter findes i enorme mængder, hvilket er baggrunden for Vadehavets betydning som spisekammer for store mængder af yngle- og trækfugle.

Hvert år raster her 10 – 12 mio. gæs, ænder, vadefugle, måger og terner m.fl. på vej til og fra yngleområderne. Ved lavvande går vadefuglene på de blotlagte vader og æder muslinger, snegle, krebsdyr og orme.

50.000 islandske ryler besøger den danske del af vadehavet, hvor de i løbet af 5-7 uger spiser så mange muslinger, at de fordobler deres vægt. Vadehavet har helt afgørende betydning for både trækfuglene og for fiskene i Nordsøen, fordi tidevandet hele tiden tilfører ny næring til området.

Vi har tidligere lavet artikler både om Sort Sol og Saltvandssøen. Hold øje med de artikler vi henviser til bagerst i denne artikel. Dengang, da jeg var på ferie herude, havde man ikke saltvandssøen. Dengang badede vi i prilerne. Og vi byggede tømmerflåder.

 

En mindestue for E.H. Jensen

Nu er man så i gang at lave en mindestue til ære for E.H. Jensen eller Europa – Jensen. Det var karosserimageren, der bl.a. lavede kongebiler. Det sker historisk korrekt, der hvor han startede produktionen. Men se han fortsatte ud ved fabrikken ved Vidåen. Og som vi tidligere her på siden har foreslået det var at oprette et oplevelsescenter her. Ideen kommer ikke herfra, men fra familiemedlemmer til E.H. Jensen. For et lidt større erindringssted omkring denne bilproduktion kunne jo kombineres med alt det vi beskriver i denne artikel og som vi beskriver i andre artikler (se liste).

 

Tangmelsfabrik

Fabrikken herude ved broen var egentlig en tangmelsfabrik som blev opført af Det Slesvig-holstenske Fodermelsselskab i 1918. Firmaet havde den ide at bruge det mineralfyldte søgræs i vadehavet til fodermel til dyr. Fiskerbåde leverede søgræs til fabrikken, som tørrede og malede søgræsset til mel og fyldte det i sække.

Der blev ofret store summer på projektet. Men der var ikke nok søgræs i Vadehavet. Så måtte man købe det længere fra. I 1921 gik fabrikken fallit.

 

Mere held med sømos

Man havde mere held med sømos. Planten blev tørret og farvet. Det blev brugt til dekorationspynt og hattepynt. Man fiskede efter det i august måned. Det var især tyske opkøbere, der var vilde med det. Sidst i 1950’erne var dette eventyr slut. Og det var det to årsager til. Pynten gik af mode og sømoset blev ramt af en sygdom.

 

Fiskerettigheder

En speciel kultur opstod herude i marsken. Det handler om fiskerettigheder, der går helt tilbage til 1506. Fiskere fra Rudbøl havde 50 pct. af deres indtjening fra fiskeriet, 25 pct. fra landbruget og måske 25 pct. fra indtægter på transport op ad Vidåen indtil Tønder. Man stagede gennem åløbet til Tønder. De 100 fiskere, der var dengang holdt så på den måde Tønder i gang.

Fiskerettigheder var forbundet med de fleste ejendomme, der grænsede op til sø og vandløb. Men hver gang, der kom en ny sluse, så flyttede man fiskerettighederne længere ud. Efterhånden som der er kommet nye diger, er der også kommet større græsningsarealer. Og dengang blev der også høstet masser af siv til stråtage og måtter m.m.

I dag er det ikke let at være fisker. De fiskere, der har fiskerettigheder skal indgive beretning til Fiskeristyrelsen, Skattevæsnet og lignende.

 

Vidåen er meget speciel

Fiskebestanden i Vidåen er ikke typisk for et vandløb. Den har islæt fra vandløb og hav. Dette skyldes dels at Vidåen er bred og dyb, at Rudbøl Sø indgår i vandsystemet, og at området er påvirket af Vadehavets tidevand.

Her er meget mere fiskefauna end i andre danske vandløb og søer. Her er også havørred og laks. Ja rovfisk kan opleves hele året som f.eks. bækørred, gedde, aborre og sandart. Men her var også en gang masser af ål, brasen og skalle. Ja så er det jo også her som et af de få steder i verden, hvor den totalt fredede laksefisk, snæblen findes.

I 2008 og 2009 blev der skabt fri passage ved Bachmanns Vandmølle i Tønder og ved Rens Dambrug. Dette giver fiskene adgang til flere gydepladser. Ved Ubjerg Nørresø syd for Tønder er det skabt lavvandede vådområder, hvor ynglen har gode opvækstmuligheder.

 

Nu trækker man hvis lod om fiskepladser

Fiskerettighederne handler ikke bare om et fiskekort, som du køber. Det går tilbage i slægternes historie, f.eks. til 1506 da den første sluse blev etableret ved Rudbøl Sø. Denne sluse holdt nu ikke så længe. Allerede i 1511 kom en stormflod, der ødelagde det hele. Først i 1555 fik Hertug Hans etableret et Højer Dige.

Efter 1920 blev fiskeretten varetaget af forskellige lav og foreninger. Mellem Tønder og Rudbøl blev den tildelt fiskere i Lægan, Lyst og Rudbøl. Mellem Rudbøl og Højer er det Rudbøl og Omegns Fiskeriforening, der varetager interesserne. Den omfatter fiskere fra Højer, Rudbøl og Rosenkrans.

Man skiftede en gang om året side. Og hver dag rykkede man så en plads op til næste fiskeplads. Dette tvang fiskerne til at røgte og til at fjerne deres fiskegrej hver dag.

I dag trækker man hvis nok lod om fiskepladserne et år ad gangen. Og der er heller ikke så mange fiskere at vælge imellem mere.

 

En saltvands-forening

I Højer har man også en Saltvands – fiskeriforening. Den blev stiftet i 1932. De lokale fiskere blev i 1920’erne presset af kapitalstærke Esbjerg – fiskere, der rykkede til Højer med flere kuttere. Men i Højer Fiskeriforening var man smart. For at blive medlem af foreningen skal man have fisket i området i mindst to år.

Esbjerg – fiskerne forsvandt igen. De kunne ikke opbevare deres saltvandsfisk i Vidåens ferske vand.

Frem til 1920 var der mere end 100 fiskere beskæftiget ved Rudbøl Sø og langs Vidåen. To gange om året var de beskæftiget med at reparere Højer – Diget, hvor de boede i såkaldte fiskerhytter. I dag er det vel under 15 fiskere tilbage.

 

Glasål bliver båret over vejen

På den tyske side af Rudbøl Sø fanges en hel del glasål, som er kommet ind ude fra Atlanterhavet gennem slusesystemet ved Højer. Ved et kraftværk ved Aventoft i Vidåen er der tidligere gået mange glasål i kraftværkets turbine. Men nu sørger de tyske myndigheder for, at mange af de glasål, der vil videre ind til de europæiske flådsystemer slipper helskindet igennem.

Ålene bliver fanget i et trappesystem og sørger fiskere for, at de bliver indfanget og båret over vejen og sluppet ud i den tyske å Smale på den anden side af vejen. Om man stadig bærer ålene over vejen. vides ikke. Det er længe siden ”Den Gamle redaktør har været forbi.

 

Op til 30 meter bred

Vidåen var i min fars ungdom en farlig legeplads. Men her var da også badeanstalt. Som barn badede vi ude i Grønå, en del af det store å – system. Nogle steder er åen 30 meter bred. Vandløbssystemet afvander en tredjedel af Sønderjylland. Der er fire hovedløb, Arnå, Hvirlå, Grønå og Sønderå.

 

Det begyndte at sande til

I dag kan man slet ikke forestille sig at Tønder var en rigtig havneby. Man kan heller ikke forestille sig at kystforløbet var helt anderledes. Der gik en stor bugt ind til Tønder. Der var anlagt et fæstningsanlæg til at beskytte havnen. Men digebyggeriet som begyndte midt i 1500 – tallet fik efterhånden havnen til at sande til.

Anlægspladserne blev efterhånden anlagt ved Lægan, Rudbøl og syd for Højer. Før anlægget af Højer Sluse i 1861 kunne man uhindret sejle ind i Højer Kanal. Da diget blev bygget i 1861, blev der valgt en åben sluse, så skibe med mast kunne gå ind til Højer Havn, der blev anlagt inde for diget. Denne havn blev først og fremmest brugt som godshavn. Rutedamperne til Sild havde deres anløbsbro uden for slusen.

Fra 1855 Var der dampskibsforbindelse til England med det holdt nu kun i tre – fire år.

 

Skibene sejlede på grund

Allerede i 1736 fik Højer status som flække og fik en række privilegier på bekostning af Tønder. I 1799 var der kajplads mod nord til Nørremølle. Højer Kanal blev gravet fra Nørremølle til Vadehavet.

I 1861 blev Ny Frederikskog inddiget. Sejlrenden uden for slusen blev uddybet. I 1892 kom jernbanen helt ud til slusen. Kurgæster skulle videre med damperen til Sild.

Men alt dette ændrede sig da Hindenburg – dæmningen blev indviet i 1927. Der blev stille i havnen. Men fiskeriet voksede. Der kom flere fiskekuttere til havnen.  Tønder brugte i stigende grad Højer som transithavn for brændsel, kul, kunstgødning, asfalt, cement m.m. fra Tyskland, Holland og England.

Gang på gang sandede sejlrenden til. Og ikke så få gange sejlede skibene på grund.

Også under besættelsen brugte den tyske besættelsesmagt flittigt havnen. De skulle have byggemateriel over til deres befæstningsanlæg på Sild og Rømø.

I 1952 blev en ny sejlrute mellem Højer og Sild etableret. Men den forsvandt igen i 1964 da den nye Rømø Havn var færdig. Det betød at Højer Havn nu sang hen. Fiskeriet forsvandt også til Rømø.

Med det fremskudte dige i 1980 – 82 var havnens skæbne endelig beseglet.

 

Det var friserne, der startede marsk – kulturen

Selve fiskekulturen har været vigtigt for livet i Tøndermarsken. Redskaber og fiskerbåde har udviklet sig i årenes løb. Det har udviklet sig til traditioner. I løbet af 1900 – tallet forandrede fiskeriet sig. De gamle traditioner forsvandt.

Det var friserne syd fra der befolkede marsken. De bragte en helt ny marskkultur med sig. De opførte gårde på værfter. De drev marsklandbrug, tagrørsbjergning, håndværk, jagt og fiskeri. De var initiativrige og blev velhavende folk. Men de blev også ramt af stormflod, der satte dem tilbage.

På Højer Havn blev det industrialiseret. Flere fiskere kunne nu få en god indkomst ud af fiskeriet. Fiskekutterne blev også mere effektive. At der kom en havn på Rømø, betød også meget. Der kom miljøproblemer og en masse restriktioner. Der kom opstramninger i fiskeri – og miljølovgivningen for Vadehavet. Regler og restriktioner begrænsede småfiskeriet.

 

Opa fangede mange ål

Min Opa fangede mange ål. Når han besøgte os i Tønder havde han ofte ål med. Ålefiskeri var engang dominerende i Tøndermarsken. De blev fanget med åleruser, slæbegarn og fiskekroge. Efter 1920 begyndte man at stange ål.

Der findes en opgørelse fra 1925, hvor der i Rudbøl Sø blev fanget:

 

  • 750 kg. Ål, 250 kg. Skaller, 200 kg. Gedder, 90 kg Suder og 80 kg Brasen

 

I Vidåen mellem Rudbøl og Tønder blev der dengang fanget:

 

  • 850 kg. Ål, 300 kg Skaller, 100 kg Gedder, 80 kg Brasen, 40 kg Suder og 25 kg aborrer

 

I Vidåen mellem Rudbøl og Højer blev der fanget:

 

  • 500 kg Ål, 50 kg Skaller, 40 kg. Gedder og 20 kg Brasen

 

Masser af ruser

Mellem Rudbøl og Højer kunne man i perioden 1925 – 54 med 100 – 250 ruser fange op mod 12 tons ål om året. Men 5 tons var hvis nok den normale standard.

I Højer Kanal mellem Højer Sluse og Vadehavet kunne man med 200 – 900 ruser fange op mod 30 tons ål om året. Her var 17 tons gennemsnittet. Der stod åleruser overalt dengang. Min Opa havde en del af alle disse.

 

Tyskerne købte masser af fisk

Ålefangsterne blev opbevaret i hyttefade langs kajen på Højer Havn. Ude i vadehavet fangede min Opa en del rødspætter, skrubber, slethvar og Pighvar. Han lærte os også begrebet at ”trine båt”. Dette betød, at man under ebbe trådte ud på vaden og spejdede efter nedgravede fladfisk, som stak øjnene op af sandet. Når man så en fisk, så trådte man hårdt på den, så den ikke smuttede væk og så skulle man så samle den op.

Man solgte både til fiskehandlere og til private på Højer Havn. På et tidspunkt var der masser af tyskere, der kom særlig i weekenden. Der var gang i den. Men det blev forbudt for fritidsfiskere. Men min Opa var erhvervsfisker. Men i 1976 var han for længst borte og først da blev det forbudt.

 

Mange små og store eventyr

Ude i Vadehavet ved Højer blev der også en overgang fanget rokker. Det blev udelukkende solgt til kadaveranstalter og blev aldrig en god forretning.

Hjertemuslingeskaller er det også blevet samlet. Det blev solgt som hønsefødder. Omkring Ballum fortsatte dette eventyr til 1950’erne.

Og så var det muslingeventyret. I 1959 blev Højer Havn udvidet med en 29 meter kaj uden for Højer Sluse, så havnen kunne klare den meget aktivitet med omlæsning og lastbiltransport af muslinger. Men også denne aktivitet flyttede til Rømø.

 

Fiskene forsvandt

Fra 1950 og frem begyndte antallet af fisk og ål at gå tilbage overalt i og omkring Vadehavet. Årsagerne til dette var mange og mere eller mindre sikre. Der kan nævnes Hindenburg-dæmningen, Rømø – dæmningen, den almindelige havforurening, det voldsomme overfiskeri i Nordsøen, klimaændringer og ændrede havstrømme samt fredningen af skarven og sælerne.

Under bygningen af det fremskudte dige blev der suget så meget sand, at ålene mistede deres slim og døde.  Dertil kom endnu flere restriktioner.

 

Ikke alle var tilfredse med afvandingen

Afvandingen ændrede på disse forhold. Som vi tidligere i artikler har gjort opmærksom på, var det bestemt ikke alle, der var tilfredse med afvandingen. En af de største kritikere var vadehavsmaleren Nolde. Han havde også sine forslag til, hvordan det skulle gøres. Men han gad man ikke at lytte til. Men det har man vel nok gjort i anden omgang.

Læser man Noldes bøger kan man også få indtrykket af den rigdom af fisk, der var i marsken. Også rundt om i nu nedlagte søer. Men dette forsvandt fuldstændig efter afvandingen.

 

Læs alle vore artikler

Vi har i en masse artikler forsøgt at fastholde den specielle kultur, der er opstået herude i Tøndermarsken. Man forsøger nu at gengive det hele med Tøndermarsk-initiativet. Men kig engang på vores artikler. Her kan du også få en masse at vide. Se oversigten allerbagerst.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • graenseforeningen.dk
  • historieprojekter.tumblr.com
  • Elsemarie Dam-Jensen m.m.: Sønderjylland A-Å
  • Jan Abrahamsen: Vadehavet – portrætter af et kulturlandskab
  • Ferskvandsfiskeri (Tidsskrift)
  • Claus Chr. Rolfs: Højer Sogns og Flækkes Historie
  • Søren Olsen: Danmarks Søer og åer
  • Nina Fabricius & Peter Dragsbo: Ballum – et sogn ved Vadehavet
  • Falk: Rømø – som det var engang
  • Folmer Christiansen: Om Højer By
  • Poul Holm: Vadehavsfiskere: Mark og Montre
  • King Jacobsen: Træk af Tøndermarskens naturgeografi
  • Vadehavet (1990)
  • Andreas Møller: Både og Bådfolk
  • Skov og Naturstyrelsen: Tøndermarsken
  • Se Litteratur: Tønder
  • Se Litteratur: Møgeltønder
  • Se Litteratur: Højer

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.695 artikler. Du finder de følgende artikler under disse kategorier (Brug evt. søgefunktionen) Tønder (270 artikler) Sønderjylland (198 artikler) Højer (77 artikler):
  • Mandø
  • Vingeskudt på Mandø
  • Mandø – en ø i Vadehavet
  • Mandø – endnu mere
  • Ballum
  • Klager over præsten i Ballum
  • Agga – en sønderjysk pige
  • Ballum – dengang
  • Mellem Højer og Ballum
  • Indre Mission, Baptister og andre
  • Da Ballum næsten fik en havn
  • Rømø
  • Anekdoter fra Rømø
  • Flere anekdoter fra Rømø
  • Borrebjerg på Rømø
  • Færge fra Ballum til Rømø
  • Da Rømø fik et Nordsøbad
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø – endnu en gang
  • Rømø – en ø i Vadehavet
  • Rømø – Under besættelsen
  • Jordsand
  • Soldater på Jordsand
  • Øen, Jordsand engang ud for Højer
  • Emmerlev
  • Kniplinger – nord for Højer
  • Søfolk i Emmerlev
  • Kogsbøl ved Emmerlev
  • Emmerlev Skole
  • Møgeltønder
  • Da Birthe fra Ballum næsten begik selvmord
  • En landsbydreng fra Møgeltønder
  • Overinspektør på Schackenborg
  • Møgeltønder fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Møgeltønder – dengang
  • Schackenborg i Møgeltønder
  • Oprør i Møgeltønder
  • Møgeltønders Historie
  • Rudbøl
  • En arbejder fra Rudbøl fortæller
  • Rudbøls historie
  • Bådfolket i Rudbøl
  • Aventoft
  • Syd for Tønder
  • Aventoft ved Grænsen
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarsken 1-3
  • Gammel Frederikskog – dengang
  • At plukke sut ved Højer
  • Fiskeri ved Højer
  • Syd for Højer
  • Emil Noldes liv – vest på (b)
  • Tønder, Marsken og afvandingen
  • Vadehavets maler – Emil Nolde
  • Tøndermarsken – under vand
  • Saltvandssøen ved Højer
  • Emil Nolde og Tøndermarsken
  • Sort Sol – en oplevelse i Tøndermarsken
  • Vadehavet
  • Heltene i Vadehavet
  • Hammers krig i vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Søslaget ved Højer
  • Vikinger i vadehavet
  • Apotekeren fra Højer
  • Ringborge ved Vadehavet
  • Langs Vadehavet
  • Stormflod og Diger
  • Stormflod ved Vestkysten
  • Højer, stormflod og diger
  • Digebyggeri i Tøndermarsken
  • Landet bag digerne (b)
  • Stormflod 1976
  • Stormflod som Guds straf
  • Vidåen
  • Den hvide fabrik – som oplevelsescenter
  • Travlhed ved Højer Sluse
  • Askerodde ved Vidåen
  • Højer – som havneby
  • Omkring Vidåen og Havnen i Tønder
  • En vandmølle i Tønder
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Kanal gennem Tønder
  • Syd for grænsen
  • Rungholt – og mandedrukning et og to
  • Nordstrand – syd for grænsen
  • Föhr – en ø i Vadehavet
  • Johannes Mejer (Meyer) – en korttegner fra Husum
  • Dæmningen – syd for Højer
  • Øerne – syd for Højer
  • Det frisiske salt
  • Friserne syd for Tønder
  • Dertil kommer alle andre artikler fra Højer

 


Emil Nolde og Tøndermarsken

Dato: februar 5, 2019

Emil Nolde og Tøndermarsken

Emil Nolde var blandt kritikkerne af afvandingsplanerne for Tøndermarsken. Engang var det sydvestligste hjørne 17 meter højere end nu. Det er ”Verdens ende” sagde en græker 325 år f.Kr. Der har været store stormfloder. Det var kun et held, at det ikke gik helt galt i 1999. Der har været masser af oversvømmelser i og omkring Tønder. Mange fantasifulde planer fremkom. Kommissionen tænkte mere på landbrugets forbedring. Hele fem forslag dukkede op. De blev diskuteret på et ”Hjemstavnskursus” i Tønder. Emil Nolde fremkom med sit forslag. Det blev bakket op af Danmarks Naturfredningsforening. Nolde gik via H.P. Hanssen. Men forslaget blev skidt modtaget. Man mente, at Nolde havde et ben i begge nationale lejre. Man kaldte det for ”blakkede nationale sindelag”. Man skød forslaget ned, og Nolde forlod Danmark. Men nogle af hans ideer blev alligevel realiseret.

Emil Nolde var blandt kritikkerne

Det sker en masse i Tøndermarsken i øjeblikket. Man vil gerne have flere besøgende. Og så laver man udstillinger og informationer i massevis. Der bliver oprettet stier, hvor man så samtidig kan læse om Tøndermarskens historie. Men er det nu den rigtige historie, som man får.

Og denne artikel handler ikke så meget om Emil Noldes liv i Tøndermarsken men mere om hans forslag til afvanding af Tøndermarsken, som måske kunne have sparet beboere og myndigheder for en masse problemer.

Det var et kæmpe ingeniør-projekt, da Tøndermarsken blev afvandet i årene 1925 – 1933. Det hele var ikke så ligetil. Og egentlig skulle det have været tale om grundforbedring, men kritiske røster mente nu, at det hele gik op i at skaffe mere landsbrugsjord. Blandt kritikerne var maleren Emil Nolde, der blev bakket op af Danmarks Naturfredningsforening.

Dengang var området 17 meter højere

Så længe der har boet mennesker i området, har livsbetingelserne i Tøndermarsken omfattet risikoen for pludselig død og ødelæggelse forårsaget af stormfloder og oversvømmelser. I disse lavtliggende marskegne har livsvilkårene været anderledes ekstreme end i de højere beliggende områder i Danmark.

Under den sidste istid eksisterede Nordsøen ikke, som vi kender den i dag. Det var blot en mindre sø på det sted, hvor Nordsøen var dybest. Det skyldes, at havniveauet overalt var meget lavere end i dag. Det skyldes, at enorme mængder vand var bundet i de store ismasser rundt omkring på kloden.

Hele Skandinavien – med undtagelse af det sydvestligste Jylland – var isdækket. Da isen smeltede væk omkring 11.500 f.Kr. begyndte det nordøstlige Danmark at hæve sig. Og det sydvestligste Danmark sænkede sig. Godt nok er det gennemsnitlig kun 1 ¼ millimeter pr. år.

Men hvis du lige får gang i regnemaskinen så kan du regne ud, at Tønder-området for 13.500 år siden lå knap 17 meter højere end i dag. I sagens natur har denne landsænkning forøget risikoen for oversvømmelse.

Tidevandet

Hertil kommer tidevandet. Det forklarede vores Opa os meget tidligt ude i Ny Frederikskog, når vi om sommeren legede ude på forlandet. Tidevand er som bekendt sol og månes tiltrækningskraft på oceanernes vandmasser. I Nordsøen kommer der to gange i døgnet en tidevandsbølge op mod Danmark fra sydvest.

Højvandstidspunktet forskyder sig over tid, idet der er 12 timer og 25 minutter mellem to højvandstidspunkter. Forskellen mellem høj – og lavvande er ved Vidåslusen under normale forhold på 1,8 meter.

Det er disse naturkræfter befolkningen er oppe imod. Hyppige storme fra sydvestlig retning og sammenfaldet med højvande er noget som man har kæmpet imod siden sidste istid.

Verdens ende

Grækeren Pytheas var på gennemrejse i 325 f.Kr. Han beskrev tidevandsområderne i den sydlige Nordsø:

  • Verdens ende, hvor vand, is og luft blev til et

Romeren Plinius den ældre beskriver området på et felttog i år 47, hvor han bl.a. bemærker værftsbebyggelse i området. De første danske beskrivelser, findes hos Saxo, der detaljeret skildrer marskområdernes livsvilkår og karaktertræk.

Udviklingen set gennem kort

De første gode kort fra området er fra omkring 1240. De kendes i kopi af kartografen Johannes Mejer fra omkring 1650. Gennem disse kort kan man se udviklingen de sidste 700 – 800 år. Udviklingen i kortene viser, at der gennem århundrede er tabt meget store, tidligere beboede områder længere mod vest. Det er områder, der er overtaget af havet. Det er et resultat af de kraftige stormfloders katastrofale hærgen.

Store stormfloder

Vi har tidligere her på siden berettet om mange rædselsvækkende katastrofer. Her skal næves nogle af dem. I 1362 var den anden ”grote Mandrack”, den første var i 1162. Man sagde, at der omkom 200.000. Men det var nok lidt overdrevet.

I 1634 omkom der omkring 15.000 mennesker langs kysten. I 1825 var der en storm, der var medvirkende til, at marker i årevis var vandlidende. Gentagende gange opstod der lokale udbrud af malaria. Rejsby – katastrofen kostede den 19. august 1923 19 mennesker livet. De omkommende arbejdere var ved at anlægge Rejsby – diget.

Nævnes skal også stormfloden den 3. januar 1976, hvor vandstanden nåede op på 4,92 m over D.N.N. (Dansk Normal Nul). Det var dengang min far og mor i Tønder måtte evakueres.

Denne stormflod førte til, at Folketinget i 1977 vedtog loven om Det Fremskudte Dige, hvis byggeri startede sidst i 1970’erne.

Et stort held, at det ikke gik galt

Den 3. december 1999 ramte den stærkeste registrerede orkan nogensinde Danmark i området mellem Mandø og Rømø. I Ribe nåede vandstanden op til 5,12m over D.N.N., da den holdt op med at virke.

Orkanen kulminerede ved 18 – tiden, da der var ebbe. Havde stormen ramt seks timer senere ved midnatstid, så ville dette have medført omfattende digebrud overalt på den sønderjyske vestkyst, fordi vandstanden i dette tilfælde havde nået omkring 1,5 meter højere op. Men heldet var med befolkningen. Kun Juvre-diget på Rømø blev gennembrudt.

Ja selv med et fremskudt dige er intet 100 pct. sikkert.

Digebyggeri gennem tiden

Netop digebyggeri har gennem tiden været den bedste mulighed for at reducere skaderne for de mange stormfloder. De første diger, der blev bygget, kaldes for sommerdiger. De kunne nemlig kun forhindre de normalt mindre sommer-oversvømmelser. Det var for at redde afgrøderne.

I Tønderområdet opførtes i 1436 digerne omkring Vidding Herreds Gamle Kog. Møgeltønder og Højer Koge blev tillige inddiget ved opførelsen af Højer-Rudbøl – Lægan – Grelsbøldiget i 1556. Senere kom også Gammel Frederiks Kog og Rudbøl Kog til i perioden 1692 – 1715.

Det tidligere havdige med Højer Sluse er opført i 1861. Under Første Verdenskrig opførte russiske og franske krigsfangerskab diget fra Ballum til Astrup Banke. Det Fremskudte Dige blev indviet i 1982. Det strækker sig fra Emmerlev Klev og sydpå til Hindenburg-dæmningen ved Sild.

Masser af oversvømmelse ved Tønder

Fra slutningen af 1800-tallet kendes mange smukke sort/hvide fotos af oversvømmende enge tæt på Tønder by. Fælles for dem er, at de er optaget i vinterhalvåret. Det var her de vandrende lavtryk fra vest altid har sendt store nedbørsmængder ned over det sønderjyske område. Herfra løber nedbøren og vinterens smeltevand via de store vestvendte vandløb ud mod Vesterhavet for at ende i Nordsøen.

Markerne stod under vand

Når stormene blev for voldsomme, lukkede Højer Sluse i 1861-diget for at undgå indtrængende havvand. Men derved blev de lavest beliggende engstrækninger i det flade marsklandskab ofte oversvømmet af det såkaldte bagvand, der nu ikke længere havde frit udløb.

Jeg kan huske, når Opa besøgte os i Tønder. En gang imellem gik han ud og kiggede på skyerne, og så tog han ellers knallerten tilbage til Højer, for bl.a. at lukke slusen dengang. Han var i en periode fungerende slusemester eller afløser.

Det var ikke blot et problem for landbruget, at markerne stod under vand. Og datidens samfærdsel blev stærkt hæmmet, fordi hverken Vidåen eller de andre vandløb var beskyttet af sammenhængende ådiger.

Teknologien var først parat – langt senere

Problemet havde været kendt så langt tilbage som nogen kunne huske. Men først i begyndelsen af det 20. århundrede var det muligt grundet teknologien at få styr på afvandingen.

I den tyske tid foretog man enkelte mindre tilløb til at løse oversvømmelsesproblemerne i Tøndermarsken. Men udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 satte en stopper for dette arbejde.

Mange fantasifulde planer

Det var ikke, fordi der manglede fantasifulde planer. Man ville anlægge en nordlig ”Kielerkanal” fra bunden af Flensborg Fjord og mod vest via de nuværende grænsevandløb til udløb i Vadehavet ved Højer.

I 1920 så en anden plan dagens lys, da en P.I. Diedrichsen foreslog, at anlægge en arealinddæmning, der indebar en stor dokhavn ud for Højer med en søfartskanal helt ind til Tønder by. Planen omfattede et nyt dige fra det gamle Højer Dige til Havneby på Rømø. Søfartskanalen skulle løbe gennem en ny kæmpesluse ud i Højer Dyb og videre ud i Nordsøen gennem Lister Dyb.

Endelig skulle området mellem Rømø og fastlandet tørlægges ved anlæggelse af endnu et nyt dige fra Rømøs nordkyst over til Astrup Banke. På kortet med planen var der ikke tænkt særlige tanker med hensyn til, hvordan vandet fra Brede Å skulle komme videre ud i Nordsøen.

Ja selv i dag ville sådan et projekt beløbe sig i en kæmpe sum. Det ville koste flere Storebælts-broer.

Man ville gøre noget for de ”hjemvendte landsdele”

Ved Genforeningen i 1920 gav den nye politiske situation fornyet fokus og energi til de sønderjyske landsdele, der nu var en del af Danmark. Velviljen fra den danske stat var stor for at gøre noget for de ”hjemvendte landsdele”. Det skulle være et tak for sønderjydernes loyalitet over for Danmark. Det var vel også for at bevare loyaliteten i fremtiden.

Man skal vel også lige forstå 1920’ernes Danmark, hvor beslutningen om afvandingen af Tøndermarsken blev truffet:

  • National eufori efter afstemningen i 1920. Der var svulstige retorik på valgplakaterne ”En røvet Datter, dybt begrædt er kommet frelst tilbage”
  • Det sønderjyske samfund var stærkt polariseret. Befolkningen havde måttet vælge side ved at bekende sig enten dansksindet eller tysksindet. Der var ingen vej midt imellem.
  • Grænsedragningen gav anledning til en mærkbar administrationsændring. Alle tidligere tyske embedsmænd blev udskiftet med nye danske. Heraf var en del akademikere, som kom fra stillinger overalt i Danmark eller direkte fra landets eneste universitet.
  • Tønder bys tidligere opland blev stærkt reduceret. Tønder var med sin gamle status som købstad fra 1243 en oplandsby i det vestlige Slesvig med mange administrative funktioner. Den havde et handelsopland, der i syd grænsede op til oplandet for Husum. Nu blev hele Tønders sydlige opland skåret væk med den nye grænsedragning
  • Landbruget var dengang det klart dominerende erhverv ikke bare i det nye Tønder Amt, men i hele kongeriget. Det betød, at de store frugtbare marskarealer var politisk betydningsfulde for udviklingen af egnens erhvervsliv
  • Efter afslutningen på Første Verdenskrig var det over det meste af Europa en stærk tro på fremtiden, da krigens ragnarok endelig ophørte. Det førte til oprettelsen af Folkeforbundet i 1919, som gav tro på, at staten indbyrdes uenigheder for fremtiden kunne bilægges ved forhandlinger og ikke ved krig.
  • I begyndelsen af det 20. århundrede fremkom der et helt nyt natursyn. Naturen kunne tøjles ved hjælp af teknik og snilde og udnyttes til gavn for mennesket

Vi kan i dag ikke ændre historiens gang

Tiden og dens levevilkår var dengang helt anderledes end i dag. Det er nyttesløs at kritisere den tids beslutninger med ens bedreviden. Det ændrer alligevel ikke historiens gang. Derimod kan man lære af fortidens fejltagelser.

Grænsedragningen i 1920 ændrede Tøndermarskens statsretslige tilhørsforhold. Men naturforholdene kender ingen grænser. Det var derfor nødvendigt med et dansk-tysk samarbejde. Der blev indgået en traktat den 10. april 1922 vedrørende ”Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.

Kommissionen ville forbedre landbrugsarealerne

Samtidig nedsatte den danske stat en særlig ”Afvandings – og Grundforbedringskommission for Tønder Amt vedrørende Ordningen af Afvandingsforholdene i Marsken ved Tønder samt i tilstødende Omraader”

Det var ingen tvivl om at kommissionens medlemmer betragtede ”Grundforbedringen” (dvs. forbedringen af landbrugsforholdene) som sit primære formål.

Nedsættelsen af oversvømmelsesrisikoen for Tønder by kom i anden række. Det ses bl.a. af den store indflydelse på kommissionsarbejdet, som landbruget fik gennem digelagene.

Fantasifuld projekt for Fyn

Formanden for Kommissionen blev Poul Chr. Stemann. Allerede den 29. marts 1922 barslede man med fire forslag til ”Afvandingsprojekter for Vidådalen”.

Den idemæssige ophavsmand var en yngre ingeniør fra Varde, Ulrik Petersen. Han stod bl.a. for inddæmningen af Kalvebod Strand på Amager.

Et af hans storstilede projekter var en gigantisk dæmning mellem Ærø, Tåsinge og Langeland. Dette projekt ville have udtørret størstedelen af det sydfynske øhav. Det blev heldigvis aldrig til noget.

Hele fem forslag

Da Afvandingskommissionen og digelagene ikke kunne enes om et af de fire projekter, fremkom ingeniør Ulrik Petersen med et femte forslag. Forslaget er dateret den 26. april 1924.

Landbruget var meget usikker på, hvilket af de fem projektforslag man skulle gå ind for. De ville gerne have forbedret deres markdrift. 

Projektet ivrig diskuteret på ”Hjemstavnskursus” i Tønder

I Tønder Bogen fra 1926 er der referater fra ”Det tredje Danske Hjemstavnskursus, der blev afholdt i Tønder fra den 2. til 8. august 1925. Her var afvanding af Tønder marsken det store hovedpunkt.

På kurset blev der advaret om, at man skulle passe på med for mange indgreb i naturen. Men naturforkæmperne talte for døve øren. Hverken landbruget, politikerne eller planlæggerne tog notits af bekymringerne.

Emil Nolde fremkom med sit forslag

Endnu en kritisk kommentar af afvandingsplanerne kom på banen i 1925. Det var tilmed, der kunne tale med en vægt. Det var en spirende kunstnerisk berømmelse. Det var maleren Emil Nolde. Han skrev en række breve med et alternativ afvandingsprojekt. Det var sandsynligvis mindre naturødelæggende end det projekt, som endte med at blive vedtaget og gennemført.

I Danmark var Emil Nolde endnu ikke kendt dengang. Han var vokset op i naturlandskabet i Tøndermarsken. Han havde svært ved at forlige sig med det store afvandingsprojekts totale ændring langs Vidåen.

Opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening

Han udarbejde derfor et alternativt forslag, hvori de ydre marskområder stort set kunne bevares urørte, idet risikoen for bagvandsoversvømmelse ville blive mindre ved at etablere et fremskudt dige uden for den daværende havsluse ved Højer. Her foreslog han at etablere et reservoir til oplagring af åvand i perioder, hvor en ny ydre sluse var lukket.

Noldes projektforslag fik stærk opbakning fra Danmarks Naturfredningsforenings daværende formand, malerkollegaen Erik Struckmann.

Henvendelse til H.P. Hanssen

Emil Nolde henvendte sig til de danske sønderjyders store gamle fører fra udlændighedstiden, H.P. Hanssen. På daværende tidspunkt var denne folketingsmand for partiet Venstre. Han har efter alt at dømme opsøgt ham hjemme og forelagt ham sit forslag. I et brev fra den 8. juni 1925 fulgte han skriftligt op på sin tidligere mundtlige fremlæggelse. Brevet var vedlagt kortbilag i kunsternes egen streg, hvorpå han med akvarelfarve har fremtrukket kystlinjerne.

Ideen med Noldes projekt var et ”afvandings-projekt”:

  • Uden for Højer Sluse skal et stykke forland inddiges tillige med et stykke vadeland, heraf skal vadelandet danne et bassin.
  • Der hvor vandet fra dette nye bassin løber ud i havet, må der bygges en sluse noget større end den ved Højer, og der kan anlægges et pumpeværk, som i enkelte tilfælde træder slusen til hjælp.
  • Den nye tekniske opfindelse til udnyttelse af vindkraften kan måske her anvendes, så derved vinden som i stormtid forårsager vandets stigning tillige bliver drivkraften ved udpumpningen.

Sammen med projektet havde Nolde nedfældet en masse argumenter og kommentarer. Han tænkte også i forslaget på landmændenes økonomi. Også tørkeperioder havde Nolde gennemtænkt i sit forslag.

Forslaget vakte irritation i Landbrugsministeriet

H, P. Hanssen lod Noldes henvendelse gå videre til Landbrugsministeriet, hvor det vakte en del irritation. Men H.P. Hanssen havde understreget, at Noldes henvendelse ikke bare skulle ignoreres.

H, P. Hanssen havde anført, at Nolde var uddannet som kunstner i Tyskland, men dansk statsborger. Han var gift med en dansk dame (søster til politimester Vilstrup i Gråsten). Han stod ifølge H. P. Hanssen med et ben i hver lejr. Men han slog fast, at han skulle behandles med et vist hensyn.

Noldes angivelige blakkede nationale sindelag!

Departementschefens personlige bemærkninger er sigende. Noldes angiveligt blakkede nationale sindelag diskvalificerede ham på forhånd i departementschefens øjne. Det var desuden heller ikke hensigten at afvandingsprojektet skulle ændres. Og selv om Noldes indvendinger viser teknisk indsigt, så var han kunstmaler og ikke ingeniør. Dette har heller ikke fremmet hans anseelse i departementschefens øjne. Kunstmalere forventedes heller ikke dengang, at kunne udvikle unikke tekniske ideer.

Stiftsamtmanden sendte den 10. juli 1925 Noldes projektforslag videre til formanden for Afvandingskommissionens Tekniske Udvalg, Th. Claudi Westh. Man ville ikke bare ligge forslaget til side. Der skulle bruges krudt til at skyde det ned.

Danmarks Naturfredningsforening bakkede Emil Nolde op. Man havde bedt en rådgivende ingeniør til at kigge på hans forslag.

Forslaget blev skudt ned

Men som planlagt blev Noldes forslag en for en skudt ned. Skæbnen for Noldes ellers spændende forslag er, at det fremkom på et tidspunkt, hvor tiden slet ikke var moden til naturbevarende eller –beskyttende tiltag. Sådanne tanker blev først almindeligt accepteret i samfundet mere end et halvt århundrede senere. Men endnu består interessemodsætningen mellem på den ene side dansk landbrug, der ønsker råderet over al deres jord til dyrkningsformål. På den anden sideefterspørger folk i stigende grad natur til rekreative formål. Naturforskere og naturforeninger kræver naturområderne bedre beskyttet.

Den endelige afvisning af Noldes forslag blev meddelt Foreningen for Naturfredning i et brev dateret den 13. oktober 1925.

Noldes alternative projekt ville have beskyttet naturen mod mange af de store indgreb, der blev resultatet af beslutningen om afvanding af Tøndermarsken.

Nolde forlod Danmark

I 1925 boede Emil Nolde på ejendommen ”Uttenwart” cirka tre kilometer syd for Møgeltønder. En vidunderlig ensomt beliggende sted ud mod Magisterkogens nordlige dige fra 1556. Stedet kaldes i dag ”Keldspold”

Emil Nolde blev dog allerede i 1927 så træt af de store naturødelæggende indgreb fra etableringen af det endelige projekt og den nonchalante måde, hans forslag var blevet afvist på, at han permanent flyttede til marsken ved Seebüll umiddelbart syd for grænsen.

Først anerkendt lang tid efter hans død i Danmark

Her boede han resten af sit liv og her ligger det fantastiske museum med hans unikke kunst. Først længe efter sin død i 1956 blev han anerkendt i Danmark som den fremragende kunstner, han var. Hvis Noldes projekt var blevet gennemført, ville Danmark ikke blot have haft en kunstner, men også et naturområde i verdensklasse. Ja godt nok er det nu blevet udnævnt til dette, men alligevel!

Noldes ide var godt nok nyskabende, men det har alligevel ikke kunne løse alle problemer.

Man mindes ikke Emil Nolde

Men at Noldes tanker var de helt rigtige, viser historien. Efter stormfloden i 1976 gik man i gang med at bygge Det Fremskudte Dige med et bagvandsreservoir (Saltvandssøen)og en ny havsluse (Vidåslusen). Projektet blev indviet i 1982 af Dronning Magrethe. Men Emil Nolde er aldrig blevet hædret for hans plan. Og i diverse informationer om Tøndermarsken dukker hans navn ikke op.

Dige – bestyrelser var utilfredse

I den endelige udformning kom der ingen vandkraftværker, fordi man allerede i 1925 havde indledt forhandlinger med Sønderjyllands Højspændingsværk om at levere strøm til pumpestationerne. Og arkitekt på disse var den senere godsinspektør på Schackenborg, H.C. Davidsen.

I de forskellige dige-bestyrelser blev der indvalgt folk, der var modstandere af hele projektet. Man var utilfreds med forhandlingerne med Kommissionen.

Ingen gode tider for landbruget

I Tøndermarskens koge var der oprettet et tæt kanalnet, der både kunne anvendes til afvanding og bevanding. De gode tider for landbruget blev dog ikke indfriet. Tværtimod mødte man krise i 1930erne og stor arbejdsløshed.

I 1941 blev et nyt vandløbsregulativ indført. Det handlede om, hvordan alle forhold i og omkring vandløbene skulle efterleves. For dem, der havde jord i Tøndermarsken blev projektet meget dyrt.

Lokalt kom der gang i byudviklingsprojekter. Uden den gennemførte Tøndermarsk-afvanding ville firmaer som Brdr. Hartmann og B&W Energi vel næppe være flyttet til Tønder.

Hensynet til landbruget havde vejet tungere

Efter mange år, hvor hensynet til landbruget havde vejet tungest, kom der i 1970’erne fokus på naturbeskyttelse. I 1983 kom der en ny vandløbslov, hvor naturhensyn helt usædvanligt fik første prioritet.

Men i lovbekendtgørelsen blev det udtrykkeligt nævnt, at denne lov ikke gjaldt for Tøndermarsken. Men dette blev der lavet om på. Der kom en ny lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Den stammer fra den 3. december 1988. Heri blev der for første gang taget særlige hensyn til naturens vilkår og udvikling i området. Fra dette tidspunkt kom der fokus på muligheden for at få fuglelivet tilbage i marskområderne.

Nationalpark Vadehavet

Fuglebestanden var nemlig gået voldsomt tilbage i 1970’erne. Det skyldtes landbruget, der var gået fra kvægbrug til mere intensivt agerbrug.

Men det hele skulle ske gennem såkaldte frivillige ordninger. Men nu ser det ud til at EU – love tager over. Men der er stadig et godt stykke vej til at fuglene i Tøndermarsken har optimale forhold.

Hele det danske vadehavsområde blev i 2010 indviet som Nationalpark Vadehavet. Her indgår Tøndermarskens ydre koge. I byerne Varde, Esbjerg og Ribe roser man sig af, at befolkningen og turisterne kan gå fra bygrænsen og lige ud i nationalparken. Anderledes er det desværre i Tønder by. Her ophører nationalparken ved broen over Vidå ved Lægan ca. 3 km sydvest for byen.

Måske er ”Den Gamle Redaktør’ s oplysninger i denne forbindelse ikke helt opdateret. I 2009 blev der i forbindelse med det EU – støttede Projekt Snæbel genetableret en tidligere sø, Nørresø, umiddelbart sydvest for Tønder.

Fra Tønders bymidte ud i Nationalparken?

Man flyttede simpelthen Vidås nordlige dige nogle hundrede meter mod nord, så det blev plads til et vidunderligt naturområde, som Vidå slynger sig igennem om sommeren, mens det om vinteren oversvømmes i vinterhalvåret.

Hele området fra Lægan Pumpestation og øst på til landevejen mellem Tønder og Sæd indgår i projektområdet, som er købt af Staten gennem Naturstyrelsen. Hele dette område indgår i Nationalpark Vadehavet.

Hvis man også inddrager området mellem digerne og sammenløbet mellem Vidå/Grønå og op til Backmanns Vandmølle og Mølledammen i Tønder i Nationalparken, så vil også Tønders befolkning og turister kunne gå fra bymidten og lige ud i Nationalparken.

Slut med at lege på forlandet

Men i dag er det slut med at lege på forlandet i Ny Frederikskog. Det var dengang, vi byggede tømmerfloder og sejlede rundt i Prilerne. Her var det også udmærket at bade. Det var en herlig tid.

Vi har i artikler beskrevet ret så meget om Tøndermarsken og Vidåen. Vi vil forsøge her i tilslutning til denne artikel, at henvise til nogle af artiklerne.

Kilde:

  • Div. Artikler fra www.dengang.dk
  • Sønderjydske Årbøger (Søren Eller)
  • Elsemarie Dam-Jensen m.fl.: Det grænseløse landskab
  • Kjeld Hansen: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab
  • H. Lausten-Thomsen: Tønder-Bogen 1926
  • Niels Kingo Jacobsen: Træk af Tønder-marskens naturgeografi
  • Niels Kingo Jacobsen: Rejsbymarsken, Miljø, stormfloder og digebyggeri (De Danske Vade og Marskundersøgelser, Rapport nr. 9)
  • Kaj Petersen: Det tabte land i vest
  • Jesper Theilgård: Det danske vejr

Hvis du vil vide mere? På www.dengang.dk kan du finde 240 artikler om Det Gamle Tønder, herunder:

  • Sort Sol – en oplevelse i Tøndermarsken
  • Askersodde ved Vidåen
  • Syd for Tønder
  • Omkring Vidåen og Havnen i Tønder
  • Det Frisiske Salt
  • En vandmølle i Tønder
  • Tønder, Marsken og Afvandingen
  • Tønder, Marskens Hovedstad
  • Vikinger i vadehavet
  • Tøndermarsken – under vand
  • Aventoft – byen ved grænsen
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Digebyggeri i Tøndermarsken
  • Hertugen af Tønder
  • Kanal gennem Tønder
  • Tøndermarsken
  • Emil Noldes liv – vestpå
  • Vadehavets maler – Emil Nolde og mange flere

Hvis du vil vide endnu mere? På www.dengang.dk kan du finde 70 artikler om Det Gamle Højer, herunder:

  • Saltvandssøen ved Højer
  • Landet bag Digerne
  • Højer – Bondeby i marsken
  • Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter
  • En arbejder fra Rudbøl fortæller
  • Gammel Frederikskog – dengang
  • Mellem Højer og Ballum
  • At plukke Sut ved Højer
  • Landet bag digerne
  • Syd for Højer
  • Stormflod ved Vestkysten
  • Rudbøls historie
  • Fiskeri ved Højer
  • Heltene i Vadehavet
  • Øerne – syd for Højer
  • Vadehavet ved Højer
  • Travlhed ved Højer Sluse
  • Bådfolket i Rudbøl
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand – engang ud for Højer
  • Søslaget ved Højer
  • Højer – stormflod og Diger
  • Højer – som havneby og mange flere

Hvis du vil vide meget mere? På www.dengang.dk kan du finde 168 artikler om Sønderjylland herunder:

  • Mandø – endnu en historie
  • Da Ballum – næsten fik en havn
  • Rungholt – manddrukning et og to
  • Langs Vadehavet
  • Anekdoter fra Rømø 1- 3
  • Hertugræve og Køkkenharer
  • Borrebjeg på Rømø
  • Færge fra Rømø til Ballum
  • Nordstrand syd for grænsen
  • Rømø endnu engang
  • Mandø – en ø i Vadehavet
  • Føhr – en ø i vadehavet
  • Johannes Meyer – en korttegner fra Husum
  • Rømø – en ø i vadehavet og mange flere

Sort Sol – en oplevelse i Tøndermarsken

Dato: november 2, 2018

Sort Sol – en oplevelse i Tøndermarsken

Vidste du, at der er både Sort, Hvid, Grå og Sølv Sol. Ja og navnet ”Sort Sol” stammer fra Møgeltønder. Det hed det nemlig ikke for 60 år siden, da undetegnede så fænomenet første gang. Det er rovfuglene, der får stærene til at danse. Rovfuglene angriber oppe fra. Ja du kan også sige God Morgen til Sort Sol. Stærene flyver også med promille. De overnatter tre til syv dage hvert sted. Og så er en stær nærsynet. En gås kan blive 30 – 40 år gammel, dog næppe julegåsen.

 

For 60 år siden hed det ikke Sort Sol

Vi så det første gang ude i Ny Frederikskog. Dengang var det også en oplevelse. Ja det er vel 60 år siden, at vi første gang var dybt betaget af fænomenet.

I dag flokkes naturelskere for at se og fotografere fænomenet, når mellem en halv og hel million stære danser på himlen hver forår og efterår. Fugleballetten er betagende at kigge på.

Man ser det også i Gotteskoog, når stærene vil slå sig til ro i tagrørene. Men gang på gang forstyrres de af sultne rovfugle. Og så er det med at tage himmelflugten i forskellige formationer og mønstre, som skal forvirre rovfuglen. Ja det er det som man kalder Sort Sol. Det hed det hvis nok ikke for 60 år siden.

 

Det er rovfuglene, der får dem til at danse

Snart er det en vandrefalk, snart en spurvehøg og snart er det en rørhøg, men den er for langsom. Det skal nemlig hurtighed til for at få en stær til aftensmad.

Der skam også noget der hedder Hvid og Grå Sol.

Stære reagerer 16 gange hurtigere end os. Når stærene går ned i tagrørene, er det med 65 kilometer i timen. De er bange for at blive angrebet, når de dykker. Vandrefalken angriber dem i luften. Mens spurvehøgen sidder nede i rørene og venter på dem. Jo det er rovfuglene, der får dem til at danne Sort Sol til glæde for os.

 

Rovfuglene angriber oven fra

Gang på gang kredser stærene hen over tagrørene og lægger an til landing, men fortryder så og danner endnu et grafisk mønster på aftenhimlen. Mens dette sker sidder folk med picnickurv med sandwich og et køligt glas hvidvin og betragter skuepladsen. Måske nøjes man med enkelt øl eller to købt i grænsebutikkerne i Aventoft. For også her i Aventofts tagrør kan man observere fænomenet.

Mindre flokke af stære på 500 til 1.000 slutter sig hele tiden til hovedflokken, som slutter med at være adskillige tusinde. Vi kan godt nå op på en million.

Når de sidder på tagrørene, kan gederne ikke tage dem. Rovdyr kan heller ikke nå ud til dem ude i vandet. Nu skal de bare undgå rovfuglene. Nu bliver en patrulje sendt ud for at rekognoscere. De gamle og erfarende fugle ligger lige bag formationens spidser, og det er dem, der bestemmer, hvornår det er sikkert at lande.

Rovfuglene forsøger at angribe stærene fra oven. Stærene forsøger med undvigelsesmanøvrerne at holde rovfuglene under sig. Ja de laver endda kontrangreb på rovfuglene med opkast og fugleklatter, som gør rovfuglenes fjer klistret, så de ikke kan flyve.

 

Du kan også sige God Morgen til Sort Sol

Du kan også sige God Morgen til Sort Sol.  Cirka en time før solopgang begynder stærene at synge og ca. ½ time før solopgang letter de fra tagrørene på en gang. Nu skal de ud at finde føde. Stærene finder stankelbens – og gåsebillelarver i de fugtige græsmærker, men spiser også bær og frø.

 

De flyver med promille

I sensommeren og i efteråret drager især de unge stære nytte af de store mængder bær, der findes i haver og hegn på den tid af året. Bærrene er dog forbundet med en vis risiko. Mange af dem har nemlig ligget på jorden i længere tid og er derfor begyndt at gære og danne alkohol. En bærspisende stær kommer nemt til at indtage alkohol i mængder, som burde kunne slå et dyr af denne størrelse ud. Men en stær har en alkoholforbrænding, der er cirka 20 gange så høj som menneskets og stærene kan sagtens manøvrere i flokken selv med en stor promille.

Stærenes forårstræk ligger fra februar til midt i april. Og efterårstrækket begynder i august og varer til helt til december. Den største Sort Sol kan du som regel opleve i slutningen af marts og begyndelsen af april, i september og hele oktober.

 

Tre til syv dage hvert sted

Når turister valfarter til, så forventer de at se flokke på minimum 100.000. Men nogle gange bliver man snydt.

Normalt overnatter stærene tre til syv dage på samme sted, inden de flytter til et nyt natteleje, som er typisk 700 meter til tre kilometer væk. Stærene er i marsken i forår og efterår for at spække sig. Om foråret æder de som rasende og på tre uger stiger deres vægt fra 80 til 110 gram. Om efteråret skal de have fedt på kroppen for at holde varmen.

 

Navnet stammer fra Møgeltønder

Vi har jo en gruppe, der hedder Sort Sol. Gad godt nok vide, om de har taget navnet efter dette fænomen. For jeg mener, at det er naturvejleder Iver Gram, der har opfundet navnet. Han boede dengang i Møgeltønder og det var i forbindelse med en artikel i Jyske Vestkysten, at navnet opstod.

Fænomenet gør indtryk på de fleste. Dengang, da Prins Joachim endnu boede på Schackenborg Slot tog han ofte sine gæster med ud og se på Sort Sol. Ja man kan sige, at fænomenet tiltrækker måske folk, der ikke normalt kommer i naturen.

Og for Tønder og Omegns handlende er det jo også indbringende. Måske skal vi lige udvide området til hele marsken også længere nord på, så betyder fænomenet 135 til 150 millioner kroner mere til Udkants – Danmark.

 

En stær er nærsynet

Årsagerne til at stærene flyver i flok er måske for at forvirre rovfuglene. Men en teori er også, at stærene er nærsynede. De har fremadrettede øjne, hvilket betyder, at de kan have vanskeligt ved at opdage fjender. Deres øjenplacering er ideel, når det drejer sig om at fokusere på en genstand, et fødeemne, foran sig, men mindre fordelagtig, når fjenden skal opdages.

 

Et angreb lykkes som regel

Normalt lykkes det dog rovfugle at få fat i mange stære i de minutter, hvor fuglene samles til overnatning. Når en rovfugl flyver ind i flokken, reagerer stærene promte med et bombardement af gylp og ekskrementer. Når stærene har sat sig til ro, kan det ske, at hornugler går til angreb på de sovende stære. I det tilfælde opskræmmes alle fugle og overnatningsstedet opgives.

Sort Sol er ligesom Sønderjysk Kaffebord for længst blevet et begreb. Gæssene og svanerne danser også. Ja og førstnævntes dans er kaldt Grå Sol. Og det er også en stor oplevelse. Gæssene spreder sig mere.

 

Grå Sol

Her i marsken oplever vi Europas største gåseflokke på mellem 40.000 og 65.000 gæs. Der hvor størstedelen af Tønder Musik festival i dag afholdes kunne man i fordums tider opleve at gæssene nærmest drattede ned af himlen så mange var der. Man kunne næsten gribe dem i luften. Dengang var der et utal af butikker i Tønder, der solgte gæs. Men se den historie har vi jo for længst skrevet om.

Ude i Ny Frederikskog kan du godt opleve, når et tusindtal af gæs letter og udfører et flyve– og lydshow.

Det er ikke langt fra Margrethe Kog, som er den yngste inddigning i Vadehavet. Den 11 kvadratkilometer store inddigning ligger mellem Emmerlev Klev og den dansk – tyske grænse. Den rummer en stor saltvandssø, som nok fortjener sin egen artikel. Her kan du opleve Grå Sol. Her opholder der sig tusindvis af bramgæs. De kan sagtens lade sig skræmme af en falk eller en havørn, og så stiger de ellers skræppende op i et gråt tæppe.

 

En gås kan blive 30 – 40 år gammel

Gæssene er her for at æde. De må virkelig æde meget for de udnytter kun 7 pct. af det græs, de tager indenbords. Og der skal virkelig nippes noget græs, for gæssene æder tre gange deres kropsvægt i døgnet. Vidste du, at gæssene bliver 30 – 40 år gamle og er monogame?

Bestanden er stærkt stigende, for bramgæssene må ikke jages og landbrugsstrukturen passer dem godt.

Gåseflokkene bruger kogen som overnatningsområde, når de er kommet ind fra ædearealerne. Det samme gælder svanerne.

 

Hvid Sol

Svanerne opfører en Hvid Sol, når de har været ude at æde. De står på jorden og danser og kurtiserer. Det er et imponerende skue.

 

Sølv Sol

Oppe ved Mandø ved østersbankerne kan man faktisk opleve Sølv Sol. Her det tale om ryler. Ja det kaldes også for ”Marskens Nordlys”. Synet kan man opleve når vandrefalken er på spil. Dette er også en enestående naturoplevelse. Gad vide, om alle de kinesere, der efterhånden samler østers har oplevet dette?

 

Et sandt skattekammer

Vadehavet og Tøndermarsken er både på den ene og anden side af grænsen et sandt skattekammer af både sultne fugle og naturgalde mennesker. Ja og sidstnævnte kategori kan jo så bagefter indtage et Sønderjysk Kaffebord bagefter med efterfølgende symptomer.

 

www.dengang.dk er der masser af artikler om Vadehavet og Tønder-marsken. Bagerst i artiklen ”Langs vadehavet” finder du en liste med hele 89 artikler.

 


Tøndermarsken – under vand

Dato: juni 18, 2008

Tøndermarsken var et sandt
amfibie landskab. En slags Waterworld, hvor man ikke kunne undvære
en båd.
 

Emil Nolde fortæller i sin
bog Welt und Heimat

  • Da vi omkring
    1912 havde købt Utenwarf vidste vi ikke, at hele egnen om vinteren
    stod under vand, ja sågar kunne blive oversvømmet om sommeren.
    Det var herligt, når der milevidt omkring os kun var vand at se, når
    om dagen den høje himmel spejlede sig deri
    – eller om natten månen med sin kolde glans forvandlede det til sølveventyrland.

 

Bager og købmand Max Pörksen
kørte i 1927 med hestevogn fra Fiskehusene over de tilfrosne Gudskog
sumpe og søer over isdækkede enge og marker helt til Nibøl.  

Masser af vand

Under de månedlange vinteroversvømmelser
var marken næsten utilgængelig for almindelige trafikmidler. Vejene
var i sommermånederne i en elendig stand. Det var bundløse klægveje.
Ofte måtte man ride, da vogne ikke kunne komme frem, eller tage båden.

Foruden de større søer, Gudskog
Sø, Rudbøl Sø og Aventoft Sø, var der mange mindre søer i marsken,
som foruden Vidåen var gennemskåret af bredere og smallere kanaler
og grøfter. 

Både var nødvendige

Mange marskboer havde to –
tre både. De fleste steder lå fartøjerne lige ved huse eller gårde.
Men også i de mange kanaler, der førte op til bygningerne.

Kombinationen af kvæghold
og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundrederne før
Kristi fødsel. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid
drevet af kvinderne, mens mændene var på langfart.

De gamle købstæder, Ribe,
Varde og Tønder havde formelt retten til at drive søfart og opkræve
told, men efterhånden udvikledes søfarten fra øerne, dels gennem
tildeling af privilegier og dels gennem deltagelse i hvalfangsten ved
Grønland på tyske og hollandske skibe.  

Masser af ål

Efterårets ålefiskeri foregik
i fællesskab. Udbyttet blev solgt samlet. På Tønder Marked blev der
solgt både ål og gedder.

Der var masser af ål i vandløbene.
Under en meget hård vinter lige inden afvandingen var alt i marsken
tilfrosset. Det resulterede i at en masse ål blev kvalt.

Efter tøbruddet lå der over
en lang strækning ved Geelsbøl Dige ål i cirka en meter tykt lag
som var over 10 – 15 meter bredt.

Fiskeriet i marsken havde dog
sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600. 

Græsarealer blev lejet

Mange marksboer måtte leje
græsningsarealer på andres jorde. Græsningsretten blev lejet på
såkaldt Legatland, d.v.s. arealer, der ejedes af stiftelser
i Møgeltønder eller Tønder. Disse blev administreret af koginspektører.

Man lejede efter begrebet
en Ku´s Grejs.
Udlejningen foregik ved en årlig auktion  
 
 

Stormflod

Stormflod er et begreb man
ofte forbinder med marsken. Den opstår ved en kombination af solens
og månens tiltrækningskraft på vandet. Dette kan udløse en højdeforskel
på op til fem meter. På Halligerne kaldes en stormflod for Landunter. 

Den værste stormflod i historien
fandt sted den 16. januar 1362. Der grote
Mandrænke (Frisisk: Den store Mandedrukning).

Stormfloden tog over 30 kirkesogne og kostede ifølge overleveringen
100.000 mennesker livet. Dette tal er nok temmelig overdrevet. Et stort
landområde ud for den nordfrisiske kyst blev revet i stykker og opdelt
i mindre øer og halliger. Af de udslettede byer er Rungholt, den mest
kendte. Resterne af Rungholt blev fundet under vaderne ud for Husum
i 1923. 

Også stormfloden 1. november
1436 Allehelgensfloden var alvorlig. Efter stormfloden sendte
Slesvig Domkapitel en ansøgning til den pavelige koncil i Basel om
hjælp fordi det salte hav har taget 60 kirkesogne.
Ribe domkapitels protokol, den såkaldte Ribe Oldemor, beretter
om, at sognet Anflod ved Møgeltønder helt forsvandt i bølgerne. 

Misthusum

Den forladte landsby Misthusum
fortæller også om det barske liv i marsken. Landsbyen blev hårdt
ramt af stormfloder i flere omgange, og i 1700 – tallet begyndte folk
at flytte ind på geesten. I 1814 flyttede den sidste familie.  

Ulykker i marsken

I tidens løb er mange omkommet
på søer og vandløb. Kirkebøger giver en lang række beviser om bådulykker,
uden at de nærmere omstændigheder er omtalt.

I Tonderschen Zeitung
den 14. februar 1906 findes en mere udførlig beretning om en ulykke. 

  • Landmændene
    August Koch og Karl Johannsen fra Haddersbøl Hallig var i båd taget
    til gesten. I en stærk snestorm for de vild. Søndag morgen fandt man
    Kock frosset ihjel, mens Johannsen stadig levede. Nogle år forinden
    tildrog der sig på egnen et lignende ulykkelsestilfælde. Derved druknede
    to personer, landmand Johannsens boror og hans tante.

 

En møllebygger fra Fiskehusene
druknede, da hans båd blev fyldt med vand under sejlads.  

Kvinderne i marsken var altid
bekymret, når deres mænd ikke var kommet hjem fra marked inden mørkets
frembrud. Måske var de gået på værtshus for at drikke punch. Så
måtte der sættes lys i vinduerne, så de nogenlunde kunne finde vej.

Nogle af de mange ulykker skete
da også efter rigelig indtagelse af spiritus.  

En fisker, der efter en munter
aften på en af kroerne i Rudbøl sejlede hjem mod Fiskehusene i blæsevejr,
fandt man næste dag druknet, liggende oven på sejlet i den vandfyldte
båd.  

En anden fisker, en gammel
mand fra Aventoft, havde drukket for mange punche, inden han begav sig
ud på søen, hvor bølgerne fyldte hans båd.

Under en bådtur til Tønder
efter varer druknede en marsk – købmand, som havde indtaget for meget
spiritus, inden han sejlede hjemad. Under jernbanebroen ved Tønder
faldt han udenbords og druknede.  

Carsten Holt, Tønder sejlede
i 1922 på Vidåen med sin fiskebåd, sammen med sin kone og deres seks
måneder gamle datter. Han havde sat sejl, og vejret var stille og roligt.
Pludselig kom der en meget kraftig hvirvelvind. Den knækkede bådens
mast, og fartøjet krængede så meget, at de tre blev kastet i vandet.
Det lykkedes for Carsten Holt at redde sin hustru og barn ind til åbredden.  

Når Højer Sluse lukkes

Når der var vedvarende vestenblæst
med deraf følgende høj vandstand uden for havdigerne, blev Højer
Sluse lukket i længere tid. Vandgangen gennem Vidåen blev dermed standset.
Det resulterede i mange oversvømmelser, selv om sommeren. 

Vidåen
– Danmarks mest vandrige

Vi andre har ofte badet i Vidåen
og på forlandet. Men det er ikke noget man skal gøre uden lokalkendskab.
For marskens vandløb kan være uforudsigelig. Også de såkaldte
dyb
, der går ud i Vadehavet kan være dybe, ja helt op til 50 meter.

Vidåen er Danmarks mest vandrige
å. Den afvander omkring en tredjedel af Sønderjylland. – et areal
på 1.080 km2 i Danmark og 250 km2 i Tyskland. 

Tøndermarsken
– et naturområde

Tøndermarsken er blevet et
fredet naturområde. Det er et værdifuldt område for millioner af
vandfugle. Området bliver brugt til yngle, fældnings- og overvintringslokalitet.
Her er mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer
andre steder i verden..

Men der er også mange grunde
til at bevare dette enestående område. Næringsindholdet i Vidåen
og Rudbøl Sø er meget stor. Derfor er der en stor fare for tilgroning.

I området er der også konstateret
mink. De er en konkurrent til odderen og er til fare for ynglefuglene.
Også bådsejlads kan forstyrre idyllen. Jo Tøndermarsken er andet
end sort sol.  

De mange
”Ballum´er”

Vi er her på redaktionen blevet
spurgt om, hvorfor der er så mange byer, der hedder Ballum. Disse lokaliteter
ligger langs geest – randen syd for Ballum Sluse. Navnet Ballum er
afledt af forhøjning.

Mod øst ligger Forballum,
Så har vi Østerende – Ballum
og Husum – Ballum. Vejen sydover fører os til Vesterende
– Ballum.
Så følger Bådsbøl
– Ballum,
hvorfra der tidligere har været færgeoverfart til
Havneby på Rømø. Så følger Buntje
– ballum, Nørrehus – Ballum

og endelig Rejsby – Ballum. 

Emmerlev Klev

Når vi nu er ved de kanter,
skal vi nævne Hjerpsted. En ældgammel by med gravhøje. Den ligger
på en bakkeø, der ender ved Emmerlev Klev. Her ende bakkeøen i en
stejl klint.

Det var også her vi gik til
dans og svingede de skjønne piger, for mange år siden. 

Kilde:

Se litteratur Tønder, Møgeltønder
og Højer

Relevante artikler:

De første mennesker i Tønder

Digebyggeri Tøndermarsken

Drømmen om en havn i Tønder

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Højer som havneby

Højer stormflod og diger

Højers
historie

Højer 1935
– 1945

Travlhed ved Højer Sluse

Bådfolket i Rudbøl

Aventoft
– byen ved grænsen

Kanal gennem Tønder


Digebyggeri i Tøndermarsken

Dato: januar 15, 2008

Artiklen byder på et minikursus
om ebbe og flod. Og om forskellen på springflod og stormflod. Hvad
er tidevand? Digebyggeriet var vigtig for befolkningens sikkerhed. Siden
1100 – tallet er der bygget diger i Tøndermarsken.
 

Indbyggerne var
”trodsige af sind”

En virkelig kultivering af
marsken fandt ikke sted før man lærte at bygge diger. Og det begyndte
i 1100 – tallet. Saxo skriver blandt andet: 

  • Dette land har
    rige marker og kvæg i mængde. Det ligger ligeud til havet og er så
    lavt, at det stundom sættes under vand ved flod. For at hindre havet
    i at trænge ind, ligger der diger ved kysten, men bryder det igennem,
    da skyller det over markerne og oversvømmer huse og sæd.
  • Indbyggerne er
    vilde og trodsige af sind og smidige af krop.
    De kaster vrag på tung og trang brynje, men bruger skjolde og skyder
    med spyd. Markerne hegner de med grøfter, som de sætter over med springstokke.
    Deres huse bygger de på opkastede jordhøje.

 

Vanskelig at sejle i Vadehavet

Inden digebyggeriet for alvor
satte i gang var Tønder en rigtig havneby. Dengang skulle der gode
søkyndige til, for Vadehavet var svært at passere for sejlskibe i
bestemte vindretninger. Det krævede stedkendskab, for dengang havde
man ikke søkort.

”Gassehøje” øst for Skærbæk
var et vigtigt sømærke.

Det samme var Møgeltønder
Kirke en overgang. Da der skulle bygges nyt tårn, ville hollandske
kaptajner betale halvdelen, for tårnet var et godt sømærke for skibene
i Vadehavet. På et tidspunkt kunne man også se Kristkirkens tårn
inde fra Tønder.

I 1300 – tallet berettedes
det også om et stort sildeeventyr i Vadehavet  

De første diger var for
lave

Allerede i 987 byggede man
diger ved Ejderen, men ofte var disse for lave, og vandet brød ofte
ind. De ældste diger var ikke mere end 1 – 2 meter høje.

Først efter den store stormflod
i 1634 begyndte man at bygge dem højere.  

Vidding Herred

Vidding Herred, der egentlig
bestod af flere øer menes, at være inddiget i 1436. 

Stor fjord til Tønder

Mellem Vidding Herred, Gesten
ved Højer, Daler og Møgeltønder skar havet sig ind med en fjord,
der mod øst strakte sig forbi Tønder til Rørkær.

Hertug Frederik forsøgte 1506
– 1513, at gøre noget ved det. Han forsøgte sig med et dige over
dybet
fra Rudbøl til Rödenæs.

Arbejdet, der havde hertugens
store bevågenhed, blev udført af hollandske digemestre. Da diget var
næsten færdig, kom en mægtig storm og ødelagde det. 

Trillebøren

De gamle digebyggere havde
kun spade og skovl til hjælp. De måtte bære jorden i kurve og sække.
Først meget sent kom trillebøren i brug. Og det var faktisk en mand
bede ved Ejderen der ”opfandt” trillebøren. Ja, man kaldte ham
faktisk Johan Trillebør. 

I Tøndermarsken blev trillebøren
først anvendt i 1618, da Brunsoddekogen
blev inddiget. Kogen blev i folkemunde kaldt for Trillebørskogen. 

Historieforfalskning

Et kalkmaleri viser anvendelsen
af trillebøre under anlæggelse af Lægan – Højer diget i 1553 –
1555, men her er det nok tale om historieforfalskning.  

Når der skulle bygges diger,
så blev alle ”arbejdsføre” udkommanderet. Kun ”gamle og syge
såvel som frugtsommelige” blev fritaget. Det var ikke altid lige
let at holde styr på arbejderne. Arbejdsnedlæggelser var også kendt
dengang. Dem, der så ville fortsætte med at arbejde blev truet med
at få ”kløvet panden med spaden”.

Hvis diget var bygget, blev
man ofte uenige om, at fordele udgifterne. Det kunne føre til mange
stridigheder. Der berettes om et ”slag” i Ejderstedt, hvor der faldt
36 mand. 

Forsøg på historisk gennemgang

Når man kigger på historien,
får man ofte forskellige oplysninger om de samme begivenheder, men
vi vover pelsen med denne lille gennemgang: 

1545
– 1551
Dige over Sæd til Kær Herred

1553            
Dige fra Møgeltønder til Kær Herred

1554
– 1557
2 mile lange dige fra Højer til Rudbøl anlægges

1562
– 1566
Dige over dybet fra Rudbøl til Rosenkranz

1593            
Juleaften blev Rudbøl – Højer diget ødelagt

1615            
Under en stormflod sejlede man rundt i Tønders gader, Vandet stod i
2 meters højde.

1618            
Dige fra Rosenkrans til Vidding Herred 

Digeretten

  • Den, der ikke
    vil dige, må vige

 

Dette er et gammelt frisisk
udtryk. Det handler om digepligten. Forsømte en enkelt mand digepligten,
var ejendomsretten fortabt. Så kunne landsherren inddrage jorden.

Således kunne hertugen jage
strandboerne bort fra deres hjemstavn, fordi de havde forsømt deres
digepligt og overlade deres jord til et pengestærkt hollandsk firma.
Dette skete således i 1654. Hollænderne skulle så sørge for opbygning
af digerne. 

Ridning på digerne var strengt
forbudt, og for pløjning på digerne var det dødsstraf.

Efter den store stormflod i
1634 sluttede man sig sammen i det ”første slesvigske digeforbund”.  

Udløbet blev flyttet

Oprindelig havde Vidåen sit
udløb helt inde ved Tønder, men ved den første inddigning af Tøndermarsken
i 1553 – 1555 rykkedes udløbet til Lægan. Det fik store konsekvenser
for Tønder som havneby. 

Allerede 11 år senere flyttedes
åmundingsslusen ud til Rudbøl. I 1715 blev der anlagt en sluse ved
Gaden, midtvejs mellem Rudbøl og Højer.  

Omtrent 150 år senere i 1861
byggede man havdiget ved Højer. Vidåens udmunding var da ved Højer
Sluse.  

En ABC for
”ikke – sønderjyder”.

I mange andre artikler her
på siden kan I læse om digebyggeri og stormfloder. Men her i København,
hvor jeg bor, har man ikke rigtig begreb om hvad der sker ved Vestkysten.
Jeg skal her forsøge at gengive de vise ord som min Opa fortalte mig
som barn (Han var fisker, bosat i Ny Frederiks Kog og ”Slusemester
– afløser” ved Højer Sluse) 

Tidevandet

Som følge af månens og solens
tiltrækning på havene opstår den regelmæssige skiften mellem ebbe
og flod, vi kalder Tidevandet. 

  • Med 12 ½ times
    mellemrum indtræffer der flod, altså i almindelighed 2 gange i døgnet.
    Ind imellem hver flodbølge indtræder der ebbe ligeledes 2 gange i
    døgnet.

 

Springflod

Ved nymåne og fuldmåne trækker
månen og solen i samme retning, og der indtræder da en springflod,
som er højere end almindelig flod.

Måske skal der nævnes, at
Springflod
også er titlen på en udmærket film om forholdene ved
vestkysten med underskønne Trine Dyrholm. 

Stormflod

Ved Højer Sluse er floden
normalt ca. 2 meter høj. Ved springflod noget højere. Når en vældig
pålandsstorm gennem flere dage har presset vældige vandmasser ind
i Vadehavet, vil der ovenpå den almindelige flodbølge, løbe en stormflodsbølge,
som godt kan være indtil 3 meter høj.

Stormflodsbølgen løber hurtigere
end den almindelige flodbølge.

Hvis stormflodsbølgen når
land ved ebbe, vil der ikke ske noget. Men hvis den når ind, samtidig
med den almindelige flodbølge, vil den samlede flodbølge være 4 –
5 meter ved springflod, og mange gange endnu mere.

Hertil kommer den store vindstyrke,
som gør, at stormflodsbølgen rammer kysten med langt større kraft
end den normale flodbølge. Er digerne ikke høje nok, vil landet bag
dem blive fuldstændig oversvømmet af de frådende bølger. 

Læs mere

Læs mere om digebyggeri
i følgende artikler:

  • Højer, stormflod
    og diger
  • Højers historie
  • Møgeltønders
    historie
  • Tøndermarksen
  • Hertugen fra
    Tønder

Tøndermarsken 2

Dato: september 24, 2007

Ved afvandingen af de store
marskområder, var det slut med marskboernes traditionelle næringsveje.
Fiskeriet ophørte delvist, og tagrørsbevoksningen forsvandt.

En bedre udnyttelse af jorden
til landbrug fulgte. 

Båden

Båden havde været det foretrulne
transportmiddel. Marsken var gennemskåret af større eller mindre kanaler.
Men der var også større vandsamlinger som Gudskog Sø, Aventoft Sø
og Rudbøl Sø.

Marskbåden var fladbundet.
De blev staget frem, roning anvendtes ikke, bortset fra i Vidåen.  

De fleste bådtyper kunne føre
sejl, men ofte var kanalerne så smalle, at dette ikke kunne drage nytte
af vinden. Bådene blev brugt til transport af korn, hø, kul , koks
m.m. Men de blev også brugt til transport af kreaturer. De blev fragtet
til og fra Tønder til græsning i Gudskog.  

Flora og Fauna blev brugt

Marskens flora og fauna blev
flittigt brugt. Tagrørsbevoksningerne var en vigtig indtægtskilde
for beboerne. Store mængder af tagrør blev fragtet ind til Tønder
og Højer. 

Marskens vandløb var særdeles
fiskerige. Af fisk var der især ål, aborrer, gedder, karper og i Vidåen
laks. 

Masser af bådsmænd

I Rudbøl var der i 1830’erne
cirka 30 bådsmænd, der levede af bådfart til og fra Tønder. Da bådfarten
til Højer også døde, ja så dalede behovet for bådsmænd. Kort efter
1900’tallet holdt de sidste op.

Der er eksempler på at bådsmændene
udnyttede situationen, da besejlingsforholdene til Tønder blev dårlige.
De forlangte nogle grådige priser. 

Sivsko og måttefremstilling
var i mange år en vigtig indtægtskilde for beboerne. 

Drikkevand fra kanalerne

I mange år måtte beboerne
herude hente deres drikkevand fra kanalerne. Dette vand skulle så filtreres
inden det kunne anvendes. Først i 1959 havde alle fået indlagt vandværksvand. 

Markmanden

Det sidste sted, hvor Markmanden(æ
Varmann)
havde sin arbejdsplads var i marsken. Det var ham, der
skulle holde øje med alle dyr. Helt op til vores tid gik han sin daglige
gang herude. Første gang vi hører om ham er helt tilbage i 1600 –
tallet.

Persdawden 22. februar
blev han fæstet for den kommende sommer. Hans løn var et beløb for
hver demant (1 demant er ca. 1 tdr. Land)
plus noget for hver hest, kreatur, får og lam, som han skulle holde
øje med. 
 
 
 

Masser af arbejde

Det var en lang vej han skulle
gå. Han startede når det blev lyst, omkring klokken 4 om morgenen.
Hvis et dyr lå ned, skulle han jage det op. Han skulle så konstantere,
om det kunne støtte på alle fire.

Hvis en flok får var brudt
ud, skulle han sørge for, at drive dem tilbage. Hvis en stud var faldet
i grøften, måtte han have hjælp til at trække den op. 

Æ klustagh

Æ klustagh var uundværlig
for markmanden. Det var en springstok, man brugte til at springe over
grøfterne. Der skulle bruges en speciel teknik, så kunne man let forcere
en kanal på 2 – 3 meter.

Det prøvede jeg selv som ung
ude i nærheden af Ny Frederikskog ved Højer.


Tøndermarsken

Dato: august 3, 2007

Tøndermarsken

En af de flotteste naturomeråder
vi har i Danmark, er Tøndermarsken. Et fantastisk sted, her har jeg
ofte opholdt mig. Men den gang betragtede jeg det ikke specielt som
et naturområde, ja området var der bare. Men når jeg nu vender tilbage
fra storbyen, ser det specielle lys, sort sol og lytter til naturen,
kan jeg godt se det unikke.  

Men lige så smuk det kan være
herude, lige så barsk kan naturen blive. Talrige mennesker, byer og
dyr er druknet i tidens løb.  

Denne artikel deler ikke emnerne
op i byområderne, Tønder, Møgeltønder eller Højer. Vi gennemgår
hele historien under et. Kære læsere, du kan gå ind under de enkelte
emner, og få uddybet det, du får at vide her. 

I Vadehavet

Helt  ude vestpå i Vadehavet
lå kaptajnløjtnant O.C. Hammer i 1864 og drillede tyskerne. I lang
tid førte han sin egen kamp mod Preuserne. De kunne ikke få ram på
ham.

Før den tid brugte blandt
andet hollandske skippere, Møgeltønder Kirkes høje spir som sømærke
under den vanskelige sejlads. 

Det flade land

Inde på forlandet, før det
gamle dige, lige i nærheden af den nye kunstige sø, tilbragte vi et
par uforglemmelige sommerferier. Nu er det forbudt at opholde sig der.
På diget kunne man skimte langt ud i horisonten, og oppe fra Opa og
Omas soveværrelse kunne vi se, når toget kørte over Hindenburg –
dæmningen til Sild. 

Udsigten fra diget er ikke
mere det samme som dengang. Det fremskudte dige og den nye sluse spærrer
for udsigten. Mens den gamle sluse fra 1861 var bygget til gennemsejling,
så er den nye ikke beregnet til dette.

For at bevare det unikke, er
der masser af regler og restriktioner der skal overholdes dannedes bevægelserne
Bedre Byggeskik
i de danske områder og Baupflege
opstod, for at sikre byggekvaliteten i området. I 1988 blev Tøndermarksen
fredet. Og Vadehavet udlagt som internatiuonalt naturbeskyttelsesområde.  

Preuserne købte de store
gårde

Kystområdet syd for Kongeåen
var historisk set en del af hertugdømmet Slesvig, med undtagelse af
de kongelige enklaver. Hertugdømmet var tidligere en del af helstaten,
men efter krigen i 1864 blev Sønderjylland indlemmet i Preussen.

For at styrke tyskheden på
den overvejende dansksindede egn, begyndte den preussiske stat i 1896
at opkøbe store gårde, som ofte blev forøget gennem tilkøb. Disse
såkaldte domænegårde blev på fordelagtige vilkår forpagtet til
tyske landmænd, som så forventedes at gøre en politisk og kulturel
indsats for egenens tyskhed. Et eksempel på dette, er gården Røj
ved Møgeltønder, der blev købt af den preussiske stat i 1903, og
hvis hovedbygning er fra 1916. Gården blev senere købt af Schackenborg. 

Marsken dannes

I den danske del af Vadehavet
er forskellen på højvande og lavvande en til to meter. Ved højvande
transporterer havet materiale – sand og finkornet slik – med ind.
Materialet aflejres, og når aflejringerne har nået en tilstrækkelig
højde, får nogle planter fodfæste. Dermed dannes de lave og meget
frugtbare marskområder.

Marsken er dannet på et tidligere
havområde. En bugt gik ind syd for Højer og Møgletønder, og ikke
langt fra Tønder. 

Minder fra fortiden

Gravhøje og fund af bopladser
fra oldtiden vidner om, at menneskerne meget tidligt valgte at bosætte
sig på geest – randen ud mod marsken.

Dem der bosatte sig direkte
i marsken byggede deres boliger på kunstige forhøjninger, de såkaldte
varf
eller værfter.

Ved gårdene fandtes ofte haver
kålgårde – med lave diger omkring, der beskyttede mod
blæsten og sandet.

Størstedelen af områdets
kirker er oprindelig bygget i romansk stil i 1100 og 1200 – tallet. 

Masser af kvæg

Kombinationen af kvæghold
i marsken og korndyrkning på geesten
(bakkeø) kan føres tilbage til århundrede før Kristi fødsel. Mange
nordjyske kvægflokke er blevet opfedet i Marsken for så senere at
blive sejlet til Holland.

Som udtryk for studehandelens
store betydning står den store grundmurede stald fra 1585 ved hovedgården
Solvig ved Tønder. Den er formentlig opført for at huse de mange stude
om vinteren, inden de blev solgt videre.

Som vi nævner i artiklerne
om Tønder, så var denne by i adskillige år, centrum for kvæghandel. 

Den frugtbare marsk førte
rigdom til området og trods vanskelige besejlingsforhold i Vadehavet,
kan der allerede tidligt i jernalderen spores kontakter til det vesteuropæiske
område. 

Kystforløbet ændrede sig

Siden 1500 – tallet er der
sket flere inddigninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens
udløb længere mod vest. Mange mener også, at Vidåens gamle løb,
er gået gennem Møgeltønder. 

Ved Gaden

Kulturmiljøet Ved Gaden strækker
sig fra Hjørnekroen i nord til Rudbølvej i syd. Det ligger på det
ældste dige Hertug Hans dige fra 1556.

Navnet Ved Gaden kendes fra
midt i 1600 – tallet, blandt andet på Johannes Meyers kort fra 1650.
Navnet betyder Ved Gattet. Vidåens oprindelige udløb har været i
dette område. Den nordligste gård i Ved Gaden 1, Nørregård hed oprindelig
Husumtoftmark. Den kendes fra skriftlige kilder helt tilbage til 1443,
den nuværende bygning er fra 1970.

Hjørnekroen, Ved Gaden 2,
på hjørnet af Rudbølkog – diget og Højerdiget har fra gammel tid
været rammen om egnens fester og møder. Huset stammer fra 1746 der
har været drevet kro herfra siden 1835. Her holdt Digelaget sine møder.

Den sydligste af de tre gårde,
Ved Gaden 5 er fra 1799, Ved Gaden 7 er opført i slutningen af 1700
– tallet. Men den mest velbevarede gård er nok Ved Gaden 9. 

Den gamle sluse

De ydre koge slutter ved 1556
diget, der forbinder Højer og Rudbøl. Mellem dette dige og Magrethediget
på den yderste forpost, ligger vejen fra Højer til Siltoft.

Lige ved den gamle sluse ligger
gården Hohenwarde. Gården er opført som en mini – model
af Universitetet i Kiel i 1878. Efter krigen blev gården overtaget
af Staten. I perioden 1957 – 1991 fungerede den som forsøgsstation.
I dag er der dømt bondegårdsferie og meget mere. 

Den gamle sluse fungerer som
en slags reserve. Slusemesterboligen er bevaret. Men selve fiskerihavnen
er ikke sådan som jeg husker den fra min barndom.

Inde i Højer er der mange
velbevarede gårde, bl.a. Kiers Gård mod sydvest og Hindrichsens Gård
i Nørregade. Hele 10 ejendomme i Højer er fredet.

Det højeste punkt i flækken
Højer er 7 meter.

Læs mere i artiklerne om
Højer.
 

Nørremølle

Ved Rudbøl diget ligger Nørremølle,
og for enden af diget Rudbøl, hvor Vidåen breder sig i en lavtbundet
sø. Fra diget er der rigt udsyn og området er fri for større bevoksning. 

Beboelsen Nørremølle trykker
sig ind til diget. Gården Gottesgabe
(Nørremølle 11) er ”absolut ” fredningsværdig og stammer fra
1738. Også pumpestationen og gendarmhuset har stor kulturhistorisk
værdi.

Nørremølle 1 er den gamle
slusemesterbolig, bygningen er fra 1814. Nørremølle Skole blev bygget
i 1819, den fungerede indtil 1944. I dag fungerer den som privat beboelse.

Selve Nørre Mølle blev opført
ved den gamle kogssluse 1738 – 39, den er nok den ældste hollandske
vindmølle i Vestslesvig. Det var en grynmølle, og grynene sejledes
herfra til Højer ad Vidåen, og blev udskibet til blandt andet Norge.
Møllen blev nedlagt i 1856 og flyttet til Højer.

Se forøvrigt den flotte udstilling
fra Marsken i Højer Mølle – og Marsk Museum.

Møllegården blev opført
i 1739 og var gæstgiveri til cirka 1950. I bebyggelsen var der også
en såkaldt bevandingsmølle fra 1859 – 1931. 

I ældre tid arbejdede beboerne
i Marsken med vedligeholdelse af vandløb og opsyn med kreaturer. Ved
siden af levede de af fiskeri, som bådsmænd og havde desuden lidt
landbrug. Enten ejede de selv en fenne eller to, eller de lejede digestykker
til græsning.

De gamle sluser ved Nørremølle
var i meget dårlig stand. De blev fjernet efter 1861. På de gamle
slusers plads blev bygget en bro for fodgængere til og fra Nørremølle.
Over Vidåen blev etableret en færgeforbindelse til transport af husdyr
og vogne. Færgen var en pram. Den blev trukket af en kæde og betjent
med håndtræk på begge sider af Vidåen. 

Færgemanden blev dog indkaldt
til militærtjeneste under første verdenskrig. Færgedriften blev indstillet
og færgen trukket på land. Kørende trafik og husdyr til Gammal Frederikskog
måtte da enten over Rudbøl eller Højer. Beboerne i Nørremølle klarede
den med egne både eller over gangbroen. 

I 1919 – 1920 byggede afvandingsselskabet
en ny bro over Vidåen, som var beregnet til kørsel. Denne bro blev
1952 erstattet af en ny, bredere og asfalteret betonbro.

Punpestationen sydøst for
broen hæver vandet fra afvandingssystemet i Rudbøl Kog, Højer Kog
og en del af Møgeltønder Kog op i Vidåen.  
 
 

Rudbøl

I Rudbøls nordlige del Nørreværre,
finder vi en langstrakt bebyggelse på diget. I den sydlige del er der
en del småveje. Det er også her i den sydlige del de mange velbevarede
gårde ligger. Her ligger også den gamle priviligerede kro, broen over
Vidåen og toldbygningerne efter 1920. 

Midt i gaden ligger en grænsesten,
der angiver landegrænsen. Den har inspektionen D (Danmark) 242 GR(Grænse)
DRP (Deutsches Reich Preussen)242. 

Gården Rudbølvej 8 er fredet.
Problemet i Rudbøl og mange andre steder i Marsken, er at mange gårde
og bebyggelser bliver affolket. I Rudbøl opkøber kroejeren en del
af de ældre bygninger og indretter dem som ferieboliger. 

Da Provsten var i Lyst

Øst for Rudbøl ligger den
lille landsby Lyst. Her ligger en husrække med fire huse, der er opført
i 1800 – tallet ved det gamle dige nord for Rudbøl Sø.

Det var også her i Lyst, at
der blev undervist i en fåresti. Engang kom provsten forbi, men eleverne
var forlængst gået hjem. Provsten spurgte, hvor klokken var, og fik
at vide at ingen på Lyst havde ”klok”. Forundret spurgte provsten,
hvordan de så klarede sig. Den såkaldte skolemester svarede 

  • Det æ let nok.
    Vi bruche æ sol. Den sie vos, hva æ klok æ.

 

Speciel stemning i Rudbøl

Rudbøl ligger i dag nord for
Rudbøl Sø, og den østligste forlængelse af søen. Her er åen meget
bred og dominerer den lille bys vej ned mod grænsen, hvor man passerer
over åen. Det giver en meget speciel stemning med åudløbet, søen
og vådområdet syd for landsbyen. 

Allerede i 1436 blev området
sydvest for Rudbøl inddiget (Viddingherreds Gl. Kog).

Landsbyen kendes fra skriftlige
kilder fra 1400 – tallet. Rudbølgård midt i landsbyen har været
domænegård og kendes fra 1444. Landsbyens befolkning har fra gammel
tid været marskbønder og fisket i Rudbøl Sø, i Vidåen og ved Højer
Sluse.

Desuden har de sørget for
at varer blev transporteret til Tønder, da de større skibe ikke kunne
komme længere end til Rudbøl Sø.

Der har været flere skoler
i området. Nordligst skolehuset fra 1700 – tallet (Rudbølvej 2)
syd herfor skolebygningen fra 1882 (Rudbølvej 4) 

Ved Åen

Langs det gamle åleje ligger
der en lang række bebyggelser. Mange af dem er særdeles bevaringsværdige.
Her ligger også Utenwarf, også kaldet Keldspold, Gammel Digevej 5.
den ligger ved diget ud mod Magisterkog. Her boede maleren Emil Nolde. 

Her i nærheden lå også Supskog,
der blev fredet i 2002.  Også Kærgårdshof (Ved Åen 13) og Nørre
Sødam (Ved Åen 17) er fredet.

Mange af gårdene er typisk
vestslesvigske bygninger i blank mur med høj tagkonstruktion, delvis
med stråtag. Gårdene ligger som meget høje øer i det flade markslandskab. 

Kører man fra Rudbøl mod
øst, bugter vejen sig frem i landskabet. Man kan se mange værfter,
hvor der engang har været gårde. Mange af disse gårde stammer tilbage
fra Middelalderen, men stormflodene har været hårde og barske.

Omkring midten af 1600 –
tallet var der Ved Åen en samling af 13 gårde. Gårdene Vesterfeldt
og Vester Anflod var begge blandt de mest betydningdfulde marskgårde,
og historien kan føres tilbage til 1700 – tallet

Vester Anflod huskes, fordi
her boede i 1920erne Cornelius Petersen, den tysksindede leder af selvstyrebevægelsen
i Sønderjylland. 

Det forladte værft Feldsværre,
der ligger øst for Sødamgård, er en nærmest kvadratisk højning
med stærk afrundede hjørner. Dateringer har vist, at værftet blev
anlagt omkring år 1200. Også Spydholm i den østlige ende af Ved Åen
er fra 1200.

På Broderdsmark er der bevaret
et indre gårdrum med brønd. 

Poppenbøl – Pokkenbølgård

Lidt længere mod nord ligger
Poppenbøl, her har min mor tjent. Men det er nu ikke derfor den er
taget med. Her er en meget velbevaret stuehusfløj. Værfterne er utrolig
høje og meget velbevarede. Gården stammer tilbage fra før 1443. Det
har været en af Tøndermarskens større gårde. Ved høj vandstand
kunne den ligesom utallige andre gårde kun nås med båd.

Vi skal også nævne Oksenfeldt
og det såkaldte Pokenbøl Nord. 

Pokkenbølgård har et usædvanligt
flot stuehus. Desværre blev gårdmiljøet ødelagt for et par år siden.
Det kendes tilbage fra 1663. Den nuværende gård er opført 1833, som
fæstegård under Schackenborg. Det blev privatejet i 1827, og i dag
er det ottende generation af familien, der er på gården. 

Slotsgade og Sønderbyen
fredet

Og lige i umiddelbar nærhed
ligger Møgeltønder, som vi har beskæftiges os med i en speciel artikel.
Store dele af byen er fredet, det gælder blandt andet Slotsgade og
Sønderbyens huse.

Se artiklen om Møgeltønders
historie.
 

Lægan, Møllehus og Aventoft

Ved Vidåen kort før Tønder
ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da
diget blev bygget og dermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Her
findes også Tøndermarskens største punpstation. 

Kører vi over grænsen kommer
vi til byen Aventoft. Dele af byen lå på en ø, og udgravninger har
vist, at der er fundet ferskvandsboringer. For beboerne i  Aventoft
var en båd simpelthen en nødvendighed. I dag fungerer byen som indkøbsby
for afgiftsplagede danskere. 

Vi andre brugte byen, hvor
vi på Armins Gaststätte hver søndag indtog en Gewesen. I øvrigt
fandt vi ud af i min familie, at vi langt langt ude, var i familie med
Armin Bruhn.

Bygningerne ved grænseovergangen
Møllehus er klassificeret som meget bevaringsværdige. De små røde
skure ved selve grænsen, er for længst fjernet på grund af Schengen
– aftalen. 

Bjerremark

Syd for Vidåen kommer vi nu
til Udbjerg kog, med den fredede gård Bjerremark. Min lillebror boede
der en overgang. Der var flotte hollandske kakler i køkkenet, men gården
var ikke særlig vedligeholdt. Se mere om det i artiklerne om Tønder.
Nu bliver gården brugt som kursussted.

Gården nævnes første gang
i 1685. den har været ejet af den meget velhavende familie Richtsen/Angels
eje. 

Udbjerg

Lidt længere mod øst har
vi Udbjerg Kirke  og meget velbevarede præstegård fra 1675. Jeg
har en gang set skuet i snevejr. Det lignede et eventyr.

Udbjerg kirke er opført i
munkesten mellem 1100 og 1300. Det oprindelige murværk er dog ikke
synligt, da kirken blev skalmuret i renæssancen og senere cementpudset.
I 1597 fandet en større ombygning sted.

Den lille landsby er antagelig
bygget på en indlandsklit, der senere er blevet udbygget. 

Sæd

Bygningerne ved Sæd Grænse
bliver i dag brugt som museum for grænsedragningen i 1920. Landsbyen
Sæd ligger på en sandbanke, men har været gennem flere stormfloder.. 
 

Fiskeri i Vidåen

Da den store afvanding begyndte,
var mange fiskere imod. Man skulle ikke lave om på Guds orden med inddigning.
Mange følte vel også, at det gik ud over deres erhverv. De tjente
til dagen og vejen ved at fiske i Vidåen. Og også på kroen kunne
man få fisk 

  • en Gewesen å
    en svejen skalle

 

Der havde været mange laks
i Vidåen, men der var både stør og brasen. Hvis man var heldig, kunne
man få nogle ordentlige gedder. Ja i min ungdom tog gedderne ænder
inde i åen i Tønder. Så var der skallebidere, nærmest magre gule
ål med kæ,mpe hoveder.

Suder blev fanget i sættegarn.
Blodet, der var lige så rødt som vores, skulle først koaugulere.
Sådan en suder skulle levende ned i kogende vand og skoldes til døde.
Det så lidt brutalt ud. 

Ja og masser af ål. Man lavede
en mærklig substans, man kalte for ålepot.

Om vinteren stangede man ål,
ved at lave hul i isen. Vinterfiskerne havde ofte flasken med, så de
kunne få sig ”en dråf”. 

Omkring 1914 forbød Preuserne
at man brugte åljern, men det tog man ikke så hårdt blandt fiskerne
i Marsken. Nogle flår ålene, men det er tegn på dårlig smag, mente
fiskerne. En flået ål er barberi. Dem, der har smagt uflåede stegte
ål ved, hvad rigtig stegt ål er.

Der var også kogt ål. De
var salte og lufttørrede. Man kunne spise dem med carry eller med smør
og kartofler. Ja, så var det Hamborg – ålesuppe, der var krydret.

Den sønderjyske ålesuppe
var let sur sød. Sødmen kommer fra de mange svesker svesker, man blander
i.  Ålen er skåret i stykker på 8 – 10 cm.

Og så var der røget ål,
og mange elskede ålefedt. 

Denne åletradition  fortsatte
mine bedsteforældre i Ny Frederikskog, med et reultat, at jeg
fik for meget. Så meget, at jeg ikke spiser mere fisk.

Beboerne brugte som regel tre
forskellige både 

  • æ jawtbå
    Jagtbåden, lille og fladbundet
  • æ fiskebå
    dobbelt så stor som jagtbåden
  • æ jenngangsbå
    igen dobbelt så stor, den blev brugt til blandt andet at transporter
    hø med.

 

Om vinteren var det oversvømmet,
så kunne man løbe på skøjter ned til Niebøl cirka 17 kilometer
fra Tønder. Inden afvandingen var det lettere at sejle syd på, end
at bruge landjorden. Mange af kanalerne syd for grænsen var gravet
for 300 – 400 år siden.

Mange af fiskerne samlede også
æg og fangede brusehøns 

Nolde
– Marskens maler

Nolde var også fisker. Mange
på egnen kaldte ham for æ tumbe male.
Vel nok fordi de ikke altid forstod, hvad han malede. Når han ofte
forærede sine malerier væk, hængte folk dem på hovedet. Som regel
gik han rundt i lyst tøj med en stor Panamahat.

I protest mod afvandingen flyttede
han syd på til Sebøll. Nolde – museet er virklig et besøg værd,
og haven foran kunne godt minde om en kollegas have – Monet.

Man mente i Danmark at han
var nazist, men han stod slet ikke for den kunst, som Hitler opfattede
som den rigtige. Da han så endelig blev berømt, var det mange der
omtalte ham som ”den dansk – tyske maler”.
Selv opfattede han sig som Frisisk maler.

Læs forøvrigt den fantastsike
bog af Siegfred Lenz: Deutschstunde (Tysktime). Den giver et malerisk
billede af Nolde og marksen.  

Kære læsere, dette var
et indblik i en måske ikke så kendt verden. Hvis du tager cykelen,
så vær indstillet på masser af blæst. Men det er anstrengelserne
værd. God fornøjelse.


Langs Vadehavet – endnu mere (2)

Dato: juli 12, 2021

Langs Vadehavet – endnu mere (2)

Det er Verdenskulturarv. Området er også kendt for sit gode kød. En artikelhenvisning på hele 109 artikler, hvis du vil blive klogere på området. Her legede vi som børn. Barsk klima med tab af menneskeliv. Der var voksende søfart gennem privilegier. Masser af gravhøje og fund af bopladser. Omkring Vester Vedsted. En oldtidspark – nedlægges. 40 kaptajner på Rømø i 1770. Russiske krigsfanger i Ballum. Gravhøje ved Hjerpsted. Tøndermarsken under forandring siden stenalderen. Pumpestationerne er der stadig. Hvor er det bedst at se Sort Sol? Grå og Hvis Sol. Mange overraskelser i vadehavet. Foranstaltningerne har været til gavn for Tønder By. Tøndermarsklov.

 

Verdenskulturarv

Vidste du, at 40 pct. af Vadehavet ligger i Holland, 50 pct. ligger i Tyskland og kun 10 pct. ligger i Danmark. Øerne Fanø og Rømø samt halvøen Skallingen er dannet på store sandrevler, som havet har overskyllet og aflejret materialer på.

Vidste du at Vadehavet har betydning for mindst 40 fuglearter. Og for 22 trækkende kystfuglearter er nationalparken i Danmark den vigtigste lokalitet. Flere stærkt truede danske ynglefuglearter findes i nationalparken i små bestande.

Her kan du opleve de største fugletræk i dansk luftrum. Dette er Danmark største nationalpark. Og nu er den danske del af vadehavet også kommet på UNESCOS liste over Verdenskulturarv.

Ja det også her, du kan opleve Sort Sol i juli, samt september og oktober. Så er op til 900.000 stære i luften over marsklandet.

Cirka 11 millioner trækfugle gør holdt hvert år på deres tur nord – eller syd på.

 

Området også kendt for godt kød

Men Vadehavet er også kendt for deres kød. Hvordan, spørger du sikkert. Græsset optager salt og andre mineraler fra havet. Og det giver kvæget en speciel smag. Man taler om Vadehavslam, Marsklam og Marskstude.

Området har været berømt for sit kvæg siden 1600 – tallet. På et tidspunkt blev der udskibet tusinder af kreaturer fra Højer Havn hvert år.

 

En lang artikel – med henvisninger til 109 artikler

Vi tager atter en tur langs Vadehavet og i Tøndermarsken. Og hvorfor gør vi så det? Fordi det er så meget at gøre opmærksom på. Du skal også lige være opmærksom på den lange artikelhenvisning i tilknytning til denne artikel. Her kan du sikkert få svar på dine spørgsmål.

 

Her legede vi som børn

Dengang vi som børn legede ude på Forlandet tænkte vi ikke over at stedet skulle på Unescos liste over Kulturarv. Og jeg tror såmænd også at det er forbudt at bruge forlandet som legeplads i dag. Det er sikkert forbudt at bade i ”prilerne” (kanaler) og bygge tømmerflåde som vi gjorde.

Og ”Sort Sol” som vi ofte så, regnede vi heller ikke med blev så ”berømt”. Og denne ”Sol” findes faktisk også i andre farver.

 

Tab af masser af liv

Stormfloder med tab af masser af menneskeliv er en historisk realitet og er stadig en trussel. Derfor har mennesker her mere end mange andre steder gennem generationer sat sit præg på landskabet gennem landindvinding og dige-byggeri. Jo der er sandelig mange historier at fortælle om Vadehavs – regionen.

Landbruget har været grundlaget for menneskers liv i store dele af regionen. Kombinationen af kvæghold i marsken og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundreder før Kristi fødsel.

I senmiddelalderen blev marskegnene især udnyttet til opfedning af stude. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid drevet af kvinderne., mens mændene var på langfart.  Ved gårdene fandtes ofte haver – kålgårde med lave diger omkring, der beskyttede mod blæsten og sandet.

Fiskeriet havde sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600. Anlæggelsen af Esbjerg Havn i 1870’erne gav anledning til erhvervsfiskeri.

 

Voksende søfart gennem privilegier

De gamle købstæder, Ribe, Varde og Tønder havde formelt retten til at drive søfart og opkræve told. Men ude på øerne voksede søfarten gennem privilegier. Man deltog i hvalfangsten på Grønland på tyske og hollandske skibe.

Dette gav økonomisk opsving, hvilket prægede søfolkenes huse og gårde.

I 1600 og 1700-tallet var der nedgangsperiode. Det gik hårdt ud over Ribe. Studene blev drevet syd på. I Tønder-området var det kniplinger, der var det store afsætningsprodukt.

 

Kun 60 værfter i den danske del

Egentlig strækker området sig fra Blåvands Huk i nord og ned langs den tyske nordsøkyst til den Helder i Holland.

To gange i døgnet er der højvande og to gange trækker vandet sig tilbage.  I den danske del af Vadehavet er forskellen to meter. Her kan planter som annelgræs, kveller og spartina få fodfæste. Og her er masser af foder til de mange fugle.

Særlig i Tøndermarsken kan du opleve mange kunstige forhøjninger, der kaldes varf eller værfter. Men i Danmark er der vel kun 60 stykker. I de store marskområder i Tyskland og Holland er der mange tusinder.

 

Man fremmer marskdannelsen

Man kan fremme marskdannelsen foran digerne ved at grave ”grøblerender”, hvori slikken kan lejre sig, hvor risgærder – faskiner er med til at tilbageholde slikken når vandet falder. Jo bredere landet foran digerne er, desto større sikkerhed. Når forlandet efter mange års aflejring er blevet tilstrækkeligt bred, kan man bygge endnu et dige mod havet og således få en kog – et indvundet område – indvundet fra havet. Tidligere var det af hensyn til landbruget, at man indvandt land.

 

Masser af gravhøje og fund af bopladser

Gravhøje og fund af bopladser fra oldtiden vidner om, at mennesket tidligt valgte at bosætte sig her.  Indtil 1000 – tallet flyttede landsbyerne ofte.  Men i middelalderen fandt de fleste landsbyer deres blivende sted.  I omegnen af nutidens landsbyer kan der findes spor af deres forgængere

Grundmurede gårde blev almindelige fra 1700-tallet i marsken. De bevarede gamle gårde er typisk bygget af røde mursten og har stråtag. Længst syd på er gårdene præget af den frisiske byggestil.

 

Kirker af tufsten

Størstedelen af områdets kirker er oprindelig bygget i romantisk stil i 1100- og 1200-tallet. Mange af dem er bygget af tufsten som blev sejlet ind fra Rhin-området. Dette var datidens mest effektive transportmiddel. Alene i Sydvestjylland blev der bygget over 50 kirker af tufsten. Kirkerne fremstår i dag typisk hvidkalkede og tækket med bly.

Købstæderne lå der, hvor der var lettest at sejle til. Ribe og Tønder havde mange fine, gamle købmandsgårde, ofte placeret med gavlen ud mod gaden. De gamle købstæder spillede en stor rolle i kraft af deres privilegier.

Området syd for Kongeåen til hørte hertugdømmet Slesvig. Dog var det så de kongerigske enklaver.

 

Omkring Vester Vedsted

I nærheden af Vester Vedsted er det et velbevaret miljø omkring kirke og præstegård. Her har man gjort rige fund fra Jernalderen. Særlig en lokalitet Dankirke tyder på handelskontrakter med firsere og angelsaksere ca. 200 f.Kr. til 750 e.Kr. Ved Vester Vedsted ophører Ribe-diget opført 1911 – 1915.

Efter 1920 blev Kong Christian den Tiendes Dige opført for at forbinde diget ved Vester Vedsted med Astrup Banke. Her i landskabet nær kysten ligger Hvidding Kirke som en stormandskirke fra slutningen af 1100-tallet. Den havde oprindeligt to vestlige tårne, men de styrtede sammen i 1500 – tallet.

I kirken findes et kalkmaleri af en kogge, det typiske handelsfartøj i middelalderen. I nærheden af kirken er der fundet efter vikingetidsgårde og middelalderbyggeri, der kan tyde på en alternativ handelsplads til Ribe.

I nærheden ligger Hvidding Nakke, en sandbanke i havet ca. 6 km vest for Hvidding Kirke. Hvidding Nakke var i 1600-tallet det vigtigste udskibningssted for Ribes studehandel.

 

En oldtidspark nedlægges

Skærbæk udviklede sig til et vigtigt trafikknudepunkt i løbet af 1900 – tallet. Vest for kirken ligger det gamle uldspinderi fra 1899. Ad vejen syd på kommer vi til den fredede Hjemstedgård fra 1641. Også i jernalderen boede der folk her. Her har været mange udgravninger. Desværre har Tønder Kommune valgt at lukke Hjemsted Oldtidspark.

Rømødæmningen påbegyndtes som et beskæftigelsesprojekt i 1939. Men først i 1948 kunne denne indvies. Langs østkysten ligger mindre landsbybebyggelser.

 

40 kaptajner på Rømø i 1770

I 1600-tallet blomstrede Rømøs søfart. I 1700 – tallet deltog en stor del af befolkningen i hvalfangsten fra Hamborg og de hollandske havnebyer. Flere blev kommandører – dvs. kaptajner – på hvalfangerskibene. Antallet toppede med 40 kaptajner i 1770.

I Juvre finder man et særpræget minde om dette. Et hegn på østsiden af vejen er lavet af hvalkæber.

I Toftum kan man besøge Kommandørgården. Her er en overdådighed af vægfliser i køkken og stuer. Syd for dette ligger Toftum Skole opført i 1874 med kun et klasseværelse.

I slutningen af 1800 – tallet var Rømø blevet et landbrugssamfund i tilbagegang med befolkningsnedgang til følge.

Men nu begyndte turister så småt at dukke op. Og det hjalp da pastor Jacobsen i 1899 lod anlægge en skinnebane med hestetrukne vogne mellem Kongsmark, hvor færgen fra Ballum lagde til. Jo og så var det jo det nyoprettede Nordseebad, som vi tidligere har berettet om.

Rømø Kirke er en senmiddelalderkirke. I den rige sømandstid blev den voldsom ombygget. På kirkegården er der mange gravstene fra den rige søfartstid.

Ved kirken ligger den fredede redningsstation fra 1886 og syd herfor ligger en masse bevaringsværdige gårde. I havneby blev der i 1964 indviet en havn, som har færgeforbindelse til Sild.

 

Russiske krigsfanger i Ballum

”Den Svorne Vej” mellem Hjemsted og Rømødæmningen har vi tidligere skrevet om. Og her ligger også Midthusum, en lokalitet, der blev helt udslettet ved en stormflod. Her har vi de berømte møller, der fungerede helt frem til 1960’erne. Møllerne var oprettet i 1836. De kunne trække vand op fra åen og lede drikkevand ud til kreaturerne. Via grøfter skete det over det meste af Ballum Enge.

Ballum Sluse og Slusekro blev opført 1914 – 1915 af russiske krigsfanger. Jo der er mange Ballum’ er. Ordet kommer fra forhøjninger. I Forballum var Kristen Kold huslærer hos familien Knudsen og naboen. I Vesterende Ballum er der et fredet tinghus. Og så er der Bådsbøl – Ballum, hvorfra der var færgefart til Rømø.

 

Gravhøje ved Hjerpsted

Ved Hjerpsted Bakkeø ligger en gruppe gravhøje med de malende navne – Kællinghøj, Storehøje og Pottemandshøj. Ja i Hjerpsted er der mange fine gårde, bl.a. den fredede præstegård.

I 1736 fik Højer benævnelsen flække, hvilket betød, at den fik flere privilegier. Her på siden kan du læse en masse om denne smukke by. Og det var her syd for byen ved den nuværende saltvandssø vi havde en sjov legeplads om sommeren.

Det fremskudte dige er et fælles dansk – tysk projekt. Det blev opført i 1979 – 1981.

 

Tøndermarsken under forvandling

Tøndermarsken er den nordligste del af et sammenhængende marskområde, der strækker sig langt mod syd. Siden 1500 – tallet er der sket flere inddigninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens udløb mod vest.

Højer Kog og Møgeltønder Kog blev inddiget i 1556. Gammel Frederikskog blev inddiget i 1692. Rudbøl Kog 1715, Ny Frederikskog 1861 og endelig Magrete Kog i 1981.

Landevejen mellem Højer og Rudbøl blev i 1556 anlagt på et havdige. I slutningen af artiklen kan du læse lidt mere om disse koge.

 

Pumpstationerne var vigtige

Endnu findes pumpestationen. Den blev opført i forbindelse med hele Tøndermarskens afvanding i 1920’erne. Disse pumper om vinteren vandet fra kanaler og grøfter op i Vidåen, som ved afvandingen blev omgivet af ådiger.

Byen Rudbøl stammer fra 1400 – tallet og er opført på nogle naturlige men udvidede forhøjninger i marsken.

Øst for Rudbøl ligger Møgeltønder Kog med mange fine værftsgårde og en del forladte værfter. Ved Vidåen kort før Tønder Ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da diget var blevet bygget og hermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Her findes også Tøndermarskens største pumpstation.

Syd for Vidåen Kommer man til Ubjerg Kog med den fredede Bjerremark samt Ubjerg, et værft – formodentlig en udbygget indlandsklit – som rummer en hel landsby med kirke og fredet præstegård fra 1675 og gårdanlæg.

Og så har vi jo selvfølgelig Tønder, marskens hovedstad.

 

Hvor er det bedst at se Sort Sol?

Men har du prøvet at stå på diget ud for Magrethe Kog. Her lander millioner af trækfugle året rundt og får sig et måltid mad. Og de holder bestemt ikke mund, når de spiser. Hold da op det larmer. Så er naturen ikke stille.

Vi har tidligere beskæftiget os med Sort Sol. De store flokke af stære ofte op til en halv million eller mere skal gå til ro. Og fænomenet kan du bedst opleve lige før solnedgang. De bedste tidspunkter er fra 10. marts til 15. april og fra september til ca. 15. – 30. oktober. Man kan også opleve flokke af stære i dagtimerne, når de er ude og finde føde, men så er flokkene som regel mindre.

Faktisk er det en flugt fra rovfugle, der får stærene til at opføre sig sådan.

Du kan bedst opleve dette fænomen omkring Rudbøl Sø eller ved Aventoft på den tyske side. Øst for byen ligger en række grænsebutikker tæt på et dige. Går man ud på det, har man første parket. Det er nord for diget, der ligger store arealer med siv. Her samles ofte en skare på et par hundrede mennesker. De første kommer en halv time før solnedgang.

 

Grå og Hvid Sol

Du kan da også opleve Grå Sol. Det er når titusinder af arktiske gæs, blisgås, bramgås eller andre flyver op på en gang. Disse kan observeres fra oktober til midten af maj.

Hvis du er heldig, så har du også mulighed for at se hvid sol. Når svaner skal gøre indtryk, samles de om aftenen i store tætte flokke og ”synger og danser” på de bare marker. Forestillingerne ligger typisk i november, december, januar og februar.

 

Mange overraskelser i Vadehavet

Prøv at gå en tur i Vadehavet, når der er ebbe. De første meter ud på havbunden er rent mudderbad for fødderne. Men når du er kommet 6-700 meter længere ud, bliver havbunden lidt fastere. Der venter dig en oplevelse af de store. Milliarder af sandorm, lige så langt øjet rækker. Disse sandorme er fredede.

Har du kikkert med, kan du se sæler holde siesta ude på sandbankerne. Undertiden kommer de helt ind til Vidåslusen ved Højer eller Ballum Sluse. Men de skynder sig som regel væk, når der kommer mennesker.

Meget populært er også Østers safari. Så skal du lige huske nogle waders og så afsted til østersbankerne. Kan man lide friske østers er det en uforglemmelig oplevelse.

I Vadehavet lever 250 forskellige dyrearter. Mange af disse er særdeles specialiserede. Vadehavet kræver gode tilpasningsevne.

 

Tøndermarsken dannet af havet

Tøndermarsken strækker sig fra Sæd syd for Tønder og 17 km mod vest til vadehavet. Her beskytter Det Fremskudte Dige (7,5 meter højt) området mod stormflod. De lavtliggende (0-2 m.o.h) marsksletter begrænses i nord af Hjerpsted og Abild Bakkeøer, ved Højer og Møgeltønder og i øst af Tinglev Hedeslette. Mod syd fortsætter som allerede nævnt marsklandet ind i Tyskland.

Tøndermarsken er opdelt af ældre å- og havdiger i såkaldte koge, som vi allerede har nævnt. De gennemstrømmes af Vidå og dens tilløb Grønå. Disse er kantet af åer fra 1920’erne. Pumpstationer sørger for at kogene ikke bliver oversvømmet af indvand, når havslusen lukkes under stormflod.

Vidå, der får masser af vand helt over fra østkysten, løber fra Tønder mod grænsen gennem den smalle, sumpede Magisterkogen og Rudbøl Sø til Højer Sluse, der i 1981 blev afløst af Vidå Sluse, en frisluse 1 ½ km længere mod vest.

Tøndermarsken er dannet ved at havet siden stenalderen trinvis har oversvømmet den nedre nu overlejrede del af Tinglev Hedeslette, hvis overflade var præget af åslyngninger og klitter. Sidstnævnte kan beskues ved Ubjerg – Sæd.

Havlejringerne i marsken er stærkt varierende. I den østlige del ligger således homogent klæg (ler med højt organisk indhold) oven på tørvebassiner.

På forlandsmarsk i vest overlejrer 4-8 meter silt og sand. Marskens sparsomme bebyggelse findes på de kunstige forhøjninger, som vi allerede har nævnt, kaldes værfter. De blev allerede påbegyndt i vikingetiden. De bedste eksempler på dette, kan du se øst for Rudbøl.

 

Til gavn for Tønder By

De ældste koge, Højer, Møgeltønder, Tønder og Ubjerg Koge blev dannet ved anlæg af et dige (1553 – 57) fra Højer over Rudbøl-Lægan til bakkeøen ved Süderlügum syd for grænsen. Det var til stor gavn for den lavtliggende Tønder by. I disse store koge er de gamle græsningsarealer afløst af kornavl, især efter det store afvandingsprojekt med anlæg af pumpestationer 1925 – 32.

Lidt vest for Rudbøl blev i 1692 Gammel frederikskog anlagt ud fra en ældre kog i Tyskland. Her er der ikke meget bebyggelse. Her er masser af fenner omgivet af grøfter, der dels afvander arealerne, dels anvendes til vanding af får og kreaturer. Vandstanden reguleres af små stemmeværker. Frederikskogene og Rudbøl Kog blev fredet ved særlov 1988.

 

Tøndermarsklov

Der udarbejdet en speciel ”Tøndermarsklov”.  Her vil man holde fast i de gamle landbrugsformer med store afgræssede marker, der skal holdes våde. Brugen af gødning og bekæmpelsesmidler blev begrænset med økonomisk kompensation til landmændene.

Loven blev gjort strammere i 1994. Staten har forsøgt at bytte jorder til de berørte landmænd. Ikke alle landmænd er lige glade for stramningerne. Men disse er indført for at bevare dyrelivet i Tøndermarsken.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.753 artikler – Her finder du:
  • Under Sønderjylland (203 artikler):
  • Under Tønder (282 artikler):
  • Under Højer (77 artikler):

 

  • Ribe:
  • Ribe-brevet
  • Ribe i begyndelsen (1)
  • Ribe-Hekseafbrænding (2)
  • Riber-ret (3)
  • Ribes Historie fra 1666 (4)
  • Mandø:
  • Vingeskudt på Mandø
  • Mandø – en ø i vadehavet
  • Mandø-endnu en historie
  • Brøns:
  • Slaget ved Brøns
  • Slaget ved Brøns – set med tyske øjne
  • Ved den gamle grænse
  • Ballum:
  • Klager over præsten i Ballum
  • Agga-en sønderjysk pige(b)
  • Ballum – dengang
  • Mellem Højer og Ballum
  • Indre Mission, Baptister og andre
  • Langs Brede Å
  • Da Ballum næsten fik en havn
  • På jagt efter Mærsk – familien
  • Rømø
  • Pastor Jacobsen fra Skærbæk
  • Vægfliser fortæller historie
  • Anekdoter fra Ballum
  • Flere anekdoter Ballum
  • Endnu flere anekdoter fra Ballum
  • Borrebjerg på Rømø
  • Færge fra Ballum til Rømø
  • Da Rømø fik et norsøbad
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø endnu engang
  • Rømø – en ø i Vadehavet
  • Rømø under besættelsestiden
  • Jordsand:
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand, engang ud for Højer
  • Emmerlev:
  • Kogsbøl ved Emmerlev
  • Emmerlev Skole
  • Søfolk fra Emmerlev
  • Kniplinger nord for Højer
  • Trøjborg:
  • Trøjborg, den fjerde historie
  • Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
  • Bondeslægten fra Trøjborg
  • Trøjborg, et slot nord for Tønder
  • Møgeltønder:
  • Turen går til Møgeltønder
  • En landsbydreng fra Møgeltønder
  • Møgeltønder fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbøger fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Møgeltønder – dengang
  • Scahckenborg i Møgeltønder
  • Oprør i Møgeltønder
  • Møgeltønders historie
  • Rudbøl:
  • En arbejder fra Rudbøl fortæller
  • Rudbøls historie
  • Bådfolket i Rudbøl
  • Aventoft
  • Syd for Tønder
  • Aventoft ved grænsen
  • Tønder-marsken
  • Masser af fisk i Tøndermarsken
  • Saltvandssøen ved Højer
  • Emil Nolde og Tøndermarsken
  • Sort Sol – en oplevelse i Tøndermarsken
  • Tøndermarsken 1-3
  • Gammel frederikskog – dengang
  • At plukke sut ved Højer
  • Fiskeri ved Højer
  • Syd for Højer
  • Emil Noldes liv – vest på
  • Tønder, marsken og afvandingen
  • Vadehavets maler – Emil Nolde
  • Vadehavet:
  • Hammers krig i vadehavet
  • Ringborge ved Vadehavet
  • Langs Vadehavet
  • Heltene i vadehavet
  • Søslaget ved Højer
  • Vikinger i Vadehavet
  • Apotekeren fra Højer
  • Stormflod og Diger
  • Stormflod ved Vestkysten
  • Højer, stormflod og diger
  • Digebyggeri i Tøndermarsken
  • Landet bag digerne (b)
  • Stormflod 1976
  • Stormflod som Guds straf
  • Vidåen
  • Travlhed ved Højer Sluse
  • Fiskeri ved Højer
  • Askerodde ved Vidåen
  • Højer, som Havneby
  • Omkring Vidåen og havnen i Højer
  • En vandmølle i Tønder
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Kanal gennem Tønder
  • Syd for Grænsen:
  • Nordstrand – syd for Grænsen
  • Føhr – en ø i Vadehavet
  • Johannes Mejer (Myer) – en korttegner fra Husum
  • Dæmningen syd for Højer
  • Øerne – syd for Højer
  • Det frisiske salt
  • Friserne syd for Tønder
  • Rungholdt og mandedrukning et og to
  • Andet:
  • Bredebro – dengang
  • De fattige – I Vestdanmark
  • Sikkerhedsstilling Nord
  • Ude mod vest
  • Præster og andet godtfolk (b)
  • Det vestlige Sønderjylland
  • Enklaverne i Sønderjylland 1 – 2
  • Præsten fra daler
  • En vandretur mod vest – dengang
  • Hjemsted-en oldtidspark, der måske forsvinder
  • Turen går til Sæd/Ubjerg

 

 


Turen går til Møgeltønder

Dato: juli 9, 2021

Turen går til Møgeltønder

Vi har atter engang besøgt Møgeltønder. Det er der kommet en større artikel ud af. Vi har inddelt artiklen i 1. Historien 2. Schackenborg Slot 3. Slotsgade og de andre huse 4. Møgeltønder Kirke. Vi kigger også lige på, hvem der ejer Schackenborg Slot og Slotskroen. Bønderne havde det hårdt. Grevinden bestak Højesteretsdommeren. På et tidspunkt var der 180 kniplerske i byen. Blanke hans har også vist tænder i byen. Og så har Tinghuset haft travlt. Hans Schack byggede et helt nyt slot. 11 generationer af familien Schack har regeret her. En 9-årig prins arvede et forfaldent slot med en gæld på 14 mio. kr. Hans Schack søsatte ”Projekt Slotsgade” i 1680. Lindetræerne er ikke kun til pynt.  Byen var udsat for masser af brande.  Der blev samlet ind til et orgel. Det startede med at bønderne frikøbte en dødsdømt talsmand for 200 mio. kr. For at spare penge blev piberne i orgelet forkortet. Hr. Peter blev myrdet og Rantzau lod kirken forfalde. Kirketårnet var sømærke.

 

Vi er atter gang taget til den smukke by, Møgeltønder. Vi har været adskillige gange før, men der er tid til at lave en opdatering. Sidst i artiklen kan du finde en oversigt over artikler om Møgeltønder og Gallehus.

Der er især tre ting, der er bemærkelsesværdigt ved byen:

  • Schackenborg Slot
  • Slotsgade og de andre huse
  • Møgeltønder Kirke

De kongelige har gjort hvad de kunne for at markedsføre byen. Talrige tv-transmissioner fra Schackenborg Slot, Slotsgade og Møgeltønder Kirke er det blevet til. Det var da heller ikke særlig populært. Da de kongelige forlod Møgeltønder.

 

Historien

En halv snes bronzealderhøje har det været omkring Toghalle og Gallehus. På Nørrefoldevej ses svage rester af en høj. Ifølge sagnet skulle Holger danske stadig sidde her og fundere.

Der er fundet mange urnegrave og smelteovne til fremstilling af jern.  Det tyder på, at der har været en tæt bebyggelse i Jernalderen.

Så sent som i 1700-årene er der registret skibe hjemmehørende i Møgeltønder. Men ellers var byen en udpræget bondeby.

 

Bønderne underlagt hoveri

Fra tidlig tid har bønderne været underlagt hoveri. Under Claus Rantzau nægtede bønderne at udføre hoveri. Men kongen befalede, at det skulle de. Lensmanden fik bemyndigelse til at afstraffe de genstridige.

Bendix Rantzau lagde bestemt ikke fingrene imellem, når der skulle afstraffes. Men bønderne klagede igen. Og Rantzau fik en irettesættelse. I 1601 overtog kronen selv Schackenborg. Men her fik lensmand Albert Friis befaling om, bønderne skulle slippe for ekstra byrder.

 

Dette skulle bønderne betale i Landgilde

Gårdene i Møgeltønder blev gjort lige store på papiret og alle betalte det samme i landgilde. Hver helgård skulle betale:

  • 1 fjerding smør
  • 2 ørter byg
  • 1 svin
  • 1 lam
  • 1 gås
  • 2 høns
  • 1 snes æg
  • 12 skilling lybsk

Kort før Feltherrens overtagelse af Møgeltønderhus var der kun 32 huse.

Da feltherren var kommet, steg landgilden.

 

Bønderne bestemte

I Sønderbyen steg antallet huse til 60 i 1778. Kådnerne ernærede sig som håndværkere, søfolk og daglejere. Landsbyens anliggender blev styret af gårdmændene. Beslutninger blev taget på de såkaldte grandemøder.

Oldermændene eller pantemændene, som de kaldtes i Møgeltønder, sørgede for at vedtægterne blev overholdt. Og gjorde de ikke det så vankede der bøder, som kunne bestå i form af øl og brændevin men også kontantbeløb.

De mange husmænd i Møgeltønder havde ikke andel i den fælles landsbymark. De havde lidt pløjejord og græsning på Gallehus hede.

Svinene gik løse. Men det var en uskik at de gik rundt på kirkegården. Trods bøder, så fortsatte denne uskik gennem 1700-årene. Af særlig interesse for fællesskabet var vedligeholdelse af veje og stier. Man måtte ikke grave sand eller ler på vejene. Møddinger måtte heller ikke placeres her.

 

Udskrivning til Landmilitisen

Møgeltønder var som bekendt en kongerigsk enklave. Derfor var der udskrivning til landmilitsen. Men de unge mænd flygtede til Holland. Eller andet sted for at undgå den forhadte militærtjeneste.

Men selv om Møgeltønder fik lov til kun at levere matroser til den kongelige flåde, så blev der med jævne mellemrum foretaget klapjagt efter de unge.

 

Grevinden bestak Højesteretsdommeren

Atter engang var der ballade med bønderne. De havde igen klaget over tvangsarbejde og for høje afgifter. Men ”den onde” grevinde Anna Sophie Schack, født Rantzau havde bestukket Højesteretsdommeren, så derfor tabte bønderne sagen. Der var stor bitterhed hos bønderne.

 

Kvægpest

I midten af 1700-årene var det kvægpesten, der huserede. I 1717 blev 177 kreaturer nedslagtet. Det var cirka halvdelen af bestanden i Møgeltønder. I alt døde på Schackenborg fra 1745 – 46 3.131 kreaturer. Man opfattede kvægpesten som Guds straf.

 

180 kniplingspiger

I slutningen af 1700-tallet var der 11 skræddere i byen og 10 vævere. Og så var der 7 skomagere. Der var tre høkere eller handelsmænd, men 7 kromænd. Ja nogle af disse bedrev også høkeri.  Der var stadig en god flok sømænd i byen og 4 kaptajner og styrmænd.

Langt den største befolkningsgruppe var dog kniplingspigerne. Ikke færre end 180 unge og gamle – lige fra 6 til 80 år. Mange af disse blev handikappet af deres arbejde og endte på fattiggården.

I Slotsgade boede tre kniplingskræmmere, som havde deres faste stab af kniplersker.

Men ak i 1801 var antallet af kniplerske i Møgeltønder reduceret til 29. I 1834 steg det så 45, men i 1860 var der kun 14 tilbage.

 

Anlæggelse af bane fik betydning

Anlægget af Tønder – Højer banen i 1892 medførte foruden opførelsen af selve stationsbygningen med 2. og 3. klasses ventesal og tjenestebolig til stationsforstanderen også bygning af et par tjenestehuse. Lige i nærheden blev der opført en kro med det fornemme navn ”Hotel Gefion”. Det var på Nørrefoldvej.

Ja her kom også andelsmejeriet Guldhorn opført i 1897.

En del borgere arbejdede i sand – og lergravene vest for byen.  Her var et lille teglværk og en kalkstensfabrik. På den østlige side af Møllevej kom der en ny centralskole i 1904. på den anden side af vejen i sandkulen blev der i 1907 bygget et lille elektricitetsværk.

10 gendarmer i deres flotte lyseblå uniformer flyttede til byen.

 

Blanke Hans har vist tænder

Blanke Hans har med tiden også vist tænder. I 1362 forsvandt nabosognet Anflod, sydvest for Møgeltønder. I 1634 nåede vandet til Møgeltønder by. Flere mennesker druknede. Ja man ved at i Møgeltønder og Daler sogn omkom 19 mennesker.

Beboere blev tvangsudskrevet til dige arbejde, men så slap de for fæstningsarbejde i Rensborg.

 

Tinghuset havde travlt

Og så var der også et tinghus i Møgeltønder. Vi har tidligere berettet om provsten, hans kone og datter, der alle blev dømt til døden. Det var i 1614.

Nicolai Tyschs tjener Hans kom i 1669 for skade at dræbe Hans Kleinsmed med knivstik. Da han flygtede for undgå galgen blev han erklæret fredløs.

En tjenestekarl stjal i 1670 noget lærred til en værdi af 13 ½ skilling. Han blev for ran og tyveri dømt til hængning.

En 15 – årig dreng blev i 1671 dømt fredløs for at have maltrakteret en 10 – årig skoledreng til døde.

En mand og en kvinde dødsdømtes i 1573 for hor og fødsel i dølgsmål.

Hverken kagmanden eller træhesten, der stod foran tinghuset, stod ubenyttet hen. Jo det har sikkert tiltrukket mange tilskuere til Tinghuset eller til Retterstedet på Møllevej.

 

 

Schackenborg Slot

Omkring 1050 lå der et fæstningsværk på samme sted som Schackenborg i dag. I 1200 – tallet lå her en borg, der tilhørte bisperne i Ribe. Den skulle beskytte sejlvejen på Vidåen indtil Tønder. Måske var det mod friserne? Borgen havde navnet Møgeltønderhus.

Borgen blev ofte angrebet. Et angreb i 1434 efterlod borgen så medtaget. Ribebispen måtte genopbygge den fra starten.

 

Efter Reformationen til kongedømmet

I forbindelse med reformationen i 1536 kom borgen under kongedømmet. I 1545 var det Ditlev Ahlefeldt, der blev gjort til lensherre. Han var ret så initiativrig og satte gang i restaureringen af slottet. Men han satte også gang i digebyggeriet ved Højer og Rudbøl. Det var takket være ham, at inddæmningen af Tøndermarsken begyndte.

Efterhånden havde Møgeltønderhus udviklet sig til et stort landbrug. Og nu fik Familien Rantzau det tilbudt af kongen. Det krævede både arbejdskraft og penge til at drive et så stort landbrug.

 

Hans Schack byggede et nyt slot

Bønderne blev behandlet ret hårdhændet. De klagede til kongen Men adelen og kongen holdt sammen. Først i 1599 da Christian den Fjerde overtager magten, sker der noget. Han køber godset tilbage og overlader det til en af sine betroede medarbejdere.

Men det er svært at få det til at køre rund rent økonomisk. Og godset med slottet er i en sørgelig forfatning. I 1661 overdrages borgen til feltherre Hans Schack. Det sker som tak for hans indsats i krigen mod svenskerne.

Han var en dygtig feltherre og ekspert i fæstningsanlæg. Adelsfamilien stammede fra Nordtyskland. Han havde været med som professionel soldat i 30 – års krigen. Hans Schack havde ansvaret for Københavns forsvar. Ved freden i Roskilde havde Danmark mistet Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne. Og da den svenske konge igen bankede på Københavns porte var hele nationens overlevelse på spil.

De havde lidt store tab under stormen på København og trak sig tilbage til Nyborg, hvor de måtte kapitulere til en dansk – hollandsk hær under Hans Schack’ s ledelse.

Som tak for sin indsats forærede kongen ham Møgeltønderhus i 1661. Ja og den var jo nærmest en ruin. Den levede slet ikke op til hans drømme.

Han rev de gamle bygninger ned og begyndte at bygge et slot på fundamenterne af den gamle borg. Håndværkerne fik til opgave at bygge et trefløjet slot i barok, som var den dominerende stilart dengang.

 

11 generationer af familien har regeret her

To af de oprindelige bygninger på området byggede man videre på, bl.a. port-bygningen. Den er sådan set ikke ændret væsentlig siden 1664. desuden bevarede Hans Schack voldgraven.

Han overtog også Gram Slot. Den var også i en sørgelig forfatning. Den blev også renoveret. Krigen mod svenskerne havde reduceret antallet af bønder omkring Gram fra 830 til 70. Derfor fik Hans Schack bønder fra andre egne til at overtage de tomme bøndergårde.

Schackenborg kom til at tilhøre Schack – familien gennem 11 generationer. Det sidste grevepar havde ikke nogen børn og slægten ville uddø. Derfor besluttede de i 1978 at give slottet tilbage til kongefamilien.

 

En 9 – årig prins arver et forfaldent slot med en gæld på 14 mio.

Det blev den 9-årige Prins Joachim, der skulle ”arve” slottet. Prinsen overtog slottet med tilhørende jorder og avlsgårde. Det skete i 1993 efter at prinsen havde fået en landbrugsfaglig uddannelse både herhjemme og i udlandet.

I forbindelse med ægteskabet med Alexandra i 1995 fik slottet en gennemgribende istandsættelse takket være en folkegave på 13 mio. kr. Moderniseringen kostede nok adskillige kroner mere. I flere år havde familien Schack ikke haft penge til at vedligeholde slottet. Den var i en ret dårlig forfatning og greven skyldte 14 mio. kr.

Ægteskabet med prinsesse Alexandra blev opløst i 2004. Prins Joachim boede alene på slottet indtil den 24. maj 2008, hvor han blev viet til Marie Cavallier. Det royale par fik deres egen monogram.

 

Sønderhaven

Overfor slottet ligger Sønderhaven. Det er en park med en sø og små vandløb. Den blev anlagt i 1690’erne. Gennem tiden er der plantet mange træer. I dag er det nærmest en skov. I 2009 gennemførte Prins Joachim en omfattende renovering af parken. Han fjernede halvdelen af træerne og genoprettede stierne.

Det var på de stier at greven og hans familie red. Hvis du i dag følger den sydøstligste sti kommer du ud til Slotsfeltladen, der byggeteknisk er den eneste af sin art i Danmark.

Landbruget er an f Danmarks største. Landbrugsarealerne fordeler sig på ejendommene Røj, Solvig, Rosinfelt, Slotsfelt og Sødamgård. Det omfatter hele 1.900 tønder land.

 

Slotsgade – og de andre huse

Vi kender Møgeltønder fra omkring 1215. Den gang hed byen Tundær. På gamle kort kan man se, at navnet i 1288 blev til Mykæltudær, som betyder Store Tønder. Sprogligt har det så udviklet sig til Møgeltønder.

Man kan også forklare det på en anden måde. I begyndelsen hed byen Tønder. Men så udviklede der sig en handelsplads i bunden af Vidåen. Den udviklede sig til en havneby, der også blev kaldt Tønder.

Det var upraktisk med to byer med samme navn. Og da Møgeltønder var større dengang og havde en borg, fik den navnet Store Tønder

Tranen, der optræder på byskiltet skyldtes store flokke af traner i området.

 

Gallehus

Og så var det jo lige byens rettersted. Her var der opstillet galger, hvor man i gamle dage hængte forbrydere. Stedet er første gang beskrevet tilbage i 1361. Stedet fik sit navn omkring 1537, hvor det kaldtes Calligehusen eller Gallhus. Resterne af de gamle galgepæle blev gravet op i 1931. Og som du allerede ved, så var det jo i Gallehus, at man fandt de to guldhorn.

 

Stokkebro

Vi skal da også lige have at vide, hvorfor det hedder Stokkebro, Stedet er nævnt første gang i 1594. dengang var det nødvendigt med en slags kørebane. Den bestod af stokke, der var lagt tæt på hinanden hen over mudret område. Uden en kørebane af stokke var det svært at komme rundt i det lave moseområde.

I dette tilfælde lå stokkene ved Møllestrømmen, hvor det havde været nødvendigt at bygge en ”broe”. Deraf navnet ”Stokkebroe”.

 

Toghalle

En andet ord, der knytter sig til Møgeltønder er, Toghale. Der skal tryk på den sidste stavelse. G’et er stumt på sønderjysk. Stedet optræder første gang i 1444, hvor stedet kaldes Togheale. Det er uvist, hvorfor det i tidens løb er blevet til Tooghæle og Thohall.

Eksperterne mener, at navnet stammer fra mandsnavnet Toki. Han ejede et smalt landområde, der så kom til at hedde Tokis Smalle Mark. Eller på mere moderne dansk: Toghale.

 

Røj

Vi skal også lige kigge på avlsgården Røj, der hører under Schackenborg Slot. Stedet blev kendt første gang i 1489, hvor det kaldes Storæ Radhæ. Senere blev stedet kaldt for Raade, som betyder område. Her byggede man senere en avlsgård, der hen ad vejen fik navnet Røj.

 

Æ Stjern

Til sidst skal lige have forklaringen på begrebet Æ Stjern. For enden af Slotsgade ligger en lille plads Æ Stjern. Udtrykket findes i mange sønderjyske byer og det betyder ganske enkelt et sted, hvor to veje krydser hinanden. Tilsammen former de jo en stjerne.

På sønderjysk er æ’et et udtryk for et ord i bestemt form. Æ Stjern betyder blot Stjernen

 

Byen kan opdeles i tre

Den gamle bydel kan deles i tre dele, og de har hver deres karakter:

  • Slotsgaden
  • Kirkebyen
  • Sønderbyen

Den nyeste del ligger i den nordlige og nordvestlige del af byen. Men det er nu helt rigtig. Kulturarvstyrelsen fremhæver også byggeriet omkring stationen i den nordlige del af byen.

Men Slotsgade bliver byens vigtigste ”strøg”.

 

Hans Schack søsatte projektet i 1680

Da feltherre Hans Schack i 1661 overtog Møgeltønderhus- der hvor Schackenborg Slot ligger nu – var der ikke nogen Slotsgade. Området var bar mark. I 1680 søsatte han en plan, der skulle ændre Møgeltønder for altid. Han begyndte at bygge huse, som slottets funktionærer og håndværkere kunne bo i.

I 1683 nævnte historiebøgerne syv huse i gaden og heraf er de tre opført af hans Schack. Et af husene var den nuværende Slotskro. Bygningen var oprindelig tænkt som bopæl for slotsgartneren, og det var den også indtil stedet i 1688 fik en bevilling som kro.

I de første årtier voksede antallet af huse i Slotsgaden kun langsomt og det til trods for grevskabets løfte om skattelettelser til næringsdrivende, der ville slå sig ned i Slotsgade. Men i 1750 var der så mange huse, at gaden stort set fremstår, som vi kender den i dag, dvs. en brolagt alle med lindetræer på begge sider af vejen.

 

Lindetræerne er ikke kun til pynt

Lindetræerne er ikke kun til pynt. De giver f.eks. skygge. Og det var vigtigt i gamle dage, hvor der ikke var køleskabe til at holde maden frisk. Desuden fungerer træernes rødder som dræn. De færreste huse i gaden har et fundament, men bygget direkte på jorden.

Lindetræernes rødder trækker vandet til sig, så at der ikke stiger fugt op i husene. Dette princip kan man se andre steder i byen, hvor der står store træer kun en meter fra husenes facade.

 

Masser af brande

Slotsgades idyl blev ødelagt i 1861, da en brand hærgede store dele af gaden. En halv snes huse i den østlige del af gaden, fra Slotskroen og et godt stykke ned ad gaden, blev flammernes bytte.

Der har i tidens løb været mange brande i dette område. Mange skete, når mændene var ude at høste. Derfor var slukningsarbejdet overladt til kvinder og børn. Undertiden sprang ilden bare fra hus til hus.

I 1632 indtraf der også en stor brand i Møgeltønder. Her brændte ikke mindre end fem gårde. I 1671 nedbrændte Johan Kleinsmeds smedje. I 1683 indebrændte Johan kromand og hans hustru, da de forsøgte at redde en kiste med linned ud af det flammende bål.

I 1733 blev al skyderi ved bryllup forbudt på grund af brandfaren.

I 1804 opstod der en stor brand i Sønderbyen. I alt 7 gårde og en mængde småhuse blev flammernes ofre.

 

Alsidig sammensat befolkning på Slotsgade

Fra 1730’erne var der en alsidig sammensat befolkning, der fik deres hjem i Slotsgade. Her var en birkedommer, delefoged og i en periode også godsinspektør. Præsteenker og andre embedsmænds – enker flyttede også hertil.  Efterhånden var der også en del velhavende gårdmænd, der bosatte sig her som aftægtsfolk.  Men det store flertal var håndværkere, kniplersker, sømænd, købmænd og kromænd.

 

Slotskroen

På brandtomten blev kroen og rejsestalden genopbygget og kom til at se ud, som de gør i dag. Fra 1720 og fremefter havde Slotskroen forskellige ejere, indtil den i 1907 overgik til grevskabet.

Rejsestalden, hvor gæsterne i gamle dage fik opstaldet deres heste, gennemgik i 1978 en radikal ombygning til restaurant og fik direkte forbindelse med selve Slotskroen via en lav mellembygning.

I 1978 blev slotskroen en del af Schackenborg Gods. Restauranten og værelserne er løbende blevet renoveret. Slotskroen råder i dag over tre andre gamle huse i gaden, og de er ligesom hovedbygningen smukt restaureret.

Der er i alt 25 individuelt indrettede værelser, navngivet efter danske slotte og herregårde.

Så sent som i 2021 er kroen blevet restaureret. Så sent som i juli 2021 kom der en ny forpagter på. Den gamle havde været der i 14 år. Men desværre oplevede man i 2020 det største underskud i kroens historie. Det var også her den berømte Kolbeck – familie regerede engang.

I dag er de fleste huse i Slotsgade fredet. Derfor er det en af de mest ”originale” gader, der findes i Danmark.

 

Selv Stationsbyen er en ”helstøbt og velberedt helhed”

Udviklingen af Møgeltønder omkring 1900 kom til at foregå i den nordlige ende af byen. Da man i sin tid anlagde en jernbane mellem Tønder og Højer, kom Møgeltønder Station nemlig til at ligge i den nordlige ende af byen.

Ja selv ”Stationsby – bebyggelsen” roser Kulturarvstyrelsen. De siger at:

 

  • Sammen danner disse strukturer en usædvanlig helstøbt og velberet helhed

 

Bedre Byggeskik

De huse, er ligger i Møgeltønder er blevet grundstenen til begrebet ”Bedre Byggeskik”

Bevægelsen opstod, da arkitektstuderende i begyndelsen af 1900 – tallet kom til Møgeltønder for at foretage opmåling af de gamle huse. De blev betaget af de enkle principper og den gennemtænkte måde, de huse var bygget på. Det førte i 1920 til at foreningen Bedre Byggeskik blev dannet.

 

Grønne oaser mellem husene

Flere steder mellem husene i Slotsgade kan man ane de grønne haver bag husene. Mange af husene har kviste smukt udformede karnapper og er enten forsynet med stråtag eller røde danske vingetegl. Det er de to eneste muligheder iflg. De ret stramme vedtægter for husene. Iflg. vedtægterne skal alle nye træer være løvfældende. Så derfor er der ikke mange grantræer i den gamle del af byen.

 

Sønderbyen og Strædet

På Sønderbyvej møder vi Kirkebyen og Sønderbyen. På højresiden ligger en perlerække af huse som kaldes ”Vesterraad”. Husene er tegnet af godsinspektør på Schackenborg Slot. De er opført mellem 1910 og 1923 og er tydeligt inspireret af strømningerne i Baupflege Kreis Tondern. Og således inspirationskilde for Bedre Byggeskik.

Længere nede i Sønderbyen finder du også smukke huse i Strædet. Enkelte af disse er også fredet.

 

Frisernes byggestil

Da friserne i sin tid kom til marsken omkring 1100 – tallet, byggede de deres huse på kunstige værfter, så de lå i sikkerhed for oversvømmelser. Deres gårde havde meget høj tagkonstruktion, der blev båret af solide træstolper i midten af bygningen.

Ydemurerne var ikke bærende. Derfor blev taget og ladeloftet stående, hvis murerne blev væltet af en stormflod.

I dette område var det den vestslesvigske byggestil, der fra 1700-tallet vandt frem. Disse gårde havde en traditionel konstruktion med bærende mure.

Kommunen har strammet reglerne, når de gamle huse skal renoveres. Det er med respekt for deres oprindelse. Man håber efterhånden at Sønderbyen vender tilbage til noget af sin oprindelse.

Så er det også lige Kirkestien. Her finder man lutter gamle idylliske huse.

Og så har Møgeltønder også udviklet sig til lidt af en blomsterby. Her finder man roser af enhver art

 

 

Møgeltønder Kirke

Møgeltønder kirke er bygget i munkesten og det ældste parti i øst er fra omkring 1150 -1200. Men det er ikke den første kirke på stedet.

Indtil 1536 blev kirken ejet af biskoppen i Ribe. Derefter kom den under Møgeltønderhus og i 1661 under Schackenborg.

 

1970 blev kirken en almindelig sognekirke

I 1970 overgik kirken til selveje, det vil sige, at det blev en helt almindelig sognekirke. Den er blevet restaureret mange gange. Undervejs fjernede man flere lag maling. I dag er det den originale maling, der er på træværket. Målet var at få så meget som muligt tilbage til 1740.

 

Der blev samlet ind til et nyt orgel

Kirkens tilhørsforhold havde stor indflydelse på kirkens udseende. Familien Schack anså den i mange år som sin egen og har sat sit tydelige præg på kirken.

Da Hans Schack overtog Møgeltønder, gør bønderne oprør, fordi de føler sig uretfærdig behandlet af den nye herre. Bøndernes leder hedder Anders Nissen. Han kunne både læse, skrive og tale godt for sig. Derfor blev han bøndernes talsmand.

Anders Nisse blev fængslet og blev dømt til døde, fordi han gik i spidsen for bondeoprøret. Det ville bønderne ikke acceptere. De havde brug for ham. Derfor tilbød de at købe ham fri. De tilbød 300 rigsdaler.

Men det er manden slet ikke værd sagde godsforvalter Nicolai Tych. Men de kunne få ham fri for 200 Rigsdaler, som dengang var et anseeligt beløb. Bønderne samlede pengene ind. Og hans Schack mente, at disse penge skulle bruges til et nyt orgel til kirken.

Anders Nissen blev først benådet, da bødlen havde hævet sværdet for at hugge hovedet af ham. Hans Schack åbnede et vindue og råbte ned mod skafottet:

  • Der er givet pardon

Anders Nissen slap dog ikke helt for straf. Han blev landsforvist. Det betød, at han skulle flytte ud fra lenet. Det betød at han bosatte sig i Avntoft, der ikke lå særlig langt fra slottet.

Hans Schack får aldrig set og hørt orgelet. Det blev hans søn, grev Otto Didrik Schack, der skulle stå for orgelindkøbet.

 

Pibene blev afkortet

De 200 rigsdaler viste sig ikke at være nok. Greven måtte samle flere penge ind i sognet og måtte selv ligge noget til. Han forhandlede sig frem til en pris på 420 rigsdaler hos en orgelbygger i Hamborg.

Men måske var det for lav en pris. For orgelbyggeren kunne ikke levere et orgel til dette beløb. For at spare penge gør han piberne korte end normalt. Resultatet var at orgelet blev stemt en tone for højt.

En organist kan ikke bare sætte sig ned og spille på dette orgel. Især ikke, hvis musikken skal ledsages af andre instrumenter. Det kræver meget øvelse. Jo der er mange specielle detaljer ved dette orgel. Således har piberne ansigter.

I dag er det det ældst fungerende landsbykirkeorgel i Danmark.

 

Hr. Peter blev myrdet

De første 300 år af Møgeltønders Kirkes historie var det katolsk. I 1536 regnes reformationsåret for. Men allerede i 1526 foregik det i Møgeltønder og det var ret så dramatisk. Den sidste katolske præst Hr. Peter ville ikke frivilligt forlade sin post. Og så blev han slået ihjel.

Nogle stjal kalk og disk. Bønderne mente, at var forsømmelighed. Men i virkeligheden skjulte præsten nok bare kalk og disk så det ikke faldt i lutheranernes hænder.

Kronen overtager nu bispesæderne.

 

Rantzau lod kirken forfalde

Dengang var kirkerne penge værd. Og Møgeltønder Len var blot et af de 50 len, som Christian den Tredje pantsatte. Alligevel var der penge til at udsmykke kirken. korhvælvingerne og væggene blev forsynet med kalkmalerier. Der kom også stole til at sidde på.

Rantzau kom til. Han udnyttede alt og alle for at tjene penge. Han brugte ikke en krone på kirken. Men det opdagede kongen. Han befalede, at der skulle bruges penge på kirken. Men det var Rantzau lige glad med. Han lod kirken forfalde.

I 1599 blev kirkens blytag udskiftet med spåntag. Der blev også sparet på blyet i vindueskonstruktionerne. I løbet af de første år af 1600-tallet måtte glarmesteren 132 gange sætte nye vinduer i. De gamle blev blæst ud, når der var stormvejr.

 

Kirketårnet fungerede som sømærke

Kirkens oprindelige tårn fungerede som sømærke. Det var ret højt. Kort før jul i 1628 gik det galt. En storm blæste tårnet ned i kirkerummet. Alt inventar blev smadret.

De kommende to år blev der bygget et nyt tårn. Det blev ikke så højt som tidligere. Og det holdt – selv efter den voldsomme stormflod i 1634. Og det er det samme træ, som man kan se i dag. De oprindelige spær var af egetræ. De nye, der kom i dengang er af fyrretræ.

Men det var søfolkene ikke tilfredse med. Tårnet var brugt som pejlemærke, når de skulle sejle ind i Lister Dyb. Hollænderne havde tilbudt at betale en tredjedel af udgifterne, hvis man ville bygge tårnet lige så højt, som det var før.

 

Salmebog til den danske menighed

Møgeltønder blev lige som resten af Sønderjylland tysk fra 1864 til 1920. Tyske præster prædikede i Møgeltønder Kirke.

Men det danske sprog blev ikke glemt. En af præsterne talte kun dansk. Det var H.S. Prahl. Han fik lov til at prædike på dansk dog ikke i selve kirken men i et rum ved siden af.

Han var med til at udgive den første salmebog til den danske menighed i Slesvig i 1889. Denne salmebog regnedes for at være et forbillede til den salmebog, der senere blev udgivet i hele Danmark.

 

Specielle kalkmalerier

Grev Schack gik i gang med at renovere kirken omkring år 1900. han ønskede at kalkmalerierne i koret blev trukket frem. Han hyrde en tysk maler, professor Wilkens fra Kiel. Han var en dygtig kunstmaler. Og denne ville hellere skabe egne motiver end bare at følge de gamle kalkmalerier. Derfor kan man i dag se både grev Schacks og Wilkens ansigter i bibelske scener.

 

Schackenborg Fonden

Schackenborg drives i dag af Schackenborg Fonden. Denne Fond blev stiftet den 13, juni 2014 af Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding A/S og Ole Kirks Fond. Prins Joachim og Prinsesse Marie er protektorer.

Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der har overtaget Schackenborg Slot og et dertilhørende landbrug med det formål at åbne slot og park for offentligheden, at give den kongelige familie mulighed for lejlighedsvise ophold på slottet for at bevare den nære kontakt mellem Kongehus og Sønderjylland samt i muligt omfang at støtte almennyttige vel.

Schackenborg Slotskro blev solgt i forbindelse med skilsmissen med Alexandra. Det var fordi at Prinsen skulle købe villaen, Svanevej 15 til Prinsesse Alexandra. Prisen var på 7,25 mio. kr. for villaen.

Hans Michael Jebsen ejer hovedparten af aktierne i det selskab, der hedder Schackenborg Slotskro A/S. Prins Joachim, er mindretalsaktionær i selskabet.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

 

  • Herunder fra Tønder (282 artikler):
  • Gallehus-den femte fortælling
  • Guldhornene fra Gallehus (1)
  • Guldhornenes ældste historie (2)
  • Guldhornene – den tredje historie
  • En ridder fra Gallehus (4)
  • Præsten fra Daler
  • Overinspektør fra Schackenborg
  • En landsbydreng fra Møgeltønder
  • Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Møgeltønder – dengang
  • Schackenborg i Møgeltønder
  • Oprør i Møgeltønder
  • Møgeltønders historie
  • Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord

 

  • Under Sønderjylland (202 artikler):
  • De kongerigske enklaver 1-2

 

  • Under København (190 artikler):
  • Tyven, der stjal Guldhornene

 


Statskup og Løjtnant – skandalen fra Tønder

Dato: maj 30, 2021

Statskup og Løjtnant-skandalen fra Tønder

Cornelius Petersen, gårdejer på Vester Anflod var en markant herre. Landbruget i Sønderjylland var efter indlemmelsen i Danmark i dyb krise. Mange oplevede at komme på tvangsauktion. Vores hovedperson angreb Stauning efter at denne i Bov havde sagt, at 50.000 arbejdsløse bare kunne overtage de ejendomme, som bønderne ikke kunne drive. Angrebet var af sådan en karakter, at Cornelius Petersen fik tre måneder i fængsel og 2.000 kr. i bøde. Tre løjtnanter på Tønder Kaserne blev anklaget af statsmagten. Stor afstraffelse var i vente, men de blev pure frifundet. Og Cornelius Petersen blev indlagt på psykiatrisk anstalt på Augustenborg. Tønder var i den grad kommet i medierne. Men der var nu stor forskel på den lokale og københavnske udmelding

 

Selvstyreforbund

Nej det er ikke en tanketorsk. I 1920’erne kæmpede Selvstyreforbundet for uafhængighed fra de ”københavnske røverkaptajner”. Målet var et væbnet optog til København, hvor man ville kræve sønderjysk selvstændighed.

Og det er jo ikke første gang, at der et oprør i gang fra Tønder. Hvis man læser sidste del af artiklen om ”Revolutionen i Tønder” vil man kunne se, at arbejdere i byen arrangerede et større oprør. Her brugte myndighederne og militæret udemokratiske metoder.

Men læs engang her om en gårdejer fra Vester Anflod, der også forsøgte med en revolution. Og her i Tønder kunne tre officerer komme i en meget vanskelig situation.

 

Baggrunden er tragisk

Man kan måske i dag trække lidt på smilebåndet. Og det måske derfor, at historien ikke bliver fortalt i forbindelse med ”Genforeningen”. Men baggrunden for dette er nu ret så alvorligt. Og det er heller ikke noget, der fortælles i dag.

Siden Grevens Fejde har en dansk borgerkrig ikke eksisteret i Danmark. Men det var nogle i Sønderjylland der ville det anderledes. Dette er historien om Cornelius Petersens selvstyreforbund, der planlagde et kup.

 

De sønderjyske bønder var utilfredse

Som det efterhånden burde være kendt, blev der afholdt folkeafstemninger i Nord- og Sydslesvig om man ville være dansk eller tysk. Fremgangsmåden bliver ofte rost som eksemplarisk konfliktløsning.

Det var dog ikke alle, der var tilfredse. De sønderjyske bønder skulle efter indlemmelsen døje med den aktive danske pengepolitik og de høje skatter. Fra 1926 til 1927 blev antallet af tvangsauktioner fordoblet.

 

Bondens selvstyre

I januar 1926 udkom første gang bladet ”Bondens Selvstyre”. Bagmanden var friseren Cornelius Petersen. Han agiterede med store ord for at Sønderjylland skulle løsrive sig fra Danmark og blive selvstændig. Det skulle hellere være i dag end i morgen. Han åbnede også døren for tysk indflydelse igen.

Ja nu ville han jo også have Sydslesvig med. Grænsen skulle gå nede ved Ejderen. Men hans ideologi, filosofi og politik havde ikke meget med Slesvig – Holstenismen at gøre. Forbilledet var måske den nordjyske bondebevægelse under ledelse af Skipper Clement i middelalderen.

Hovedfjenden var H.P. Hanssen, der desuden måtte lægge øre til beskyldninger som ”hottentot – udrydder og lignende.

 

Karismatisk fremtræden

Petersen delte ikke fascismens dyrkelse af den stærke stat og den stærke fører.  Men Mussolinis march mod Rom i 1922 spillede en rolle i bevægelsens mytologi. Han forkastede det moderne landbrugs liv og dets institutioner som for eksempel højskoler. Og det til trods for, at havde en af de mest moderne gårde i Tøndermarsken.

Hans succes som bondefører skyldtes fortrinsvis hans karismatiske fremtræden, hans budskab om løsning på landbrugets problemer og den status som bonden tildeltes i hans utopi.  Han var underholdende men temmelig grov i munden.

 

”Parlamentarismen havde spille fallit”

Ved Folketingsvalget i 1926 fik partiet kun 3,2 pct. af de sønderjyske stemmer. Topscore var Løgumkloster Landsogn, hvor partiet fik hele 23,5 pct. Historikere kalder partiet for ”højre anarkistisk”

Parlamentarismen havde spillet fallit under krigen.  Der var pengesvindel, folkebedrag og folkeudplyndring. Oh så var embedsmænd uproduktive. Sønderjyderne burde tilbage til en styreform, der mindede om den, der foregik i middelalderen. Statsmagten skulle begrænses til kongedømme, udenrigstjeneste, politi, militær, retsvæsen og veje.  Dette skulle finansieres gennem jordskatter. Kun stormænd skulle have stemmeret.

I skolerne skulle der undervises i hjemstavnshistorie og verdenshistorie i stedet for prøjsisk historie. Der skulle tales tysk som tidligere i kirke, skole ved domstole og i forvaltningen. Børnene skulle frivilligt lære dansk til husbehov

 

Bondeværnet havde en militær organisation

Bondeværnet skulle have en militær organisation. Værnet havde 278 medlemmer. Rygterne gik på, at de bl.a. havde maskingeværer. Cornelius Petersen gjorde nu heller ikke store anstrengelser på at dementere dette. Planen var at gå til København for at gennemføre et kup.

 

”Naragtighed og barnagtighed”

Statspolitiet havde tidlig kig på Cornelius Petersen og hans bevægelse. I første omgang mente de at det var ””naragtighed og barnagtighed”. Man mente ikke, at der var grund til at rejse straffesag.

Men Dybbøl – Posten kunne afsløre, at medlemmerne skulle skrive under på en formålsparagraf, der fastslog at Bondeværnet var en militær organisation. Medlemmerne skulle ligeledes skrive under på en anden håndfæstning, hvori man lovede at overholde Værnets love, overholde givne befalinger, bistå kammerater og bevare tavsheden over for fremmede om Værnets anliggender.

Statspolitiet fandt dog, at bevægelsens ledere fortsat skulle holdes under nøje observation. Heri indgik også forespørgsler til sønderjyske politimestre og sognefogeder om tilslutningen til selvstyrebevægelsen i deres kredse og sogne.

 

Forbindelse til Fascistisk nationalkorps

En efterfølgende undersøgelse af mulige forbindelser mellem Bondeværnet og det nærmest fascistiske Nationalkorps i København blev iværksat efter at der ved en ransagning på Vester Anflod blev fundet dokumenter. Denne ransagning blev 11. oktober iværksat i forbindelse med løjtnant-affæren.

Dagen forinden havde bevægelsen holdt et møde i Aabenraa med 3.000 deltagere.

 

Et såkaldt ”Løjtnant – oprør”

I Tønder blev tre officerer anholdt. De blev beskyldt for at være i gang med et kup.  De skulle have sendt breve ud til deres kollegaer. Heri blev det spurgt, hvordan de ville forholde sig i tilfælde af et selvstyrebondeoptog.

Dette ”Løjtnant – oprør” blev en besynderlig blanding af drama, tragedie og farce. ”Oprøret førte til at tre yngre officerer blev stillet for retten tiltalt for forbrydelser mod statsforvaltningen.

Løjtnanterne blev pure frikendt af et nævningeting i Søndre Landsret i Sønderborg.

 

Følsom forbindelse til dele af den sønderjyske befolkning

Sagen rørte ved følsomme strenge i forholdet mellem den danske stat og regeringen og dele af den sønderjyske befolkning efter indlemmelsen. Indlemmelsens succes stod på spil.

For folk i Nordslesvig Strukturtilpasning krævede kapital. Man så Danmark som landet, der flød med mælk og honning, hvor der var social tryghed for alle.

 

God grobund for Selvstyrebevægelsen

Dengang var Nordslesvig et udpræget landbrugsområde. Indpasning af den danske landbrugsstruktur var af afgørende betydning. Gælden i det sønderjyske landbrug var i 1925 steget med 42 pct. i forhold til 1914. Kronen var blevet opskrevet. Det betød et drastisk fald i landbrugets eksportpriser.  Følget blev en kraftig stigning i tvangsauktioner i det sønderjyske. Rigsdagen gik ikke alvor ind og hjalp det sønderjyske landbrug. Der var god grobund for Selvstyrebevægelsen.

Efter indlemmelsen i 1920 var der oprettet garnisoner i Sønderborg, Haderslev og Tønder. Danmark ville forsvare ”det tabte land”

 

Usikkerhed i Sønderjylland

Tilstedeværelsen i Slesvig Holsten af paramilitære friskarer, der agiterede mod den nye grænse, skabte usikkerhed. Sønderjyderne kunne også se, at der blev ført en svag forsvarspolitik. Stauning havde afrustning på programmet.

Sønderjyder tog initiativ til Grænseværnet. Det tog så navneforandring til Jyske Værn. Værnet blev officielt anerkendt. Men det fik ingen økonomisk støtte. I 1930 blev værnet nedlagt.

 

Begavet nok – men også et stykke af en fantast

Tilbage til de tre officerer med tilknytning til Tønder Kaserne. De to af dem ville man forsøge at anklage for oprørsforsøg. Jo de blev sandelig isolationsfængslet i Tønder Arrest.

Kommandanten på Tønder Kaserne mente om den ene af officererne:

 

  • Begavet nok – men også et stykke af en fantast

 

I soldaterpapirerne fra 1925 blev vedkommende betegnet som myndig, alvorlig personlighed med en naturlig autoritet.

 

Drabelige konsekvenser

De konkrete beviser gik på, at de tre officerer havde forsøgt på at anstifte, henholdsvis medvirket til oprør ved at have udsendt en skrivelse til et antal officerer med opfordring til at deltage i en ikke nærmere defineret aktion mod det parlamentariske system. Anklagen var drabelig i sine mulige konsekvenser for de anklagede.

 

Københavnske aviser overdrev

Tønder var i den grad kommet i mediernes søgelys. Social – Demokraten i København fortalte, at alle tjenestegørende hærofficerer i Sønderjylland hade fået en opfordring til at stille sig til kamp mod parlamentarismen.  National Tidende kunne fortælle: At der var konstateret ”virkelige planer” for et ”sønderjysk kup”. Det ville ske ved at Bondeværnet ville besætte alle offentlige bygninger i Sønderjylland. Hans folk ville overtage administrationen og diktere fredsbetingelser over for København.

Berlingske Tidende gik et skridt videre og kunne fortælle, at der ”kæmpedes på liv og død i Sønderjylland”.

 

De sønderjyske aviser var mere nøgtern

Nu var de sønderjyske medier mere nøgtern i deres vurdering. Modersmålet fra Haderslev skrev ”Barnlige planer til et kupforsøg og at ”oprørsbrevet” ikke var sendt til alle men kun til nogle få bekendte.

Dybbøl-Posten skrev ”Farce og tragedie og om ”unge bruse-hoveder”.

Cornelius Petersen sagde i retten, at han kunne ikke se noget ulovligt i at spørge militærpersoner, hvordan de forholder sig til en demonstration.

Nævningene var ikke i tvivl. Det var frifindelse for alle tre.  Men det har nok været en af de mest bizarre retsforhandlinger i nyere tid, der stoppede den 17. januar 1927. Flensborg Avis havde fyldt en hel side med overskriften:

 

  • ”Statskupsagen” fra Tønder for Nævningetinget

 

Blev modtaget som frihedshelt

Men hvad skete der egentlig med de tre officerer. Alle tre havde været suspenderet fra tjeneste under retssagen. De tre kunne nu fortsætte deres militære tjenester uden anmærkning i papirerne. Den første fortsatte sin lærergerning og sin militære karriere. I 1932 sagde han op ved militæret.

Han var blevet modtaget som en folkehelt ved hjemkomsten efter frifindelsen. Han var en markant figur i det lokale forenings-og kulturliv. Han bevarede sine national-konservative synspunkter men blandede sig ikke i den partipolitiske debat. Han døde i 1963.

 

Den anden blev en stor mand i Canada

Den anden kunne ikke rigtig finde sig til rette i Tønder efter frifindelsen. Han havde været ansat hos Cornelius Petersen og dette ansættelsesforhold stoppede på et tidspunkt. I 1927 var han i Tønder kirkebog registreret som repræsentant.

Inden for det næste år emigrerede han til Canada men bevarede tilknytning til hæren. I 1931 blev han fritaget. I Canada blev han med tiden en succesrig industrimand og endte karrieren som generaldirektør for Frankrig for et canadisk stålfirma. Han døde i 1968.

 

Den tredje meldte sig til Frikorps Danmark og fik tre års fængsel

Den tredje sigtede i sagen genoptog sin militære karriere og avancerede som kaptajn. Karrieren var ikke uplettet. Han fik to disciplinærsager på halsen. Men det forhindrede ham ikke i, at han den 6. juli 1941 blev tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen.

Ti dage senere fulgte forklaringen, idet han udtrådte uden for nummer og fik ”rejsetilladelse indtil videre”. Han havde ladet sig hverve til Frikorps Danmark, hvor han avancerede til Sturmbannführer.

I retsopgøret efter krigen blev han idømt tre års fængsel.

 

Cornelius Petersen fik tre års fængsel

På et møde i Bov havde Stauning udtalt, at der er ejendomsbesiddere der ikke kan bevare ejendommene. Men så var der 50.000 arbejdsløse, der kunne overtage, mente Stauning.

I Bondens Selvstyre svarede Cornelius igen om mindede læserne om hvordan kong Abel var blevet dræbt af nordfriserne og fastslog:

 

  • Vi kommer til at gøre noget lignende. Vi har hørt: ”Man vil jage os fra gårde og sende os i døden. Over for vor familie og kristne mennesker har vi den pligt at sørge for vore nærmeste og bekæmpe det onde. Vi tager altså kampen op. I denne kamp gives der ingen pardon. Enten skal røverkaptajnen dø, eller vi vil dø. Vi kunne straks have gjort det af med ham, havde vi været mandstærke til stede. Mangen menneskeplager med stjerne og charge har fået en kugle bagfra, uden at ”øvrigheden’ s” arm kunne nå hævneren, sådan kunne også Stauning have været nedtrampet af femhundrede bønder, uden at øvrigheden fik at vide, hvem der var hvem.
  • Kanske havde sådan en gerning ført til at hæderlige mænd rask og grundigt fik røvervæsnet udryddet, men det kunne også have ført til, at de mange blinde og uvidende medløbere sluttede op om ”statsmagten” en ny basis.

 

Højesteret idømte den 10. marts 1927 Cornelius tre måneders fængsel og en bøde på 2.000 kr. for disse ord.

 

Falske penge

Redaktør på Folkets Røst fremkom med et forslag til selvstyrebevægelsens egen valuta. Ja man fik endda trykt 7- 8.000 SOS (Selvstyre Organisationens Seddelbank) – kroner i Hamborg.

Jo og Cornelius Petersen kom endda i audiens hos kongen. Her forlangte han Sønderjyllands selvstændighed.

 

Indlagt i Augustenborg

Cornelius Petersen blev indlagt på det psykiatriske hospital i Augustenborg. Uden deres handlekraftige leder svandt selvstyrebevægelse inde. Men bladet Folkets Selvstyre udkom indtil juni 1928.

Da Cornelius Petersen kom ud, forholdt han sig rolig indtil sin død i 1935. Hans gode ven, Frits Clausen talte ved hans begravelse.

 

Drama, Tragedie eller Farce?

Drama tragedie eller farce? Der var mange dramatiske forløb omkring opgøret og omkring Selvstyrebevægelsen. De dramatiske fængslinger af vores hovedpersoner. Den drakoniske sigtelse mod dem, Selvstyrebevægelsens stadig mere desperate forsøg på at bevare kontrollen over begivenhederne m.m.

Det tragiske lå i de mange menneskeskæbner, som blev kørt over i tvangsauktionernes kølvand og i de skuffede forventninger til ”Genforeningen” (Indlemmelsen) hos en bredere kreds af sønderjyder.

Farcen blev udspillet på flere planer. For det første kunne adskillige af enkeltepisoderne kun kalde på smilebåndet. Dernæst blev farcen bevidst taget i brug, både af de anklagede i deres forsøg på at klare frisag efter tåbeparagraffen, og af det sønderjyske publikum for at give den grundlæggende sympati til kende.

I den afgørende fase, retssagen den 17. januar 1927 sejrede farcen fordi dommerkollegiet tillod det og fordi anklagemyndigheden veg tilbage for en konfrontation med folkestemningen.

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • nordslesvig.dk
  • graenseforeningen.dk
  • tidsskrift.dk
  • Troels Fink: De politiske bevægelser i Nordslesvig i 1920’erne
  • Hans Schultz Hansen: Det sønderjyske landbrugs historie 1830 – 1993
  • Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands Historie bd. 2 efter 1815
  • Inge Adriansen, Mikkel Leth Jespersen: Skurke og helte i Sønderjyllands historie
  • Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

 

  • Under Tønder (280 artikler) finder du:
  • En rebel og hans gård
  • Revolution i Tønder

 

  • Under Sønderjylland (201artikler) finder du:
  • Sønderjylland i knibe

 

  • Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening:
  • Finder du 22 + 119 artikler

 

 

 

Flere resultater »