Dengang

Søgeresultater på "Højers Historie"


Højers historie

Dato: juni 7, 2007

Hæwer – det klæwer (Højer, det klæber), siger man om flækken Højer. Hæwer ligge bach a dich (Højer ligger bag ved diget). Her tales lige som i Tønder en blanding af dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk i en broget blanding.

For en fremmed barsk og fattig
Folk vender tilbage til Højer. Den særegne natur finder man ikke andre steder. Når man synger hjemstavnssangen For en fremmed barsk og fattig, får man også en fornemmelse. Man skulle tro, at denne sang, var skrevet af en af Marskens egne digtere. Men ak nej. Forfatteren hed Egebjerg Jensen var lektor på Tønder Statsskole og stammede fra Vejle.

Højer ligger højt
Selve Højer ligger ret højt – i hvert fald til Tønder. Når man står på Torvet og kigger på den flotte Højergård, og på den tyske præstegård., så siger man der i flækken

1: Dørtrinet til Højergård er på højde med Tønder Kritkirkes tårnspids.

Er det derfor, det hedder Højer?
I 1200 – tallet nævnte man også navnet Høthær, da tilhørte flækken, kongen. I 1313 gik den over til hertugen af Gottorp..

Handel og håndværk i Højer
Fra 1556 var havnen en slags udehavn for Tønder. Det var de ikke særlig taknemlige for inde i Tønder. De forsøgte at forhindre de erhvervsdrivende i Højer til at drive handel og håndværk. Det startede helt tilbage fra 1354, hvor Tønder fik eneret. Først i 1736 blev denne diskrimination ophævet. I 1743 blev Højer kaldt for en flække (mellemting mellem en landsby og en købstad). Otte rådmænd administrerede byen.

Højers fattighus
Øst for præstegården ligger byens gamle fattighus Æ armhus, Nørrevej 23. Det var fattige tider after statsbankrotten i 1813, og i 1820erne drog hele skarer af tiggere rundt. Derfor besluttede man, at oprette en Forsørgelses – og Arbejderanstalt for Højer Sogn. Det skete i et stråtækt hus fra 1741. der blev indrettet arbejdsværelse, skolestue, 8 værelser, 28 senge, spisestue, køkken bestyrelsesbolig, og stald til fire køer.
Allerede ved anstaltens åbning i 1829 var der 40 alumner. Allerede i 1831 var der 55 alumner.
Der var strenge reglementer. Man måtte ikke forlade huset uden tilladelse. Alumnerne kniplede, spandt, bandt børster og lavede svovlstikker og blegepinde. Tingene blev solgt til indtægt for huset.
Drengene blev som 10 – årige sendt ud for at tjene. I 1838 brændte det oprindelige hus, og et nyt blev opført.
Den tidligere stald blev brugt som arresthus æ armhusgaf.

Højer Mølle
Der har været en del møller i Højer, den ældste er en stubmølle, og stammer formentlig fra 1500 – tallet. Den nuværende Højer Mølle er en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa, den er bygget i 1857, og indeholder i dag en interessant udstilling om Højer og Vadehavet. Et besøg kan stærk anbefales

Historien om Kiers Gård
Vi kan ikke komme uden om Kjærbys ”villa” Kiers gaard. Den stammer helt tilbage fra 1400 – tallet. Den har haft mange fine ejere. Engang hørte den under domkapitlet i Ribe, en tid under selveste kongen og under greven af Schackenborg i Møgeltønder. Men hvorfor hedder den egentlig Kiers Gaard.
Jo se under den første dansk – tyske krig om Sønderjylland i slutningen af 1840erne, lå der en kanonbåd ude i Vadehavet. Kommandanten var Johan Ernst Kier, søn af den daværende borgmester i Haderslev. Og dengang kunne man ved højvande sejle helt ind til gården. Her fik løjtnanten øje på gårdens datter, Jane. Som så også fik øje på løjtnanten. Men den gamle Todsen, Janes far ville ikke vide noget af den forbindelse. Men de blev gift, og det sørgede Johans far for.
Johann blev senere chef for Slesvig – Holstenske marines norddivision – mod Danmark. Deres fælles søn voksede op på gården hos vrede Todsen.
Og den lykkelige ende blev at Johan Ernst Kier overtog gården, så deraf navnet.

Da kong Christian den Ottende var besøg på gården, skulle den lokale apoteker, levere cologne, pomade – og dansk sennep. Men da oprører mod den danske konge tog fat i 1848, sang de også på Kiers Gård oprørssangen Schleswig Holstein mehrumschlungen.

Det første kongelige besøg efter genforeningen
Den 20. juli 1920 havde Christian den tiende bebudet, at han ville besøge Højer. Men byrådet var modstander af det danske styre. Borgmester Johansen modtog kongen med en tale på tysk, som rådet i forvejen havde godkendt. Heri gjorde han kongen opmærksom på

1: af hvilket sindelag den by er besjælet, som De i dag gæster

Hertil svarede kongen:
2: Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer deres følelser, men jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens med os alle.

Ved kongebesøget den 24. maj 1922 blev velkomsttalen holdt på dansk, og i 1937 blev byen pyntet, da kongen var på besøg.

Et reserveben bliver bevilliget
De sociale udgifter var begrænset, der blev ikke givet meget. Dog bevilligede man i 1922 et reserveben til en mand med træben.
Indtil årene lige efter 2. verdenskrig var bybilledet i Højer præget af den manglende kloakering. Nogle steder var der udløb fra stalde til rendestenene.

Ville have eget eksportmarked
Trods al sparsommelighed gav byrådet i 1924 et lån til Handels- og Industriforeningen til køb af et motorskib på en fragtrute mellem Højer havn og Havneby eller Kongsmark på Rømø. Det førte til erhvervelsen af M/S Mary, som derefter i en lille snes år besejlede denne rute.
Man ville også eksportere fedekvæg direkte til Hamborg, men ministeriet gik imod.
Men man måtte godt sende kvæget til eksportstaldene i Tønder – med toget. Men mange valgte at gå ad landevejen til Tønder med deres kvæg.
Det var alligevel tosset, at man skulle helt til Tønder, man kunne da sagtens selv. Men i 1937 fik man afslag fra landbrugsministeriet, og det samme gentog sig i 1943.

Bageren med pilekvisten
Længe før man fik et rigtigt vandværk, skete drikkevandsforsyningen fra private brønde og boringer. Og her var bagermester Emil Petersen i Herbergsgade ufejlbarlig. Når han gik over et område med sin pilekvist i hænderne, og han på grundlag af dens udslag kunne konstatere, at her var det vand, ja så kunne man rolig gå i gang med at bore.

Dansk – tysk konflikt
Ansættelse af en sygeplejerske gav anledning til en bitter strid mellem de nationale lejre. I byrådet var der afstemning, med det sædvanlige resultat. Syv stemmer for den tyske sygeplejerske Frk. Roll fra Højer, og fire stemmer for den danske Frk. Lund fra København. Derpå meddelte sygekassen, at den ønskede Frk. Lund ansat, men byrådet fastholdt sin afgørelse, hvorpå landsognet og sygekassen i 1935 opsagde aftalen og ansatte Frk. Lund, mens byrådet oprettede kontrakt med Frk. Roll.
Men året efter, vedtog man dog at ansætte kun en sygeplejerske sammen med sygekassen.
Et led i denne strid var en generalforsamling i sygekassen på Ohlsens Hotel den 4. marts 1936. Her mødte frem så godt som alle medlemmer, tyske som danske, og det blev et voldsomt rabaldermøde.

Tanden trækkes ud af lægen
Og nu hvor er ved det med sundhed, ja så havde man både en dansk og en tysk læge i Højer. I nogle få år havde man en uddannet tandlæge i Postgade. Men man havde i mange år tandteknikker Frk. Eline Jacobsen, der også udførte almindelig tandlægearbejde. Men skulle man have en tand trukket ud, måtte man gå til sin læge. Så kunne den blive trukket ud, enten på tysk eller på dansk.
Allerede fra 1841 havde Højer dog, et apotek.

Tyske skilte fra 1883 – 1945
I 1883 havde man sat gadeskilte op på passende steder ved gadehjørner. I 1923 blev disse skilte fornyet, med hver gades navn angivet både på dansk og tysk. De tyske skilte blev fjernet i maj 1945. Og nu taler det tyske mindretal om, at alle skilte i Sønderjylland igen skal bære tosproget. Ja så kunne vi lige så godt også få dem å synnejysk.

Højers mange hoteller
Engang var der mange hoteller i Højer, Ohlsens Hotel, Hotel Sylt, Centralhotellet, Banegårdshotellet, Gottfriedsens Kro, Peter Jensens Kro og Hotel Stadt Tondern. Her overnattede tyske kurgæster, alt imens de ventede på tidevandet. De skulle nemlig til øen Sild via Højer.

Stadt Tondern har været et kulturcentrum i byen. I 1887 var der optræden af sangere fra Nurnberg, en musiker fra New York, og en tryllekunstner.

Selvfølgelig brugte lokale folk også hotellerne. Her kom overgendarm Christiansen, Kæmner Widstrup og Falle Simonsen. Og mon ikke også møller Roll, lærer Ewermann og skomager Martinus har været forbi.

Musik i Højer
Og så var det jo også dansant. Kaj Post, det lokale postbud spillede på trompet, han spillede også i brandværnsorkesteret. Ved siden af sad Lille Blik – blikkenslagersvend på Kovej ved Kesse Blik. Han hamrede løs på trommerne. Henne i hjørnet var der så en, der gned på violinen. De kaldte sig for Højer Trio. Når så Politi Jørgensen også kaldet Scotland Jørgensen kom ind i lokalet, spillede trioen, Jørgensens yndlingsmelodi, Når der kommer en båd med bananer.

Byrådsmøder på Ohlsens Hotel
På Ohlsens Hotel blev byrådsmøderne afholdt. Når byrådsmøderne startede plejede borgmaster Andersen altid at indlede:

Og no vil æ åfen æ Sitzung, og deretter vil vi stras trin in æ Tagesordning (Og nu vil vi åbne mødet, og derefter vil vi straks gå i gang med dagsordenen)

Først tager de landet, så vores piger
Der kom først danske flertal i Højer i 1946. Og det var borgmester Andersen ikke så glad. Han var med det dansk klingende efternavn tysksindet. Han var heller ikke så begejstret for, at hans datter skulle giftes med den danske fabrikant Kjærbyes søn. Så æ Bürgermeister udtrykte det på følgende måde:

3: It alene tai de vos land, nu tai de sørme os vores piche (Ikke alene tager de vores land, nu tager de sørme også vores piger)

4: En af de store arbejdspladser var Højer Tæppefabrik, og det var her Kjærbye regerede.

Tyske tropper i Højer
Under 2. verdenskrig var der indkvartering af tyske tropper bl.a. på skolen, på hoteller og i det danske og tyske forsamlingshus. Da krigen var forbi rykkede først en afdeling fra Den danske Brigade fra Sverige ind, og kort efter fik Højer dansk garnison, idet en grænsekommando på 150 mand blev stationeret her. Til dem blev der på den tyske sportsplads vest for Ballumvej indrettet en baraklejr. Højer oplevede at være garnisonsby i 4 år.

Æ safthus
Oppe på Ballumvej lå det danske forsamlingshus. I nærheden lå urmager Hyldtoft, købmand Johansen, og Jensens karosserifabrik. Ja og Jensen havde bygget en bil til Christian den tiende. Det var han meget stolt af.
Forsamlingshuset blev kaldt for Æ safthus, man serverede ikke spiritus derinde. Det har ændret sig. Da jeg for adskillige år siden var til bryllup derinde, var det ikke saft og sodavand, som vi drak. Da var det fru Struck, der regerede herinde. Hus sad også i Byrådet.

Besparelser under krigen
Den 18. september 1939 besluttede byrådet, at erstatte gadebelysningens 60 watts lamper med 15 watts, og lygterne blev slukket klokken 23. Der blev også malet neutralitetsmærker på flere hustage. Det mest fremtrædende var et dannebrogsflag, der fyldte hele taget på tæppefabrikkens største bygning.

Endelig dansk flertal i 1946
Den 14. marts 1946 var der for første gang, dansk flertal i Højer, og direktør på Tæppefabrikken Vilhelm Mathiasen blev valgt som ny borgmester. Senere blev det toldassistent J.K. Nielsen. Derefter fulgte overpolitibetjent Gregers Jørgensen. I 1978 blev det så Knud Hansen.

Smedjen på Nørrevej
Højer er præget af mange gamle familieforetagender. Det ville nok være for meget og fokusere på hver enkelt virksomhed. Men vi skal lige kigge på Tante Annelise og onkel Kedde (Kedde smed) ´s virksomhed i Nørrevej 9.
Her var det smedje i over 100 år, min onkel nedlagde det i 1962. Jeg husker også at vi legede i høet over på den anden side. Engang var det rigtig landbrug til smedjen, da min onkel Keddes oldefar grundlagde det hele. De havde pige og læredrenge på kost.
Hesteskoning var en væsentlig del af smedens arbejde, og hver arbejdsdag begyndte med, at det blev smedet 8 – 10 par hestesko. Det hørte med til svendestykket at smede hestesko og beslå heste. Når en hest skulle skos, tog lærerdrengene de gamle sko af, og smeden fandt nye af samme størrelse. De blev så glødet på essen, og brændt på plads under hoven., før der blev slået søm i.
I rendestenen foran smedjen stod en stor sten med fordybning i. den blev anvendt, når der skulle lægges jernring om et vognhjul. Ringen blev glødet om anbragt om hjulet, som derpå i lodret stilling drejedes rundt på stene, medens en lærling hældte vand på, så der ikke gik ild i træet.
Jeg mener, at stenen blev brugt i den idylliske have som fuglebad. En stor håndreven slibesten stod også foran smedjen. Den var oprindelig en gammel møllesten.

Kystmilitsen
Lige i nærheden ligger Hindrichsens flotte købmandsgård fra 1760. Det var Rasmus Hindrichsen, der var leder af kystmilitsen, da vi var i krig med englænderne. Han havde udarbejdet nogle meget detaljerede regler. Kommandoen foregik på dansk, mens forklaringen var tysk. Militsen bestod for det meste af danske bønderkarle.

Guldkysten og Jammerbugten

Syd for Tøndervej blev der fra 1968 bygget en masse parcelhuse. I folkemunde blev bebyggelsen kaldt Snobberup, senere omdannet til Guldkysten. Dette fik så gårdejer Hans Hindrichsen til at kalde vejens nordside for Jammerbugten. Min kusine Herdis boede i Guldkysten.

Var det kloster i Højer?
Vi ved godt, at der har været kloster i Tønder, men det har det hvis ikke været i Højer, men hvorfor er det så noget, der hedder Klostergade?
En vis Helena, datter af ridder Hvidding, arvede efter sin far, en halv plov land i Højer, og skænkede den i 1383 til Løgum Kloster for en sjæls frelse. Den betegnedes senere, da feltherre Hans Schack overtog den Vor Frue Toft eller Kloster i Høfer. Den blev fordelt på 13 forbedelser (små husmandssteder). Det lå på det område, hvor Klostergade går.

Livet på Torvet
Torvet blev ikke uden grund kaldet for æ mærkensplads. Endnu i 40erne var det en åben gruset plads. Midt på stod en dobbelteg, plantet i 1898 til minde om den Slevig – Holstenske opstand i 1848.
Indtil midten af 30erne holdtes der to gange om året, kvæg – og hestemarked på pladsen. Især forårsmarkedet den 3. torsdag i oktober samlede mange. Ålefiskeriet ved slusen var afsluttet. Dyrene blev mønstret og vurderet, der blev handlet og pruttet om prisen.
Så blev der ellers drukket og mangen en hårbytte l(kæffert) blev slæbt hjem. Nok flest før Genforeningen, da kostede en punch nemlig kun 20 Pfennig og en flaske brændevin 60 Pfennig. Mange tjente en ekstra skilling ved udskænkning af brændevin.
Karruseller, skydetelt, kraftprøver og kramboder af enhver art, medvirkede til et broget liv. Fra Visby kom produkthandleren æ Berliner skomache, som havde alt muligt: johannesbrød, sødtræ(lakridsrod), kokosnødder i småstykker, vidunderknolde til to og femøre, de femøres fyldte hele munden. Man kan så gisne om, hvad en produkthandler fylder i disse kugler.
Fra Tønder kom Niels Maren og Læpper i hestevogn. Læpper lavede selv is og reklamerede:

Når I spiser Læpper – is, kommer I i paradis!

Revolutionen i Højer
Torvet har også været skueplads for højtidelige begivenheder. En novemberdag i 1918 gik byens offentlige udråber, politibetjent Würdermann byen rundt og forkyndte:

5: O morn o klok toll æ et revolution o æ markedsplads. Ål minneske ska hold sæ inn å dør, å æ vinnær skav æ låt ( I morgem klokken 12 vil der være revolution på markedspladsen. Alle mennesker skal holde sig inde, og lukke vinduerne.)

Dette bevirkede selvfølgelig, at det meste af byen samledes på Torvet.. Lidt før klokken tolv, stillede det Landsstormskomagni, der var stationeret i Højer op på Torvet, og da klokken slog, marcherede en afdeling marinere fra Flensborg ind på pladsen. Lederen af dem gik hen til Landstormens kaptajn, tog hans sabel, og rev hans epauletter af – og dermed var den sag afgjort.
Om aftenen skulle der dannes arbejder – og soldaterråd. Det foregik på Centralhotellet. Det var igen marineren fra Torvet, der førte ordet. Han var åbenbart godt orienteret om forholdene i Højer, og foreslog en kendt håndværker til formand for rådet. Men han protesterede:

6: Nej, nej det ka æ it. Det stemme it me min kristle øwebevisning (Nej, det kan jeg ikke, det er ikke i overensstemmelse med min kristelige overbevisning)
7: Det er jawn sån jen, Vorherre vil ha (det er lige sådan en Vorherre vil have), svarede marineren.

Det bøjede håndværkeren sig for, Sådan foregik revolutionen i Højer.

Den Slesvig – Holstenske sag

I det sydøstlige hjørne af Torvet, der hvor Hotel Sylt lå, var der tidligere et gæstgivere med navnet Fährhaus Her tog de rejsende ind, når de ventede på at komme med båden til Sild. Her sad den 12. november 1830, den mest kendte forkæmper for den Slesvig – Holstenske sag, Uwe Jens Lornsen på vej til Sild, hvor han skulle være landfoged. Ti dage efter hans ankomst til øen, blev han arresteret.

Afholdsforening i Højer
Man havde også en afholdsforening i Højer. Det var en afdeling af Good Templar. De havde deres eget hus i Nørregade 62, men sandelig også, der hvor det sker på Hotel Sylt. Ja, de havde en hel stue.

Hvad er systere?
På hjørnet af Storegade og Torvet boede Anders Nielsen, Anders Staldkarl, der i mange år var ansat på Hotel Sylt. Der har tidligere boet en syster i huset, Linne mæ æ plet i æ pann. Hun gik ud og syede for folk. Hun var hos familie i mange dage, hvor hun syede og lappede alt, hvad der var brug for, og så fik hun i den tid kosten hos familien. Der var flere af disse systere i byen, som regel ugifte kvinder eller enker.

Falle – en kendt skikkelse
Man kan ikke sige Højer uden at nævne Falle. Jeg har mødt ham flere gange, men det er efterhånden en del år siden. Min skønne kusine Junes bedste veninde var Lisbeth, datter af Falle og Magda Simonsen.
Falle kom til Højer som 19 – årig, og blev ansat som staldkarl på Hotel Sylt. Han boede i et lille kælderrum på 5 – 6 m2. Her boede han i fem år. Foruden det normale arbejde som hotelstaldkarl, passede han vogn – og kreaturvægt og en benzintank. Der har altid været gang i Falle. Han havde også en frimærkehandel, og annoncerede i Politiken. Men det tog for meget af hans tid, så han opgav det, og købte i stedet 30 cykler, som han kunne få plads til i kørerstalden. Dem fik han hurtig solgt, så hans fremtid var beseglet. Han ville være cykelhandler. Han flyttede hen på hjørnet af Skolegade og Nørregade. Senere flyttede han til Storegade hos gartner Lorentzen. Der fik han et lille værelse og en butik. Værkstedet var i det fri – i gården.
Omkring 1935 flyttede Falle hen i Torvet 9. Det blev hurtig en blandet Gesjæft. Der var cykelhandel, cykelværksted, frugt – og grøntbutik. Desuden kunne man købe is, slik, pølser, tobaksvarer, jagtgeværer og patroner. Det var et yndet sted for byens drenge, der altid fik lov til at hjælpe med. Men det var nu ikke altid, at kassen stemte.
På et tidspunkt havde han nok, Danmarks største samling af brugte cykler 4 – 5.000 stående i et par ladebygninger i Søndergade.
I sin ungdom var han en habil bokser. Han kom gerne på Emmerlev Strandhotel. Og her hjalp han gerne værten Mathias Hansen, med at smide voldsomme gæster ud.
Senere købte Falle Torvet 9, og indrettede værksted i Søndergade. Falle var også ivrig fisker, og havde på til 100 åleruser i Vidåen. Købte man en cykel hos ham fik man som regel også et pund ål med i købet. Han havde også en båd og var med til muslingeventyret i Vidåen.

Boghandeleren fra Højer
Vi skal også nævne boghandler Bundgård, som vi Tønder hos Andersen og Nissen havde et godt samarbejde med. Bundgård har betydet meget for den gamle mølle i Højer. Og i dag er jeg så heldig at være sammen med Bundgårds søn i Æ Synnejysk Ambassade her i København.
Det var et smerteligt tab for Højer, at Bundgård i 1984 måtte lukke sin butik. Jeg mener også, at Bundgård skrev en bog om Højer i 30erne.

Sønderjyllands første telefonlinie

I året 1900 var der installeret 10 telefonapparater i Højer. Og i 1920 havde man sågar 75 abonnenter. Men allerede i 1878, efter anmodning af beboere begyndte man at etablere en telefonforbindelse mellem Højer og Møgeltønder, og det blev forsøgsvis taget i brug den 29. marts samme år. Et orkester spillede foran mikrofonen i Højer, og fik bifald i Møgeltønder. I Højer kunne man overraskende tydelig høre hvert et ord, der blev sagt i telefonen i Møgeltønder. Ja man kunne endda genkende de talende på stemmerne.
Dette var nok den første telefonlinie i Sønderjylland.

Højer Pølse
Taler du med en københavner, og nævner ordet Højer, ja så tænker de først på Højer Sluse, dernæst på Højer Pølser. Men hvem fremstiller i grunden den rigtige Højer Pølse?
For en del år siden mødte jeg i Aabenraa Inga Sønnichsen, efterkommer af den berømte slagter – familie. Vi bestak hende med en bajer på danserestauranten Svanen med en bajer. Hun skulle byde Frode Kristoffersen op til dans. Hun var med på den værste, men det lykkedes hvis ikke, at få en tango med ham. Men her gik jeg så i mange år og troede, at de var opfindere af den berømte Højer Pølse. Men lige som i Haderslev har Højer altid været privilegeret med mange gode slagtere.

I Skolegade 8 lå Sønnich Sønnichsens gård. Her påbegyndtes en slagterforretning. Den blev ført videre på det modsatte hjørne af Postgade – Skolegade 6. Den var i familiens eje helt til 1970. Før genforeningen var det et stort foretagende, som har været oppe på 13 svende og 3 lærlinge, og som afsatte deres varer i et meget stort område.
I slagteriet havde man en benzolmotor. En dag ville en slagtersvend se, om der var mere benzol i en tromle. Han strøg en tændstik med det resultat, at han blev oversprøjtet med brændende benzol. Skrigende løb han som en brændende fakkel ned af Skolegade, og ulykken kostede ham livet.
Efter 1920 mistede forretningen en stor del af sit opland, slagter Sønnichsen rejste til Canada og Lauritz Nielsen fik bedriften i forpagtning. I 1944 overtog Andreas Sønnichsen virksomheden, og bliver i dag ført videre som Marsk Pølser.

Men så er det også lige slagterfamilien Müller. Lige siden 1897 har de produceret pølser. I 1902 etablerede de en butik med et ishus på Torvet. Familien handlede med lam, får og kvæg og solgte det på eksportmarkedet i Tønder. Et specielt designet kølemøbel til over 100. 000 kroner blev et vendepunkt. Tyske digearbejdere havde også en stor appetit.
Andreas Müller fik kontakt med Dansk dagligvarehandel og Brugsen, og lykken var gjort. I dag er det Gerd og Jan, der fører traditionerne videre. Hemmeligheden er et højt kødindhold og en lav fedtprocent. 200 medaljer er det blevet til. Og jeg må bekende, at det er familien Müller, der fremstiller Højer Pølse.
Når min fætter gæster Højer, fylder han altid vognen med pølser til sig selv, venner og bekendte.
Jeg skal dog erkende, at slagterne i Højer ikke har sponseret denne historie, men de må da gerne sende mig en spegepølse. Jeg elsker det.

Grænsegendarmerne
I årene efter 1920 var grænsegendarmerne et almindeligt led i bybilledet i Højer. De skulle blandt andet kontrollere grænseboernes pas, at finde efterlyste personer og tage sig af kystfredning og strandinger.
Indtil 1927 var korpset underlagt den militære straffelov. En tjenesteforseelse kunne godt indbringe 4 x 24 timer i mørk isolationscelle, og var der tale om drukkenskab, gav det fire dage ekstra.
På meget varme dage kunne det tillades, at tjenesten udførtes uden uniformsfrakke, men det skulle være i en ren, reglementeret blå skjorte med flip og slips. Det var ikke tilladt at køre på en damecykel i uniform.
I 1932 overtog gendarmerne paskontrollen i Rudbøl, og i de efterfølgende år var forholdene ved grænsen præget af, at mange tyskere flygtede over grænsen for at undgå nazistiske forfølgelser.
Den 19. september 1944 blev personalet under en fingeret luftalarm indkaldt til afsnitskontoret. De måtte aflevere deres våben. Dagen efter blev alle grænsegendarmer interneret i Frøslevlejren på nær 46 mand, som det var lykkedes at gå under jorden.

Højer indeholder meget, foreløbig er det blevet til 4 artikler, og det kommer sikkert flere. Men tag nu og besøg Højer.


Højers gamle huse

Dato: juni 22, 2012

Vi tager i den første del af Højers gamle huse på rundtur i en smuk by. Vi finder også ud af, hvem der boede inde bag murene. Og det skete mangt og meget bag de skønne huse. Det var dengang, man havde en opråber. Og det var dengang en fabrikant, skulle købe et hus til den dansksindede præst. Og tænk engang- der var 13 bagere i Højer. På vores rundtur møder vi kun en. Måske burde man gøre bare lidt mere for at bevare Højers skønne gamle huse.

 

Sit eget miljø

Det er godt nok længe siden, at jeg er gået rundt i Højer og kigget på de gamle huse og bøndergårde. Og der er mange af dem. Højer har sit helt eget miljø.

Som vi tidligere har skrevet her på siden er Højer en ældgammel landsby. Men byen blev ophøjet til flække, da Tønder stoppede med at være havneby. Dette hverv overtog Højer. Herfra blev der eksporteret tusindvis af stude til Holland.

 

Bebyggelsen noget særligt

Bebyggelsen ligger spredt mellem brede og smalle gader, torve og småpladser. Dertil kommer mange flotte private haver.

De ældste huse er vel fra 1700 – tallet. Stilarterne er forskellige. Men som helhed er bebyggelsen noget særligt.

 

Ikke en turistreklame

Dette er ikke en turistreklame. Den lokale turistforening for længst holdt op med at linke til denne side. Dette er et forsøg på via hukommelse, at gå en tur gennem Højer, som jeg så ofte gjorde dengang i slutningen af 50erne og begyndelsen af 60erne.

Jeg havde/har en del familie her i byen, som flittige læsere sikkert har opdaget. Vi besøger nogle af de mennesker, vi også i andre artikler, har besøgt.

 

Brug ikke cement

Det ubehandlede røde murværk er det mest fremherskende. Det skal ikke bare overkalkes, som det er sket nogle steder. Skader i murværket er sikkert opstået under fugning, fordi man har brugt cement. I stedet burde man have brugt kalkmørtel. Håndstrøgne røde teglsten burde bruges i stedet for glatte maskinsten.

 

Forkerte døre og vinduer

Nogle steder ser man også forkerte døre og vinduer. Det ødelægger helhedsindtrykket. Det er en god tradition med hvidmalet træværk, vinduer, porte og døre.

 

Nej til cementtag

Kigger man på tagkonstruktioner, er disse også meget forskelligartet. De ældste huse er fortrinsvis dækket med strå. Man ser også cement tag. Tænk hvis man kunne fortsætte med tegl eller strå.

 

Huse mister sine skorstene

Det er også synd at man fjerner skorstene, fordi man ikke mere har brug for den. Brug den som aftræk fra køkken og bad. Når et hus mister sin skorsten, mister huset en del af sin historie.

 

Haver og stakitter

En del udhuse har det bedst af at blive revet ned, mens andre er med til at danne et særpræg. Sådanne udhuse skal plejes lige som haverne.

 

Jeg husker Højers flotte haver med velplejede hække. Og stakitterne er i Højer flottest i hvid maling.

 

Hvor er brostenene?

Mange af husene i Højer virker tilfældig anbragt. Det samme gælder nogle af vejløbende. Det skal ikke så mange fejlgreb til, før helheden ødelægges.

Nogle steder kan det måske betale sig at reetablere brostensbelægning i stedet for asfalt og betonfliser.

 

Belysningen

Lysmaster ødelægger hyggen. Belysning skal glide naturlig ind i byen. Det må aldrig være overdimensioneret i en by som Højer.

Der er masser af flotte træer i Højer. Og løvtræer klæder omgivelserne.

 

Herbergsgade

I Herbegsgade består den østligste del af en række ensartede huse. Den vestre del bestod i hvert fald dengang af haveanlæg. Det var her den tidligere præstegård lå. Her er også en muret dige af kløvede sten. Mest interessant er nok huset på adressen Herbergsgade 6.

 

Gaden løber parallelt med Klostergade. Her oprettedes et herberg for rejsende håndværkssvende i 1881. Det var i nummer tre. Ved indgangen stod Herberge zur Heimat.

Her kunne håndværksmestre, der manglede en svend skrive sig på en opslagstavle. Bestyreren hed i mange år, Jens Hedegaard. Han var saddelmager, og havde en lille butik ud til gaden. Han lavede blandt andet kørepiske, man  kunne af og til se ham stå i døren og prøve, om de kunne slå et knald.

 

Bageri uden strøm

I Herbergsgade 5 boede bagermester Emil Petersen. I 1903 overtog han bageriet, Ballumvej 6. Men i 1905 købte han Bombergs Bageri i Herbergsgade. Det var bygget i 1867. Der var ingen butik og ikke elektrisk lys.

Når der skulle brød i ovnen, satte man i det første dunhammer, der var dyppet i brændbar væske. Den blev antændt og oplyste ovnen.

 

Glashuset

På grunden Herbergsgade 7 på hjørnet af Østergade var det i begyndelsen af 1900 tallet et landbrug med mødding, og så lige ved siden af bageren. I 1924 blev det nuværende hus opført. Det rummede en kirkesal, hvor den nyapostolske menighed holdt sine gudstjenester og møder. Det var meget store vinduer ud mod gaden. Derfor hed huset i folkemunde Glashuset.

Senere blev gudstjenesterne flyttet til Klostergade 2. På et tidspunkt havde menigheden sin egen kirke på Buen 4.

 

Æ Bykass

Og på nummer 9 befandt byens finanskontor sig i mange år. I folkemunde hed det æ bykass. Før genforeningen havde Fleckenkasse Hoyer kontor i Klostergade 2.

 

I Herbergsgade 11 boede Jørgen Nielsen. Han var en gæv sjællænder, der kom til Højer i 1914. Trods et halvt hundrede år som høvring, havde endnu ikke lært sproget, bortset fra et enkelt ord. I stedet for når sagde han wenn. På sjællandsk lød det så sådan:

       Vænd du nu kommer hjem

 

Kirkegårdsgade

Kirkegårdsgade domineres af en høj ladebygning. Den flotte længe på nr. 1 klæder gaden. Også her ser vi de murede diger af kløvede sten. Indkørslen til Torvet er flot. Store træer dominerer østsiden.

 

En flot vinkelbygning er Kirkegårdsgade 1/ Nørregade 19 – 21

Ved siden af, skal også fremhæves Kirkegårdsgade 3.

 

Klostergade

Klostergade domineres af haveanlæg på østsiden. Terrænet falder stærk mod syd. Der er to flotte huse i nr. 7 og 9. To lave hvidkalkede stråtækte huse ligger blandt rødstens –  byggeri. Det er et lille gavlhus i nr. 1 samt et langhus i nr. 5.

Dengang jeg gik der, var der dog en del ting, man kunne gøre bedre, prøv at se indledningen.

 

Historien om ”klosteret”

Og klosteret har aldrig  ligget i Højer. Forklaringen er følgende:

 

       En hvis Helena, datter af ridder Hvidding, arvede efter sin far bl.a. en halv plov land ( ca. 50 demat) i Højer og skænkede den i 1383 til Løgum Kloster for sin sjæls frelse. Den betgnedes senere , da feltherre Hans Schack overtog den, Vor Frue Toft eller Kloster i Høfver. Den var fordelt på 13 forbedelser (små husmandssteder), og noget af dem må vel have ligget nær det område, hvor nu Klostergade går.

 

Så lad nu være med at gå rundt og lede efter klostre i Højer.

 

Og i det lille stråtækte Klostergade 1, har jeg været. Gad vide, om der har boet familiemedlemmer her. Jeg kan desværre ikke huske det. Her et flot stråtækt tag. Et virkelig flot hus, og dengang særdeles godt vedligeholdt.

 

I nummer fem finder vi et stråtækt saddeltag. Huset ligger på en høj kraftig sokkel.

 

I Klostergade 9 havde Andreas Troelsen sin landbrugsejendom. Foderstoffer, halm og hø havde i en nu nedrevet lade over på den anden side.

 

Søndagsskole i Klostergade

I klostergade 7 har der været købmandsforretning. Den blev ejet af familien Martensen. Her har hvis nok også været døgnkiosk.

 

Familien har også ejet Klostergade 5. her var der en religiøs indskrift på muren:

 

       Siehe ich komme und errette deine Seele.

 

Jo Martensen holdt søndagsskole for børn, og det skete i butikken. Og det siges, at han ved den lejlighed ofte åbnede for bolsjedåsen.

 

Kovejen

Kovejen har usammenhængende gadesider. Her må vi fremhæve det fine mejeri. Længst mod øst ligger et par stråtækte huse, med en fin have og en lav hæk.

 

Vest for Kovej 2 havde der været en stor branddam med træstatik omkring. Der blev tit smidt skrammel i den. Og det pyntede bestemt ikke. I 1930 blev dammen fyldt op, blandt andet med jord fra nordenden af det gamle dige, med henblik på, at der blev anlagt en mindelund på stedet.

 

Kovejen nummer tre finder vi et flot syvfags hus. Den har en fortræffelig beliggenhed.

 

Lige ved siden af i nr. 5 finder vi et nifags hus. Kvistpartiet hæmmes lidt med for store vinduer.

 

Højer Mejeri lå i nummer 8. Den har vi skrevet om tidligere.

 

Nummer 17 er på fem fag med en etage. Her finder vi igen stråtægt saddeltag.

 

Markgade

Markgade er meget bredere end de fleste gader. Bebyggelsen ligger tilbage med forhaver hævet over gadeniveau. Gaden præges af den store gård, Markgade 1.

 

Vi finder tre sammenbyggede grundmurede længer i en etage. Murværket er i rød tegl. På vestgavlen skimtes årstallet 1827. Bygningerne virker meget velholdte og har gennemgået en del ombygninger. Men det gamle præg er delvis bibeholdt.

 

I nummer to finder vi et elvefags langhus. En flot bygning.

 

Mellemgade

Mellemgade er en af de snævre gader. Nogle af husene virker lidt forvirrede i deres materialevalg. Storegades tvillingehuse dominerer. Gaden afsluttedes med en gul træbygning.

 

I nummer fire finder vi et flot hus, dog ikke af så ældre dato. Dn er opført af røde normalsten. Bygningen danner en fin afslutning for Postgade.

 

Møllegade

Møllegade har sit udspring ved pladsen ved møllen. Her er masser af gavl – og langhuse. En flot udsigt er der også til masser af små haver. Gaden afsluttes i syd af fabriksbygninger.

 

Æ friesenskomache

I nummer 1 finder vi et etagers hus med stråtækt. Huset ligger for enden af Søndergade. Den er omgivet af flere gode huse.

Huset blev ejet af Mads Hansen. Han var arbejder og landmand. Under første verdenskrig var han forvalter på Kiers Gård.

Han havde temmelig mange køer. De var indlogeret i den store stald i nummer 9.

Ti leje i en lille tilbygning boede Æ Friesenskomache.

 

I Møllegade 2 boede Mathias Trip. I sine unge dage havde han øldepot, og gik ud som husslagter. Senere indrettede han en slagterbutik i huset.

 

I nummer tre finder vi et tre fags hus i en etage, bygget sammen med nabohuset.

I nummer fire finder vi et fem fag stort gavlhus i en etage. Stråtækt og bygget sammen med en værdifuld husrække.

Bygningen følger smukt gadeforløbet, når vi tager nummer 5 med. Den er bygget sammen med nabohuset og virker meget vedligeholdt. Her finder vi igen stråtækt sadeltag.

 

Brygger med 11 børn i et lille hus

I den sydlige ende af de to sammenbyggede huse boede brygger Petersen. Han var brygger hos Hindrichsen Nørrevej. Hvordan familien kunne få plads i det lille hus, snakker man hvis stadig om i Højer. Der var mindst 11 børn. Folk havde opgivet at tælle.

 

Et grundmuret gavlhus finder vi i nummer seks. Murværket er placeret på en mørk sokkel.

 

Uforståeligt skænderi

I nummer syv boede gartner Wanderscheck, der havde afstået sit gartneri i Herbergsgade. Uforstående måtte opgive, når mand og kone her begyndte at diskutere. Han talte plattysk og hun talte sønderjysk.

 

I nummer ni finder vi et skønt langhus. Igen er der brugt rødt tegl og stråtækt tag. I syd er der en stor velvokset have. Bygningen virker meget velholdt.

 

Og i nummer 9 B finder vi selve møllen, som vi indgående har beskrevet i en selvstændig artikel. Nogle af de oprindelige bygninger i forbindelse med møllen er revet ned.

Ja og her har vi så Højers højeste sted. Møllen har vi omtalt i en særskilt artikel.

 

Nørregade

Nørregade er den gade man kommer til, når man kommer til Højer fra Tønder. Det er en flot indkørsel. Bebyggelsen er af varierende karakterer og alder. Baghusene vender ud mod Nørregade. Her en blanding af gamle småhuse og gårde og nyere større villaer.

Gadens vestlige ende optages af en række sammenbyggede stråtækte huse. Her kunne farvevalget måske have været bedre. Bygningerne omkring nr. 35 er udsædvanlig flotte. Også nummer 37 er flot. Der er masser af store flotte  træer i haverne.

Noget forvirrende mundede gaden ud i Skolegade dengang. 

 

Flotte huse i Nørregade

Helt ud til gaden i nummer 2 har ligget en smedje. Smedjen blev oprettet i 1870 af smedemester Peter Schmidt. Smedjen blev nedlagt i 1960 i forbindelse med en gaderegulering.

 

I nummer fire finder vi et et grundmuret langhus i en etage. Det er byget sammen med nabohuset i vest. Murværket er i sort tegl.

 

Et flot hus finder vi også i nabobygningen. Sammen med nummer fire udgør det en helhed.

 

I nummer 10 finder vi et forhus med vognport. Det er et velholdt hus med en markant sokkel. Det er god facade mod Nørrevej. I sydgavlen finder vi årstallet 1842. Indkørslen er belagt med pigsten. Huset har stor betydning i gadebilledet.

 

Apoteker Nagel blev kaldt Søm

Ja det var her det gamle apotek lå. Herman Nagel var apoteker i 50 år, og en del år tillige postmester. Og Nagel var gode venner med løjtnant Hammer, der kommanderede de danske kanonbåde ude i Vesterhavet. Da tyskerne skulle finde et øgenavn til apotekeren valgte de søm. Den danske oversættelse af Nagel er jo netop søm.

 

Et grundmuret langhus i otte fag med stråtækt tag finder vi i nummer 11.

 

Ved siden af finder vi en grundmuret vinkelbygning. Der er fire fag ud mod gaden. Der er en tværlænge mod sydøst. Der er et flot stråtækt tag. Et meget charmerende hus må man sige, dog ligger det lidt klemt inde af det store nabohus i vest.

 

I nummer 18 finder vi et langhus i otte fag. Murværket er i rødt tegl. Sydfacaden er smuk og velbevaret. Nordfacaden er knap så velbevaret. Med have, stakit og hække er det med til at fastholde Nørregades flotte husrække.

 

Nabohuset er i fem fag med en etage. Et godt hus med med uheldige tilbygninger.

 

Vi fortsætter i nummer 22. Her kunne farvevalget måske have gjort oplevelsen lidt bedre. Huset ligger noget klemt bag garagen.

 

Vi har et flot hus, som har været udsat for hårdhændet ombygning i nummer 25. Gårdspladsen er med pigsten. På huset er en bemærkelsesværdig kvist. Måske burde man have taget et andet vinduesvalg.

 

Et flot og stateligt hus i hele tolv fag med en etage finder vi nummer 26. Murværket er igen af røde teglsten med stråtækt tag. En tværlænge er senere bygget til. Gavlen er rigt dekoreret. Også haven er flot med velvoksede træer.

 

I nummer 30 finder vi et langhus, der er bygget sammen med nabohuset. Det er seks fag og en etage. Haven er mod syd med hvidkalkede udhuse i nord.

 

I nummer 32 finder vi fem sydfag. Det er et velholdt hus, som med dens sammenbygning med nabohuset udgør en fin helhed. Husene ligger desværre lidt klemt. Forhaven er fin tilpasset huset med stakit.

 

Nørregade 33 er en del af en sammenbygget husrække. De danner alle sammen en storartet helhed. Her finder vi også en pigstensbelægning.

 

Nr. 35 er en arkitektonisk perle, med skønhedsfejl. Her en karakteristisk vognport, der fylder i gadebilledet. Også i nummer 39 findes et flot hus, der dog ødelægges af nogle forkerte vinduer.

 

Nørregade 42 er et langhus bygget sammen med nabohuset. Sammen med nummer 46 har husene en værdifuld gadefacade. Indgangspartiet er dog uheldigt.

Nummer 46 er på fem fag. Desværre savnes skorstenen, og et nyt vindue klæder ikke bygningen.

 

Af andre flotte huse her på Nørregade skal også fremhæves 48 og 50,

 

Nørrevej

Nørrevej er baggaden til Nørregade. Her havde byen sin nordlige afgrænsning. Man kan stadig ane, at gaden var en tilkørselsvej. En smuk trærække langs Nørregade 26 giver vejen karakter. Desværre er mange af de gamle huse blevet skalmuret. Det er en skam. En af Højers flotte bygninger ligger her. Det er købmandsgården.

Også Nørrevej 3 er en perle.

Udmundingen i Skolevej er dog ikke så spændene.

 

Uden for Nørrevej 100 var der en lavning uden for diget, hvor der stod vand, når vinteren satte ind Det var æ gåspøt. Når den var tilfrosset var det en ideel skøjtebane.. manglede der vand kunne man få Æ Freiwillige Feuerwehr til at holde sprøjteøvelse derude.

 

En speciel vognmandsforretning

Det yderste hus på sydsiden af Nørrevej 75 er bygget af Andreas Jensen. Han havde en speciel slags vognmandsforretning. Når de mange badegæster fra Tyskland om sommeren kom til slusestationen og skulle med båden til Sild, kørte han deres bagage fra stationen op over diget og ned til damperen. Der skulle et spand gode heste til at trække det tunge læs op over diget.

Huset blev solgt til Chr. Bundes, der også havde sin vognmandsforretning her med busser og lillebiler.

 

Æ armhus

Nørrevej 27 æ armhus. Egentlig hed det korrekt, Forsørgelses – og Arbejderanstalt for Højer Sogn. Det var et stråtækt hus fra 1741. Ja det brændte faktisk i 1838. Et nyt hus blev opført samme sted. Den tidligere stald blev indrettet til arresthus. I folkemunde hed det Æ armhusgaf. Og bestyreren var også arrestforvarer. Han fik forresten i 1909 den fyrstelige løn af 80 pfennig om dagen for at sørge for en indsat.

Det kønne gamle hus blev i 1985 solgt til ungdomshuset.

 

Afholdsbeværtning

Nørrevej 62 har der undertiden på facaden kunne skimtes bogstaverne IOGT. Det stod for International Order of good Templar. I 1896 kunne Højer opleve, at få en afdeling af denne internationale organisation.

Og festerne uden indtagelse af alkohol blev afholdt i afholdsbeværtningen i Toldgade 3.

 

Is i kælderen

I skal da også lige vide at på hjørnet af Nygade Nørrevej 58 boede gamle Meyer. Han var veteran fra 1864 og blev 99 år. Husets kælder havde meget tykke mure, og fungerede som ishus. Her opbevaredes den is, som man om vinteren havde hentet op af Vidåen.

 

Nørrevej 54 havde barber Jacobs sin salon. Han gik rundt og klippede høvringe i deres hjem. Han fjernede også tænder på folk. Kneb det med, at få folk til at være stille, måtte han have konen til hjælp.

 

I Nørrevej 56 boede maler Jensen. Værkstedet førtes videre af Fritz Andersen.

 

Mange industrier dengang

I Nørrevej 32 har der været en tobaksfabrikant, som tilhørte købmand Knudsen i Nørregade. Der dukkede mange industrier op i Højer i løbet af 1800 – tallet. Der har således været sukkerfabrik, jernstøberi, maskinfabrik, vognfabrik, trådevævsfabrik og kalkbrænderi.

 

I Nørrevej 13  havde kurvemager Schmidt sin forretning med indgang fra Skolegade. Han solgte også måtter, pottemagervarer og legetøj.

 

Og i Nørrevej  9 har undertegnede tilbragt mange fornøjelige timer, når onkel Kedde og Tante Annelise, samt mine kusiner, blev besøgt. Det var her smedjen lå. Den blev overtaget af Jeppe Nielsen i 1880 og nedlagt i 1962.

 

Boede i den gamle postvogn

I Nørrevej 7 boede gamle Jes fra Frifelt. Han var bestyrer af lossepladsen om ve æ hav. Og det var uden for diget ved Nørrevej. Han boede, når han var derude i den gamle postvogn fra Ballum. Han var også strandfoged og oparbejdede efterhånden et stort lager, som han afhændede til private og en produkthandler,

Gavlhuset er i dag meget fremherskende. En hvidtning af skorstenspiben vil betyde at husets arkitektoniske værdier vil komme til sin ret.

 

Et gammel stråtækt hus finder vi på Nørrevej 3. På frontgavlen står årstallet 1724 og bogstaverne H J A. Huset er bygget af tipoldefaderen til Hans Ferdinand Andersen. I tre generationer var man rebslagere. Ja her er der tale om et virkelig smukt og velbevaret hus.

 

Fedder Træ og Fedder Buhn

Men den mest imponerende bygning på Nørrevej er Hindrichsens købmandsgård fra 1760 på Nørrevej 1. Familien byggede også det store hus, Nørregade 38 til beboelse. Den sydlige del af den gamle købmandsgård har været familiens aftægtsbolig, mens den nordlige del har været beboet af tjenestefolk.

 

Gården omgives mod flere sider af værksteds – og lagerbygninger. Ud mod Nørregade kan endnu skimtes hejseværk m.m. Her er tale om et storslået og usædvanlig smukt bygningsanlæg.

 

Det var også en Hindrichsen, der ejede den gård, der lå øst for købmandsgården med stuehus, Nørregade 36. i 1930erne hed de begge Fedder. Jamen så kaldte man dem da bare Fedder Træ, og Fedder ”Buhn” .

 

Postgade

Postgade består af to lange udbrudte husrækker. Her er blandt andet store flotte bygninger. De små åbninger giv et flot kig til Storegades baghuse og haver. Bebyggelsen er foregået over en lang årrække. Ældst er nummer 1, 10, 11,12 og 14 samt den lange gård nr. 8. Også nr. 5 og 7 er flotte.

Her er gode flotte facader. En værdig afslutning har gaden i øst med Mellemgade 4.

 

Postgade 4 og 6 bør også fremhæves som gode bygninger. Og nummer 8 er en blanding af land og by. I den ene ende havde man beboelse og stald, adskilt af en forstue. En flot bygning, der burde nænsom restaureres.

 

I nummer 11 havde gartner Johannes Møller haft værksted. Han var oprindelig bødker.

 

Skippergade

Skippergade presser sig ind mellem ro større gader. Her har haverne og bagfacaderne stor betydning. En gul træbygning pynter gaden. En blanding af småhuse og haver kunne være udnyttet bedre. Måske skulle man fritlægge brostensbelægningen.

 

Skolegade

Skolegade virkede temmelig uhomogen dengang. Bygningerne lå spredt. Flere gadeudmundinger medvirkede til gadens opløsning. Gaden kunne godt gøre flottere med en bedre beplantning.

 

Revolutionen på Centralhotellet

I nummer 1 lå Centralhotellet. Det var her, der blev dannet arbejder – og soldaterråd, dengang revolutionen kom til Højer. En marinesoldat foreslog en kendt håndværker som formand for rådet. Men han protesterede:

 

       Nej, nej det ka æ it. Det stemme it mæ min kristle øwerbevisning

 

Men marinesoldaten, der åbenbart kendte forholdene i Højer og kunne æ sproch, svarede:

       Det er jawns så’n jen Vorherre vil ha’

 

Dette argument bøjede håndværkeren sig for. På den måde forløb revolutionen i Højer.

 

Skolegade 3 er også lidt af en perle. En murranke flankere døren med årstallet 1708. Huset ligger meget åbent. Det er ikke uden grund fredet i klasse b.

 

Skolegade 15 er et ellevefags langhus i en etage. Bygningen tager sig flot ud både fra Skolegade og Møllegade. Øst for huset er et smukt haveanlæg.

 

Skatspillernes kro

I Skolegade 17 havde Niels Gottfriedsen sin kro. Den havde kørestald mod syd. Her kunne man tøjre sin hest ved granitpæle. Gottfriedsen ejede også Nørrevej 15, hvor der var plads til flere heste. Kroen blev besøgt af mange skatspillere. I husets nordøstligste hjørne var der samtidig en købmandsbutik.

Den sidste kromand på stedet hed Lauritz Andersen. Han var ellers bager og havde haft bageriet, Storegade 20.

 

Kusk på ligvognen

Staldkarlen Marius Jefsen boede i et lille rum ved stalden. Kroen blev solgt til Hans Eckholdt i 1934. Han overlod kroen til sin søn Fidde. Men det blev aldrig mere kro. Fra ejendommen blev drevet som landbrugsejendom. Desuden blev der drevet en del vognmandskørsel fra ejendommen. I næsten et halvt århundrede var Fidde kusk på Højers sorte ligvogn med englehoveder og sorte draperier. Fidde elskede heste, og Jeppe smed havde nok at gøre med at ordne dem.

 

Storegade

Storegade er byens forretningsgade. Der er gennemskærende gader, som giver gaden forskellige karakterer. Meget harmonisk er husene nærmest Torvet. Brug af sprossede vinduer ville her have givet underværker. Husene består af en blanding af toetagers og små enetagers langhuse samt et enkelt gavlhus.

 

En bankbygning ved Bjærgegade skræmmer helhedsindtrykket. En afstemning af farverne kunne give gaden et bedre helhedsindtryk. Jeg kan huske at sparekassebygningen havde en kedelig lyseblå bemaling.

Indkørslen fra Torvet er smuk og særpræget. Gaden afsluttes i vest af et malerisk billede af tætliggende småhuse. Her ses også en fin gavl fra Strandvejen 2.

 

Storegades flotte huse

Storegade 2 er et grundmuret langhus. Det er et flot hus med fine detaljer. Og så har bygningen stor værdi i gaderummet.

Her i Storegade er der masser af flotte huse. Men det er som om, at en del af disse får lov til at forfalde. Nr. 4 – 7 – 11 og 12 er værd at bemærke.

 

I Storegade 4 havde Erichsen manufakturforretning. Den blev ført videre som hatte – trikotage – og Putz – forretning af hans ugifte datter.

 

Her hen på Storegade 5 flyttede Falle sin cykelforretning. Det var hos gartner Lorentzen.

 

Æ Bækkehus

Der havde han et lille værelse og en butik. Værkstedet foregik i det fri ude i gården. Også om vinteren. Lejen var 12 kr. om måneden for hele herligheden. Da pladsen blev for trang, flyttede han hen i Torvet 9.

Ejendommen hed i folkemunde æ Bækkerhus. Her har bager Feddersen boet. Bageriet var i den østlige del af huset. Der var mange børn i familien, og enstald med et par køer skulle der også være plads til. Bageren leverede nemlig mælk til Højer Mejeri. Der var en dør mellem stalden og mejeriet. Når han skulle sætte brød i ovnen, måtte han have døren til stalden lukket op. Ellers kunne han ikke få det lange skaft på brødspanden derind. I en periode boede der også en skomager i huset.

 

18.000 portrætter

Over på den anden side af gaden havde Laurids Matthiesen urmager  – og guldsmedeforretning. Vi er på hjørnet til Mellemgade.Tidligere havde der ligget et lavt stråtækt hus. Der var nu to store udstillingsvinduer ud mod Mellemgade og et mod Storegade.

Matthiesen var samtidig fotograf og havde indrettet atelier på første sal. Havde Matthiesen

bare skrevet navn på alle de portrætter ,han havde efterladt, kunne man måske have et fuldstændigt personalhistorisk kartotek over Højers befolkning.

I Lokalhistorisk Arkiv findes bestillingslister fra årene 1893 – 1959. De omfatter hele 18.000 billeder.

En meget stor del af disse, er på glasplader og findes i dag i Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa. Det var også sådanne glasplader, jeg fandt på et loft hos onkel og tante i Nørregade.

 

Alt muligt i Storegade 6

I Storegade 6 var der masser af vare i den gamle isenkrambutik. Der var utrolig mange varer i butikken. Foruden almindelig isenkram, var der lamper, cykler, barnevogne, træskostøvler, skotøj og jagtudstyr. Her blev også solgt jægernes udbytte. Og husmødrene kunne få deres påloddet låg på deres konservesdåser.

Ja man kunne faktisk også få kamillete, pulvere mod hovedpine og hævede kirtler, samt briller og lakrids. Var der nogen, der sagde brancheglidning?

Den oprindelige ejer A.M. Hansen blev 106 år. Forretningen blev først nedlagt i 1990.

 

Knogledrejer Bensien

På hjørnet af Mellemgade i Storegade 7 har der været pibedrejeri. Det blev ejet af knogledrejer Bensien. Christian Hagge overtog huset under betingelse af, at han skulle sørge for enkefrue Bensiens bespisning.

I butikken blev der drevet grøntforretning. En tid drev Hagge den selv. Varerne avlede han i haven ved Waldheim, Strandgade 33. Et eksotisk navn. Men lige i nærheden ligger et lige så eksotisk sted – Højer Storskov.

Hagge solgte også slik og cigaretter. Og sidstnævnte blev solgt stykvis, de billigste kostede 1 øre. I mange år havde familien Lorentzen fra Møgeltønder, butikken. Og så blev det hvis nok blomsterbutik.

 

Masser af bajere under afvandingen

I Storegade 9 havde Johannes Brodersen sin købmandsforretning på et tidspunkt. Han fik sit ene ben beskadiget under første verdenskrig og forpagtede butikken ud til den tykke købmand, Petersen, der også havde øldepot.

Under afvandingen af marsken kørte han øl til de folk, der arbejdede der. Og de var åbenbart tørstige. Det blev en god forretning.

I butikken var også Tatol – udsalg. Her har været sygekassekontor, og dyrlæge har der også været i huset.

 

Storegade 15 var købmandsbutik. Her boede Johannes Brodersen (er hvis ikke i familie). Sammen med borgmester hans Andersen administrerede han flækken.

 

Nabohuset i nr. 13 er bygget af tandlæge Claus Mathiesen. Her lå i eb stråtægt lade. Den blev ejet af kromanden, Hagge. Siden var der barbersalon. Sydbank har været her, og også Stofhuset.

 

Storegade 18 bør fremhæves, for her har butikken ikke ødelagt bygningen. Man har bevaret de små vinduer.

 

Æ Bohsti

I Storegade 17 har der boet en urmager, der hed Boh Mathiesen. Efter ham, blev den stump gade, der forbinder Storegade med Søndergade kaldet Bohsti. I nummer 17 har der både været manufakturhandel, damefrisørsalon, broderiforretning og Farvebøtten.

 

Bundgårds Boghandel

I 1912 overtog Andreas Martinsen et bogbinderi med papir – og bladhandel . Han var uddannet bogbinder. Han indrammede billeder og sin butik kunne man også købet tobaksvarer. Han lærte sig bogtrykkeri – faget, men hans store lidenskab var at fotografere.

Martinsens efterfølger var Tage Bundgård. Det var et smertelig tab for Højer, da han i 1984 opgav butikken. Og det er nok Bundgårds fortjeneste, at Højer Mølle blev bevaret. For cirka et år siden fik jeg en hilsen fra Bundgård via hans datter.

 

Storegade 16 blev ejet af skomager Nicolai Petersen. Han indrettede en skotøjsbutik. Derefter var der Tatoludsalg. Her var også en afdeling af Tønder Landmandsbank. Derefter var der legetøjs – og glarmesterbutik i ejendommen.

 

Bagermesteren havde melallergi

I nr. 18 havde Asmus Petersen købmandsforretning, inden han byggede i Søndergade 4a.

Derefter indrettede Friedrich Hagge kro i huset. Det blev overtaget af Peter Jensen. Der var både billard og elektrisk klaver i krostuen.

Senere blev der igen kolonialhandel i huset, derpå blomsterforretning og pottemageri.

 

Peter Løck havde her i nummer 20 bageri. Samtidig var det café. Her kunne man få sig en lille punch – eller en stor. Men bagermesteren måtte holde op – han var allergisk over for mel. Det hele blev solgt til Lauritz Andersen. Nu hed cafeen, Cafe Danmark. Her kom byens ungdom og fik Eisbrecher,

Herefter fulgte talrige bagermestre, indtil Fedder Hindrichsen overtog bygningen. Senere blev det igen bageri. En overgang Højers eneste. Tænk engang var der 13 stykker. De eksporterede tvebakker!!!!

 

Udvist af Danmark

Weichensteller Schmidt boede her i nummer 22. Senere var det skipper Wolf Decker. Han sejlede mellem Højer og Sild. Han blev udvist af Danmark i 1945, fordi han var tysk statsborger. I bygningen har også været ismejeri.

 

I nr. 23 var Jens R Petersens manufakturforretning. Manufakturhandleren havde gennem mange år haft kontor for Tønder Bank.

 

I nummer 24 befandt der sig en lille vognmandsforretning. Bag huset var der stald til vogn og hest.

 

Posthus med 16 ansatte

På hjørnet af Skolegade i nr. 26 lå posthuset. Det var hjuler Jensen, der mente at Højer skulle have et rigtigt posthus i 1897, selv om man havde postekspedition siden 1850. På facaden forkyndte store bogstaver, at her var Kaiserliches Postamt. Ved slutningen af første verdenskrig var her 16 ansatte.

 

I nr. 27 lå det gamle borgmesterkontor, og de to sidste tyske borgmestre har siddet her.

 

I nr. 33 boede Wolf Frandsen, der havde et lille snedkerværksted., og i nr. 31 boede skrædder Diedrichsen.

 

To flotte huse i nummer 32 – 34 er fredet i klasse B. Den sammenbyggede husrække 32. 34 og Møllegade 4 danner en samlet bygningskrop. Indgangspartiet i nr. 34 er særdeles flot.

 

Sorte Marie

I nummer 32 var der indrettet systue. Her syede Marie Friedrichsen dynebetræk for manufakturhandler Peter Beyer, Skolegade 13. Marie var helt sorthåret. Man kaldte hende for Sorte Marie eller Marie Klåj, Hendes far hed Nicolai.

 

Kirketjeneren blev kaldt for manstein

Mellem Maries hus og Skolegade har ligget fire huse, men de tre brændte ved en brand den 21. april 1949. Kun et smalt toetagers hus (nr. 28) blev stående. Det blev i 1991 revet ned.

 

Det velholdte hus i nummer 35 er smukt sammenbygget med nabohuset. Nummer 37. og her i nummer 35 boede kirketjener Nicolai Christiansen. Man kaldte ham for Manstein, fordi han under første verdenskrig gjorde tjeneste i et regiment af samme navn.

 

Søndergade

Søndergade har et bugende forløb. Den østre ende er den mest harmoniske. Brostensbelægningen, beplantningen og den lave husrække er medvirkende til dette. Her lå grønthandleren i skyggen af et stort træ. Det må være lige til et postkort. Mange af gadens andre huse er værd at bemærke.

 

Det er dog som om helheden har lidt skade med nybyggeri. Også friarealerne kunne gøres bedre. Gadens vestre ende er harmonisk. Den er begrænset af lave huse. Og den afsluttes af Møllegade 1.

 

En velhavende mand

Vest for Søndergade 1 har der ligget en enlænget, stråtækt gård, som tilhørte Carl Hoeg. Han var en velhavende landmand og farver. Han farvede det garn, som blev spundet især af fåreavlernes koner. Derefter blev garnet vævet af ni professionelle vævere.

 

Da landbruget var nedlagt købte hotelejer Jordt i 1921 gården. Han byggede den om til et toetagers hus med tegltag. I den østlige ende indrettede han Højer Kino. Det havde til hus her indtil 1957.

 

I 1966 købte gartner Asmus Lützen, Søndergade 5. Det blev i 1987 solgt til slagter Andreas Müller. I 1990 rev han det hele ned, og opførte garager og lagerbygninger på stedet.

 

Byens største kolonialhandel

I Søndergade 4 A, lige over for Kogsgade lå byens største kolonialforretning. Den første indehaver var Asmus Petersen. Så var det Hans Pørksens tur. Foruden gødningsstoffer og uld, bestyrede han en filial af Handelsbanken. Så fulgte Claus Damberg og senere Mathias Stokbæk, som indehaver af huset.

 

I Søndergade 4 B havde Hanne Brodersen (hvis ikke i familie) sin butik med tobaksvarer og slik. Sammen med sin mand havde hun bestyret Sygehuset , Søndergade 33.

Når soldaterne fra Tønder Kaserne tog med toget til Højer, for derpå at marchere ad diget over Emmerlev til skydebanen ved Stampemølle, pakkede hun sin lille blå trækvogn. Så stod hun på stationen og solgte slik og cigaretter til de stakkels soldater.

 

Dansker ind til 50

Søndergade 7 var oprindelig bygget som landbrugsejendom. Omkring 1907 nedsatte Søren Lützen sig her som snedker. Under 1. verdenskrig var han soldat i Rusland. Tysk militær havde da indrettet skomagerværksted i huset.

 

Først i 1934 blev et moderne værksted etableret. Lützens var tyske, men Søren sagde om sig selv, at han var dansk til halvtreds. Han talte:

 

       ti, tyve, tredive, fyrre, føfdich, søsdich o.s.v.

 

I 1942 overtog Wolf Lützen firmaet. Nu lavede man også ligkister på værkstedet. Wolf var i mange år bedemand.

 

Både i nummer 7, 9 og 11 boede der i 20 erne tre søskende Lützen.

 

Højers udråber

Søndergade 8 – 10 er et ottefags langhus i en etage. De to sammenbyggede småhuse danner en flot helhed. Den lille forhave er velgørende for såvel hus som gadens forløb.

I den østlige del boede i mange år, byens officielle udråber, Karl Hansen, også kaldet Karl Færch. Hant jente også penge ved at grave grøfter ude i kogene.

 

       O Morn æ det skattebetalen

       I Jawten æ det kino å æ klok ot

       De æ røspætte o æ mærkensplads i jettemer

       De æ lot for æ vand o Kovej fra klok ti te klok fire.

 

Når der var bal på Hotel Sylt, var Karl balletmester iført hvide glacéhandsker.

 

Ved siden af i nummer 10, boede børstenbinder og antikvitetshandler Peter Knudsen Hansen. Han og hans kone bandt børster i køkkenet. Butikken var på loftet inden for det lille kvistvindue.

 

Fiddes Sporvogn

Fidde Eckholdt flyttede ind i nummer 9. helt oppe i hans høje alderdom havde han heste. Han kørte blandt andet til fåremarkederne. Ja man talte sågar om Fiddes Sporvogn.

Over i haven til Skippergade 2, har det ligget et stråtækt hus med storkerede på østgavlen.

Huset har gennemgået en misforstået vedligeholdelse, derved har det mistet en del af det oprindelige materialevalg.

 

Søndergade 11 er fredet i klasse B. Et prægtigt lille hus med et fint indgangsparti. Huset indgår i en fin helhed med nabohusene. Her ser vi også gadens brostensbelægning. 

 

Kiers Gård

Den berømte Kiers Gård finder vi på adressen Søndergade 12 (Læs artiklen – Hvem boede på Kiers Gård?) Det er tale om en firlænget gård med vognport. Her har vi tale om et prægtigt bevaret gårdanlæg, lige ud til marsken. I østgavlen ser vi en murranke, formet i årstallet 1759.

 

Den filosofiske gartner

I Søndergade 13 lå en gartnerforretning med indgang under kastanietræet. Ja og her citerede den tysksindede gartner, Hostrup før afstemningen i 1972:

 

       Hvad er denne brydningstime, skumring eller gry?

 

Butikken i gavlen var dengang beskyttet af et velvoksent træ. Med den fine husrække bagved, samt vognhuset nordfor, er det sikkert et af de steder Tursitforeningen helst vise frem. Ja og huset er fredet i klasse B.

 

Fra cykler til Lillebil

I Søndergade 15 har det oprindelig været landbrug. I den østlige ende var det en ajlekule ud til Korsgade. Senere har her været cykelværksted, og derpå isenkramforretning. Ja herfra var også lejebil – kørsel.

 

Ja og her forsøgte man for anden gang i Højer at oprette en brugsforretning. Jeg mindes også, at der har været et cafeteria her.

 

Kødkontrollen

Søndergade 17 blev ejet af Fleischbeschauer Nicolai Jensen. Han stod for kødkontrollen vedrørende de dyr, der blev slagtet i slagtehusene og ved hjemmeslagtning. Huset blev i Højer kaldt æ Fleischebshauers hus. Det blev siden overtaget af Tæppefabrikken.

 

Gadefejeren

I det lille hvide hus i haven boede Johannes Wilhelmsen. Han var gadefejer, og drog rundt i byen med kost og skovl og en lille tohjulet vogn. Som han selv sagde, Æ ha wrådt i de her skjien gae. Han sørgede også for, at de få kloakbrønde i byen fungerede.

 

I nummer 25 havde Hans Eckholdt landbrug med mødding. Han var også glarmester. Han desinficerede også værelser efter smitsomme sygdomme. Man hidkaldte hellere ham end dyrlægen.

 

Den lokale fostermor

I nummer 27 boede Jens Hansen, kaldet Jens Amerika. Han ville gerne fortælle, om sin tid i Amerika, hvor alt simpelthen var så stort. I huset var også et øldepot.

 

I en årrække boede den lokale Fostermor (jordemoder) i nummer 29. Senere blev huset beboet af lærer Hans Brockmann.

 

I nummer 31, som ligger på hjørnet af Møllegade var der smugkro. Og det var ikke kun, når det var fåremarked.

 

Torvegade / Torvet

Torvegades bebyggelse er koncentreret til vestsiden. Husene ligger spredt med grønt imellem. Hjørnehuset, Storegade 2, leder godt ned mod Torvet.

 

Højers torv er forholdsvis stort. Her flere prægtige bygninger med flotte træer ved kirken og præstegårdene. Her kunne man også i min ungdom se Hotel Sylt.

Egentlig hed det Æ Mærkensplads. Meget ejendommelig blev det også kaldt Æ bjerg. Gamle hævringe snakkede om at de skulle Æ ska ned o æ bjerg.

 

Nøbbelser eller løbbelser

Endnu i 1940erne var det en stor gruset plads. Senere legede børnene ofte her med deres nøbbelser. Ja nogle kaldt dem også for løbbelser. Hvad hed de egentlig de små lerkugler?

Vi har i tidligere artikler beskrevet livet på Torvet i Højer. Det må have været en hel speciel oplevelse, at se markedsfornøjelserne i skæret af bodernes karbidlamper.

 

Torvet har ofte været midtpunkt for festlige begivenheder, så som kongebesøg. Men en mørk september – aften holdt der på Torvet en stor lastbil over ved kirkegårdsmuren. Det var danske gendarmer, der var anholdt af tysk militær. De havde ikke tabt humøret. De kendte ikke deres skæbne, der ventede dem, en tysk koncentrationslejr. Nogle af dem kom aldrig tilbage.

 

Præstegården, Torvet 1 er fredet i klasse B. Omkring huset er en velvokset have med store flotte træer. Det er en markant bygning med kraftige gavlkviste, og velholdt.

 

Torvet 3 og 4 er et seksten fags langhus. På gavlen ses en murranke med årstallet 1756. i haven er et flot ottekantet lysthus. Et muret dige og et stakit omkranser haven.  Dette hus samt nummer seks danner en fin afslutning på torverummets sydlige del.

 

Hotel Sylt

På pladsens sydøstligste hjørne lå Hotel Sylt. Den blev bygget oven på det gamle gæstgiveri Fährhaus. Her tog de rejsende ind, når de ventede på båden til Sild.

Det var mellem 1875 og 1880 den gamle stråtækte færgekro blev afløst af en enlænget, toetagers hotelbygning opført af Anders Nissen fra Hjerpsted.

Indtil jernbanen Tønder – Højer Sluse blev anlagt i 1892 bevarede hotellet sin status som færgekro.

 

Det var liv og glade dage, billardstue og dilettantkomedie på hotellet. Det var jo også her på hotellet at Falle residerede, før han blev cykelsmed.

Det før så hæderkronede hotel, blev af borgerskabet i Højer betegnet som en bule og revet ned i 1978.

 

Æ Sprøjthus og æ Stormklok

I Torvets nordøstligste del har der været Æ sprøjthus. Her kunne Æ Feuerwehr have deres sprøjte og materiel. I enden af huset var der parkeringsplads for ligvognen.

 

Ved Torvets nordside ligger den gamle Højergård.

 

I 1740 overlod den daværende ejer af Højer – gård en toft i det nordvestligste hjørne af Torvet. Han byggede et hus med bageri. På huset var anbragt en klokke. Den kaldte man Æ Stormklok. Der blev ringet med denne klokke, når der var brand og stormflod. Og bageren havde en aftale med nattevægterne, at de lige slog et klemt på dem, så bagersvendene blev vækket. Huset blev revet ned i år 1900.

 

Birkeretten i krostuen

Og så var det på Torvet 9 at Falle Simonsen boede. Og ham og tildels hans datter Lisbeth har vi skrevet en del om, her på siden.

På ankre på østgavlen ses årstallet 1827.

 

På det sted, hvor Torvet 7 ligger, var i gammel tid, Tinghus. Her havde Birkeretten med Birkedommeren i spidsen sæde. Han var tillige herredsfoged i Højer Herred.

Skampælen ved kirkegårdsmuren var et vidnesbyrd om rettens dommermyndighed.

Men her var også kro, oprindeligt i et dejligt stråtækt hus. Noget tyder på, at Birkeretten i slutningen havde et lokale på kroen.

 

Hotel Højer

Det hyggelige hus blev erstattet af et højere hus. Her lå Bahnhofshotel, som senere blev til Ohlsens Hotel. Det var her at Feuerwehr i en årrække havde efterslukning.

 

Jens Lyhne Kristensen blev i 1969 ejer af kroen. Den gennemgik en tiltrængt renovering og blev omdøbt til Hotel Højer. I 1986 overtog en andelsboligforening lokalerne.

 

Torvet 6 A – D blev bygget af Carl Hoeg, farver og landmand. I A havde slagter Møller sin butik. Den flyttede til Søndergade. Jo det var de berømte Højer Pølser, som vi også spiser her i København.

 

Østergade

Vi er nået til Østergade, hvor især nummer 4 falder i øjnene. Men der masser af andre interessante huse på gaden. Gaden afsluttes i øst af en høj biografbygning. Den ødelægger meget af harmonien. Hvorfor er gaden ikke brostensbelagt?

 

Ja, hvis vi lige skal kigge på nummer 4, så er det et ottefags langhus.  På gavlkvisten hænger en hustavle med inskription og årstallet 1757. Det er et meget smukt hus, som spiller en stor rolle i gadebilledet. Og vi skulle også lige fremhæve de to huse nr. 5, 6, 10, 14, 16 og 18.

 

Nygade

Vi skal da også lige har Nygade med. Lige overfor udmunder Margrethevej. Hej, det har ikke noget med vores dronning at gøre. I Strandvej 2 boede Margrethe Mathiesen og i Møllegade 9 Margrethe Sønnichsen.

 

Mellem de to gårde gik en sti, der krydsede markvejen mellem Nørregade og Strandvej. Den blev meget flittig benyttet af de to koner, der flere gange dagligt besøgte hinanden. Så da vejen blev gjort i stand og asfalteret var det jo helt naturligt, at den skulle hedde Margrethevej.

 

Nygade 1 blev bygget af en skipper, men senere overtaget af grænsegendarmeriet. Den sidste overvagtnester var Albert Solager. Han sluttede sin karriere som ridende gendarm ved Kongeå – grænsen før 1920.

 

Toldgade

Hvis vi kigger på Toldgade 5, ja så finder vi en toldbygning fra 1910. Her var både ekspedition, kontor, lager og bolig for en toldassistent.

 

Toldgade 8 er opført af brødrende Schmidt, der var murermestre i begyndelsen af 1900 – tallet. De har bygget det meste af æ Nystaj omkring Nygade – Toldgade.

Heinrich Schmidt fremstillede i husets kælder cementtagsten af en speciel flad facon. De blev lavet på en maskine, som smed Wismar havde bygget.

 

Toldgade 6 og bygningerne lige nord på hørte til Meinert Lützens Møbelfabrik. Han lavede selv elektrisk lys med en dampmaskine, inden der var el – værk i byen.

 

Vi har hvis før i en artikel fortalt om beboeren i Toldgade 4. Her boede den sidste ridende gendarm  i den tyske tid.

 

Strandvejen

Den gamle strandbred gik parallelt med vejen, et halvt hundrede meter mod syd.

 

Her finder vi på nummer to en prægtig bygning, smukt beliggende ved Kiers Gård. Vinkelbygningen er fra 1757.

 

En damper og en flyvemaskine

Strandvejen 6 blev bygget i 1931 af købmand Niels Petersen. Han var et meget alsidigt menneske. I mange år ejede han en lille damper på Vidåen, som han brugte til lystsejlads. Lige efter første verdenskrig var han i besiddelse af en flyvemaskine fra det tyske luftvåben. Han var endreven handelsmand og en farverig person.

 

I Strandvej 15 har der været vaskeri og strygestue.

 

I nummer 19 boede Adde Post. Han var landpostbud i Sejerslev og Kærgård. Han tog kun imod et bundt pengesedler, når de alle var vendt samme vej.

 

Den hjemløse præst

Og i nummer 21 boede pastor N.P. Nielsen en overgang. Det var fabrikant A.R. Kjærby der måtte købe huset til pastoren, indtil præstegården var færdig. Og denne strid mellem den tyske og danske menighed har vi tidligere beskrevet.

 

Strandvej 40 blev bygget af den tyske førstelærer Riggelsen. Han var blevet pensioneret i 1919, og håbede på nogle gode år i det nye hus. Men han døde kort efter indflytningen.

 

Savner du nogle af gaderne og vejene i Højer i denne artikel, så har du været opmærksom. Men disse steder, vender vi tilbage i en senere artikel. Det var også nogle af gaderne og vejene vi ikke helt blev færdige med. Det kan du læse i artiklen Flere Gamle Huse i Højer, når den engang bliver færdig. Er det noget, der ikke helt passer, skyldes det hukommelses – svigt fra dengang, jeg vandrede gennem de smukke gader i Højer. 

 

Kilde: Se

       Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere: Læs om beboerne i de gamle hus i Højer:

 

       Anekdoter fra Højer

       Dagligliv i Højer – dengang

       Den mærkelige læge fra Højer

       Det gamle Højer

       En Mølle i Højer

       En vogn fra Højer

       Erindringer fra Højer

       Et mejeri i Højer

       Flere anekdoter fra Højer

       Heltene i vadehavet

       Hvem boede på Kiers Gård?

       Højer Kirke

       Højer Tæppefabrik

       Højer – historie og oplevelser

       Højer minder 1 – 3

       Højer – som havneby

       Højer – stormflod og diger

       Højers historie

       Sidste tog fra Højer

       og mange flere artikler om Højer


Rudbøls historie

Dato: maj 3, 2010

Hollændere og frisere byggede herude.
Hvornår forsvandt Vester Anflod Kirke? Et stort digebyggeri mislykkedes.
Rudbøl skulle have været en fristad. Klager over fiskerne, der var
skyld i oversvømmelse. Der var skoleundervisning allerede i 1710. Advarsel:
”danskerne kommer”. En stor brand i 1862, og pludselig dukker 17
skeletter op.
 

Hollændere  og frisere

De første bosættere har angiveligt
været hollændere og frisere, som var vant ti at bygge værfter og
drive landbrug under ekstreme forhold.

Inden afvandingen var området et sandt
vandlandskab. Der opstod øer overalt. Antallet af værfter (forhøjninger)
har været mange, og alle har været navngivet.

Når stormfloder ødelagde værfter eller
at de ikke var bygget store nok, anlagde man nye eller byggede dem endnu
højere.

Disse værfter var ikke blot bygget af 
opkastet klægjord. De bestod også af nedrammede pæle og et pakværk
der bestod af ris og gødning. Rester af brønde er også fundet.  

Rå 
og smidige

Saxo
beskrev befolkningen på en meget rammende måde:

Indbyggerne som er rå 
og med smidige kroppe, forsmår den svære rustning. De omgiver deres
marker med vandgrave og springer over dem ved hjælp af springstokke.
Deres huse opførerde på høje af opkastet jord.
 

Det spøgte

Fra gammel tid hørte landsbyerne
Rudbøl, Poppenbøl og Gaden
til Vester Anflod Kirke.
Hvornår kirken blev bygget, vides ikke. Angivelig skulle kirken have
ligget på det værft, hvor Momme Bossen
senere boede.  

Da landevejen fra Rudbøl Klinkechaussé
til Højer Dige blev anlagt fandt man nogle store sten ved udgravningen.
Måske var det rester af den forsvundne kirke. Man sagde også for cirka
100 år siden, at det spøgte på stedet. Man skulle lægge øret mod
jorden for at prøve, om man kunne høre noget.  

Ved Vidåens delta

Dengang i begyndelsen af 1200 – tallet
eksisterede kirken i hvert fald under navnet Andæflyt.
Et  kirkeligt dokument fra 1233 afslører dette. Efter signende
skulle beboerne i sognet have væsentlige forpligtelser over for biskoppen.

I dokumentet er det også en interessant
bemærkning om frisere. Det må antages, at være frisere fra Holland,
der har bosat sig ved Vidåens
munding.

Et dokument fra 1417 taler om hollændere
i Ballum Marsken, der slog sig ned ved Bredeåens
munding.  

Navnet Andærflyt
betyder Ved Strømmen, Ved Floden.
Måske har det oprindelig været en frisisk bebyggelse. Vidåen
dannede dengang en slags deltamunding. Sammenligner man med navnet
Ved Gaden (An – der – Gaat)

ses der en hvis lighed.  

Hvornår forsvandt kirken?

I en gammel fortegnelse fra 1340 over
de kirker, der tilhører Ribe,
er der tilføjet med blæk ved Andæflyt Kirke
ordet submersa. Dette ord betyder under havet.

Hvornår Vester Anflod Kirke
gik under er der uenighed om. Det kan være sket under Grote Mandrenke
i 1362. Måske er det først sket under Allehelgensfloden
i 1436. Også denne stormflod fik betegnelsen Mandrenke (menneskedrukning).  

Men kigger vi nu engang i Danmarks
Adels Årbog
i 1910 finder vi på side 441 en interessant meddelelse.
Denne beskriver Familien Rosenkrantz
stamtræ: 

Iver Petersen til Kogsbøl, som skal
have været amtmand i Tønder, fik efter en stor oversvømmelse af den
holsstenske greve kirken i Anflod, som ene stod tilbage og lagde den
under Kogsbøl, købte af Peder Sture 6 gårde og 3 huse i Møgeltønder
birk og af Mads Gjordsen til Solvig hans gårde i Hjerpsted og Nørre
sejerslev, skjøde 1436 med Godske Eriksen (Rosenkrantz) gods til Haderslev
kapitel, beseglede 1446 til vitterlighed med væbneren Steenfeldt ………..
 

Stemmer dette, ja så forsvandt
Vester Anflod Kirke
ikke i 1362.  

Tilsluttet Højer Kirke

Hertug Adolf
overdrog kirken til ejeren af Kogsbøl, Iver Pedersen.
Overleveringen fortæller at beboerne havde bestemt sig at slutte sig
til Emmerlev. Men hvordan kunne det så det så være at sognet
alligevel kom til Højer.

Jo de læssede alle værdigenstande inklusive
alteret på en vogn for at tage dem til Emmerlev.
Men da de nåede Højer ville hestene ikke videre. Det anså
man som et tegn fra Gud. Og alteret blev placeret i Højer Kirke.  

Digebyggeri

Allerede i 1314 havde Erik Menved
haft planer om at forbinde Horsbøl og Højer Herreder
ved en dæmning fra Fegetasch til Rudbøl.

Men det første alvorlige forsøg på 
at inddæmme Vidåen og anlægge diger, skete først i begyndelsen
af 1500tallet. Det var Hertug Frederik af Gottorp,
der i 1506 påtog sig den vanskelige opgave. Således arbejde han i
syv år for at forbinde Horsbøl herred.
Hertugen opholdt sig meget på stedet og boede under opholdet på
Husumtoftmark.
Den lå i nærheden af Ved Gaden.
Herfra var der ca. 20 – 30 minutter til Rudbøldyb,
hvor arbejdet skulle foregå.

En af modstanderne var Matz Lützen,
der ejede en hallig, som lå i Rudbøldyb.
Han ville have, at dæmningen skulle gå sydligere, og i hvert fald
ikke over hans jord. Han ville hugge halsen over på den første, der
satte spaden i hans jord. Som følge af dette var det hertugen, der
foretog det første spadestik.  

Hold
øje og få øl 

Jeg lever endnu,
sagde hertugen henvendt til Matz Lützen.
De tog blev dog meget gode venner. Når der var godt vejr kom hertuginden
også på besøg. Meget tyder på, at de på den tid opholdt sig meget
på slottet i Tønder.

Hertugen var morgenmand, der skulle pukles
fra morgenstunden. Som regel var han ude fra klokken 10. Så blev
der spist under musikledsagelse. Fødevarerne lod han bringe fra
Tønder.

Drikkevarerne fik man fra amtmand
Claus von Ahlefeldt
i Tønder.
Det var nu ikke så meget vin, man drak. Det var øl, ikke fra Tønder,
men hertugen foretrak øllet fra Ribe.
Ofte blev de lokale bedt om at holde øje med vandet og byggeriet om
natten. Som tak blev der stillet en tønde øl til rådighed.  

Dæmningen brød sammen

For at skaffe afløb blev der bygget
en stor sluse, 11 alen bred og 5 alen høj med opstander i midten. For
at give dæmningen den fornødne fasthed, blev der rammet stærke pæle
ned og på begge sider anbragt støttekasser.

I Rudbøl Dyb
står endnu nogle af de pæle. Ved meget lav vandstand kan de ses. Bådsmændene
i området vidste godt, hvor de er, og hvor man skulle tage sig i agt.  

Pinsemorgen 1511 var diget og slusen
færdig. For Tønder var det ikke en særlig god meddelelse.
For første gang var man afskåret fra havet. Men det varede dog kun
kort tid. Den 20. august brød dæmningen sammen midt i det gamle dyb.
En voldsom stormflod havde ramt området.  

Nyt forsøg 

Hertugen opgav dog ikke byggeriet. Fra
slottet i Tønder befalede han, at der fra Sild
skulle sendes ti bemandede og ti ubemandede skibe. Et antal skibe fra
Før
blev også befalet. Det viste sig dog at være umuligt at opføre
en dæmning på samme sted.

Den anden dæmning har gået fra Rudbøl
værft
over Veltens sil
i sydvestlig retning. Beboerne i Rudbøl
har også fundet rester af denne dæmning.

Ved pinsetid 1513 var arbejdet fuldført,
men allerede den 13. juli var også denne dæmning ødelagt. Denne
gang undgik man heller ikke tab af menneskeliv. Seks – syv pælearbejdere
mistede deres liv.

Hertugen opgav nu sin plan.  

Diget blev færdig

Først 20 år efter genoptog hertugens
søn, Hans den Ældre, digebyggeriet. Befalingen er fra den 15.
april 1544 og omfatter et nyt havdige mellem Kær herred, Højer
herred, Tønder herred, Tønder by og Store Tønde.

Det var ikke en let opgave. Diget skulle
gå fra Højer til Rudbøl
og derfra i østlig retning over Vidåen
ved Grippenfeld til den høje gest ved Grelsbøl.

Den 6. juni 1566 stod det hele færdig.  

Rudbøl skulle have egen mønt

Tønder
var nu afskåret fra havet. Mindre skibe kunne godt gå gennem slusen,
hvis de lagde masterne ned. Men Tønder
fik endnu et chok. Hertug Frederik den Tredje
havde store planer med Rudbøl.

En ny by skulle anlægges. Mellem
Rudbøl
og Flensborg skulle der anlægges en kanal. Otte
år tidligere havde han anlagt Frederiksstad.
Nu skulle en tilsvarende by anlægges i Rudbøl.
Tilskyndelsen kom fra hollænderen Cornelius Clausen Pietal.
Han havde været med til at anlægge Frederiksstad.  

Rudbøl 
skulle have sin egen mønt. Den skulle ikke befæstes, dog kunne en
vold på 8 – 9 fod til beboernes beskyttelse, tillades.

Hvert år skulle der betales 1 ½ 
rigsdaler pr. demat til hertugens kasse. Hollænderen fremhævede også 
Rudbøls
beliggenhed. Der var kun en mils vej til Listerdyb.
Her skulle der opsættes sømærker og lystønder.  

Der skulle bruges 11 skibe til arbejdet.
Pietal
havde gjort en ny opfindelse med sænkesluser, som her skulle
afprøves. En stor inddigning af forlandet indgik i planerne.

Planerne blev opgivet med halvanden hundrede
år senere genoptaget af kaptajn von Justi.
 

Planerne blev ikke til noget. Først
i 1692 blev forlandet inddiget, den såkaldte Gamle Frederikskog.  

Klager over oversvømmelse

Flere gange klagede borgere i Rudbøl
over oversvømmelser. Det skyldtes, at kanaler var blevet tilsandede
og ikke kunne lede vandet væk.

Den 4. maj 1686 klagede slusemester
Lorenz Lausen
over ålefiskeriet. Det samme går landboer i 1690.
De mener, at fiskerne med deres net og ruser hindrede vandafløbet gennem
sluserne. Hertug Frederik den Fjerde
var træt af de utallige klager så den 6. september 1697 udsendte han
følgende forordning: 

Vi Frederik etc. bekendtgør følgende
for alle og enhver, særlig fiskerne ved Rudbøl, at hensyn til bevarelsen
af de mange kostbare sluser, der er anlagt ved Rudbøl, tillige med
de tilhørende siler i Gudskog, for at de overflødige ferskvand kan
komme bort, hvoraf samtlige omliggende landejendommes velfærd afhænger.

Det er
åbenbart, at fiskerne der ved at sætte utallige fiskegarn net og ruser
inden for og uden for sluserne, hæmmer afledningen af det tilstrømmende
vand, så at åløbet derved tilslikkes, ligesom sluseportene og skodderne
gøre ubrugelige ved hemmelige egenmægtige
åbninger og indsætning af kiler. Af landsfaderlig omsorg påhviler
det os i tide at forhindre alle den slags skader, og derfor befaler
vi herved alvorligt, at ingen, hvem der inden måtte værre, må
anbringe fiskegarn, ruser eller net inden for eller uden for sluserne,
på de steder, hvor vandet skal have sit udløb. De må
kun sættes og benyttes i passende afstand fra sluserne, og langt mindre
må sluseportene åbnes og afspærres ved dag og nat. De, der forbryder
sig mod dette straffes med en bøde på
50 rthr., som samtlige fiskere hæfter for. Derfor må
vore embedsmænd og digefogeder rette sig og føre tilsyn med, at disse
bestemmelser efterleves.

Således kundgjort under Hans Højfyrstelige
Durchlauchitigheds her påtrykte fyrstelige segl.
 

Afvandingsforholdene blev endnu dårligere
ved de senere inddigninger af Frederikskog
og Rudbølkog.
Den sidste blev inddiget i 1715. Indtil da var sluserne
ved Rudbøl havsluser. Fra 1715 til 1863 var havsluserne i
Rudbølkogs
diger. Siden 1861 er slusen og dermed også havnen ved
Højer.
 

Poppenbøl 

Poppenbøl værft
havde et temmelig stort omfang. Indtil 1899 har den været en meter
højere på midten. Stedet er den mindste af de tre bebyggelser, der
hører til sognet. Allerede i 1443 nævnes stedet i et dokument.

I 1695 nævnes Sievert Fink, Sönke
Bossen
og Goddert Hansen.
Sidstnævnte blev ved giftemål også ejer af fæstegodset Søndergårde.

I 1769 var der her to gårde og to huse
med 22 beboere. Omkring 1830/1840 var der to gårde og tre husmandssteder.  

Ved Gaden

Af beboere i Ved Gaden
nævnes Johan Fink, Moritz Moritzen, Moritz Tollsen, Nisz Hansen,
Nisz Ericksen, Nisz Thomsen
og Lorentz Moritzens
arvinger.

En af gårdene nævnes allerede i 1440.
Den hed tidligere Husumtoftmark
og havde privilegier. Stedet blev omtalt som Gaate.
Og åbenbart har en beboerne på stedet været Dankwerth.
Her boede Hertug Frederik, da han forsøgte at bygge diger.

I 1769 var her fem gårde og fem huse
med 52 beboere.

Muligvis har historiker misforstået
det gamle navn An – dæ – Flyt,
der betyder Ved strømmen. Her lå som skrevet den forsvundne
kirke.  

Mysteriet om kirken

I 1769 havde Rudbøl
8 gårde, 21 kådnere og 12 indsiddere med i alt 221 indbyggere. Her
boede også to Schackenborg –
kådnere,
som ikke havde græsningsret.

Kigger man på Meyers
kort fra 1659 så er Rudbøl
opført som en kirkeby. Det har Rudbøl
aldrig været. Lidt indviklet er det også, for gårdene Vesteranflod
og Vesterfelt
hørte til Møgeltønder.
Måske er det derfor, at man er uenige om placeringen af den meget omtalte
kirke Vester Anflod Kirke (An dæ
Flyt).
Kirken har antagelig været brugt i mindst 150 år, inden
vandet tog den.  

Skoleundervisning i 1710

I en beretning fra 1710 kunne Pastor
Caspar Petraeus
berette om, at der ingen skolebygninger fandtes
i Rudbøl. Undervisningen foregik i en stue lejet i et hus. Der
betaltes en halv rthr. For hvert barn.

Man havde en ordning, som blev kaldt
Wandeltisch (omgangsbespisning).

Læreren fik sin kost ved at gå på omgang hos de skolesøgende børns
forældre i en bestemt rækkefølge.  

Regler for undervisning

I 1801 blev der kigget på skoleforholdene
i Rudbøl. Man konstaterede at biskolen ikke kunne slås sammen
med andre skoler på grund af dens beliggenhed. Der var for få skolesøgende
og forældrene var ofte ubemidlede. Skolen kunne ikke ophøjes til distriktsskole,
man måtte beholde sin nuværende status. Der var dog nogle regler,
der skulle overholdes.  

  1. Enten skal den dårlige
    skolestue, som koster en anselig årlig leje, grundig istandsættes
    eller også må lodsejerne bygge en ny.
  2. Skolelæreren skal nu som
    før udnævnes af provsten
  3. Efter allerhøjeste påbud
    kan ”Wandeltisch – ordningen”
    ikke mere tillades. Derfor skal der fastsættes en
    årlig løn til læreren. Den skal være stor nok til at han selv kan
    holde sig selv med kost, altså mindst 70
    – 80 mark, hvortil alle interesserede uden forskel, skal betale deres
    andel.
  4. Der skal holdes skole både
    sommer og vinter
  5. Der skal sørges for den
    nødvendige opvarmning af skolestuen. De to små
    landsbyer Poppenbøl og Gaden kan på
    grund af deres beliggenhed ikke tilsluttes nogen skoledistrikt og de
    kan ikke pålægges afgifter til andre skolekommuner.

 

Med disse regler blev det pålagt forældrene
at ansætte huslærer eller selv sørge for deres børns undervisning,
når de boede i Poppenbøl og Ved Gaden.
Min mor, der tjente på Poppenbøl,
fortalte, at der på gården var et værelse, man kaldte for skolestuen.  

Udnævnt som distriktskole

Tretten år senere blev biskolen i
Rudbøl
ændret til distriktsskole. Ved Gaden
og Poppenbøl skulle fra nu af tilhøre Rudbøl Skolekommune.

Rudbølkog
skulle også indlemmes, men først efter, at man havde fået bygget
en skole.  

Et specielt regulativ med hensyn til
lærerens aflønning m.m. blev udarbejdet.

Den nye skole blev først bygget i 1822.
den blev opført i sten med stråtag. Den indeholdt en skolestue, der
var otte meter bred, tre meter lang og to meter høj. Der var seks vinduer
samt en tjenestebolig med to stuer, soveværelse, køkken, spisekammer
og stald.  

Nye skoler

I 1882 blev der bygget en ny skole med
skifertag, en rummelig skolestue og lærerbolig. Til dækning af udgifterne
blev der optaget et lån på 11.000 mark, som skulle afdrages over
20 år.

Det var også det år, hvor den
lille landsby Lust i Møgeltønder Sogn
blev indlemmet i skolekommunen. De havde indtil da haft deres egen skole,
den mindste i Tønder Amt.  

I 1923 blev den hidtidige skole indrettet
til den tyske skoleafdeling. Der blev bygget en ny skole til den danske
afdeling 

Undervisningssproget var indtil 1865
udelukkende dansk. Men nu blev der påbudt, at der i mindst 12 ugentlige
timer skulle være undervisning i tysk.  

Læreren kunne ikke undervise på
tysk

I 1875 besøgte pastor Schmidt
skolen. Her var der interesse for, at der i samtlige timer skulle undervises
i tysk. Det var den daværende lærer Thomsen
dog ikke i stand til. Efter at denne havde fået ansættelse i Mellerup,
blev der undervist på tysk undtagen i to timer om ugen.  

Skole i Gammel Frederikskog

I 1819 blev der bygget et godt og solidt
skolehus på det gamle Frederikskog
– dige.
Det lå ikke langt fra den gamle kogs
– mølle.
Tidligere lå der også en skole i området.

I 1840 fik læreren 120 mark i kontantløn,
tre tønder rug, tre tønder byg, seks læs tørv, ti læs hø til vinterfodder
og 2 ¾ demant skolejord.

Læreren havde desuden 100 får på 
forlandet. Det var der, hvor Ny Frederikskog
kom til at ligge.

Skolekommunen kom til at omfatte Gammel
Frederikskog, Rudbølkog
og fra 1864 Ny Frederikskog.
Det var dog en af de mindste skoler i Tønder Amt.  

Adelsdamen der gik konkurs

Omkring 1680 hed sognefogeden Hans
Johann Heinrich von der Wisch.

Han blev gift med Anna Dorthea Ivers
i 1874. Hans Johan var tillige digegreve. Han døde omkring 1700.

Anna Dorthea
kom i så store økonomiske problemer, at hun kort tid efter blev erklæret
konkurs.

Det ville jo også have gået sin
vante gang, hvis det ikke havde været fordi at Anna Dorthea
havde tømt bohavet for værdier. Det var borgmester Peter Preussens
arvinger, der kom med disse anklager.

I Højer
var der i år 1700 en herredsfoged Jürgen Detlef von der Wisch.
Hvor stor indflydelse den adelige familie havde i området, har der
indtil nu ikke været muligt at finde frem til.  

I 1834 var der i Rudbøl
to tømrere, to skomagere, to skræddere, en væver og en købmand.
I 1900 var der kommet en gæstgiver til.  

Danskerne kommer

Ikke mindre end 28 af Rudbøls
unge mænd deltog i treårs – krigen. Sognefogeden forsøgte at beskytte
de få dansksindede, der var tilbage på egnen. Da slesvig – holstenerne
i juli 1851 ikke mere kunne holde stand, rejste nogle af de største
gårdejere syd på.

En eftermiddag lød der i Rudbøl:
danskerne kommer.

Fem – seks arbejdsvogne med soldater
kørte ind i landsbyen. Sognefogeden trakterede soldaterne med smørrebrød,
øl og snaps.

Der blev foretaget husundersøgelser
i samtlige boliger. Alle geværer og spyd blev taget med.  

Sognefogeden blev anholdt

Men de danske soldater kom tilbage og
anholdt sognefogeden. Via Højer og Tønder
blev han indsat i fængslet i Flensborg.
Han fik en elendig behandling i fængslet.

Sammen med syv andre fanger blev han
så transporteret med dampskib til København.
Her delte han celle med en købmand Mallis
fra Tønder.

Senere blev han transporteret tilbage
til Flensborg og Tønder.
Da fængslet her var overfyldt, fik han lov til at bo hos en snedkermester
Petersen.
Han fik også lov til at spadsere i amtmandens have.

Hans ophold i Tønder 
blev mere tålelig. De tysksindede besøgte ham, og hans familie fik
også lov til dette. Efter tre måneder blev han frigivet. Hans borgerlige
rettigheder var frataget ham, dem fik han først tilbage i 1860 med
en erklæring at han havde lidt uskyldig.  

Den store brand i 1862

I 1862 opstod der en stor brand, hvorved
flere stråtækte huse i løbet af kort tid blev lagt i aske. Det var
ved middagstid den 1. juni. To små drenge, som endnu ikke gik i skole,
legede med hinanden. De samlede hø, halm og træ. De satte ild til
det uden at ane, hvilke følger, det fik. Da alt var tørt, og da det
blæste greb ilden hurtig om sig. Ikke mindre end 24 familier blev denne
dag hjemløse.  

Knogler fra 17 mennesker

I sommeren 1884 fandt nogle arbejdsmænd
fra Rudbøl som gravede ved Rudbøl Dyb,
et antal menneskeknogler, øjensynlig fra 17 personer. Man mente at
knoglerne stammede fra forulykkede ved digebyggeri. Man støttede sig
til en beretning af Petrue Petræus: 

Anno 1513, da kysten her var inde
i herredet, på en tirsdag var der storm, og da blev tre kister
slået i stykker slået i stykker på
én gang i samme nat, og der var kun lidt, der kom op
– da druknede seks eller syv af pæleslagerne.
 

Men den forklaring købte datidens medier
ikke. Andre mente, at det var sørøvere, der var slået ihjel. Der
var også gisnet om, at det slet ikke var europæere, da deres
hovedform var anderledes.

Efter at knoglerne havde ligget i sprøjtehuset
i Rudbøl, blev de 30. november 1884 begravet på kirkegården.
I begravelsesregistret hedder det: 

På 
et sted, der almindeligvis står under vand, blev der gravet jord op,
da vandet på grund af vedvarende tørke havde trukket sig tilbage,
og arbejderne stødte da på de dødes ben. Hvordan de er kommet derhen
lader sig ikke opklare.
 

En heks i Grippenfeld

Tidligere var der fire gæstegiverier
ved Rudbøl, ét i Rosenkrans,
ét i Rudbølkog, ét i Rudbøl og
ét i Lyst.
Den sidste bestod, dog kun i kort tid. Over døren stod
der på plattysk: 

Kommt räwer, hier wahnt ein Kröger
(Kom herover, her bor en kromand)
 

Det var en indbydelse til de bådmænd
og pramførere, der sejlede forbi. Her gik også en vej langs det gamle
dige til Grippenfeld. Men denne vej fik et meget dårligt ry.
Rygtet opstod, at der var en heks i Grippenfeld.
Karlene på de nærliggende gårde havde taget hanen af brændevinstønden,
så indholdet løb ud. Kroen lukkede, da indehaveren ikke havde råd
til at få fyldt tønden op igen.  

Kartofler i Danmark
– Løg i Tyskland

Ved det sydøstligste hjørne af Rudbøl
Kog
gik landegrænsen gennem haven hos enkefrue Nielsen.
Kartoflerne stod i Danmark,
mens løgene stod i Tyskland.  

Kroer i Rudbøl og omegn

Nu skal det måske retfærdigvis nævnes,
at der i Rosenkranz eksisterer en kro, hvor indehaveren hedder
Brodersen.
Jeg er hvis ikke i familie. Men maden er supergod og
billig.

Lidt længere mod syd ligger Rickelsbüller
Hof.
Det gjorde den dog ikke sidst, jeg var i området, da hed stedet
Gastwirtschaft Rödenäs.
Men den lille landsby Rickelsbüll
forsvandt under en stormflod i 1615.
Herfra er det ikke ret langt til Nolde
– museet.

Og så skal vi jo ikke glemme
Rudbøl Grænsekro.
Her er rødder tilbage fra 1711.  

Kilde:
Se

Litteratur Højer

Litteratur Møgeltønder

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Baraklejren i Højer

Bådfolket i Rudbøl 

Fiskeri ved Højer

Højer – som havneby

Højer – stormflod og diger

Højers historie

Travlhed ved Højer Sluse

Aventoft – byen ved grænsen (under
Tønder)

Digebyggeri i Tøndermarsken (under Tønder)

Drømmen om en havn i Tønder (under
Tønder)

Friserne – syd for Tønder (under
Tønder)

Hertugen af Tønder (under Tønder)

Kanal gennem Tønder (under Tønder)

Tøndermarsken (under Tønder)

Tøndermarsken 2 (under Tønder)

Tøndermarsken under vand (under Tønder)

Vadehavets maler – Emil Nolde
(under Tønder)

Vikinger i Vadehavet (under Tønder)

En rebel – og hans gård (under
Tønder)  
 
 
 


Hvad læses der mest – Maj 2020

Dato: maj 23, 2020

Hvad læses der mest – Maj 2020

Se vores nyeste Hitliste (TOP-85). Hvilken kategori er mest besøgt. Ny rekord på dengang.dk Og så er der lavet nye Podcast. Nu er vi oppe på 42. Husk også vores to videoer. Vi kigger også lige på antallet af artikler – også i de forskellige kategorier. Der er bogspørgsmål. Kommende foredrag er tvivlsomme. Fokus på Nordvest.

 

Nye Podcast:

KNR – Københavns Nærradio har produceret yderligere fire Podcasts fra vores hjemmeside. Det er

  • Charlotte Dorothea Biehl
  • Mordet i Utterslev Mose
  • Lis Mellemgaard og Anden verdenskrig
  • Karen Margrethe (Kamma) Rahbek

En fortegnelse over de 38 andre, kan du se i vores forrige Nyheder.

Du kan finde disse Podcast her www.knr.dk/podcast_feed/byen-rundt

Hver lørdag formiddag kl. 10.30 kan du høre en ny historie fra www.dengang.dk på KNR – Københavns Nærradio.

På YouTube kan du finde to videoer fra et foredrag om Ladegården og Ladegårdsåen, som undertegnede holdt for et par år siden i Stefans kirken med gamle billeder af stederne.

 

Ny Rekord

Google Analytic kunne fortælle os, at april måned var den måned, hvor flest læsere nogensinde har besøgt www.dengang.dk  Hver dag bliver vi besøgt af mellem 500 og 1.500.

 

Bogspørgsmål

Vi bliver ofte spurgt, om vi har skrevet bøger om bestemte områder svarende til de kategorier, der er på vores hjemmeside, eller om vi har planer om det. Svaret er, at vi sådan set kun har skrevet tre bøger men bidraget til flere. Det kan være en bekostelig affære at udgive bog, så det har vi ikke planer om.

Andre har undret sig over, at vi ikke anmelder historiske bøger noget oftere. Og svaret er, at det skyldes også økonomi. For fire år siden, da undertegnede var boghandler, var det lettere/billigere at anskaffe sig anmeldereksemplarer. Hvis forlag vil have anmeldt en historisk bog, er de meget velkommen til at sende et anmeldereksemplar. Det kunne jo godt give bonus med det besøgstal, som vi har.

Disse bøger har vi udgivet:

  • Nørrebro Handelsforening gennem 110 år

Bogen er udgivet for ca. 17 år siden og er i dag udsolgt. Foreningen har tænkt på, at fremstille en ny udgave bygget op på en anden måde. Men det er der for øjeblikket ikke økonomi til.

  • Omkring Nørrebroparken

Heftet blev fremstillet i forbindelse med Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken. På grund af misforståelser blev undertegnede nødt til at betale det meste af fremstillingen. Desuden blev en stor del af oplaget ødelagt under en oversvømmelse.

  • Grænsen er overskredet

Bogen blev udgivet i 2017. Den blev kun anmeldt i det sønderjyske. Lokalt i Padborg – området blev den ikke særlig godt modtaget. Indholdet blev nærmest betragtet som konspiration, selv om vi kunne dokumentere vores påstande. Politiforeningen og PET forsøgte at hindre vores adgang til arkiverne. Bogen kan stadig fås, og du kan læse mere om den her på siden.

 

Fokus på Nordvest

Inden Coronakrisen lavede undertegnede sammen med Carsten fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Jan fra Nørrebro Lokaludvalg to lange foredrag med en masse fotos (ca. 300) omkring Industri på Nørrebro. Vi havde delt op i Ydre og Indre Nørrebro.

Meningen var så, at dette skulle udvides med en byvandring i grænsen mellem Ydre Nørrebro og Nordvest samt et foredrag på Biblioteket på Rentemestervej. Her vil vi så fokusere på Industri i Nordvest samt tage de vigtigste industrier med fra Ydre Nørrebro. Med andre ord. Vi har en masse liggende om Nordvest, vi venter med at bringe.

Dog er der lagt tre nye artikler ud om Nordvest på vores side for at skabe interesse. Men hvornår foredraget kan finde sted, vides ikke.

 

Bliver foredraget i Højer til noget?

Jeg er blevet forespurgt om et foredrag i Højer omkring arrangementet ”Smag på Marsken” i september. Det skulle så være et to – timers foredrag om Højers historie på sønderjysk evt. på Kiers Gård. Men om det bliver til noget på grund Corona-krisen vides ikke.

 

Hvilken kategori bliver mest besøgt?

Hvis vi kigger på antallet af titler på hitlisten, så er det Besættelsestiden, der er størst interesse om.

 

www.dengang.dk – Status

I øjeblikket har du mulighed for at læse 1.568 artikler på vores side. Nogle af artiklerne er måske ikke så læsevenlige. Det skyldes overførsel fra ældre til nyere hjemmeside. Det prøver vi på efterhånden at råde bod på.

Når du nu ser nogle tal i parentes, så betyder det, at der andre steder på hjemmesiden findes artikler under samme kategori.

Men her den 22.05.2020 er status:

  • Historier fra Nørrebro: 287 artikler
  • Historier fra Tønder: 254 artikler
  • Historier fra Sønderjylland: 187 artikler
  • Historier fra København: 171 artikler
  • Besættelsestiden (Før/under/Efter): 170 artikler (+146)
  • Historier fra Aabenraa: 149 artikler
  • Historier fra Østerbro: 86 artikler
  • Historier fra Højer: 72 artikler
  • Padborg/Kruså/Bov: 59 artikler
  • Andre Historier: 55 artikler
  • Nørrebro Handelsforening: 28 artikler
  • 1864 og De Slesvigske Krige: 15 artikler (+20)
  • Indlemmelse, Afståelse, Genforening: 11 artikler (+118)
  • Industri på Nørrebro: 10 artikler
  • Grænsen er overskredet: Bogudgivelse: 5 artikler
  • Historien om adelsslægten Akeleye: 9 artikler
  • Vi ønsker God Læselyst.

 

Månedens Mest Læste (22-05-2020)

  1. De sidste hertuger i Augustenborg
  2. Gestapo i Danmark
  3. Barn under besættelsen
  4. Ville russerne have mere end Bornholm?
  5. Varehuset Buldog på Nørrebrogade
  6. de svenske forbindelser under Anden verdenskrig
  7. Legemsdele i Kastelgraven
  8. Rovmordet i Utterslev Mose
  9. Modstand i Kolding
  10. Riffelsyndikatet på Østerbro
  11. Dansk erhvervsliv og tysklandsarbejdere
  12. Brand i Tønder
  13. Myten om de hvide busser
  14. Politiet under besættelsen
  15. Da man lavede biler på Nørrebro
  16. Turen går til Aabenraa (1)
  17. Var Konservativ Ungdom nazister?
  18. Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  19. De glemte krigssejlere
  20. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger (1)
  21. Bovrup-kartoteker
  22. Lendemark og omegn
  23. Gader og veje på Frederiksberg (1)
  24. Da vi fik hjælp fra England
  25. Britiske bomber over Jylland
  26. Aabenraa – krogede gader med toppede brosten
  27. Flere gader på Frederiksberg (2)
  28. Tønder – maj 1945
  29. Hvorfor kom Montgomery så sent?
  30. Haderslev 1917 – 1918
  31. Syd for Tønder
  32. Slemme folk fra Sønderjylland
  33. KZ – lejr Ladelund
  34. I et skydeskur på Amager
  35. Møgeltønders historie
  36. En amtmandsbolig i Tønder
  37. På jagt efter Mærsk-familien
  38. Skolen dengang i Rise Sogn
  39. Kolera på Nørrebro 1853
  40. Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
  41. Nyhavns historie
  42. Rabarberlandet
  43. Statsminister Buhl – og hans stikkertale
  44. Royale med brune ideer
  45. Lygter og Lygtemænd i København
  46. De forsvundne nazi-dokumenter
  47. Børn på Nørrebro i 1950’erne
  48. Betjent på Nørrebro
  49. Garnisons Kirkegården
  50. Livet på Seminariet i Tønder
  51. Sommerkorpset
  52. Vesterbro under Besættelsen (1)
  53. Flere gamle Værtshuse i København
  54. Myterne omkring Det Sønderjyske Kaffebord
  55. Modstand i Sønderjylland
  56. Kruså Vandmølle
  57. Henrettet i Aabenraa (2)
  58. Sønderjysk Kaffebord – opskrifter
  59. Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
  60. De fem dramatiske år på Nørrebro
  61. Mandelejren på Livø
  62. Hertugdømmerne – den rigtige historie
  63. I skole i Aabenraa
  64. Tønder Byggeforening – dengang
  65. Forlystelser på Nørrebro – dengang
  66. Sandhederne om minerne
  67. Har tyskerne betalt deres krigsgæld?
  68. Slaget om Als
  69. Et hospital på Nørrebro
  70. Kruså – for længe siden
  71. Blegdamme på Blegdamsvej
  72. Værnemagere
  73. Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
  74. Flygtninge i Tønder
  75. Flygtningeprammen i Klintholm Havn
  76. 1864 – en ulykkelig kærlighedshistorie
  77. I fængsel i Tønder
  78. Soldatergraven i Haven
  79. Var afstemningen i 1920 retfærdigt?
  80. Amager fra A til Å
  81. Max Walentiner – en ubådskaptajn fra Tønder
  82. Musik i Tønder (1)
  83. Fårhuslejren
  84. Strøgets historie
  85. Prinserne på Nørrebro

Ja så stopper vores hitliste for denne måned. Det er tydeligt, at førstepladsen skyldes TV’ s serie Grænseland, hvor der i første afsnit blev fokuseret meget på hertugerne i Augustenborg. Men også 75 året for besættelsen har sat sit præg. Således lavede vi et specialtema om besættelsen på Facebook. Det har sat sit præg.

I den forbindelse skal det siges, at vi passer på ikke at bryde Facebooks etiske og moralske regler, så det er langt fra alt, som vi deler på Facebook.

 

 

 


Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter?

Dato: september 12, 2015

Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter?

Vi befinder os lige syd for Højer ved Den Hvide Bro. Her ligger en 4 – etagers bygning der rummer potentiale til et stort oplevelsescenter. Vi giver nogle bud på, hvad vi forstår ved et oplevelsescenter. Hvis det gribes rigtig an, og kan der skaffes nok økonomi, især til driften, kan der her skabes noget virkeligt stort. Det kan få betydning for hele området. Vi skal have en seriøs tilgang til det uden tivolisering. Vadehavet er kommet på Unescos liste over Verdensarv. Grunden til at www.dengang.dk bringer dette er en fantastisk erindring om området. Se også den store artikelhenvisning bagerst i artiklen.

 

Ude i Ny Frederikskog

Hvor er vi tit kommet forbi denne bygning, når vi kom med rutebil fra Tønder til Højer. Fra rutebilstationen i Højer gik vi så ud til Ny Frederikskog, hvor Oma og Opa boede. Ja det hed hvis nok 2. katastrofevej.

Min mor var ikke meget for, at gå over Den Hvide Bro. Neden under løb Vidåen. Og lige her er det hvis meget dybt. Og det er faktisk her Den Hvide Fabrik ligger. Ja den er overhovedet ikke hvid. Men den er sikkert opkaldt efter Vidåen, der også staves Hvidåen.

Oppe fra Opa og Omas soveværelsesvindue kunne vi i det fjerne se, når togene kørte over dæmningen til Sild. Det så faktisk ud til, at de kørte direkte på vandet.

Fra køkkenvinduet var der direkte udblik til Den Hvide Fabrik.

 

Livet i Marsken

Det var også her, at man tilbragte så mangen en sommer. Jeg fulgte med, når Opa bandt fiskegarn og Oma ordnede Sut, som hun havde plukket ude i Forlandet. Vi stod også på den gamle sluse, hvor Opa pegede ud mod Jordsand, og fortalte historier derfra.

Som bekendt eksisterer Jordsand slet ikke mere.

Opa havde en rigtig fiskekutter og hjalp til på slusen. Han var nærmest til tider slusemester. Det var så vel og mærke den gamle sluse.

Hos Oma og Opa lærte man en række dejlige mennesker at kende, naboerne og naboens børn samt folk fra nabogårde og husmandssteder.

 

Ude på ”Forlandet”

Vi badede ude i de såkaldte priler ude på forlandet, og blev gjort opmærksom på, hvornår der blev højvande. Vi byggede faktisk også tømmerfloder herude. Men når vi glemte, at trække disse op på diget, var de ødelagt af vandet næste gang vi kom.

Når der var stormvejr, sad Opa ofte med sin B&O transistorradio og lyttede til Blåvand og Lyngby Radio. Han lyttede til, når folk fra skibene ude fra Vesterhavet talte med familien inde på land.

 

”Sat ål mæ snaps til”

Det var også herude i Ny Frederikskog at jeg blev træt af, at spise fisk. Jeg havde indtryk af, at vi fik det næsten morgen, middag og aften. Ja familien elsker stadig at få

  • ”sat ål mæ snaps ti”

 

Det er så meget at fortælle

Tænk og nu adskillige år efter, bliver man så inviteret til Højer for at fortælle om byens historie. Hvor er man i grunden privilegeret. Og det bliver selvfølgelig også en realitet, når man nu engang bliver pensioneret. Det er lidt langt fra Østerbro til Højer.

For hold da op, hvor er det meget at fortælle om byen og egnen. Der er jo slet ikke noget, der ligner dette andre steder i landet. Et par foreninger i Højer har da også fået lov til at bruge diverse artikler for at beskrive egnens kvaliteter, kultur og historie.

 

Hvordan videreformidler vi denne kultur og historie?

Men er hele lokalbefolkningen og de besøgende klar over, hvilken kulturskat, man besidder? Tænk, hvis man på en smart måde kan videreformidle dette. Det har undertegnede faktisk tænkt over, siden de første artikler om egnen blev nedfældet.

Ja nu er det sikkert adskillige, der har en langt større historisk viden om egnen end undertegnede. Men jeg synes selv, at jeg har erindringen om denne fantastiske egn i frisk erindring.

 

Er du forvirret, så fortsæt!

Og så skal man faktisk møde en på Nørrebro som sammen med sin familie har nogle fantastiske ideer, der måske kan få disse tanker realiseret. Og så pludselig møder man ligeledes på Nørrebro en person, hvis forfædre har arbejdet på en vognfabrik, der havde tilknytning til Den Hvide Fabrik. Og stolt kunne denne så meddele, at man ude i cafeteriet ved den nye sluse havde opsat en indrammet artikel fra en ugeavis, som berettede om en Kongebil produceret i Højer.

Er du forvirret, så er det grund til, at du fortsætter med at læse denne artikel.

 

Vadehavet er verdensarv

Tænk engang, at Vadehavet er kommet på Unescos liste over Verdensarv. På den måde kommer mine erindringer i perspektiv. Der er en grund til, at udstille de naturværdier, som egnen dækker over.

 

Kan tiltrække endnu flere

I langt højere grad kan Vadehavet tiltrække turister, naturelskere, skolebørn, familier og andre gæster. Og hvorfor ikke lave endnu et oplevelsescenter midt i Marsken. Der findes da godt nok nogen, der har fulgt tråden op.

 

Dyrefoder af søgræs

Men se engang her. Lige her ved Vidåen eller Højer Kanal ved Den Hvide Bro ligger en markant fire etagers bygning. Det er netop Den Hvide Fabrik.

Som vi i tidligere artikler har beskrevet blev bygningen opført omkring 1918 af Det Slesvig Holstenske Fodermelsselskab. Man fremstillede dyrefoder af søgræs.

Siden har bygningen været brugt til bilproduktion, ispindefabrik, produktion af stearinlys o.s.v. Og nu er bygningen til salg.

 

Røre, lugte, se, høre og smage

Den ligger her midt i marsken. Efter en restaurering kan bygningen rumme alt det, der skal til for at gøre den særegne natur og historie levende. Her skal man kunne røre, lugte, se, høre og smage de mange fisk og havpattedyr, der er i vadehavet. Her skal man blive klogere på Vadehavets dyre – og planteliv og tage den viden med hjem.

 

Masser af historie og kultur

Her kan man formidle historien om de talrige stormfloder egnen har været udsat for, og de lidelser som lokalbefolkningen har kæmpet med. Her kan man fortælle ”en slags nybyggerhistorie” om den kamp, man har haft for at få bugt med marsken. Og de færreste ved sikkert, at i Vadehavet huserede vikingerne også.

Og så har Højer jo også haft en meget livlig havneby. Man tog arven op efter Tønder. Og her ude i Marsken havde det såkaldte Bådfolk også en stor kulturel betydning. Ja man kunne fortsætte med digebygning m.m. For ikke at trætte læserne, så henviser vi lige til andre artikler i slutningen af denne med historier, der kan fokuseres på.

 

Se dette scenarie

De fire etager kunne rumme forskellige tiltag. Et scenarie kunne være:

Stueetagen:

  • Vadehavsakvarium og Klap en fisk

Her skal der etableres indendørs akvarium med fisk og havdyr fra Vadehavet. Og der skal etableres følekar med levende Vadehavsdyr. Her skal dissekeres fisk fra Vadehavet. Børn og andre gæster vil få mulighed for at røre ved levende krabber, muslinger, østers, fladfisk o.s.v.

 

  • Vandaktivitet

Der kan for eksempel være kanoudlejning

 

  • Bilmuseum – en egnshistorie fra Højer

Her skal være en udstilling om den karosseri – og bilproduktion, der har fundet sted i Højer. I 1877 åbnede J.H. Jensen et karetmagerværksted i Højer. De kareter, jumpere og andre hestetrukne køretøjer, der udgik fra værkstedet var af meget høj kvalitet. Bl.a. bruger kongehuset stadig en karet fremstillet i Højer. Tønder Kommune har en bryllupskaret og en rustvogn. Fabrikken markerede sig siden ved at bygge personautomobilkarrosserier og igen af meget høj håndværksmæssig kvalitet. En af Christian den Tiendes biler, produceret i Højer er i dag udstillet på Egeskov Slot. Der blev hvert år fremstillet ca. 20 luksusbiler, som blev solgt i ind – og udland. I 1959 blev den sidste produktion indstillet. (Se artikeloversigt, her er mere om historien bag produktionen og tilknytningen til ”Den Hvide Fabrik”)

 

  • Udstillingen skal rumme to vogne fra Tønder Kommune, samt 2 – 3 luksus biler, som er produceret i Højer. En Daimler Cabriolet fra 1946 er allerede indkøbt og en anden er undervejs. Udstillingen vil i høj grad appellere til mandlige gæster.

 

Første etage:

 

  • Vadehavet, flora, fugle og fisk

Har skal gæster kunne komme og få indblik i Vadehavet og dets storslåede og varierede natur – og dyreliv. Det er en permanent udstilling, der har fokus på vidensformidling.

 

  • Værksted hvor der arbejdes aktivt med ”Vadehavets frugter”

Her skal kunstnere, kokke, designere og andre lokale arbejde aktivt på en særudstilling, der bliver produceret på stedet og vist på stedet. Gæsterne skal kunne snakke med den, der arbejder i værkstedet. Og i det omfang det er muligt også kunne deltage. Den levende særudstilling kan for eksempel være:

 

  • Taxidermi, hvor en konservator udstopper og monterer fugle, havdyr og fisk
  • Strandjagtens historie og gastronomi, hvor der er fokus på det spiselige Vadehav. En lokal kok tilbereder herlighederne
  • Rav og andet Vadehavsmateriale, hvor en kunstner eller designer arbejder med materialerne og laver produkter.
  • Andre emner kunne være: Tidevand og bølgeenergi, inddæmninger og historien om det inddæmmede land, beskyttelse af den unikke kultur og natur, snæblen og Tønder Kommunes snæbelprojekt osv.
  • Måske kunne man indrette et spisested, hvor egnens specialretter serveres og selvfølgelig Sønderjysk Kaffebord. Men man skal passe på ”Tivolisering”.
  • Der findes andre dygtige kunstnere, end Nolde, der har gengivet Vadehavet og Marskens lyksaligheder. Man kunne tænke sig skiftende udstillinger.
  • Vadehavet, marsken og Højer er også gengivet i skrift. Dette kunne også påtænkes involveret i projektet.
  • Lokale automobilklubber, historiske foreninger, bådforeninger m.m. kunne tænkes involveret.

Hvert år arbejdes der aktivt med et nyt emne i værkstedet, og hvis det munder ud i nogle konkrete genstande, kan det om muligt blive en del af den permanente udstilling.

 

  • Formidlingscenter

Her skal der være projektor og lærred til filfremvisning om Vadehavet, fugle, havdyr, tidevandet, sort sol osv. Der skal være plads til foredrag, og der skal være plads til at hænge ud i sækkestole og fordybe sig i bøger og andet materiale om Vadehavet.

Der skal være tegne – og male ting og andre tiltag, der appellerer til kreativitet. Stedet skal indrettes til skoleklasser og til de store grupper af sort sol – turister, der i forvejen kommer til området.

 

De øverste etager

  • Lejligheder

Enten kan det etableres luksus – lejligheder til udlejning til velhavende turister, eller almindelige lejligheder til medarbejderne eller til privatudlejning. Sovesal til skoleklasser eller ”arbejds – lejligheder”, der kan bebos af forskere, formidlere og andre, der via legater eller fondsmidler arbejder med konkret opgave omkring Vadehavet.

 

  • Café

 

  • Udsigtspunkt

Det er en fantastisk udsigt øverst oppe

 

Potentiale

Det er et stort potentiale at etablere oplevelsescenter Vadehavet i netop denne bygning med en helt fantastisk placering. Overstående er blot et hurtigt rids på et muligt scenarie.

Et sådant center tæt på Vadehavet kan løfte og udvikle torismen i området – og skabe et fantastisk fyrtårn for Vadehavet og Tønder Kommune.

www.dengang.dk formidler gerne henvendelser og interesse videre til initiativgruppen og vi deltager gerne i det videre arbejde med foredrag m.m., hvis planerne bliver en realitet.

Udfordringer

Med så stort et potentiale er der naturligvis også visse udfordringer, der skal findes en løsning på. For eksempel tiltrækker Vadehavet – og dermed Centeret turister og skoleelever til i løbet af forår, sommer, efterår – men ikke om vinteren. Hvilke aktiviteter ville være oplagte om vinteren?

Økonomisk er det tanken, at restaureringen af bygningen skal gennemføres ved fondsmidler og ligeledes skal formidling, udstilling, det levende værksted etableres ved hjælp af for eksempel fondsmidler og andre støtte foranstaltninger (fondsliste er endnu ikke udarbejdet)

Fonde etc. støtter konkrete projekter, der passer ind i deres fundats, men sjældent drift som arbejdsløn, varme, lys og den slags. Der skal derfor findes en løsning på de daglige driftsudgifter.

Er det for eksempel muligt for Tønder Kommune at søge statsmidler til den slags aktivitet i et af Danmarks yderområder og derigennem finansiere drift. Eller er der foreninger, lokale ildsjæle og erhvervsdrivene, der kan se mulighederne for et samarbejde og en daglig drift?

 

Luftkasteller?

Vi glæder os til henvendelserne. Forskellige aktører er allerede informeret, blandt andet Tønders borgmester. Der er uhyggelig langt igen. Det ved vi godt. Men det kunne være fantastisk, hvis det lykkedes.

 

Hvilken kultur og hvilken historie?

Nu har www.dengang.dk selvfølgelig mange læsere af forskellig historisk og kulturel interesse og for alle følger hermed en artikelhenvisning, som vi har forsøgt at opdele efter bedste evne. Alle disse artikler kan du læse her på www.dengang.dk

 

Marsken:

  • Gammel Frederikskog – dengang
  • At plukke Sut ved Højer
  • Syd for Højer
  • Rudbøls historie
  • Højer, historier og oplevelser
  • Den Frisiske salt
  • Emil Noldes liv – vest på
  • Vadehavets maler – Emil Nolde
  • Friserne – syd for Tønder
  • Tøndermarsken – under vand
  • Tøndermarsken 2
  • Tøndermarsken 1
  • Aventoft – byen ved grænsen

 

Vadehavet:

  • Heltene i vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Søslaget ved Højer
  • Vikinger i Vadehavet
  • Mellem Højer og Ballum

 

Øerne i Vadehavet:

  • Dæmningen, syd for Højer
  • Øerne syd for Højer
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand – engang ud for Højer
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø – endnu engang
  • Rømø – en ø i Vadehavet
  • Mandø – en ø i Vadehavet
  • Føhr – en ø i Vadehavet

 

Stormflod og Diger:

  • Landet bag Digerne
  • Stormflod ved vestkysten
  • Højer, stormflod og diger
  • Digebyggeri i Tøndermarsken

 

Lokalt:

  • En arbejder fra Rudbøl fortæller
  • Fiskeri ved Højer
  • Travlhed ved Højer Sluse
  • Bådfolket i Rudbøl
  • Sidste tog fra Højer
  • Højer som havneby
  • Højers historie
  • Møgeltønders historie
  • Rudbøls historie
  • Tønders historie – fra begyndelsen

 

Vognfabrikken:

  • Europa Jensen fra Højer
  • En vogn fra Højer
  • Om gamle dage i Tønder og Højer

Vidåen

  • Omkring Vidåen og Havnen i Tønder
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Kanal gennem Tønder

 

Og mange flere

 


En Familie fra Højer

Dato: januar 7, 2013

Min navnefætter er skyld
i denne artikel. Han gjorde opmærksom på 
Claus Pørksens bog om sin familie. Og det er spændende, næsten
en slags
Matador i Højer. Vi møder alle de kendte slægter og de kendte
bygninger. Bogen er et fund for slægtsforskere og for dem, der vil
til bunds i
Højers historie. Også i denne familie
har det dansk/tyske spillet ind. Vi skal møde verdens første undervandsbåd,
kanonbåde i vadehavet, Kommandør på verdens største skib og meget
mere.

 

Henvendelse fra en læser

En af vore læsere gjorde
os opmærksom på to bøger om
Højer, der ikke figurerede i vores
liste over litteratur i
Højer. Det er altid rart med opmærksomme
læsere. Og det skulle vise sig at være to aldeles fremragende bøger.
Og forfatteren til disse to, har vi også haft kontakt til – og han
hedder
Claus Pørksen.

Her
er så omtale af den første af bøgerne – 
En Familie fra Højer – i
grænselandet mellem dansk og tysk.

 

Sønderjyllands historie

Vi
starter med at gennemgå en hurtig beskrivelse af
Sønderjyllands historie mellem dansk og tysk. Her er det godt
med en kildehenvisning til personer, der er relevant for forståelse
af problematikken.

 

Markante
familier og bygninger

Der
følger dernæst en stamtavle for
Familie Pørksen. Og her ser vi pludselig også andre markante familie
dukke frem,
Hindrichsen, Todsen, Linnet, 
Roll, Kier, købmandsfamilien Ohlsen, Boysen m.m. 
Mange af disse navne har vi allerede på denne
side været inde over. Og det gælder også for de fire markante ejendomme
i
Højer, som familiens rødder kan
føres tilbage til:

 

  • Kiers Gaard
  • Højergaard
  • Højer
    M
    ølle
  • Fedder Rolls Gård

 

Stort
persongalleri

I
første omgang kan det virke lidt overvældende med det store persongalleri,
som vi bliver præsenteret for. Men følger vi de forskellige anetavler,
kan
vi godt se sammenhængen
i familien. Og det spændende er, at familiemedlemmerne er nogle som
vi ofte her på siden er stødt på.

 

Vigtigt
dokument

Bogen
er et vigtigt dokument i tolkningen af
Højers historie.

 

Historien
starter den 30. januar 1711 på gårde
n Ringswarf. Da bliver Peter Todsen født. Han dør ved en drukneulykke den 27. november
1793.

 

Kiers
Gård

Gården, Kiers Gaard, var fra 1663 til 1802 en
fæstegård under
Schackenborg. I 1733 udsteder greven et fæstebrev til landmand
og købmand
Hans Schau. Han må drive gården og
foretage østersskrabning i
Vadehavet. Han er gift med Christina, som var datter af Hans Schmidt fra Højergaard.

 

Christina overtager gården og østersskrabningen i Vadehavet efter ægtefællens død.
I 1739 bliver hun gift med
Peter Todsen. Ægteparret får fem børn.

Da Christina dør, gifter Peter sig med Ingeburg Marie Jacobsen. Også de får fem børn sammen.

 

Peter
Todsen
får østersforpagtningen.
Han bliver særdeles velhavende. Han skriver testamente kort før sin
død og bestemmer, at hvert af børnene fra anden ægteskab skal arve
7.000 rigsdaler.

 

Tilbage
fra 1594

Så 
har vi familiens spæde start på plads, men det ikke nok for
Claus Pørksen, for han går nu tilbage og
undersøger diverse slægter. Således har han fundet ud af, at navnet
Todsen kan føres tilbage til 1594.
Her lå gården
Ringswarf ved den østlige ende af Rudbøl Sø i nærheden af Aventoft.

 

Overborgmester
i Flensborg

Måske
var en af de mest berømte i slægten
Hermann Bendix Todsen. Han var fra første ægteskab og blev overborgmester
i
Flensborg fra 1898 – 1930.

 

Rasmus Hindrichsen

I
2. generation møder vi
Rasmus Hindrichsen. Han var både sognefoged, rådmand og en af de
største forretningsmænd i
Højer. Vi har tidligere mødt ham
her på siden.

Rasmus blev i 1822 var blandt andet tilsynsførende på
markedet, hvor der blandt andet blev handlet med kreaturer, hest og
træ.

 

Efter
faderen,
Peter Todsens død overtager Johann Kiers Gaard. Han bliver i 1802 selvejerbonde for 400 rigsdaler
på gården.

Johann bliver gift med Christina Kamp. Ægteparret får seks børn.

 

Fedder
Peter Hindrichsen

I
3 generation møder vi en driftig herre, nemlig
Fedder Peter Hindrichsen. Han er født 1802 og død 1865. Han er trælasthandler,
krydderihandler, bager, ølbrygger og krovært. Han ejer også et kalkbrænderi,
hvor der fremstilles kalk af muslinge – og østersskaller, som der
fandtes så rigelig af i området.

Deres
barn
Ottilde bliver gift med mølleren Carl Emil Roll.

 

Fedder er tysksindet, og sympatiserer med Slesvig –
holstenismen. Han er i åben konflikt med
apoteker Nagel.

 

Overtager
Højergaard

Peter
Todsen
er landmand og digegreve.
I forbindelse med ægteskab med
Esther Hindrichsen overtager han Højergaard. Det er byens ældste gård. Peter dør i 1839. Han var på
vej til
Flensborg. Men en af hestene stejler,
så han væltes af vognen.

 

Der
var 8 børn i ægteskabet. En af dem,
Rasmus var byforstander i Højer fra 1882 til 1895.

 

Familie
Linnet

Vi
møder som skrevet også den robuste familie
Linnet. Desuden er vi i Vester Anflod, hvor Friedrich og Ingeborg Carstensen sælger deres arvede familiegård til Cornelius Petersen.

 

Familie
Roll tilbage til 1670

Og Familie Roll føres os tilbage til Hartvig Rull, som dukker op i Husum i 1670. Gabriel Friedrich bliver gift med Catharine Marie Todsen.

Gabriel bliver i 1829 udnævnt til kommissær og kasserer
for
Højers nyopførte Forsørgelses – og Arbejderanstalt
for de fattige i Højer Sogn

 

Højer
Mølle

Da Gabriels svigermor Christina Todsen dør i 1846, tilfalder Bahrs toft, som hørte til Kiers Gaard, Gabriel. På dette sted opfører sønnen Emil, Højer Mølle i 1857.

 

Kongeligt
besøg på Kiers Gård

Den
9. august 1844 aflægger
Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie et besøg på Kiers Gård. Hans Christian
Todsen
havde mistet sin kone allerede
i 1830, kun 24 år gammel. Efter at have været enkemand i 21 år giftede
han sig i 1851 med sin husholderske
Louise Lagesen.

 

Borgmesteren
fra Haderslev

I
bogen møder vi også 
Otto Kier. Otto var borgmester i Haderslev. Han bliver landsforvist.
Han vender i 1853 tilbage til
Haderslev efter at have levet under
kummerlige forhold i
St. Pauli/Altona.

 

Den
første Pörksen

Den
første
Pörksen møder vi i 1813, det er Peter N. Pörksen. Han blev gift med Marie Christina Jacobsen. Ægteparret får seks børn.

 

Hans
forældre bor på den sydlige side a
f Rudbøl Sø. De lever af omlægning af varer fra skibe til
fladbundede pramme på
Rudbøl Sø , som herefter blev sejlet til Tønder. Denne bådfart døde omkring
år 1900.

Anetavlen
går tilbage til 1595 til
Aventoft under navnet Bahne Karstensen.

 

Bachmanns
Van
dmølle i Tønder

Og
bogen fører også nu til møller – familien
Bachmann fra Tønder, som vi også tidligere har
beskrevet.

 

Utenwarf

Vi
møder også 
Hans J. Petersen, der er født 1813 i Klanxbüll. Han blev gift med Anna Linnet. Og Anna tilbragte sin barndom på
gården
Keelspoll. Den lå på Vidåens nordside mellem Lyst og Udbjerg. Maleren Emil Nolde købte denne gård, og omdøbte
den til
Utenwarf i 1912.

 

Jens Rasmus Petersen – 
ildeset

Hans
og Anna
fik 10 børn, herunder Jens Rasmus Petersen. Hans arbejder sig op fra fattige
kår til en betydningsfuld forretningsmand i området. Han var dog ildeset
af den tyske del af befolkningen.

 

En
af sønnerne
Lorenz købte gården, Vester Anflod som vi tidligere har hørt
om. Og det var netop her bondeføreren
Cornelius Petersen opbyggede en moderne gård.

 

Ernst
Kier og hans kanonbåde

Ernst
Kier
blev gift med Christiane (Jane) Charlotte Sophie Todsen. Og denne Ernst Kier opnår en fornem militærkarriere.
I april 1849 fordriver
Ernst danskerne fra de frisiske
øer med sine fem kanonbåde.

Hans
Christian Todsen
synes ikke, at Ernst var det passende parti fo
sin datter, så han bliver væk fra brylluppet.

Bryllupsfesten
i 1849 er også en markering af
Slesvig – Holstenismen
– Noch ist Schleswig nicht verloren.

 

Højer indtages i 1850 af kaptajnløjtnant Hammer. Man er bange for at byen
skal falde i tyske hænder. Fra vest truer
Kiers kanonbåde. Herfra affyres
der mod de danske tropper. Denne nok ukendte historie har
Claus Pørksen også udarbejdet. Den er
dog endnu ikke offentliggjort.

 

Den
f
ørste undervandsbåd

Vi
får også i bogen kendskab til
Verdens første undervandsbåd fra 1850, Men en test på det dybeste
sted i
Kieler Bugten går galt. Krigen var ved at være tabt, og tyskerne
havde ikke midler til at fortsætte udviklingen i Ubåde.

 

Jane
d
ør på havet

Ernst fortsætter efter krigen i handelsflåden. Jane føder det første barn,
der navngives
Hans Christian Todsen Kier. Hun flytter ind hos svigerfar Otto Kier. Men hun sejler med manden
på den første sørejse til
Inden/Kina. Under sejladsen føder hun
deres andet barn. Hun bliver syg, og dør på skibet. Barnet overlever
i første omgang, men dør på grund af mangel på mælk. I
Calcutta bliver Jane begravet.

Sønnen Hans Christian bliver hos bedsteforældrene Kier i Hamborg – Altona.

 

Ernst
dør på havet

Ernst
Kier
gifter sig i 1857 med Christine Todsen, der er kusine til Jane. Christine er datter af Peter Todsen fra Højergaard.

De
nygifte tager på togt til Kina. Den sidste tur tager han med fuldriggeren
Aline i 1871. Han dør på havet.

 

Kommandant
på v
erdens største skib

I Ernst Kiers andet ægteskab fødes der
tre børn, herunder sønnen
Thomas Ernst Kier. Han bliver senere kommandant på passagerskibet Imperator. Det er bygget af rederiet Hapag i Hamborg. Dengang var det verdens største
skib.

 

Familien
B
achmann – igen

I
femte generation støder vi igen ind i
Familien Bachmann. Johannes
Jürgen Bachmann
bliver gift med Sophie Todsen i 1864. Sophie stammer fra Højergaard.

Johannes er konstitueret godsinspektør på Sandbjerg Gods. Han køber et teglværk i Nybøl. Ægteparret får 8 børn.
To af børnene
Caroline og Marie Sophie bliver senere gift med Peter Pörksen.

 

Sadelmager
Zenner fra Tønder

Vi
møder
Friedrich August Zenner. Han er ligesom faderen sadelmager. Han er den
første i
Tønder, der fremstiller madrasser.
Og det gør han på hjørnet af
Søndergade og Uldgade. Han lod selv ejendommen opføre
i 1883. Han var blandt andet
Vertrauensmann i den tyske rigsbank.

Friedrich er gift med Elsabe M. Jessen, hvis far var lærer i Lydersholm.

 

Langsom
bevæger vi os også i
nd i familien Ohlsen. Det var en driftig købmandsfamilie
i
Højer. Familien drev også jern
– og stålhandel.

 

Familien
Wenck

To
unge dør i en ung alder. Det er
Friedrich A. Carstensen og Magdalene Wenck, der blev gift i 1871.

Magdalenes farfar Heinrich Christian Wenck var officer i Holstenske Infanteriregiment. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1820.

Det
mest prominente familiemedlem er dog
Walter Wenck, som er søn af Magdalenes fætter, Maximillian Wenck. Walter var skaberen af de tyske pansertropper. Hitler var overbevist om, at Berlin kunne forsvares. Men Wenck mente ikke, at det var tilfældet.
Han forsøgte at hjælpe den halv million flygtninge som strømmede
fra området.

Fra
maj 1945 til juli 1947 tilbringer
Wenck i krigsfangelejr.

 

Mølleren var en illoyal borger

Og
så skal vi selvfølgelig også høre om
Højer Mølle. Emil Roll sympatiserede med Slesvig – Holstenismen.
Emil
blev blandt de dansksindede
nævnt som en
illoyal borger.

Og
i bogen ser vi et pragtfuld billede fra
Gasthof Christensen fra 1866 på Torvet i Højer.

Roll var jo gift med Ottilde Dorothea Hindrichsen.

 

En virksomhed købes

Vi
møder i 6. generation
Peter Pörksen og Caroline Bachmann. Peter var gift to gange. Caroline dør kun 22 år gammel. Anden
gang bliver han gift med svigerinden
Marie (Sophie) Bachmann. De får børnene Caroline (Calle) og Heinrich (Heine).

 

I
1892 køber
Peter Pörksen købmand N. Brinks virksomhed på hjørnet af
M
ellemgade og Storegade. Virksomheden bestod af handel
med byggemateriale og kul, og blev grundlagt i 1862.

Efter
40 års virksomhed overdrager han firmaet til sønnen
Johannes.

 

Højer
havde fem pengeinstitutter

Jens
Rasmus Petersen
bliver gift med Abeline(Line) Zenner. Den 1. oktober 1886 grundlægger Jens Rasmus en manufakturforretning i Storegade. Fra denne forretning driver
han også filial af
Tondern Bank. (ja, det er
skandale – banken).

I
1925 havde
Højer hele fem forskellige pengeinstitutter.

 

Chr. Ohlsen & Co

Christian
Anton Ohlsen
blev fift første gang i
1895 med
Ingeborg Nic.Brink, der allerede døde året efter. Herefter bliver
han i 1900 gift med
Ingeborg (Emma) Carstensen, født i 1873 i Vester Anflod.

 

Christian opfører i 1896 en gård på Østerende 3. I 1907 grundlægger han et engrosfirma, som handler
med jern – og stålrør, plader og pumper. Lageret befinder sig i
gårdens lade.

Senere
overtager sønnen
Erich gården, og engrosfirmaet
flyttes op på
Nørrevej under navnet Chr. Ohlsen & Co.

 

Fedder
Roll

Fedder
Roll
blev i 1899 gift med Ella Louise Kier. Han var fra 1905 til 1917
digefoged i
Højer. De boede på en trelænget
gård, som muligvis stammer tilbage fra
Christian den Fjerdes tid. Den ældste registrerede ejer er rådmand Hans Thomsen, som var gift med sin kusine Kristine Boysen fra Emmerlev.

 

Det
spændende er, at også at familien
Bachmann var gift med Boysen – familien. Det var så en gren fra herregården Grøngrøft.

 

Mathias
Christian Matthiesen

Efter Hans Thomsens død køber Mathias Christian Matthiesen gråden. Han stammede fra Visby, hvor faderen havde en stor
kniplings – og købmandsforretning. I 1827 bliver
Matthias giftmed den velhavende Helena Marie Boysen, som er genboens datter fra
den
Boysenske  gård.

 

Matthias bygger en flot bondegård og bliver en af Højers mest indflydelsesrige personer.
Men hjemmet bliver tysk.
Helena må afbryde al forbindelse
til familien i kongeriget.

Matthias bliver også brændevinsbrænder med dampdrevet
brænderi. Han er borgmester i
Højer fra 1869 – 1882.

I
begyndelsen af 1880erne så man ham spadsere rundt i
Højer iført høj hat og stok.
Det blev sagt om ham, at han delte glassets glæder med sine standsfæller.

 

Gift
med møller – datteren

Det
yngste barn,
Christian Matthiesen overtager fødegården. Han blev gift med møller
– datteren,
Emma Roll.

Ægteskabet
forblev barnløst, hvorefter
Emmas bror, Fedder Roll erhverver gården i 1895.

 

Fem
år som fange på en Atlanterhavsø 

I
7. generation møder vi
Johannes Pörksen, som er gift med Frieda Marie Petersen. Johannes deltager i første verdenskrig som tysk soldat. I 1915 bliver han taget til fange
og tilbringer 5 år som krigsfange på en fransk atlanterhavsø.

 

Kørt
i Vidåen

I
1932 overtager
Johannes firmaet P. Pørksen Byggematerialer. Fra 1945 til 1958 er Johannes formand for Højer Sparekasse.

Pludselig
en dag kan man i de lokale medier læse:

 

  • 75  årig
    H
    øjer  bilist kørte i Vidåen og omkom

 

Det
var den 18. august 1967, hvor
Johannes og Frieda forulykker i Rudbøl. Antagelig har Johannes fået et hjertetilfælde. Frieda overlevede, og levede til
hendes død i 1983 i aftægtshuset,
Mellemgade 4. dette hus blev i 1925 opført af svigerfar, Peter Pörksen.

 

Frieda
og Johannes
fik fire børn.

 

Luftwaffe

Peter
Jens Pörksen
var i Luftwaffe. Han døde ved en trafikulykke
i 1996.

 

En tragedie
i Højer

Og Fritz Pörksen døde den 8. juni 1952. Det
var en stor tragedie, der ramte
Højer. Under en træningstur til Jordsand, rammes fem roere af en formodet
skypumpe. Alle fem omkom. Hele sognet, heraf 150 medarbejdere fra
Højer Tæppefabrik deltager i datidens største
eftersøgning i
Vadehavet.

 

Hella
Pörksen
bliver gift med Ludolph Melfsen – Jessen. De bosætter sig i Emmelsbüll. Det fjerde barn Calli vender vi tilbage til.

 

Chr.
Ohlsen flytter til Tønder

Waldemar(Walli)
Ohlsen
og Ina Roll bliver gift i 1929. De bor
Fedder Rolls gård, som Walli har overtaget i 1931. Walli leder firmaet Chr. Ohlsen & C0. Det er en jern – og stålforretning.
Firmaet flytter senere til
Tønder.

 

Skiftede
side under krigen

Inas fætter, Ernst Broder Kier spillede en bemærkelsesværdig rolle i forbindelse
med
Tysklands besættelse af Danmark.
Han var af tysksindet familie, men blev indkaldt som dansk værnepligtig
i
Odense.

Han
deltager i træfningen ved
Bredevad mod de fremrykkende tyske
tropper. Men allerede i maj måned skifter han side, og gennemgår en
grunduddannelse hos
SS
Standarte Nordland
i Klagenfurt. Den 3. oktober 1941 falder
han i
Rusland.

 

Walli
dør på Rhodos

Walli melder sig til Waffen – SS og han bliver som de fleste
fra det tyske mindretal optaget i
Division
Totenkopf. Walli
deltager
i bevogtningen af den jødiske ghetto i
Warszawa. Under orlov i Højer fortæller
han om de uhyrlige tilstande, men ingen i
Højer, vil tro ham.

 

Under
en ferierejse på 
Rhodos dør han uventet i 1967

 

Jan
overtager firmaet

Walli
og Ina
får
fire børn.

Det
er
Christa,
Ellen Luise, Emmi og Jan.

Jan overtager som ung mand
firmaet
Chr.
Ohlsen og Co.
Han
etablerer en ny hovedafdeling i
Tønder. Han bliver gift med fotograf Elise Rahbek. I 1999 sælger han firmaet
til
Lemvig
Müller Munk,
som
lukker afdelingen i 2009.

 

Jan
og Elise
bor
Fedder
Rolls gård,
indtil
datteren
Jane
Rahbek Ohlsen
overtager
gården i 2010.

 

Calli
– 10 måneder i Fårhus

Carl
Hans (Calli) Pörksen
og Christa Ohlsen blev gift i 1951. De kendte
hinanden allerede som børn.
Calli var Zeitfreiwilliger fra 1943 – 45. I august
1943 var han to dage bevæbnet og uniformeret vagt ved
Højer
Sluse.
Han
dømmes en straf på 10 måneder.

Christa er barnepige i Wengen i Schweitz.

I
ægteskabet kom der tre børn,
Kim,
Ute
og Claus.

 

I slesvigsk
parti

Skytteforeningen
er
lige
som sin far,
Johannes,
Callis
store
lidenskab. Fra 1962 til 1978 er
Calli valgt til Højer
Byråd
for Slesvigsk Parti. I 1962 havde partiet 4
af 11 mandater i byrådet.

 

Ophørsudsalg

I
1994 efter at firmaet havde rundet 100 års dagen er det ophørsudslag
hos
Pørksen. I Der
Nordschleswiger
den
10. marts 1994, kunne man læse at børnene ikke ville videreføre firmaet.
I midten af 1970erne var der ansat syv medarbejdere i firmaet. Og avisen
slutter med, at ægteparret
Pörksen glædede sig til sommerhuset
Rømø.

 

Kort
efter lukningen flyttede
Calli og Christa ind på Nørrevej
3.
Det
er et af
Højers ældste huse, bygget af
rebslager
Chr.
Andersen
i
1724.

Calli dør på Sønderborg
Sygehus
i
2009 og
Christa året efter.

 

Historien
slutter

Kim bliver ansat som sælger
i
Arla
Foods,
og Claus, forfatteren
til denne bog, bliver
Statsautoriseret
Revisor,
først
hos
KPMG, og siden med egen rådgivningsvirksomhed
i
Gråsten.

 

Ute bliver apoteker i Ballerup og
gift med
Jens
Sparsø.

 

Køb
bogen

Det
er en pragtfuld bog, som henvender sig til dem, der gerne vil høre
noget om vestkystens his
torie. Bogen indeholder for
den gamle redaktør, her, adskillige nye historier. Vi har kun bragt
et lille udpluk – en slags appetitvækker. Og så er den på ca. 132
sider.

Det
er også en god bog for dem, der dyrker slægtsforskning. Som sådan
er det jo pragtf
uldt, at Claus Pørksen deler
ud af sin store efterforskning.

 

Bogen
er også godt illustreret. Der er en masse spændende fotos fra
det gamle Tønder og Højer, familiemedlemmer m.m. 

 

Du
kan købe den I Højer Mølles butik. Men kan du ikke vente, til du
komme
r til Højer, kan du købe
bogen hos
claus@poerksen-consulting.dk Her bliver bogen solgt til
samme pris, og det er 100,- Kr. Selvfølgelig skal du betale for forsendelsen.

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs

 

Under Tønder:

  • Tønder egnen 1814 1848 (1)
  • Tønder egnen 1848 1858 (2)
  • Emil Noldes liv vest på
  • En rebel og hans gård
  • En vandmølle
    i T
    ønder
  • Tønder,
    Marsken og afvandingen
  • Tøndermarsken
  • Tøndermarsken
    2
  • Tøndermarsken under vand
  • Vadehavets maler Emil Nolde

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

  • Straffelejren
  • Fårhuslejren

 

Under
Sønderjylland:

  • Det Tyske Mindretal
  • Det Sønderjyske
    Efterretningsv
    æsen
  • Mindretal i Brændpunktet
  • Opgøret
    efter 1945

 

Under
Højer:

  • Anekdoter fra Højer
  • Bådfolket
    i Rudb
    øl
  • En gåtur i Højer
  • En mølle
    i H
    øjer
  • Flere anekdoter fra Højer
  • Dengang i Højer
  • Heltene i Vadehavet
  • Hvem boede på Kiers Gaard
  • Højers
    gamle huse
    og mange flere


En gåtur i Højer

Dato: juli 25, 2012

Vi går ned ad Ballumgade. Jeg mindes pludselig et bryllup og søde minder fra Emmerlev Klev. Vi besøger Østerende, og familien Boysens slægtsgård. Vi går til en flot banegård, som ikke er der mere. Så går turen forbi en uheldig læge. Vi lander på Rutebilstationen, hvor en hund ventede på os. Vi besøger Kogsgade, forbi diverse diger lander vi pludselig ude ved den hvide bro, hvor Opa havde sin fiskekutter liggende i nærheden.

 

Det er sket meget i Højer siden jeg gik rundt i de idylliske gader. Vi gik en tur i artiklen, Højers gamle huse. De gader og veje springer vi over i denne artikel.

 

Tænk først i 1950 blev kloakeringsplanen færdig. Og først året efter blev rensningsanlægget færdig. Og først i 1961 fik beboerne på Siltoftvej lov til at tilslutte sig kloakeringsanlægget.

 

Belysning på træpæle

I de første år efter krigen var det et lokalt elværk på Kovej , der leverede strøm til de meste af byen. Og det var 110 volts jævnstrøm. Men det var dog en del virksomheder, bl.a. Tæppefabrikken og enkelte husejere, dr fik deres elforsyning fra højspændingsværket. Fra 1949 til 1951 blev der indtalleret 220 volt. Vekselstrøm. Og ind til 1964 var gadebelysningen anbragt på træpæle.

 

Ballumvej

Lad os starte på Ballumvej. Vi har i nogle artikler været forbi. Og måske kunne vi, Familien Brodersen have boet på Ballumvej i hvert fald i en årrække. På et tidspunkt tilbød min mos kusine, Hertha, at vi kunne leje en villa. Men det blev ikke rigtig til noget.

 

En gammel købmandsbutik

På Ballumvej 7 lå Dambergs Købmandsforretning. Endnu i 1930erne lå her en dejlig købmandsbutik med skålvægt på disken. Her var skuffer med mel, gryn og sukker. Der var høje blikdåser med bom. For to øre kunne man så få en tut bom. Og man fik en ordentlig håndfuld. Papiret formede købmanden med øvede fingre til et kræmmerhus.

 

Under loftet hang blikkedler, zinkspande, træskostøvler, reb og et utal af andre genstande.

Ved døren stod en åben sæk korn med kanten rullet ned til en vulst. Her var også klipfisk. Mod gaden stod kaffemøllen med de store festlige blanke svinghjul.

 

Her stod det ufarvede smør i en åben drittel. Købmanden tog det op med en lille riflet træspade og pakkede det ind i pergamentpapir. Med pakken fulgte smørfarve i en lille blære af celluloid. Før man brugte det i husholdingen æltede man det grundigt igennem, idet hun blandede smørfarven i. margarinen stod i en træpotte. Den inpakkedes ligeledes i fedttæt papir.

 

Dosmerseddel

Indkøbssedlen var anderledes dengang end i 1960, da jeg cyklede over den hvide bro uæ fra æ kou med en seddel fra min Oma til en anden købmand i Højer.

Dengang da Damgaard eksisterede lød en dosmerseddel således:

  • 5 potter petroleum
  • 2 pund klipfisk
  • 1 pund sukker
  • for 10 øre fær
  • for 5 øre bom

 

Ude ved Slusen havde Damgaard en tank stående, der leverede brænstof til fiskernes kuttere.

 

Urmager og vognmand

På Ballumvej 9 lå i mange år Hyldtoft urmager – og guldsmedeforretning. Den første Hyltoft kom fra Ravsted. Egentlig begyndte han i nummer 23. Hans søn, Jacob flyttede hen i nummer 9 og startede der. Butikken var dengang lille og mørk.

 

På Ballumvej 11 havde Fritz Hansen i sin tid vognamndsforretning med to heste. Hans søn  Mathias førte den kort tid videre, men rejste så til Amerika. Da han kom hjem overtog han Strandhotellet ved Emmerlev Klev.

 

Søde minder fra Emmerlev Klev

Og ja så vokser de dejlige minder frem. Alle de skønne piger, man har kysset der. Men også dengang, vi ikke måtte komme ind, fordi vi havde læderjakke på. Det måtte man ikke derude. Men så kunne vi jo bare tage hjem til onkel Pulle og Tante Sonja, og skønne kusine June på Prilen i Højer.

 

Eller da man kom for sent til bussen mod Tønder, fordi man lige skulle sige farvel. Men så var det godt, at ens onkel kørte taxa. (Læs artiklen: Højer historier og oplevelser)

 

Et bryllup på Ballumvej

Men tilbage til Ballumvej inden den går helt over gevind. Ballumvej 11 var solgt til Peter Jensen , som havde mekanikerværksted, lillebilforretning og benzintank på fortovet. Han fremstillede også en masse metalbeslag, som hjuler Jensen brugte i sin karosserifabrik. Senere havde Andreas Waltz en tid vaskeri i huset. Og så havde Karoline Struck haft broderiforretning der. Og jeg tror faktisk jeg har været til bryllup hos Strucks datter med efterfølgende fest på Ballumvej.

 

Glitterværk

På Ballumvej 13 boede kleinsmed Ludolf Wismar. Han var en dygtig smed. Det meste, at det gitterværk, der står rundt om i byen, kommer fra hans hånd. Han forhandlede også landbrugsmaskiner.

Efter hans død oprettede hans enke og to døtre pensionat. De leverede også middagsmad ud af huset i emaljerede to – eller treetagers madspande. Kunder som dr. Kühl kunne også få et komplet service med.

 

Muddergrøft

Nord for nr. 13 går vejen ned til den tyske sportsplads forbi den tyske børnehave, som blev opført i 1962.

Det var her på sportspladsen, at baraklejren blev opført ( Se artiklen Baraklejren i Højer)

 

På det sted havde hjuler Jensen haft en afdeling. Det vil dige, at han havde et træskur. Det er hvis for meget, at kalde det for en filial.

 

Ved samme vej havde gartner Seidel i nummer 21 gartneri.

 

Nr. 23 var dengang det sidste hus på Ballumvej. På den anden side sluttede husrækken med nummer 20. Endnu i begyndelsen af tyverne, der oprindelig hed Grønnevej ubrolagt med dybe grøfter. Især den østlige del var en muddergrøft. Her havnede der så mange en uprøvet ungdommelig cyklist.

 

Det var ud af til her på Ballumvej, at Højer i 1948 fik sin første større udvidelse. Andelsboligforeningen fik overladt jord fra Menighedsrådet på vejens østside. Degnefennen gik fra parkeringspladsen nordpå til bygrænsen .

 

Forsamlingshuset

Tilbage, hvor den gamle by holdt op, på Ballumvej 10, var der oprindelig dansk forsamlingshus. I 1926 blev den forsynet med en tilbygning. Den blev hjemsted for det danske bibliotek. I 1954 fik Ungdomsnævnet så den ide, at starte en fælles ungdomskub. Man startede på Kommuneskolen. Men det var utilfredsstillende. Man var bange for at provokere tyskerne hvis man foreslog at ungdomsklubben kunne få stedet. Men fra tsk side foreslog man selv stedet. Så det endte med den selvejende institution Højer Fritidshjem.

Og det var her jeg var til bryllup.

 

Institutionen købte stedet og fik det restaureret. Den kommunale ungdomsklub Klub 90 havde den en overgang. Kommunen købte ejendommen i 1992. den blev drevet med det gamle navn Højerhus. Og ungdomsklubben flyttede op i det tidligere søskendehjem, Nørrevej 39.

 

13 bagere i Højer

På Ballumvej 6 var der bageri. Stedet var drevet af forskellige bagere indtil Marius Bossen overtog stedet i 1912. I udbygningen havde Putzmacherin Petra Orth sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat – også i Højer.

 

Vi har hvis nævnt det før. På et tidspunkt var der 13 bagere i Højer. Den store eksportartikel var nemlig kavringe. For ikke – sønderjyde kan vi som service meddele, at det betyder tvebakker.

 

En læge med tre heste

Ballumvej 4 blev bygget af den gamle snedker Lessow. Det var et værksted uden maskiner. Tredje generation indrettede et skomagerværksted her.

 

Og i nummer 2 indrettede den navnkundige vognfabrikant Jens Hansen Jensen sig. Han blev kendt som hjuler Jensen eller Europa – Jensen (Læs artiklen: En vogn fra Højer)

 

Ballumvej 1 har været lægebolig. Den var bygget af Sanitätsrath dr. med. Johannes Friedrich Kühl. Han havde et kæmpe distrikt. Han havde selv en vogn og to – tre heste, når han skulle ud på landet. Det var en lukket vogn. Han havde kusk på bukken. Kommunikationen foregik med en fløjte og en gummibold.

 

Når vejene var ufremkommelig ude i kogene red han selv. Til at passe hestene havde han en karl. Dr. Kühl døde i 1933. familien brugte en overgang huset til sommerbolig, men i 1936 blev den overtaget af Verein Deutsches Haus.

 

Et reb til mange formål

Ballumvej 3 var bygget omkring år 1900 af rebslager Hans Peter Andersen. Reberbanen gik mod vest over til Nygade. Den oprindelige bane blev ejet af hans farbror. Den gik langs vestsiden af Ballumvej fra Nørrevej til nummer 23.

 

Og i nummer 1 lå et gammelt spindhus. De reb, der blev spindet her, blev solgt til landbruget, til fiskeriet og til søfarten.

Hans Peter Andersen havde en ordentlig flok børn. De skulle også fodres, derfor fiskede han også ved Slusen. Han havde altid første klasses fiskeredskaber. Han lavede dem selv.

Han gik altid den sorte vej ned tilslusen, to gange om dagen i ålesæsonen. Og det var på indersiden af diget. Den vej var altid belagt med sort slagger fra DSB.

 

Østerende

Vi går ned ad Østerende, hvis første nord – sydgående del oprindelig hed Markgade. Her på hjørnet lå eller ligger Kræftings Billedskæreri og Antikvitetsforretning, Nørregade 5.

Tidligere var her Hotel stadt Tondern.

 

Ikke for arbejderne

Det var en meget velrenommeret kro, hvor marskbønder og andre honoratiores havde deres stambord.

 

Kroen havde en meget stor rejsestald ved Nørregade og en rummelig sal mod syd. I en sto etagers hovedbygning var der krostue forneden og hotelværelser på 1. sal. I haven ud mod Østerende var der en stort lysthus. Her havde man også forbindelse til en stor udendørs keglebane.

Før der blev bygget gymnastiksal ved Kommuneskolen, havde tyske elever om vinteren legemesøvelser i hotellets sal. I årene fra 1951 – 56 havde den tyske privatskole lokaler i den nuværende Østergade 9, som hørte til hotellet.

 

Her kom almindelige arbejdere og tjenestefolk ikke. Når de skulle til kros, tog de til Snurom Tøndervej 7 eller til Tedjen Jensen i Ny Frederikskog.

 

Familien Boysen

Vi fortsætter på højre side af Østerende ned til hjørnet af Kovej. Her lå i gammel tid en tvillinggård, den Boysen`ske slægtsgård. Det var et anseeligt men også meget uregelmæssigt byggekompleks. Det omsluttede to meget små gårdpladser. Udhusene er for længst borte. Stuehusene står der delvist endnu. Østgården er det nuværende Østerende 4. Her boede apoteker Nagel, indtil han byggede Nørregade 10.

 

Østerende 1er en ældre ejendom, som i slutningen af 1700 – tallet blev ejet af Thomas Thomsen. Han blev gift med en datter fra genboen. Den tyske kniplingskræmmer M.C. Mathiesen giftede sig med genboens datter,Helena Boysen en dansk pige og sønnedatter af den navnkundige Geske Marie i Emmerlev. I 1827 byggede han den nu anseelige gård.

Senere arvede Helena, den store gård og jordene.

 

Matthiesen – en stor mand i Højer

Lad os lige kigge på M.C. Matthiesen. Han var byens sidste kniplingskræmmer og medstifter af sparekassen. Han blev i 1869 Højers første borgmester. Han drev også et dampbrændevins – brænderi i det nuværende Nørregade 1.

 

Sønnen Christian Matthiesen, der arvede gården var gift med mølledatteren Emma Roll. Ægteskabet forblev barnløst. Emmas bror, Fedder Roll overtog gården (Læs artiklen: En mølle fra Højer). Han var gift med Ella Kier fra Kiers gård (Læs artiklen: Hvem boede på Kiers Gård? ) De følgende ejere blev deres datter, Ina og hendes mand, grosserer Waldemar Ohlsen, søn af Chr. Ohlsen Østerende 3.

Her kom senere firmaet In– Foto.

 

Familien Ohlsen

Og Østerende 3 må vi heller ikke springe over. Det er familien Ohlsens gård opført i 1896 af Chr. Ohlsen. Han måtte opgive landbruget af helbredsmæssige grunde. Han begyndte at sælge jern og stål, plader og pumper. Lageret blev indrettet i gårdens lade. Sønnen Erich overtog det, og flyttede engros – forretningen op på Nørrevej under navnet Chr. Ohlsen & Co. I gårdens hestestald har det også været rørvæveri.

 

Erich Ohlsen bortforpagtede det meste af jorden og udlejede stalden til et par koholdere. Efter at han havde giftet sig med Marie Nielsen overtog han igen ejendommens drift. Rasmus Storck forpagtede gården og drev den til 1962.

 

Jernbanens ejendom

Hvis vi nu kigger øst på, ser vi ejendommen Østernede 12 – 14. Den rummer fire lejligheder. Det var beregnet til ansatte ved banen. Persontrafikken mellem Tønder og Højer ophørte som bekendt i 1935 (Se artiklen: Sidste tog fra Højer).

Herman Stoltenberg købte huset, og den blev indrettet til leje boliger. Her blev også drevet kaninavl i stor stil. Det gik meget ud over egnens mælkebøtter.

 

Nogle af bane – funktionærerne ejede deres eget hus. Det gjaldt blandt andet for Weichensteller Nielsen, der ejede Østerende 11. Det var tidligere stråtækt, men brændte i 1918. Det blev genopført med tegltag.

 

Døve Rasmus og Store Klåj

I Østerende 9 boede Døve Rasmus. Han brugte et stort hørerør, når folk talte til ham. Rasmus passede to hvide pumpemøller ved Vidåen. Det var også der, han fiskede. Desuden var han bådebygger.

 

Østerende 5 blev ejet af Carl Lorentzen. Man kaldte ham for Calli Va’emand. Det var fordi han førte tilsyn med de kreaturer, der græssede i Højer Mark. Om vinteren var han også husslagter og gik ud som daglejer.

 

Østerende 7 blev kaldt for æ Fårsti. Oprindelig var det bare en træbarak. Her boede August mæ æ Træben. Han hed også August Christensen. Men her har hvis nok boet utrolig mange lejere.

 

I Østerende 15 boede Store Klåj. Han ernærede sig ved landbrug. Hans kone sad i mange år som enke og holdt stadig køer. Hun blev kaldt Midde å æ tovt.

 

Paradiset i Højer

På sydsiden af Østende ligger nr. 16. Den har tilhørt banen som kolonihus. Den var bygget af jernbanesveller. Den bestod kun af to rum, i den ene var der en kakkelovn. Her kunne de banefolk, der dannede en kolonne søge ly. I Højer boede der fire af disse strækarbejdere. Senere boede der også en skomager i huset.

 

Og Østerende 18 har vi tidligere omtalt. Det var her Liberta eller Paradiset lå. Indehaveren Martensen kørte rundt med et skilt på bilen, Jesus kommer snart.

 

Banegårdsgade – Højer Dige – Ved gamle Dige

Vi er nu syd for Kovej. Og går ned af Banegårdsgade til Højer Station. Men det er bare snyd. Det er længe siden, der har gået tog til Højer. Men det startede helt tilbage i 1892.

 

Den flotte barnegård

Stationen var temmelig flot. Her var sandelig også restaurant. Ja der var også stationskro på Daler Station.

Og ved Højer kunne man også læsse kreaturer på. Ja og vandtårn var det sandelig også. Persontrafikken ophørte i 1935 og godsbefordringen først i 1962. Så overtog kornfirmaet Hindrichsen bygningen og indrettede lejligheder i den. Den blev revet ned i 1985, og så blev der opført andelsboliger på stedet.

 

Det var ikke godt for Højer, at banen kom. Man mistede dermed en masse indtægter fra tyske turister, der skulle videre til Sild. Vognene syd fra blev plomberet, så først ved Højer Sluse, kunne man komme ud. Men min far har været inde at kigge på disse ”luksus – togvogne” hvis nok ikke helt efter reglerne. (læs artiklen under Tønder: Drengestreger fra 1920) (Læs også artiklen. Tog til Tønder)

 

Men siden har det hvis været meget godt. Turisterne eller nærmere kurgæsterne blev ført direkte til slusen. Arbejdere og skolelever kunne nu tage toget direkte ind til Tønder.

 

Masser af skrammel

Vest for Kovej 2 har der været en stor branddam med træstakit omkring. Der blev smidt en masse skrammel i den. Det pyntede bestemt ikke. Men i 1930 blev det fyldt op, med henblik på at anlægge en mindelund på stedet.

 

I 1987 opførte Højer Andelsboligforening 20 boliger i området mellem mindelunden, baneterrænet og det gamle mejeri.

 

Det gamle havdige

Vest for Mindelunden begynder det gamle havdige fra 1556. Da jernbanen blev anlagt ud til slusen, gik diget lidt længere mod nord og forbi Ved Gamle Dige 1. Derfor blev banet ført gennem diget syd for dette hus. I tilfælde af stormflod kunne åbnnigen lukkes med svære planker.

 

Lige syd for byen går vejen op på diget. Vest for dette ligger Højer Dige nr. 2. Det tilhørte dengang gartner Johannes Møller. Han var i sin tid bødker med værksted i Postgade 11. Omkring århundredet startede han et rørvæveri i huset ved diget, lige som det i Østerende 18.

 

Råmaterialet var tagrør, der blev høstet i egnen ved Rudbøl. Man kunne sejle rørene næsten helt hen til huset. (se mere om rør m.m. i artiklerne: Bådfolket i Rudbøl og Aventoft – en by ved grænsen (under Tønder) )

 

Gartneri

Senere lærte Møller gartnerhåndværket og drev i 25 år gartneri på ejendommen. Han avlede blandt andet rabarber og jordbær, som han solgte til feriehotellerne på Sild. Han havde også postordreforretning med kålplanter til forskellige egne af Tyskland. I Skolegade 4 havde han grøntforretning. Hans produkter blev også solgt fra trækvogn på gaden.

 

I 1936 overtog Lorens Jepsen gartneriet. Efter 1946 blev det nærmest drevet som hobby.

 

Den uheldige læge

Ved Gamle Dige 1 er bygget som lægebolig i 1922 af dr. Madsen. Og vi har tidligere omatlt den uheldige læge, der blev kørt over af sin egen bil. Amtsfuldmægtig Florander overtog huset. I 1934 blev det igen lægebolig, da Dr. Rasmussen flyttede ind i det.

 

Opa’s hund ventel

På hjørnet over for lægeboligen ligger rutebilstationen Ved Gammel Dige 2. Og derinde i det lille ventesal, hvis den stadig eksisterer, har Familien Brodersen ofte ventet.

 

Hvis vi ikke kunne få fat æ lillebil, måtte vi gå den lange vej u i æ kou. Når vi ankom med bussen fra Tønder så stod Oma og Opas hund, Seppel og ventede på os. Det var en meget klog hund.

Turen fra Rutebilstationen ud til Anden Katastrofevej i Ny Frederikskog var skøn i sommermånederne, men var lige det modsatte, når det stormede og ruskede.

 

Senere cyklede jeg og en kammerat ofte fra Tønder til Højer og besøgte familien

 

Kogsgade – Slusevej

Vi går ned af Kogsgade. På højre side lå et lille hus med gavlen til gaden. Der boede Caroline Nielsen. Hun blev kaldt Caroline Pandhus. Det var fordi husets tag var af teglsten. Det var unormalt dengang. I 1950 købte fabrikant Chr. Johannsen huset. Han lod det nedrive, og brugte grunden til udvidelse af sin bonevoksfabrik.

 

20 mand lavede Bonnevoks

I Korsgade 2 boede maler Carl Johannsen. Hans søn, Christian startede i tyverne med at lave skocreme, men gik senere over til at fremstille bonevoks. Fabrikken var en meget ejendommelig virksomhed. Her blev også fremstillet bonevoksmaskiner. Og her sørgede man få, at kludene blev genanvendt. Til sidst fremstillede man det hele selv på fabrikken og havde 20 mand ansat. 2.000 maskiner over hele landet var udlånt.

Men efterhånden blev det almindeligt, at der kom tæpper på gulvene. Så kan det nok værre, at det gik tilbage for fabrikken.

 

En mindesten

Over for fabrikken ligger Korsgade 1. Den tilhørte familien Lorenzen. Den blev beboet af Lucie, er var enke efter Christian Lorenzen. Han var 19 år, ved Genforeningen. På det tidspunkt var han til søs. Det betød, at han ikke kunne få dansk indfødsret. Derfor gjorde han tjeneste i den tyske marine under 2. verdenskrig. Det kostede ham det ene ben.

I Korsgade 6 var der lotterikollektion. Her boede enkefrue Knockenhauer.

 

På hjørnet af Slusevej og Ved gamle Dige står en mindesten, som højer – borger rejste for Kong Frederik den Sjette. Det var den frygtelige stormflod, der i 1825 krævede 150 menneskeliv, Kongen havde besøgt halligerne, og var gået i land her. Her var den gamle strandbred og ladeplads samt udskibningssted lige i nærheden.

 

Det var også her i nærheden at møbelfabriken Elmo byggede. Jeg synes, at kunne huske, at vi hentede pc- borde i Møgeltønder – engang. Det var her Elmo startede.

 

Ved den hvide bro

Øst for Slusevej havde den tyske skytteforening skydebane og skttehus. Og i fenne nr. 2 havde Feuerwehr – Übungsplatz.

 

Udsigten mod syd blev domineret af Den hvide fabrik, en kolods på fire etager, men den har vi hvis flere gange skrevet om.

 

Og så når vi til æ vie Broe, som min mo ikke turde at gå over. Hun havde nærmest en forbi , når hun skulle over den. Men det har hun da også været adskillige gange. Og her i nærheden op mod slusen lå Opas fiskekutter. Området så helt anderledes ud dengang – i min ungdom. (Læs artiklerne: Højer, Stormflod og diger – Travlhed ved Højer Sluse – Syd for Højer)

 

To hvide pumper

På hver side af åen stod engang en malerisk hvid pumpemølle . De blev fjernet efter sidste krig.

 

Og så slutter vores lille gåtur i Højer. Prøv selv at gå rundt. Brug vores små artikler som guide. Du vil bestemt nyde det. Nej vi får ikke tilskud af turistforeningen.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere: Læs

  • Højers Gamle Huse
  • Anekdoter fra Højer
  • Flere anekdoter fra Højer
  • Dagligliv i Højer – dengang
  • Den mærkelige læge fra Højer
  • Det Gamle Højer
  • En mølle i Højer
  • En Vogn fra Højer
  • Erindringer fra Højer
  • Et mejeri fra Højer
  • Hvem boede på Kiers Gård?
  • Højer – Historier og Oplevelser
  • Højer – Minder 1 – 3
  • Højers historie
  • Sidste Tog fra Højer
  • Og mange flere artikler fra det gamle Højer

Det Gamle Højer

Dato: april 25, 2011

Vi skal møde en papegøje på 
Kovej, der fortalte når Æ Toch
kom. Vi skal møde Midde å æ Tout, Store Køj, Charles Hausdiener,
Gamle Jes fra Frifeldt, Dr. Kühl, Putzmacherin Petra Orth, Den sidste
ridende gendarm
og Æ Mapmand .
Et kyllinge – skænderi og en kommanderende dyrlæge møder vi også
 

Gennem byen

Vi har skrevet meget om det gamle
Højer.
Men der er masser at fortælle. Lad os prøve at tage en
tur gennem den gamle by.  

Æ mapmand

Vi kunne jo starte i Nygade.
Her boede i nr. 2, Lauritz Andersen.
Han var den sidste kroejer af Gottfriedsens Kro, Skolegade 17.
Efter at han havde bygget huset i Nygade,
levede han af at udleje mapper til folk. Disse mapper indeholdt ugeblade.
Og ikke uden grund blev han kaldt Æ Mapmand.

Nord for huset gennem haverne kunne han
se den store reberbane, der gik fra Nygade
hen over hans hus til Ballumvej.  

Ridende gendarm

Nygade 1
var bygget af en skipper, men senere overtaget af Grænsegendameriet.
Den sidste overvagtmester var Albert Solanger.
Han begyndte som ridende gendarm ved Kongeå
– grænsen
før 1920.  

På det næste hjørne (Toldgade
5)
ligger den tidligere toldbygning fra 1910. Her var der ekspedition,
kontor og lager samt bolig for toldbetjent og toldassistent.  

Meinert Lützen

Meinert Lützens Møbelfabrik
hørte til i Toldgade 6 og i bygningerne lige nord for. Han var
den første snedker i Nordslesvig,
der brugte maskiner i sit værksted. Firmaet startede omkring 1896.
Allerede ved århundredskiftet brugte han dampmaskine. Han lavede selv
elektrisk lys, før der blev oprettet et elværk i byen. Før første
verdenskrig var der 10 snedkere og en polstrer beskæftiget i virksomheden.
Firmaet blev først nedlagt i 1986.  

Den sidste ridende gendarm i den tyske
tid holdt til i Toldgade 4.
Jeg ved ikke om hestestalden stadig står bag huset. Han fungerede som
politibetjent. Når han havde ærinde uden for byen var han iført sabel
og pikkelhue.  

Alkoholfri værtshus

Og man behøvede ikke at drikke sig fuld,
når man gik på værtshus i Højer
dengang. For i Toldgade 3
havde Lauritz Petersen et alkoholfrit gæstgivere med sal.  

Dambergs Købmandsforretning

Vi kunne nu tage en tur til Ballumvej.
Det kunne have været vores nye hjem i min ungdom. Min mor havde familie,
der havde et hus her. Det kunne vi leje. Men måske var det for dyrt,
for vi blev i Tønder.  

Men hvor Nygade
munder ud i Ballumvej Dambergs Købmandsforretning.
Endnu i 1930erne var her en dejlig høkerbutik med stålvægt på disken.
Her var der skuffer med mel, gryn og sukker. Når et barn lagde en to
øre på disken blev de høje blikdåser taget frem. Det skete med et
hårdt knubs mod diskens kant, så de sammenklistrede bum (bolsjer)
kunne blive slået løse.  

Så kunne man også få 
en tut (kræmmerhus) med alverdens dejlige bum.
Mange længselsfulde barneøje skuede efter disse tutter.

Under loftet hang blikkedler, zinkspande,
træskostøvler, reb og mange andre mærkelige genstande. Ved siden
af døren stod en åben sæk med korn. Store trekantede klipfisk kunne
man også få herinde.

Den flotte kaffemølle kunne beskues
fra vinduet. Her stod ufarvet smør i en åben drittel. Margarinen stod
i en træbøtte.

Og ude ved slusen havde Damberg
en tank stående, så han kunne levere brændstof til fiskerne.  

Landbrugsmaskiner på 
Ballumvej

På Ballumvej
9 holdt Hyldtoft urmager – og guldsmedeforretning
til. Den første Hyldtoft kom fra Ravsted
og begyndte virksomheden i nr. 23.

I nummer 11 havde Fritz Hansen
sin vognmandsforretning med to heste. Sønnen overtog forretningen,
men rejste til Amerika. Da han kom hjem overtog han Strandhotellet
ved Emmerlev Klev. Ja og her har man jo dejlige minder fra.  

Peter Jensen
havde overtaget stedet. Der var mekanikerværksted, lillebilforretning
og benzintank på fortovet. Han fremstillede mange metalbeslag som
hjuler Jensen
brugte i sin karosserifabrik. Senere blev der vaskeri
og broderiforretning i lokalerne.  

På Ballumvej 13
blev der forhandlet landbrugsmaskiner og fremstillet jerngitterværk.
Senere blev der her oprettet et pensionat. Meget tidlig blev der her
leveret mad ud af huset i emaljerede to – eller treetages madspande.
Man kunne også få komplet service med.  

Nord for denne ejendom havde hjuler
Jensen
et træskur, som han kaldte for filial.
Og lige her i nærheden kunne man hos gartner Seidel
hente kål og andre planter.  

Dansk Forsamlingshus

På Ballumvej 10
blev der i 1925 bygget et dansk forsamlingshus og i 1926 kom der en
tilbygning. Her kom også et bibliotek. Fritidshjem blev også indrettet
her. Selv mener jeg, at have været til bryllup på dette sted.  

Hatte i Højer

Et bageri lå på Ballumvej
6.
Ved århundredeskiftet blev der indrettet et aktiebageri.

Omkring år 1800 havde Højer
hele 13 bagere. Hvor mange mon der er nu? Dengang eksporterede man
Kavringe (tvebakker)
til Vesterhavsøerne og Norge.  

I udbygningen havde Putzmacherin Petra
Orth
sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat. Jeg kan
godt forestille mig, at gamle slægtninge til mig gik gennem Højers
gader med sådanne hatte.  

Grogge dyrere end medicin

I nummer 2 havde vi så hjuler
Jensens
store imperium. Men ham har vi allerede skrevet om, og det
har vi også om dr. Kühl, der boede her.  

Dr. Kühl
var meget imod det drikkeri, der foregik i Højer.
En besoffen høvring beklagede sig engang til doktoren over,
at apotekerens medicin var forfærdelig dyr. Det fik så Dr. Kühl
til at udbryde:

  • Ja, men groggerne var endnu
    dyrere.

 

Stue fyldt med ting fra lossepladsen

Vi vender os nu mod Nørrevej.
Vi har tidligere besøgt vejen, men går nu ind i nummer 7. Her boede
Marie og Jes Jensen (Gamle Jes fra Frifelt). Gamle Jes

var bestyrer af lossepladsen om ve
æ hav
uden for diget ved Nørrevej.
Her havde han et læskur i form af den gamle postvogn til Ballum.
Han var også strandfoged. I stuen på Nørrevej
blev alle produkter som Jes
mente, havde en værdi, opbevaret.  

Masser af industri i Højer
– dengang

På Nørrevej 32
har der været tobaksfabrik. Den tilhørte købmand Knudsen.
I løbet af 1800tallet opstod en række industrivirksomheder i Højer.
Her var således sukkerfabrik, jernstøberi, maskinfabrik, vognfabrik,
trådvævsfabrik
og kalkbrænderi.

Ja man fremstillede skællekalk
af hjertemuslinger. Denne kalk gav en hvid og meget stærk mørtel eller
smadder,
som murerne siger.  

Sundhedsfare

Ved siden af går vejen ned til den
ny
kirkegård. Den blev oprettet i 1862, dels på grund af pladsmangel
på den gamle ved kirken og fordi der var sundhedsfare. Der var brønd
med pumpe ved næsten hvert andet hus , også tæt ved den gamle kirkegård.
Og en tyfusepidemi i 1860 – 1861 var den direkte anledning.  

Penge under hovedpuden

Nede ad Østerende
Hotel Stadt Tondern. Her arbejde staldkarlen Carl Christensen,
også kaldet Charles eller Kårl.
Han manglede det meste ørerne. Han kunne fortælle de mest fantastiske
historier om, hvordan han mistede dem. Fra forstuen var der en dør
ind til hans kammer. På døren stod der Hausdiener.
Han havde den indstilling til jordisk mammon, at penge skulle man ikke
sætte i sparekassen. Han havde derfor sin formue
liggende under hovedpuden. Det havde han velvidende, at al trafik fra
de handlende gik gennem hans kammer til køkkenet. En dag var hans
formue væk.
 

Den kommanderende dyrlæge

På 1. sal på hotellet havde
dyrlæge Kragh et par værelser. Han var ungkarl og en dygtig
dyrlæge. Han havde en meget kommanderende facon. Og det gik ofte ud
over Charles. Det kunne denne ikke lide, og han svarede ofte
Kragh:

  • Vi er it unne Lemann her
    o Stadt Tynne (Lemann: Kejser Wilhelm).

 

Når Kragh
blev tilkaldt til Jeppe Smed
Nørrevej til en syg hest, kommanderede han også her med
smededrengene, som om det var en hel eksercerplads. Men når de var
færdige var han ikke smålig med drikkepenge.

Ja her på Nørrevej
har jeg tilbragt nogle dejlige stunder hos onkel og tante og smukke
kusiner.  

Den sidste film i Højer Bio

Og Stadt Tondern
blev også til Højer Bio. Den sidste film, jeg så her var en
motorcykelfilm. Senere blev biografen dog nedlagt. En anden kusines
mand havde hvis nok reklamefirma her. Jeg kan svagt huske, at vi var
på rundvisning her.  

Kyllinge
– skænderi

Apoteket har vi tidligere omtalt. Men
naboen til apoteker Nagel blev Hans Friedrich Boysen.
Det varede ikke længe før de to temperamentsfulde herrer kom op at
skændes om deres høns. Senere boede her, karetmager hjuler Madsen.
Når et hjul var færdig, skulle smeden sætte jernringen udenom.
Madsen
trillede så hjulet gennem byen op til Jeppe Smed
Nørrevej 9.  

August mæ 
æ Træben

I Østernde 7
boede August mæ æ Træben.
Oprindelig var det kun en træbarak. Og i nummer 15 boede Store Klåj.
Han ernærede sig med landbrug. I mange år sad enken alene tilbage
og holdt stadig køer. Hun blev kaldt Midde
å æ tovt.
 

Den talende papegøje

På Kovej
2 lå Dykke Sibbersens smedje.
Han fremstillede klægspadder.
Han brugte sin maskinhammer til fremstillingen. Han var den eneste af
byens smede, der havde sådan en. Dykke
havde også landbrug og holdt køer. Han havde også en papegøje, der
om sommeren stod i et bur i haven og skreg i et væk:

  • Flora no komme
    æ toch

 

Han blev kaptajn i æ Feuerwehr.
Og efter konens død, stod han selv for husholdningen. Her lavede han
ifølge lærlingen nogen meget specielle frikadeller.

I 1937 blev virksomheden solgt til
smed Peter Nielsen
fra Bønderby. Købmand Johansen
nedrev smedjen og byggede huset Kovej 2
til forretning og beboelse.  

Og det var her jeg hentede varer til
Oma u i æ kow.

Johansen
drev først butik i Klostergade.
Senere har jeg hørt at butikken blev drevet som døgnkiosk.  

Søndagsskole

Og når vi nu er ved klostergade.
Så stod der en indskrift på Klostergade 5:

  • Siehe, ich komme und errette
    deine seele!

Det var her Martensen
holdt søndagsskole. Og det blev åbnet for bolsjedåsen.  

Lokal togtur

Syd for Kovej
førte Banegårdsgade hen til Højer Station.
Den blev bygget, da jernbanen mellem Tønder og Højer
skulle åbnes i 1892. Det var en flot bygning, der rummede kontorer,
lejlighed til stationsforstanderen og ventesale.

Man kunne få sig en gemytlig aften
Stationskroen i Daler og så tage med det sidste tog hjem
og slutte af hos Heine Bensien
Højer Station. Og det fantastiske var at man kunne benytte
toget helt lokalt, og løse billet fra Højer
ud til Slusen.

Jo man kunne også via en rampe
læsse kreaturer på toget. I 1984 blev den flotte bygning revet ned.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Anekdoter fra Højer
  • Dagligliv i Højer
    – dengang
  • En vogn fra Højer
  • Højer 1935
    – 1945
  • Højer
    – før i tiden
  • Højers historie
  • Flere anekdoter fra Højer

Flere anekdoter fra Højer

Dato: februar 21, 2011

Læs her om et par kanon
– fotografer, Højer Storskov, Jens Amerika, Fiddes Sporvogn,
Æ Byttelfenn, Revolutionen og rotten på 
Centralhotellet. Læs om Johan Elektrik, de Hellige, Bobbe Kämache,
Mie Bykass og styrhuset, der forsvandt. Så
var det Peter Beyer, der uddelte bom. Det regnede, når man tog toget
til Tønder. Og så var der en, der red med sabel og pikkelhue.
 

Fordel at
ku snak æ Sproch

Ja kære læser, det er på opfordring
fra mange høvringer at vi her bringer andel del af anekdoter fra
Højer.
Men det vil være en stor fordel, at beherske æ sproch.
Så får du mere ud de kommende historier fra den spændende by,
Højer.
 

Den gamle Gendarm

I Toldgade 4
boede den sidste ridende gendarm i den tyske tid. Han havde hestestald
bag ved huset. Han fungerede også som politibetjent i området. Når
han red ud af byen red han med sabel og pikkelhue.
Han tog sig af blandt andet vagabonder. De kunne så få lov til at
løbe ved siden af hans hest.  

Kaffebord samlede danskheden

Det sønderjyske kaffebord samlede danskheden
i Højer. Det vil sige under besættelsen kaldte man kaffen for
løbesod.
Man forsøgte at få fat i en journalist eller en politiker,
der kunne fortælle mere, end det aviserne turde skrive. Da forsamlingshuset
blev beslaglagt af tyskerne, fortsatte man i Præstegården.  

Rosporten ramt af tragedie

Den 8. juni 1952 blev sorgens dag i
Højer.
Fem unge roere var taget ud i Vadehavet
på en træningstur. Ingen ved, hvad der skete. Men alle omkom. I fællesskab
var alle med til at foretage en eftersøgning. Man fortsatte til alle
var fundet.  

Fiskeren uden styrhus

En fiskerskipper fra Højer
var taget helt ned til Holland
efter sin båd. Det trak op til uvejr, og hollænderne advarede ham,
om at sejle i det vejr. Men han gjorde det alligevel. Og det blev uvejr.
Selv for skipperen blev det for meget. Da styrehuset blæste væk, var
han klar over at hans liv var i fare. Men han nåede hjem til Højer.
Da han bagefter fortalte om sin sejlads, sluttede han med at sige:

  • Æ har Fandme alle bejt
    som den daw.

 

Kurvemager Schmidt og
æggene

På Nørrevej 13 havde kurvemager
Schmidt
sin forretning. Foruden kurvemagerarbejde handlede han med
flettede måtter og pottemagervarer. Han solgte også legetøj og
nøbbelser.
I mange år havde en god forretning. Men med tiden blev
han stokdøv, og det gik tilbage med forretningen.

Hans yngste datter, Ingeborg
”Bobbe Kärmache”
havde en vissen
arm, men kunne næsten udføre alt manuelt arbejde. Hun havde et lyst
sind, og var altid sufflør ved Ungdomsforeningens
dilettantforestillinger. Hun boede hos faderen, så længe han levede.

Kurvemageren havde undertiden en speciel
form for transport. Når han kom til købmanden efter æg, hed det:

  • Æ ska ha tre
    æg, jet te Bobbe, jet te Mille å jet te mæ sjæl.

Så tog han kasketten af, anbragte
æggene i den, tog den på hovedet og gik. Han plejede også at sige,
at han vejede 99 pund. Når han havde fået byttel te unnen,
vejede han 100.  

Hævn mod kommunen

På Nørrevej 52
Bernhard Nielsens snedkeri. Et nu nedrevet beboelseshus på
stedet, blev bygget af tømrer Ochsendorff.
På et tidspunkt ønskede han at sælge ejendommen til byen. Men kommunen
ville ikke købe. Det blev han så fornærmet over, at han for at hævne
sig, fik en flok sigøjnere til byen. Dem indkvarterede han på loftet
i sit hus, hvor de holdt et gevaldigt Leben.
Historien melder intet om, hvem der først blev træt af dette foretagende.  

Man slagtede
”sort” 

På Nørrevej 3 ligger et
gammelt stråtækt hus. På frontgavlen står årstallet 1724 og bogstaverne
H J A.
Det lå der, sidt jeg var i Højer.
Det er bygget af rebslager Chr. Andersen.
Han havde reberbane langs vestsiden af Ballumvej.

Det at eje et hus, blev der dengang lagt
meget vægt på. Så var der ikke så stor sandsynlighed for,
at man skulle tilbringe sin fattigdom i fattighuset. Det var en skræk
for den tids mennesker og ikke uden grund. Man sagde dengang, at man
i Fattighuset fik kartoffelsuppe så mange gange, at urene gik
i stå.  

Familien Andersen
var rebsslagere i tre generationer. De solgte grunden til den berømte
hjuler Jensen.
Et rebslageri kunne ikke brødføde en familie. Så
ved siden af måtte der skaffes føde til familien.

I det beskedne hus blev der holdt 4 malkekøer,
4 stk. ungkreaturer, 4 kalve og 2 svin. I en kogsfenne syd for byen
blev der desuden holdt 10 – 12 får.

Under første verdenskrig var det svært
at skaffe kød, og hjemmeslagtning var forbudt. Så ved nattetide, da
man forventede at gendarmen sov, tog familien ud i kogsfennen og slagtede.
De bar så dyret på ryggen hjem til byen.  

Masser af
øl 

Vandtårnet bærer årstallet 1934. Øst
for vandtårnets plads var der før et ølbryggeri. Det førte til en
gammel købmandsgård på den anden side af vejen. Der kunne man komme
med sin spand og købe øl i løst mål.

Næsten alle bryggerimedarbejdere fik
bryggerbetegnelsen Bruer heftet på sig i stedet for efternavnet.
På en gang var der tre mænd i byen, der hed Bruer.
De hed i øvrigt alle sammen Petersen
uden dog at være i familie med hinanden.  

De Hellige

Ejendommen, Østerende 18
bærer navnet Liberta, men lige så ofte blev den kaldt Paradiset.
Gården er bygget af en Martensen.
Familien havde ord for at være hellig.
Det har sikkert give anledning til gårdens øgenavn.

Martensen
var af samme familie som den senere ejer af Libanon
i Vester Gammelby. Denne kørte rundt med skilt på bilen:
Jesus kommer snart.
 

Elektricitetsværk på 
Kovej

Vest for mejeriet lå et elektricitetsværk,
der blev oprettet i 1903 af fabrikant Bastiansen
fra Aabenraa og hans to sønner, der var ingeniører. Det fremstillede
110 volt jævnstrøm. Drivkraften var en dampmaskine, derfor var det
en høj skorsten. Fyrbøderen blev kaldt for Johan Elektrik.
Til værket var der et maskinværksted, hvor der også var et par lærlinge.
De var i kost hos Bastiansens og boede i et rum på loftet over
værkstedet. Nytårsaften kunne de naturligvis ikke dy sig. Da var der
altid strømafbrydelse.

På et tidspunkt blev dampmaskinen
afløst af en dieselmotor, skorstenen blev revet ned, og Johan Elektrik
skiftede arbejdsplads til Højer Mølle.  
 

Skiftede nationalitet tre gange

Käthe Boysen
boede stort set i det samme hus i Herbergsgade
hele sit liv. Hun har skiftet nationalitet tre gange. Hun var dødt
som tysk statsborger i 1906. I 1920 fik hun dansk statsborgerskab, og
ved sit giftermål i 1926 blev hun igen tysk statsborger. Senere søgte
og fik hun og hendes mand dansk indfødsret.  

Mie Bykass

I Herbergsgade 9
lå der i mange år, byens finanskontor, æ Bykass.
Før Genforeningen havde Fleckenkasse Hoyer
kontor i Klostergade 2. Kassehvervet gik i arv til Marie Matthiesen,
der i mange år forestod indkasseringen af skatter og afgifter samt
udbetaling af lønninger og pensioner m.m. Først i 1947 blev æ
Bykass
nedlagt. Og Marie
levede op til hendes øgenavn – Mie Bykass.  

De skrækkelige skoleelever

Personbefordringen mellem Højer
og Tønder foregik fra 1892 med tog. For Højer
betød det et tab i indtægt. Man var ikke mere transitby for alle dem
der skulle videre til Sild.
Men for skoleeleverne var det en meget behagelig rejsemåde.

Skoleeleverne var dog ikke altid de mest
behagelige passagerer. Der fortælles skrækkelige historier. En yndet
sport
for de større drenge var, at kravle op på taget og tisse
gennem luftventilerne. Kammeraterne, der vidste besked, kunne så inde
i vognen bemærke:

  • Nu regner det minsandten.

 

Revolutionen på 
Centralhalle

Jo det var skam den novemberdag i 1918,
at der skulle vælges arbejder –
og soldaterråd
i Højer.
Det foregik på Centralhalle.
En kendt håndværker blev foreslået som formand:

  • Nej, nej, det ka
    æ it. Det stemme it mæ min kristle
    øwebevisning!

Men håndværkeren måtte bøje sig for
argumentet:

  • Det
    er jawn så`n jen, Vorherre vil ha`

 

Bagersvendene skulle vækkes

Ved Torvets
nordside ligger den gamle Højergård.
I 1740 overlod den daværende ejer af denne gård sin svoger, bager
Chr. Sibber Feddersen e
n toft ved det nordvestlige hjørne af

Torvet.
Her byggede han et hus med bageri. Det kaldtes ofte æ Stormklok.
Det var angiveligt, fordi der på huset var anbragt en klokke, hvormed
der blev ringet ved ildebrand og stormflod. Bageren skulle dog have
haft en aftale med nattevægteren, at denne på et bestemt tidspunkt
af natten lige skulle bimle
en enkelt gang, så bagersvendene blev vækket. Dette hus blev nedrevet
omkring år 1900.  

Bahnhofshotel

Bahnhofshotel
blev senere til Ohlsens Hotel.
Den blev ejet af de tre søstre, Marie Rose, Grethe og Hanne Ohlsen.
Når Feuerwehr havde haft brandøvelse, sluttede de i en periode
Ohlsens Hotel. Det gik ganske lystigt for sig. Så gik man
rundt i Æ Lille Sal og sang: Immer an der Wand entlang.

Hotellet havde efter søstrenes ejerskab
forskellige andre ejere. En af dem var Peter Schmidt
fra Rømø. Han omdøbte hotellet til Peters Kro.
Han kørte hver dag til Rømø
med svineaffald i en topersoners bil. Imens blev kroen passet af hans
kone, som alle kaldte Mutti.  

Dansk
– Tysk drilleri

Carl Hoeg
var en velhavende mand i Højer.
Men han var også en stor spøgefuld. En gang da den dansksindede apoteker,
Nagel
havde fødselsdag betalte han nogle skoledrenge for at gå
om til apoteket og synge en provokerende tysk sang for ham. Nagel
gjorde gengæld. Næste gang Hoeg
havde fødselsdag stillede en flok skoledrenge og sang en dansk sang
for Hoeg.  

Æ Byttelfenn

En fenne i Højer Mark
kaldes Æ Byttelfenn. Årsagen til navnet findes i forskellige 
historier. En af dem er følgende.

Fedder Roll,
som ejede marken, havde en dag nogle karle til at slå hø derude. Ved
frokosttid blev de sure over, at de havde fået byttel (melbudding)
med i marken i stedet for en ordentlig mellma.
Derfor strejkede de, og satte bytteldåsen
på en ledpæl. Lidt efter kom Carl Hoeg
forbi og spurgte, hvorfor de ikke bestilte noget.

Da han fik det at vide, tog han hen til
Ohlsens Hotel,
og bad dem sende smørrebrød ud til karlene. Derefter
tog Carl Hoeg videre hen til Stadt Tondern
og drillede Fedder Roll med at han, Carl Hoeg
skulle sørge for mad til Fedder Rolls
folk.  

Fiddes Sporvogn

Det er ikke mange, der ved det. Men
Højer
har faktisk haft sporvogn. I nogle år, når der var Fåremarked
i Højer kørte Fidde Eckholdt
rundt med Fiddes Sporvogn. Det var selvfølgelig med to heste
foran.  

Højers Sygehus

Sydøst for den gamle kommuneskole lå
det tidligere sygehus. Allerede i 1887 rettede Håndværkerlauget
en opfordring til flækkebestyrelsen om at oprette en sygestue for svende
og lærlinge, der arbejde i Højer.
Disse kunne i tilfælde af sygdom ikke indlægges på Tønder Sygehus.

I borgmesterens svar hed det, at syge
svende og lærlinge kunne anbringes i en varm stue i Fattighuset,
men at det snart ville blive bygget et sygehus i byen. Det var dog først
den truende koleraepidemi i 1892, der fik flækken til at bygge en træ
– barak i fenne nr. 2 ved Slusevej
til eventuelle kolerapatienter. Året efter byggede man sygehuset. Det
havde 12 senge og blev betjent af de stedlige læger.

Bestyreren var samtidig ligkistesnedker
– beroligende for patienterne, skulle man mene. Sygehuset blev
mærkelig nok nedlagt under første verdenskrig.

I 1923 købte fabrikant Kjærby
ejendommen og brugte den hovedsagelig til beboelse. Men i mange år
kunne man skimte ordet Krankenhaus
over indgangsdøren. Familien Kjærby
vedblev da også med at kalde bygningen for Sygehuset.  

Jens Amerika

I Søndergade
27 boede Jens Hansen. Han havde haft et gartneri i Sdr. Sejerslev.
Et par år havde han været i Amerika.
Og så er det klart, at han i Højer
får tilnavnet Jens Amerika.
Han fortalte de forundrede høvringer,
at i Amerika var fennerne så store, at det tog en helt dag at
pløje en fure. Så måtte man for enden overnatte, og så pløje tilbage
næste dag.

I ejendommen havde han et øldepot sammen
med Johannes Brodersen (nej, jeg er ikke i familie).
De bragte øl ud på landet med et enspænderkøretøj.  

Udråber Karl Færch

I Søndergade
boede i mange år byens offentlige udråber, Karl Hansen,
kaldet Karl Færch. Han var arbejdsmand og skulle ernære en
stor familie ved at grave grøfter i kogene. Han gik sin udråber –
runde efter behov. Han stod ved bestemte steder, ringede med sin klokke
og bekendtgjorde på bredt sønderjysk sin meddelelse:

  • O morn er’et skatbetalen.
  • I jawten
    æ det kino æ klok ot
  • De
    æ røspætte o æ mærkensplads i jettemer
  • De
    æ låt få æ vand o Kovej fra klok ti te klok fie
  • Dem, de har fåe
    æ vaer, ska væ tyvert fra o morn

 

Højer Storskov og Grünewald

Strandvej 40
blev bygget af den tyske førstelærer Riggelsen
i 1934. I 1959 solgte arvingerne det til en dansk lærer. Huset ligger
i læ af en lille løvtræs – plantage mod vest, som blev kaldt Califonien.
Senere blev plantagen kaldt Grünewald.
Lige i nærheden byggede Friedrich Hagge
i 1908, Waldheim. Beskedne høvringer
kaldte senere hele området for Højer Storskov.

Det var forresten også her, at
Schützenverein
begyndte sin virksomhed. Skydebanen lå parrallelt
med Strandvejen.  

Samme tro

Andreas Pust
havde ikke mange penge og led også af astma. Derfor fik han selvfølgelig
det øgenavn. Han var skomager. Når han gik til købmanden havde han
altid en potte med.

Han hældte brændevinen ned i potten
og solgte flasken med det samme. Engang lånte han to Mark af pastor
Rolfs.
Da han stak dem i lommen, spurgte Andreas Pust
pastoren:

  • Troe då, at då
    fåe dem igen?
  • Næh det troe it, Andreas
  • Ja, så
    hae vi to da sam tro

 

Kanon
– fotografen

En sommerdag får mange år siden fandt
jeg hos min onkel og tante i Højer
nogle flotte glasplader forestillende motiver fra byen. De er nok taget
af Andreas Martinsen. Han var uddannet bogbinder. I en periode
dannede han kompagniskab med Der Rote Mielcke.

Martinsen
indrammede billeder og solgte tobaksvarer. Han var selvlært fotograf
og fandt sine motiver i det skønne landskab omkring Højer.
Men også portrætfotografering stod han for. I hans ungkarletid var
det et muntert sted. Da han engang havde vundet i lotteriet havde han
sat et skilt op:

  • Wegen Reichtums geschlossen

Omkring 1930 fik han en husholderske,
som han senere giftede sig med. Nu kom det fast husorden. Da hun en
dag så en flok af vennerne i færd med at indtage den steg, der
var beregnet til søndags – middagen, fejede hun dem ud
æ lihm.

Efterfølgeren var boghandler Bundgård,
der var en aktiv herre i Højer.
Og under et foredrag midt i København
fik jeg en hilsen fra ham via hans datter, der overværede foredraget.
Og det foredrag havde intet med Højer
at gøre. Det hed Nørrebro –
for begyndere.
 

En anden berømt fotograf var Laurids
Matthiesen.
I diverse arkiver findes 18.000 billeder. Det var hyggeslig
og morsomt at komme ind i hans atelier og blive tæjn a`.  

Lærernes yndlingssted

I Skolegade
1 lå Centralhotellet. I gammel tid blev det ejet af restauratør
Jensen.
Senere blev det overtaget af Lauritz Hansen
og drev det sammen med sin mor. Kort efter første verdenskrig fik en
ung pige, Henny Køster plads i kroen. Her tilbragte hun resten
af hendes levetid, bortset fra når hun sov. Hun blev gift med Lauritz
Hansen.
Han mistede dog livet ved at falde ud over trappegelænderet.
Henny
førte selv kroen videre.

I en periode kom nogle af skolens lærere
jævnlig på kroen. Men i løbet af 20erne ændrede dette sig,
hvad der fik Henny til at bemærke:

  • Det ka da godt væe, te
    de læere, vi har, er nowe møj onle minneske
    – æ sæe dem alle.

 

Æ tyk Købmand

Lige i nærheden – i den nordlige
ende af Skolegade. Her har æ tyk købmand
haft en delikatesseforretning. Han havde altid en tønde stående med
saltede sild. Her startede stamgæsterne til Centralhotellet
altid med de saltede sild. Det stimulerede tørsten.  

En rotte

Også på Centralhotellet
havde natrenovationen direkte adgang til wc – spandene gennem lemme
fra kørestalden. En aften havde nogle drenge stillet sig ved lemmene
og forsynet sig med tagrør. Da en dame satte sig i et lovligt ærinde
stak de dusken op i enden på hende. Skrigende for hun ind i krostuen,
holdende på de unævnelige og råbte:

  • En rott, en rott.

 

Ingen
Bom i dag

De sidste manufakturhandler i Højer
var Peter Beyer Feddersen. Han blev altid kaldet Peter Beyer.
Han var ikke nogen stor forretningsmand. Ofte sad han langt ud på natten
og læste. Ned i butikken nåede han ført ved middagstid. Han var ugift
og boede sammen med sin mor. Når han gik på gaden havde han altid
bolsjer i lommen, som han delte ud til de børn, der hilste på ham.
En dag gik en forbi ham uden at værdige ham et blik. Han blev skuffet:

  • Hvad er det, vil du ikke
    sige Goddaw?
  • Nej,
    æ vanter inne Bom i daw.

 

Tandlægen i Storegade

Dentist Frk. Eline Jacobsen
havde klinik i Storegade 8. Hun udførte alt tandlægearbejde.
Først havde hun et bor drevet med fodpedal. Senere fik hun elektrisk
bor. Hun trak også tænder ud
gravede godt ned ved dem og så rutch.

Patienterne kunne godt ryge helt op til loftet, når dette skete.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:

  • Anekdoter fra Højer
  • Dagligliv fra Højer
    – dengang
  • Dengang i Højer
  • Et mejeri i Højer
  • Højer
    – før i tiden
  • Højers historie
  • Brand i Højer

Syd for Højer

Dato: september 2, 2010

Rudbøl Kog, Gammel
– og Ny Frederikskog var født og dannet af havet. 17
års skattefrihed var en direkte nybygger politik. De første var frisere
og hollændere. Der var færgefart over Vidåen. Man havde egen retspolitik.
Og så var det succes for Nørremølle. Tusinde af digearbejdere
fik ødelagt deres jordhytter. De måtte have logi i Højer by.
 

Født og dannet af havet

På Frederikskogs våbenskjold
findes følgende indskrift, Ex mari natus.
Det betyder, født og dannet af havet.
Nu gælder dette ikke blot for Frederikskog,
med hele området ved Vidåmundingen.

I århundreder har dette land været
præget af diger og oversvømmelser. I gamle tider gik der en bred havbugt
dybt ind i landet. Nogle steder ragede højdepunkterne op som øer.

Vidåen
havde dengang mange arme. Priler, langvarig regn samt snesmeltning dannede
i lang tid et helt Waterworld
her. Gamle marknavne minder om den tid.  

Bredsø 
blev omkring 1649 ejet af apoteker Andreas Lorenzen
i Tønder. Senere kom den under Højergård.
Den blev købt af regeringen som rentegård,
men er nu under privateje.

Langt den største og dybeste sø 
er Rudbøl Dyb eller Rudbøl Sø.  

De første var frisere og hollændere

De første bosættere kom længe inden
området var inddiget. Det var ganske givet hollændere eller frisere.
De var fortrolige med at bygge værfter og drive landbrug under ekstreme
forhold.  Der findes vel 25 – 30 værfter i området med forskellige
navne.  

I Gammel Frederikskog
finder man foreksempel Kinkelhofsværft
og inspektør Brodersens værft.
I Rudbølkog, Seifert von Marvedes værft.
I Gaden, Nis Heicksens værft
og Husumtoftmark. I Rudbøl
har man Nørreværft.  

Værfter

Dengang, hvor der ikke var diger, byggede
man værfterne højere og højere, hvis gentagende stormfloder truede
gården.

Saxo
skrev følgende:  

  • Indbyggerne, som er rå
    og med smidige kroppe, forsmår den svære rustning. De omgiver deres
    marker  med vandgrave og springer ved hjælp af springstokke. Deres
    huse opfører de på høje af opkastet jord.

 

Værfterne var ikke blot opført af opkastet
klægjord, men også af nedrammede pæle og et pakværk, der består
af ris og gødning.  

Poppenbøl 

Poppenbøl 
værftet var en af de største. Det var højest inde på midten. Hvis
man dengang skulle besøge sine naboer, ja så måtte man tage båden.
Så galt var det dog ikke, da min mor tjente
Poppenbøl. Den nævnes allerede i 1443. I 1769 havde den
to gårde og to huse med 22 beboere. 

Om bebyggelsen Gaden
nævnte Petraeus i 1440erne : 

  • Her bor der på 
    fire forhøjninger eller værfter fem bolsmænd, som ejer bøndergårdene.

 
 

Spredt bebyggelse

I 1769 havde Gaden
fem gårde og fem huse med i alt 52 beboere.

Tidligere hed stedet Husumtoftmark,
der lige som Højergård havde særlige privilegier.  

Rudbøl 
havde i 1769, 8 gårde, 21 kådnere, 12 indsiddere med i alt 229 indbyggere.  

17
års frihed

Gammel Frederikskog 
blev inddiget i 1692. Kongens privilegier blev allerede underskrevet
i 1690 af hertug Christian Albrecht.
Efter disse privilegier skulle kogens
interessenter fri og frank uden nogen afgift og pålæg nyde og besidde
de inddigede arealer i 17 år.

Disse 17 år begyndte først når alt
var bragt i stand og diget fuldkommen færdig. Efter udløbet af de
17 år skulle der årligt af hver demant
betales en halv rthr. Til det tjenestelige kammer.  

Endvidere skulle i de 17
år, kvæg, korn og lignende, som den kære Gud måtte unde denne kog,
frit afskibes uden told og licenser eller andre afgifter og hvad der
er behov for i denne kog, må frit indføres.

Desuden skulle det tillades interessenterne,
deres arvinger og efterkommere at opstille vindmøller og hestemøller
uden for, og inden for digerne og udnytte dem med frimalen, brygning
og bagning, at have herberger og stalde samt at drive andet håndværk,
købmandskab og erhverv uden afgifter og vederlag.

Ligeledes skal de , der i sådanne
inddigede koge ejer 60 demant land have ret til fri at drive jagt og
fiskeri, såvel inden for som uden for diget. Men de
øvrige, som ikke når det nævnte tal på
60 demant, skal være udelukket derfra.
 

Egen ret

Den allerstørste del af kogen
var græsland. Dette blev benyttet til opfedning af kvæg. Kogen havde
en kogsinspektør. En dommer og tre rådmænd dannede dengang
kogsretten. Koginspektøren
ledede møderne og var også sekretær
og regnskabsfører.

I kogen gjaldt Ejderstedts landsret.
Og man havde sandelig også egen galgeplads.  

Afvanding

Frederikskog
blev tidligere afvandet med Brunoddekog
gennem Rudbølkog. Slusen var i nærheden af den gamle kogsmølle.
Fra 1843 blev kogen afvandet gennem Frederikskog
– diget
ved en afvandingsgrøft gennem det daværende forland.  

På et gammelt kort er der aftegnet
et Trindsumkapel, hvor nu Gammel Frederikskog
ligger. Der har ikke været mulighed for at finde noget om dette navn.
Heller ikke at det skulle have været en sunket kirkeby.  

Nørremølle

I 1739 blev der i nærheden af den gamle
kogssluse bygget en mølle, som er kendt under navnet Nørremølle.
Dette var nok den ældste hollandske mølle i Nordslesvig.
Den blev nedbrudt i 1856 og genopbygget i Højer.

I møllerboligen blev der indrettet kro.
Selve mølledriften har også været en god forretning. I 1760
havde møllen således ikke mindre end tre møllersvende og to piger
ansat.  

I 1727 blev kogen opmålt, og der blev
udarbejdet en jordebog.  

Problem med Rudbøl Kog

Der var store problemer med inddigningen
af Rudbøl Kog. Det var en kostbar affære. Håbet om at afvandingsforholdene
blev bedre kom ikke til at holde stik. I Tønder Intelligensblad
første årgang hedde det i september 1813: 

  • Efter en kostbar proces
    blev denne kog inddiget i 1715, og dermed begyndte en endnu sørgeligere
    epoke for nogle af marskegnens afvanding.

 

I en tysk topografi fra 1799 kan man
læse: 

  • Fem sluser er der her ved
    siden af hinanden. Skibe med 7 – 
    8 fods dybde kan gå ind til dem. Den største sluse, en ny bjælkesluse
    med to par porte er mønsterværdig, og har kostet 12.000 rthr.

 

Blandt de huse, der lå strøet
over hele kogen, var der dengang endnu en haubarg.
Den lå på det, der hedder Seyfferts værft.
De to sidste ejere var Thomas Nielsen(omkring 1760)
og Seyffert von der Merwede.
Værftet blev opkaldt efter den sidste. Haubargen
blev nedbrudt i første halvdel af 1800 – tallet. Von der Merwedes
datter Juliane blev gift med distriktslæge Fysikus Peter
Dirks
i Tønder.  

I 1905 blev to tredjedel af kogens areal
mejet og en tredjedel græsset. Kvægbestanden var 11 heste, 128 stk.
hornkvæg og 117 får. Om sommeren var kvægbestanden væsentlig højere.  

Rudbøl Kog

Kogen, der ligger ca. 4 km syd for
Højer,
blev i hele sin længde gennemstrømmet af Vidåen,
fra Rudbøl Dyb til Rudbøl Kog Diget.

Fra omkring 1919 førte en bro over åen.
Tidligere foregik overfarten med en færge. De sidste to færgemænd
var Peter Petersen og Hans Chr. Nielsen.
Det kostede 50 pf. For en ladning hø, for en vogn 25 pf. Og for et
kreatur 10 pf.  

I krigsårene 1914 – 18 var færgefarten
indstillet, da den ene færgemand var indkaldt til krigstjeneste. Prammen
blev da trukket på land. Transporten blev meget besværlig.  

Ny Frederikskog

Den sidste af de nuværende koge,
Ny Frederikskog
blev inddiget i 1859 – 61. Inddigningen kostede
en million mark. En del var opsparet, resten blev fremskaffet ved lån.
Pengene blev betalt efter 17 år. Det gjaldt de samme regler for
Ny Frederikskog
som Gammel Frederikskog.
Begge koge fik brugsret til forlandet ud for havdiget.  

Omfattende digearbejde

Fra forskellig side blev der ønsket
en ny stensluse frem for en træsluse.

I løbet af 1859 blev der opført et
foreløbigt kajdige, det vil sige en lille dæmning. Denne blev lavet
for at beskytte arbejderne under selve digebyggeriet.

Fra prædikestolen blev der oplæst et
specielt reglement, der gjaldt under byggeriet. Her blev der fastlagt,
hvem der havde kommandoen, og hvornår man ikke måtte arbejde. Således
hed det sig i & 16:  

  • Ved alvorlige forseelser,
    foreksempel forsætlig ødelæggelse at
    ødelæggelse af redskaber, at forlade arbejdet uden grund, opstand
    og sammenrotning af arbejderne samt overhovedet enhver form for tumult
    og voldelig optræden, skal der ufortrødent gribes ind med de nødvendige
    forholdsregler og med eftertrykkelig strenghed. Hvis det er nødvendigt,
    kan man hertil rekvirere kraftig hjælp fra det nærliggende gendarmeristation
    og eventuelt fra militæret. De skyldige skal i sådanne tilfælde overgives
    til retsvæsnet og straffes efter al lovens strenghed.

 

Under digebyggeriet blev arbejdet en
del forsinket. Vandet brød igennem det såkaldte kajdige.
Det betød store tab for entreprenørerne.

Inddigningen krævede mange arbejdere.
Ja tusinder af fremmede arbejdere
bosatte sig midlertidig i området. De boede blandt andet i jordhytter,
der var indrettet mellem kajdiget
og hoveddiget.

Til at opretholde ordenen, blev der stationeret
et kompagni soldater. De blev først indkvarteret i Rudbøl,
senere i Højer.  

Ny havsluse

I forsommeren 1860 blev grundstenen lagt
til den ny havsluse. Det var en åben stensluse. Dagen blev fejret under
stor deltagelse. Der var rejst to store telte til anledningen.

Konge Frederik den Syvende,
der skulle have foretaget nedlæggelsen af grundstenen, kom ikke. Hans
navn figurer dog på de to metalplader, der er anbragt på slusen til
minde om. 

Stormflod
ødelagde arbejdet

Sommeren 1860 var ikke særlig gunstig
for digearbejdet. Der var meget regn – og stormvejr. To gange,
den 23. august og 3. oktober blev kajdiget gennembrudt af en stormflod
og hoveddiget beskadiget. De huller, hover man gravede jord, uden for
diget, blev fyldt med vand.

Digearbejdernes jordhytter blev ødelagt.
Arbejderne kom i store skarer til Højer
for at finde et midlertidigt logi.

Det ugunstige vejr var heller ikke godt
for sundheden. Et par af arbejderne druknede, men også en del
omkom som følge af sygdom.  

Det nyinddigede kog udgjorde sammen med
Gammel Frederikskog
og Rudbøl Kog èn kommune.

Omkring 1923 blev diget forhøjet med
en meter nogle steder. 

Kilde:
Se

Litteratur Højer  

Hvis du vil vide mere:

Bådfolket i Rudbøl

Fiskeri ved Højer

Højer
– som havneby

Rudbøls Historie

Travlhed ved Højer Sluse

Højer
– stormflod og diger

Højers historie

Højer
– historie og oplevelser

Tønder, Marsken og Afvandingen (under
Tønder)

Digebyggeri i Tøndermarsken (under
Tønder)

Sønderjyllands Wild West (under Tønder)

Tøndermarsken (under Tønder)

Tøndermarsken 2 (under Tønder)

Tøndermarsken
– under vand (under Tønder)

Vikinger i Vadehavet (under Tønder)

– og masser af andre artikler under
Højer