En sort dag i Højers historie

Den 8. juni 1952 er ikke kun en sort dag for Roklubben Højers historie med også for hele byen. På denne dag druknede fem unge roere. Disse blev mindet på 70 års dagen for den tragiske hændelse ved Pinsegudstjenesten i Roklubben nede ved Vidåen ved Højer. Dansk – og tysksindede fandt sammen. De var kyndige sportsfolk. Færgeforbindelsen til Sild var blevet genoptaget. Alarm 4.30 om morgenen. De var ikke på Jordsand. Mange deltog i eftersøgningen. Redningsbåd fra List fandt båden. Specielle forhold i vadehavet.  En mindetavle i klubben. Man talte ikke om tragedien. Den blev tiet ihjel. Dog taler man om den i klubben. Her er også en mindetavle.

 

Fem unge mennesker druknede

Den 8. juni er det 70 år siden at fem roere fra Højer druknede. Det var

• Fritz Pörksen
• Andreas Truelsen
• Aage Jacobsen
• Helmut Bossen
• Heinrich Jensen

Pinsegudstjenesten fandt sted den 5. juni ved den tyske roklubs klubhus, der ligger mellem den gamle fabrik og Højers gamle sluse.

 

Dansk – og tysksindede fandt de sammen

Den var ikke kun en sort dag for roklubben, men også for hele Højer. Den tragiske hændelse førte tyske og danske familier sammen. Dem fem unge mennesker fra Højer, hvis lig delvis først blev fundet flere uger efter.

 

Kyndige sportsfolk

De fem medlemmer som tilhørte ”Regatta-mandskabet” i roklubben var således kyndige sportsudøvere på vandet.

De var i gang med at træne til ro-regatta i Kiel. På den skæbnesvanger dag roede de fra Højer – kanal ud i Vadehavet. Fra den dag er det forbudt for Roklubbens medlemmer at ro ud i Vadehavet. Det står endda nedfældet i klubbens vedtægter.

 

Færge – forbindelse til Sild genoptaget

Få dage før den tragiske begivenhed havde de fem unge mennesker fejret en begivenhed med andre af Højers indbyggere, nemlig genoptagelsen af færgeforbindelsen mellem Højer og Sild.

 

Alarm kl. 4.30

Familierne bekymrede sig i første omgang ikke om at roerne som forventet ikke var kommet hjem. De specielle tidevands – strømme mellem Sild, Rømø og fastlandet var ikke ufarlige. Nogle gange søgte skibsbesætninger ved dårligt vejr tilflugt på øen Jordsand.

Først mandag morgen omkring kl. 4.30 blev der slået alarm. Det var faderen til roeren, Johannes Pörksen, der alarmerede politiet. Eftersøgningen indebar også brug af fly. På fastlandet langs kysten blev der også søgt efter roerne.

 

Var ikke på Jordsand

Johannes Pörksen tog til søs sammen med Højer fiskeren Willy Kühn. De tog i retning af Jordsand for at undersøge om de havde søgt tilflugt her. Det var desværre ikke tilfældet.

 

Mange deltog i eftersøgning

I flere uger ledte man uden resultat efter de savnede roere. Bønderne Christian Johansen og Hans Fedder Hindrichsen stillede til dette formål heste til rådighed. Et udvalg under ledelse af Højer – betjenten Gregers Jørgensen, Tæppefabrikant Johannes Kjærby og købmand Waldemar Ohlsen organiserede den videre eftersøgning. Også smedenes fagforening opfordrede sine medlemmer til at deltage i eftersøgningen.

 

Redningsbåd fandt båden

En redningsbåd fra List fandt roernes båd med bunden i vejret drivende i Lister Dyb. Den bevægede sig i retning mod Jordsand i den stærke strøm

 

Specielle forhold i Vadehavet

Ved stærk vind og ved springflod med højere højvande og lavere lavvande dannes der i det over 30 meter dybe område mellem Rømø og Sild mange gange forræderiske hvirvler, som gør det umuligt at nå den frelsende bred.

Kaptajnen på en tysk redningsbåd havde udtalt, at der om eftermiddagen på ulykkesdagen var observeret flere skypumper over sundet mellem Rømø og Sild. Derfor må man gå ud fra at robåden fra Højer er blevet taget af sådan en.

Borgere fra Højer havde nævnt at på ulykkesdagen var at det blæste lidt mere. Men det skulle ikke volde de erfarende roer nogen problemer. De kendte forholdene.

 

En mindetavle i klubben

Efter besættelsestiden og efterkrigstiden havde dansksindede og tysksindede i Højer måske et horn i siden mod hinanden. Men under eftersøgningen kom de meget tættere på hinanden. Borgmester Jens Matthiasen holdt under et byrådsmøde en mindetale. Også en indsamling blev iværksat.

Pastor Andreas Schau tog sig af begravelsen af de fire af roerne, der tilhørte det tyske mindretal. Den femte blev begravet på Sjælland.

En mindetavle i roklubben minder om de fem roere.

 

Man talte ikke om tragedien  

I Volkert Truelsens familie blev der aldrig talt om ulykken. Onkel Andreas var en af de omkommende roere. Til Der Nordschleswiger fortæller han:

• Det var ikke et tema i familien. Mine forældre har aldrig talt om det. Min far, Niels havde i løbet af få år mistet hele to brødre.

Hans onkel Heinrich kom ikke hjem fra Anden Verdenskrig. Han faldt i Rusland. Kun syv år efter enden på krigen sørgede bedsteforældrene over deres anden søn, Andreas.

• Denne tragedie ville man ikke snakke om på grund af den store sorg, tror jeg. Hvad jeg ved om det, har jeg hørt ved min Oma. Der læste jeg også en artikel om ulykken.

Sådan fortæller Volkert Truelsen, der ved bådulykken kun var to år gammel. På dagen, hvor onklen blev begravet, var moderen taget til Tønder med ham og en fætter. Det var for at de ikke skulle få noget med. Sådan er det blevet fortalt ham. Det er også blevet fortalt ham, at det var ro-kammeraterne, der bar kisten fra kirken til kirkegården.

Tragedien har ikke afskrækket Volkert Truelsen i at sætte sig i en robåd. Hans forældre forbød ham heller ikke at ro.

• Begyndelsen var ikke så god. Allerede fra starten blev jeg kastet i vandet af de andre. Da jeg ikke gik under, blev jeg betragtet som egnet. På min første rotur måtte jeg være styrmand. Det var første og sidste gang at jeg sad i båden. Jeg fik styret båden direkte ind i anløbsbroen.

 

Ulykken blev tiet ihjel

Æresmedlemmet Karin Thimsen bekræfter udtalelserne fra Volkert Truelsen, at det er sjældent at man taler om bådulykken.

• Ulykken blev tiet ihjel

Sådan udtaler den 85 – årige fra Sæd. Siden 1960 bor hun i Højer og blev hurtig medlem af roklubben. Også hendes tre børn har alle roet.

• Da min søn Gert, der i dag er 61 år, begyndte at ro, vågede jeg som en hønemor over ham. På grund af min angst for ham, begyndte jeg også at ro. Også to børnebørn har jeg undervist

 

I klubben taler man om det

Hos medlemmerne i roklubben Højer bliver ulykken med de fem medlemmer med jævne mellemrum nævnt. Dette sørger mindetavlen i Bootshaus (klubhuset) også for.

• At enkelte medlemmer nu mener at denne tavle burde overlades til det tyske museum i Sønderborg, er ikke rigtigt. Den hører til i klubhuset

Dette understreger Karin Thimsen, der i årtier har arbejdet med i roklubbens bestyrelse.

 

• Vi takker Der Nordschleswiger, fordi vi måtte bruge deres artikel og som vi har oversat til dansk.

 

Hvis du vil vide mere

• dengang.dk indeholder 1.826 artikler
• Under Højer finder du 78 artikler

 

 

 

 

 

Hæwer – det klæwer (Højer, det klæber), siger man om flækken Højer. Hæwer ligge bach a dich (Højer ligger bag ved diget). Her tales lige som i Tønder en blanding af dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk i en broget blanding.

 

For en fremmed barsk og fattig
Folk vender tilbage til Højer. Den særegne natur finder man ikke andre steder. Når man synger hjemstavnssangen For en fremmed barsk og fattig, får man også en fornemmelse. Man skulle tro, at denne sang, var skrevet af en af Marskens egne digtere. Men ak nej. Forfatteren hed Egebjerg Jensen var lektor på Tønder Statsskole og stammede fra Vejle.

 

Højer ligger højt
Selve Højer ligger ret højt – i hvert fald til Tønder. Når man står på Torvet og kigger på den flotte Højergård, og på den tyske præstegård., så siger man der i flækken

• Dørtrinet til Højergård er på højde med Tønder Kristkirkes tårnspids.

Er det derfor, det hedder Højer?
I 1200 – tallet nævnte man også navnet Høthær, da tilhørte flækken, kongen. I 1313 gik den over til hertugen af Gottorp..

 

Handel og håndværk i Højer
Fra 1556 var havnen en slags udehavn for Tønder. Det var de ikke særlig taknemlige for inde i Tønder. De forsøgte at forhindre de erhvervsdrivende i Højer til at drive handel og håndværk. Det startede helt tilbage fra 1354, hvor Tønder fik eneret. Først i 1736 blev denne diskrimination ophævet. I 1743 blev Højer kaldt for en flække (mellemting mellem en landsby og en købstad). Otte rådmænd administrerede byen.

 

Højers fattighus
Øst for præstegården ligger byens gamle fattighus “Æ armhus” Nørrevej 23. Det var fattige tider efter statsbankrotten i 1813, og i 1820erne drog hele skarer af tiggere rundt. Derfor besluttede man, at oprette en Forsørgelses – og Arbejderanstalt for Højer Sogn. Det skete i et stråtækt hus fra 1741. der blev indrettet arbejdsværelse, skolestue, 8 værelser, 28 senge, spisestue, køkken bestyrelsesbolig, og stald til fire køer.
Allerede ved anstaltens åbning i 1829 var der 40 alumner. Allerede i 1831 var der 55 alumner.
Der var strenge reglementer. Man måtte ikke forlade huset uden tilladelse. Alumnerne kniplede, spandt, bandt børster og lavede svovlstikker og blegepinde. Tingene blev solgt til indtægt for huset.
Drengene blev som 10 – årige sendt ud for at tjene. I 1838 brændte det oprindelige hus, og et nyt blev opført.
Den tidligere stald blev brugt som arresthus “æ armhusgaf”

 

Højer Mølle
Der har været en del møller i Højer, den ældste er en stubmølle, og stammer formentlig fra 1500 – tallet. Den nuværende Højer Mølle er en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa, den er bygget i 1857, og indeholder i dag en interessant udstilling om Højer og Vadehavet. Et besøg kan stærk anbefales

 

Historien om Kiers Gård
Vi kan ikke komme uden om Kjærbys ”villa” Kiers gaard. Den stammer helt tilbage fra 1400 – tallet. Den har haft mange fine ejere. Engang hørte den under domkapitlet i Ribe, en tid under selveste kongen og under greven af Schackenborg i Møgeltønder. Men hvorfor hedder den egentlig Kiers Gaard.
Jo se under den første dansk – tyske krig om Sønderjylland i slutningen af 1840erne, lå der en kanonbåd ude i Vadehavet. Kommandanten var Johan Ernst Kier, søn af den daværende borgmester i Haderslev. Og dengang kunne man ved højvande sejle helt ind til gården. Her fik løjtnanten øje på gårdens datter, Jane. Som så også fik øje på løjtnanten. Men den gamle Todsen, Janes far ville ikke vide noget af den forbindelse. Men de blev gift, og det sørgede Johans far for.
Johann blev senere chef for Slesvig – Holstenske marines norddivision – mod Danmark. Deres fælles søn voksede op på gården hos vrede Todsen.
Og den lykkelige ende blev at Johan Ernst Kier overtog gården, så deraf navnet.

Da kong Christian den Ottende var besøg på gården, skulle den lokale apoteker, levere cologne, pomade – og dansk sennep. Men da oprører mod den danske konge tog fat i 1848, sang de også på Kiers Gård oprørssangen “Schleswig Holstein mehrumschlungen”

• Vi har efterfølgende skrevet en artikel – Hvem boede på Kiers Gård

 

Det første kongelige besøg efter genforeningen
Den 20. juli 1920 havde Christian den tiende bebudet, at han ville besøge Højer. Men byrådet var modstander af det danske styre. Borgmester Johansen modtog kongen med en tale på tysk, som rådet i forvejen havde godkendt. Heri gjorde han kongen opmærksom på

• af hvilket sindelag den by er besjælet, som De i dag gæster

Hertil svarede kongen:

• Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer deres følelser, men jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens med os alle.
  
  Ved kongebesøget den 24. maj 1922 blev velkomsttalen holdt på dansk, og i 1937 blev byen pyntet, da kongen var på besøg.

Et reserveben bliver bevilliget
De sociale udgifter var begrænset, der blev ikke givet meget. Dog bevilligede man i 1922 et reserveben til en mand med træben.
Indtil årene lige efter 2. verdenskrig var bybilledet i Højer præget af den manglende kloakering. Nogle steder var der udløb fra stalde til rendestenene.

 

Ville have eget eksportmarked
Trods al sparsommelighed gav byrådet i 1924 et lån til Handels- og Industriforeningen til køb af et motorskib på en fragtrute mellem Højer havn og Havneby eller Kongsmark på Rømø. Det førte til erhvervelsen af M/S Mary, som derefter i en lille snes år besejlede denne rute.
Man ville også eksportere fede-kvæg direkte til Hamborg, men ministeriet gik imod.
Men man måtte godt sende kvæget til eksportstaldene i Tønder – med toget. Men mange valgte at gå ad landevejen til Tønder med deres kvæg.
Det var alligevel tosset, at man skulle helt til Tønder, man kunne da sagtens selv. Men i 1937 fik man afslag fra landbrugsministeriet, og det samme gentog sig i 1943.

 

Bageren med pilekvisten
Længe før man fik et rigtigt vandværk, skete drikkevandsforsyningen fra private brønde og boringer. Og her var bagermester Emil Petersen i Herbergsgade ufejlbarlig. Når han gik over et område med sin pilekvist i hænderne, og han på grundlag af dens udslag kunne konstatere, at her var det vand, ja så kunne man rolig gå i gang med at bore.

 

Dansk – tysk konflikt
Ansættelse af en sygeplejerske gav anledning til en bitter strid mellem de nationale lejre. I byrådet var der afstemning, med det sædvanlige resultat. Syv stemmer for den tyske sygeplejerske Frk. Roll fra Højer, og fire stemmer for den danske Frk. Lund fra København. Derpå meddelte sygekassen, at den ønskede Frk. Lund ansat, men byrådet fastholdt sin afgørelse, hvorpå landsognet og sygekassen i 1935 opsagde aftalen og ansatte Frk. Lund, mens byrådet oprettede kontrakt med Frk. Roll.
Men året efter, vedtog man dog at ansætte kun en sygeplejerske sammen med sygekassen.
Et led i denne strid var en generalforsamling i sygekassen på Ohlsens Hotel den 4. marts 1936. Her mødte frem så godt som alle medlemmer, tyske som danske, og det blev et voldsomt rabaldermøde.

 

Tanden trækkes ud af lægen
Og nu hvor er ved det med sundhed, ja så havde man både en dansk og en tysk læge i Højer. I nogle få år havde man en uddannet tandlæge i Postgade. Men man havde i mange år tandteknikker Frk. Eline Jacobsen, der også udførte almindelig tandlægearbejde. Men skulle man have en tand trukket ud, måtte man gå til sin læge. Så kunne den blive trukket ud, enten på tysk eller på dansk.
Allerede fra 1841 havde Højer dog, et apotek.

 

Tyske skilte fra 1883 – 1945
I 1883 havde man sat gadeskilte op på passende steder ved gadehjørner. I 1923 blev disse skilte fornyet, med hver gades navn angivet både på dansk og tysk. De tyske skilte blev fjernet i maj 1945. Og nu taler det tyske mindretal om, at alle skilte i Sønderjylland igen skal bære tosproget. Ja så kunne vi lige så godt også få dem å synnejysk.

 

Højers mange hoteller
Engang var der mange hoteller i Højer, Ohlsens Hotel, Hotel Sylt, Centralhotellet, Banegårdshotellet, Gottfriedsens Kro, Peter Jensens Kro og Hotel Stadt Tondern. Her overnattede tyske kurgæster, alt imens de ventede på tidevandet. De skulle nemlig til øen Sild via Højer.

Stadt Tondern har været et kulturcentrum i byen. I 1887 var der optræden af sangere fra Nürnberg, en musiker fra New York, og en tryllekunstner.

Selvfølgelig brugte lokale folk også hotellerne. Her kom overgendarm Christiansen, Kæmner Widstrup og Falle Simonsen. Og mon ikke også møller Roll, lærer Ewermann og skomager Martinus har været forbi.

 

Musik i Højer
Og så var det jo også dansant. Kaj Post, det lokale postbud spillede på trompet, han spillede også i brandværnsorkesteret. Ved siden af sad Lille Blik – blikkenslagersvend på Kovej ved Kesse Blik. Han hamrede løs på trommerne. Henne i hjørnet var der så en, der gned på violinen. De kaldte sig for Højer Trio. Når så Politi Jørgensen også kaldet Scotland Jørgensen kom ind i lokalet, spillede trioen, Jørgensens yndlingsmelodi, Når der kommer en båd med bananer.

 

Byrådsmøder på Ohlsens Hotel
På Ohlsens Hotel blev byrådsmøderne afholdt. Når byrådsmøderne startede plejede borgmaster Andersen altid at indlede:

• Og no vil æ åfen æ Sitzung, og deretter vil vi stras trin in æ Tagesordning (Og nu vil vi åbne mødet, og derefter vil vi straks gå i gang med dagsordenen)

Først tager de landet, så vores piger
Der kom først danske flertal i Højer i 1946. Og det var borgmester Andersen ikke så glad. Han var med det dansk klingende efternavn tysksindet. Han var heller ikke så begejstret for, at hans datter skulle giftes med den danske fabrikant Kjærbyes søn. Så æ Bürgermeister udtrykte det på følgende måde:

• It alene tai de vos land, nu tai de sørme os vores piche (Ikke alene tager de vores land, nu tager de sørme også vores piger)

En af de store arbejdspladser var Højer Tæppefabrik, og det var her Kjærbye regerede.

 

Tyske tropper i Højer
Under 2. verdenskrig var der indkvartering af tyske tropper bl.a. på skolen, på hoteller og i det danske og tyske forsamlingshus. Da krigen var forbi rykkede først en afdeling fra Den danske Brigade fra Sverige ind, og kort efter fik Højer dansk garnison, idet en grænsekommando på 150 mand blev stationeret her. Til dem blev der på den tyske sportsplads vest for Ballumvej indrettet en baraklejr. Højer oplevede at være garnisonsby i 4 år.

 

Æ safthus
Oppe på Ballumvej lå det danske forsamlingshus. I nærheden lå urmager Hyldtoft, købmand Johansen, og Jensens karosserifabrik. Ja og Jensen havde bygget en bil til Christian den tiende. Det var han meget stolt af.
Forsamlingshuset blev kaldt for Æ safthus, man serverede ikke spiritus derinde. Det har ændret sig. Da jeg for adskillige år siden var til bryllup derinde, var det ikke saft og sodavand, som vi drak. Da var det fru Struck, der regerede herinde. Hus sad også i Byrådet.

 

Besparelser under krigen
Den 18. september 1939 besluttede byrådet, at erstatte gadebelysningens 60 watts lamper med 15 watts, og lygterne blev slukket klokken 23. Der blev også malet neutralitetsmærker på flere hustage. Det mest fremtrædende var et dannebrogsflag, der fyldte hele taget på tæppefabrikkens største bygning.

 

Endelig dansk flertal i 1946
Den 14. marts 1946 var der for første gang, dansk flertal i Højer, og direktør på Tæppefabrikken Vilhelm Mathiasen blev valgt som ny borgmester. Senere blev det toldassistent J.K. Nielsen. Derefter fulgte overpolitibetjent Gregers Jørgensen. I 1978 blev det så Knud Hansen.

 

Smedjen på Nørrevej
Højer er præget af mange gamle familieforetagender. Det ville nok være for meget og fokusere på hver enkelt virksomhed. Men vi skal lige kigge på Tante Annelise og onkel Kedde (Kedde smed) ´s virksomhed i Nørrevej 9.
Her var det smedje i over 100 år, min onkel nedlagde det i 1962. Jeg husker også at vi legede i høet over på den anden side. Engang var det rigtig landbrug til smedjen, da min onkel Keddes oldefar grundlagde det hele. De havde pige og læredrenge på kost.
Hesteskoning var en væsentlig del af smedens arbejde, og hver arbejdsdag begyndte med, at det blev smedet 8 – 10 par hestesko. Det hørte med til svendestykket at smede hestesko og beslå heste. Når en hest skulle skos, tog lærerdrengene de gamle sko af, og smeden fandt nye af samme størrelse. De blev så glødet på essen, og brændt på plads under hoven., før der blev slået søm i.
I rendestenen foran smedjen stod en stor sten med fordybning i. den blev anvendt, når der skulle lægges jernring om et vognhjul. Ringen blev glødet om anbragt om hjulet, som derpå i lodret stilling drejedes rundt på stene, medens en lærling hældte vand på, så der ikke gik ild i træet.
Jeg mener, at stenen blev brugt i den idylliske have som fuglebad. En stor håndreven slibesten stod også foran smedjen. Den var oprindelig en gammel møllesten.

 

Kystmilitsen
Lige i nærheden ligger Hindrichsens flotte købmandsgård fra 1760. Det var Rasmus Hindrichsen, der var leder af kystmilitsen, da vi var i krig med englænderne. Han havde udarbejdet nogle meget detaljerede regler. Kommandoen foregik på dansk, mens forklaringen var tysk. Militsen bestod for det meste af danske bønderkarle.

Guldkysten og Jammerbugten
Syd for Tøndervej blev der fra 1968 bygget en masse parcelhuse. I folkemunde blev bebyggelsen kaldt Snobberup, senere omdannet til Guldkysten. Dette fik så gårdejer Hans Hindrichsen til at kalde vejens nordside for Jammerbugten. Min kusine Herdis boede i Guldkysten.

 

Var det kloster i Højer?
Vi ved godt, at der har været kloster i Tønder, men det har det hvis ikke været i Højer, men hvorfor er det så noget, der hedder Klostergade?
En vis Helena, datter af ridder Hvidding, arvede efter sin far, en halv plov land i Højer, og skænkede den i 1383 til Løgum Kloster for en sjæls frelse. Den betegnedes senere, da feltherre Hans Schack overtog den Vor Frue Toft eller Kloster i Høfer. Den blev fordelt på 13 forbedelser (små husmandssteder). Det lå på det område, hvor Klostergade går.

 

Livet på Torvet
Torvet blev ikke uden grund kaldet for æ mærkensplads. Endnu i 40erne var det en åben gruset plads. Midt på stod en dobbelt-eg, plantet i 1898 til minde om den Slesvig – Holstenske opstand i 1848.
Indtil midten af 30erne holdtes der to gange om året, kvæg – og hestemarked på pladsen. Især forårsmarkedet den 3. torsdag i oktober samlede mange. Ålefiskeriet ved slusen var afsluttet. Dyrene blev mønstret og vurderet, der blev handlet og pruttet om prisen.
Så blev der ellers drukket og mangen en hårbytte l(kæfert) blev slæbt hjem. Nok flest før Genforeningen, da kostede en punch nemlig kun 20 Pfennig og en flaske brændevin 60 Pfennig. Mange tjente en ekstra skilling ved udskænkning af brændevin.
Karruseller, skydetelt, kraftprøver og kramboder af enhver art, medvirkede til et broget liv. Fra Visby kom produkthandleren “æ Berliner skomache”, som havde alt muligt: johannesbrød, sødtræ(lakridsrod), kokosnødder i småstykker, vidunderknolde til to og femøre, de femøres fyldte hele munden. Man kan så gisne om, hvad en produkthandler fylder i disse kugler.
Fra Tønder kom Niels Maren og Læpper i hestevogn. Læpper lavede selv is og reklamerede:

Når I spiser Læpper – is, kommer I i paradis!

 

Revolutionen i Højer
Torvet har også været skueplads for højtidelige begivenheder. En november-dag i 1918 gik byens offentlige udråber, politibetjent Würdermann byen rundt og forkyndte:

• O morn o klok toll æ et revolution o æ markedsplads. Ål minneske ska hold sæ inn å dør, å æ vinnær skav æ låt ( I morgen klokken 12 vil der være revolution på markedspladsen. Alle mennesker skal holde sig inde, og lukke vinduerne.)

Dette bevirkede selvfølgelig, at det meste af byen samledes på Torvet.. Lidt før klokken tolv, stillede det Landsstormskomagni, der var stationeret i Højer op på Torvet, og da klokken slog, marcherede en afdeling marinere fra Flensborg ind på pladsen. Lederen af dem gik hen til Landstormens kaptajn, tog hans sabel, og rev hans epauletter af – og dermed var den sag afgjort.
Om aftenen skulle der dannes arbejder – og soldaterråd. Det foregik på Centralhotellet. Det var igen marineren fra Torvet, der førte ordet. Han var åbenbart godt orienteret om forholdene i Højer, og foreslog en kendt håndværker til formand for rådet. Men han protesterede:

• Nej, nej det ka æ it. Det stemme it me min kristle øwebevisning (Nej, det kan jeg ikke, det er ikke i overensstemmelse med min kristelige overbevisning)
• Det er jawn sån jen, Vorherre vil ha (det er lige sådan en Vorherre vil have), svarede marineren.

Det bøjede håndværkeren sig for, Sådan foregik revolutionen i Højer.

Den Slesvig – Holstenske sag
I det sydøstlige hjørne af Torvet, der hvor Hotel Sylt lå, var der tidligere et gæstgivere med navnet Fährhaus Her tog de rejsende ind, når de ventede på at komme med båden til Sild. Her sad den 12. november 1830, den mest kendte forkæmper for den Slesvig – Holstenske sag, Uwe Jens Lornsen på vej til Sild, hvor han skulle være landfoged. Ti dage efter hans ankomst til øen, blev han arresteret.

 

Afholdsforening i Højer
Man havde også en afholdsforening i Højer. Det var en afdeling af Good Templar. De havde deres eget hus i Nørregade 62, men sandelig også, der hvor det sker på Hotel Sylt. Ja, de havde en hel stue.

 

Hvad er “systere”?
På hjørnet af Storegade og Torvet boede Anders Nielsen, Anders Staldkarl, der i mange år var ansat på Hotel Sylt. Der har tidligere boet en “syster” i huset, Linne mæ æ plet i æ pann. Hun gik ud og syede for folk. Hun var hos familie i mange dage, hvor hun syede og lappede alt, hvad der var brug for, og så fik hun i den tid kosten hos familien. Der var flere af disse “systere” i byen, som regel ugifte kvinder eller enker.

 

Falle – en kendt skikkelse
Man kan ikke sige Højer uden at nævne Falle. Jeg har mødt ham flere gange, men det er efterhånden en del år siden. Min skønne kusine Junes bedste veninde var Lisbeth, datter af Falle og Magda Simonsen.
Falle kom til Højer som 19 – årig, og blev ansat som staldkarl på Hotel Sylt. Han boede i et lille kælderrum på 5 – 6 m2. Her boede han i fem år. Foruden det normale arbejde som hotelstaldkarl, passede han vogn – og kreaturvægt og en benzintank. Der har altid været gang i Falle. Han havde også en frimærkehandel, og annoncerede i Politiken. Men det tog for meget af hans tid, så han opgav det, og købte i stedet 30 cykler, som han kunne få plads til i kørerstalden.

Dem fik han hurtig solgt, så hans fremtid var beseglet. Han ville være cykelhandler. Han flyttede hen på hjørnet af Skolegade og Nørregade. Senere flyttede han til Storegade hos gartner Lorentzen. Der fik han et lille værelse og en butik. Værkstedet var i det fri – i gården.
Omkring 1935 flyttede Falle hen i Torvet 9. Det blev hurtig en blandet Gesjæft. Der var cykelhandel, cykelværksted, frugt – og grøntbutik. Desuden kunne man købe is, slik, pølser, tobaksvarer, jagtgeværer og patroner. Det var et yndet sted for byens drenge, der altid fik lov til at hjælpe med. Men det var nu ikke altid, at kassen stemte.

På et tidspunkt havde han nok, Danmarks største samling af brugte cykler 4 – 5.000 stående i et par lade-bygninger i Søndergade.
I sin ungdom var han en habil bokser. Han kom gerne på Emmerlev Strandhotel. Og her hjalp han gerne værten Mathias Hansen, med at smide voldsomme gæster ud.
Senere købte Falle Torvet 9, og indrettede værksted i Søndergade. Falle var også ivrig fisker, og havde på til 100 åleruser i Vidåen. Købte man en cykel hos ham fik man som regel også et pund ål med i købet. Han havde også en båd og var med til muslingeventyret i Vidåen.

 

Boghandleren fra Højer
Vi skal også nævne boghandler Bundgård, som vi Tønder hos Andersen og Nissen havde et godt samarbejde med. Bundgård har betydet meget for den gamle mølle i Højer. Og i dag er jeg så heldig at være sammen med Bundgårds søn i Æ Synnejysk Ambassade her i København.
Det var et smerteligt tab for Højer, at Bundgård i 1984 måtte lukke sin butik. Jeg mener også, at Bundgård skrev en bog om Højer i 30erne.

Sønderjyllands første telefonlinje
I året 1900 var der installeret 10 telefonapparater i Højer. Og i 1920 havde man sågar 75 abonnenter. Men allerede i 1878, efter anmodning af beboere begyndte man at etablere en telefonforbindelse mellem Højer og Møgeltønder, og det blev forsøgsvis taget i brug den 29. marts samme år. Et orkester spillede foran mikrofonen i Højer, og fik bifald i Møgeltønder. I Højer kunne man overraskende tydelig høre hvert et ord, der blev sagt i telefonen i Møgeltønder. Ja man kunne endda genkende de talende på stemmerne.
Dette var nok den første telefonlinje i Sønderjylland.

 

Højer Pølse
Taler du med en københavner, og nævner ordet Højer, ja så tænker de først på Højer Sluse, dernæst på Højer Pølser. Men hvem fremstiller i grunden den rigtige Højer Pølse?
For en del år siden mødte jeg i Aabenraa Inga Sønnichsen, efterkommer af den berømte slagter – familie. Vi bestak hende med en bajer på danserestauranten Svanen med en bajer. Hun skulle byde Frode Kristoffersen op til dans. Hun var med på den værste, men det lykkedes hvis ikke, at få en tango med ham. Men her gik jeg så i mange år og troede, at de var opfindere af den berømte Højer Pølse. Men lige som i Haderslev har Højer altid været privilegeret med mange gode slagtere.

I Skolegade 8 lå Sønnich Sønnichsens gård. Her påbegyndtes en slagterforretning. Den blev ført videre på det modsatte hjørne af Postgade – Skolegade 6. Den var i familiens eje helt til 1970. Før genforeningen var det et stort foretagende, som har været oppe på 13 svende og 3 lærlinge, og som afsatte deres varer i et meget stort område.
I slagteriet havde man en benzolmotor. En dag ville en slagtersvend se, om der var mere benzol i en tromle. Han strøg en tændstik med det resultat, at han blev oversprøjtet med brændende benzol. Skrigende løb han som en brændende fakkel ned af Skolegade, og ulykken kostede ham livet.
Efter 1920 mistede forretningen en stor del af sit opland, slagter Sønnichsen rejste til Canada og Lauritz Nielsen fik bedriften i forpagtning. I 1944 overtog Andreas Sønnichsen virksomheden, og bliver i dag ført videre som Marsk Pølser.

Men så er det også lige slagterfamilien Müller. Lige siden 1897 har de produceret pølser. I 1902 etablerede de en butik med et ishus på Torvet. Familien handlede med lam, får og kvæg og solgte det på eksportmarkedet i Tønder. Et specielt designet kølemøbel til over 100. 000 kroner blev et vendepunkt. Tyske dige-arbejdere havde også en stor appetit.
Andreas Müller fik kontakt med Dansk dagligvarehandel og Brugsen, og lykken var gjort. I dag er det Gerd og Jan, der fører traditionerne videre. Hemmeligheden er et højt kød-indhold og en lav fedtprocent. 200 medaljer er det blevet til. Og jeg må bekende, at det er familien Müller, der fremstiller Højer Pølse.
Når min fætter gæster Højer, fylder han altid vognen med pølser til sig selv, venner og bekendte.
Jeg skal dog erkende, at slagterne i Højer ikke har sponseret denne historie, men de må da gerne sende mig en spegepølse. Jeg elsker det.

 

Grænsegendarmerne
I årene efter 1920 var grænsegendarmerne et almindeligt led i bybilledet i Højer. De skulle blandt andet kontrollere grænseboernes pas, at finde efterlyste personer og tage sig af kystfredning og strandinger. Indtil 1927 var korpset underlagt den militære straffelov. En tjenesteforseelse kunne godt indbringe 4 x 24 timer i mørk isolationscelle, og var der tale om drukkenskab, gav det fire dage ekstra.

På meget varme dage kunne det tillades, at tjenesten udførtes uden uniformsfrakke, men det skulle være i en ren, reglementeret blå skjorte med flip og slips. Det var ikke tilladt at køre på en damecykel i uniform. I 1932 overtog gendarmerne paskontrollen i Rudbøl, og i de efterfølgende år var forholdene ved grænsen præget af, at mange tyskere flygtede over grænsen for at undgå nazistiske forfølgelser.
Den 19. september 1944 blev personalet under en fingeret luftalarm indkaldt til afsnitskontoret. De måtte aflevere deres våben. Dagen efter blev alle grænsegendarmer interneret i Frøslevlejren på nær 46 mand, som det var lykkedes at gå under jorden.

Kilde: 

• Litteratur Højer
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler 

Redigeret 10, – 12. 2021

Vi tager i den første del af Højers gamle huse på rundtur i en smuk by. Vi finder også ud af, hvem der boede inde bag murene. Og det skete mangt og meget bag de skønne huse. Det var dengang, man havde en opråber. Og det var dengang en fabrikant, skulle købe et hus til den dansksindede præst. Og tænk engang- der var 13 bagere i Højer. På vores rundtur møder vi kun en. Måske burde man gøre bare lidt mere for at bevare Højers skønne gamle huse.

 

Sit eget miljø

Det er godt nok længe siden, at jeg er gået rundt i Højer og kigget på de gamle huse og bøndergårde. Og der er mange af dem. Højer har sit helt eget miljø.

Som vi tidligere har skrevet her på siden er Højer en ældgammel landsby. Men byen blev ophøjet til flække, da Tønder stoppede med at være havneby. Dette hverv overtog Højer. Herfra blev der eksporteret tusindvis af stude til Holland.

 

Bebyggelsen noget særligt

Bebyggelsen ligger spredt mellem brede og smalle gader, torve og småpladser. Dertil kommer mange flotte private haver.

De ældste huse er vel fra 1700 – tallet. Stilarterne er forskellige. Men som helhed er bebyggelsen noget særligt.

 

Ikke en turistreklame

Dette er ikke en turistreklame. Den lokale turistforening for længst holdt op med at linke til denne side. Dette er et forsøg på via hukommelse, at gå en tur gennem Højer, som jeg så ofte gjorde dengang i slutningen af 50erne og begyndelsen af 60erne.

Jeg havde/har en del familie her i byen, som flittige læsere sikkert har opdaget. Vi besøger nogle af de mennesker, vi også i andre artikler, har besøgt.

 

Brug ikke cement

Det ubehandlede røde murværk er det mest fremherskende. Det skal ikke bare overkalkes, som det er sket nogle steder. Skader i murværket er sikkert opstået under fugning, fordi man har brugt cement. I stedet burde man have brugt kalkmørtel. Håndstrøgne røde teglsten burde bruges i stedet for glatte maskinsten.

 

Forkerte døre og vinduer

Nogle steder ser man også forkerte døre og vinduer. Det ødelægger helhedsindtrykket. Det er en god tradition med hvidmalet træværk, vinduer, porte og døre.

 

Nej til cementtag

Kigger man på tagkonstruktioner, er disse også meget forskelligartet. De ældste huse er fortrinsvis dækket med strå. Man ser også cement tag. Tænk hvis man kunne fortsætte med tegl eller strå.

 

Huse mister sine skorstene

Det er også synd at man fjerner skorstene, fordi man ikke mere har brug for den. Brug den som aftræk fra køkken og bad. Når et hus mister sin skorsten, mister huset en del af sin historie.

 

Haver og stakitter

En del udhuse har det bedst af at blive revet ned, mens andre er med til at danne et særpræg. Sådanne udhuse skal plejes lige som haverne.

 

Jeg husker Højers flotte haver med velplejede hække. Og stakitterne er i Højer flottest i hvid maling.

 

Hvor er brostenene?

Mange af husene i Højer virker tilfældig anbragt. Det samme gælder nogle af vejløbende. Det skal ikke så mange fejlgreb til, før helheden ødelægges.

Nogle steder kan det måske betale sig at reetablere brostensbelægning i stedet for asfalt og betonfliser.

 

Belysningen

Lysmaster ødelægger hyggen. Belysning skal glide naturlig ind i byen. Det må aldrig være overdimensioneret i en by som Højer.

Der er masser af flotte træer i Højer. Og løvtræer klæder omgivelserne.

 

Herbergsgade

I Herbegsgade består den østligste del af en række ensartede huse. Den vestre del bestod i hvert fald dengang af haveanlæg. Det var her den tidligere præstegård lå. Her er også en muret dige af kløvede sten. Mest interessant er nok huset på adressen Herbergsgade 6.

 

Gaden løber parallelt med Klostergade. Her oprettedes et herberg for rejsende håndværkssvende i 1881. Det var i nummer tre. Ved indgangen stod Herberge zur Heimat.

Her kunne håndværksmestre, der manglede en svend skrive sig på en opslagstavle. Bestyreren hed i mange år, Jens Hedegaard. Han var saddelmager, og havde en lille butik ud til gaden. Han lavede blandt andet kørepiske, man  kunne af og til se ham stå i døren og prøve, om de kunne slå et knald.

 

Bageri uden strøm

I Herbergsgade 5 boede bagermester Emil Petersen. I 1903 overtog han bageriet, Ballumvej 6. Men i 1905 købte han Bombergs Bageri i Herbergsgade. Det var bygget i 1867. Der var ingen butik og ikke elektrisk lys.

Når der skulle brød i ovnen, satte man i det første dunhammer, der var dyppet i brændbar væske. Den blev antændt og oplyste ovnen.

 

Glashuset

På grunden Herbergsgade 7 på hjørnet af Østergade var det i begyndelsen af 1900 tallet et landbrug med mødding, og så lige ved siden af bageren. I 1924 blev det nuværende hus opført. Det rummede en kirkesal, hvor den nyapostolske menighed holdt sine gudstjenester og møder. Det var meget store vinduer ud mod gaden. Derfor hed huset i folkemunde Glashuset.

Senere blev gudstjenesterne flyttet til Klostergade 2. På et tidspunkt havde menigheden sin egen kirke på Buen 4.

 

Æ Bykass

Og på nummer 9 befandt byens finanskontor sig i mange år. I folkemunde hed det æ bykass. Før genforeningen havde Fleckenkasse Hoyer kontor i Klostergade 2.

 

I Herbergsgade 11 boede Jørgen Nielsen. Han var en gæv sjællænder, der kom til Højer i 1914. Trods et halvt hundrede år som høvring, havde endnu ikke lært sproget, bortset fra et enkelt ord. I stedet for når sagde han wenn. På sjællandsk lød det så sådan:

       Vænd du nu kommer hjem

 

Kirkegårdsgade

Kirkegårdsgade domineres af en høj ladebygning. Den flotte længe på nr. 1 klæder gaden. Også her ser vi de murede diger af kløvede sten. Indkørslen til Torvet er flot. Store træer dominerer østsiden.

 

En flot vinkelbygning er Kirkegårdsgade 1/ Nørregade 19 – 21

Ved siden af, skal også fremhæves Kirkegårdsgade 3.

 

Klostergade

Klostergade domineres af haveanlæg på østsiden. Terrænet falder stærk mod syd. Der er to flotte huse i nr. 7 og 9. To lave hvidkalkede stråtækte huse ligger blandt rødstens –  byggeri. Det er et lille gavlhus i nr. 1 samt et langhus i nr. 5.

Dengang jeg gik der, var der dog en del ting, man kunne gøre bedre, prøv at se indledningen.

 

Historien om ”klosteret”

Og klosteret har aldrig  ligget i Højer. Forklaringen er følgende:

 

       En hvis Helena, datter af ridder Hvidding, arvede efter sin far bl.a. en halv plov land ( ca. 50 demat) i Højer og skænkede den i 1383 til Løgum Kloster for sin sjæls frelse. Den betgnedes senere , da feltherre Hans Schack overtog den, Vor Frue Toft eller Kloster i Høfver. Den var fordelt på 13 forbedelser (små husmandssteder), og noget af dem må vel have ligget nær det område, hvor nu Klostergade går.

 

Så lad nu være med at gå rundt og lede efter klostre i Højer.

 

Og i det lille stråtækte Klostergade 1, har jeg været. Gad vide, om der har boet familiemedlemmer her. Jeg kan desværre ikke huske det. Her et flot stråtækt tag. Et virkelig flot hus, og dengang særdeles godt vedligeholdt.

 

I nummer fem finder vi et stråtækt saddeltag. Huset ligger på en høj kraftig sokkel.

 

I Klostergade 9 havde Andreas Troelsen sin landbrugsejendom. Foderstoffer, halm og hø havde i en nu nedrevet lade over på den anden side.

 

Søndagsskole i Klostergade

I klostergade 7 har der været købmandsforretning. Den blev ejet af familien Martensen. Her har hvis nok også været døgnkiosk.

 

Familien har også ejet Klostergade 5. her var der en religiøs indskrift på muren:

 

       Siehe ich komme und errette deine Seele.

 

Jo Martensen holdt søndagsskole for børn, og det skete i butikken. Og det siges, at han ved den lejlighed ofte åbnede for bolsjedåsen.

 

Kovejen

Kovejen har usammenhængende gadesider. Her må vi fremhæve det fine mejeri. Længst mod øst ligger et par stråtækte huse, med en fin have og en lav hæk.

 

Vest for Kovej 2 havde der været en stor branddam med træstatik omkring. Der blev tit smidt skrammel i den. Og det pyntede bestemt ikke. I 1930 blev dammen fyldt op, blandt andet med jord fra nordenden af det gamle dige, med henblik på, at der blev anlagt en mindelund på stedet.

 

På Kovejen nummer tre finder vi et flot syvfags hus. Den har en fortræffelig beliggenhed.

 

Lige ved siden af i nr. 5 finder vi et nifags hus. Kvistpartiet hæmmes lidt med for store vinduer.

 

Højer Mejeri lå i nummer 8. Den har vi skrevet om tidligere.

 

Nummer 17 er på fem fag med en etage. Her finder vi igen stråtægt saddeltag.

 

Markgade

Markgade er meget bredere end de fleste gader. Bebyggelsen ligger tilbage med forhaver hævet over gadeniveau. Gaden præges af den store gård, Markgade 1.

 

Vi finder tre sammenbyggede grundmurede længer i en etage. Murværket er i rød tegl. På vestgavlen skimtes årstallet 1827. Bygningerne virker meget velholdte og har gennemgået en del ombygninger. Men det gamle præg er delvis bibeholdt.

 

I nummer to finder vi et elvefags langhus. En flot bygning.

 

Mellemgade

Mellemgade er en af de snævre gader. Nogle af husene virker lidt forvirrede i deres materialevalg. Storegades tvillingehuse dominerer. Gaden afsluttedes med en gul træbygning.

 

I nummer fire finder vi et flot hus, dog ikke af så ældre dato. Dn er opført af røde normalsten. Bygningen danner en fin afslutning for Postgade.

 

Møllegade

Møllegade har sit udspring ved pladsen ved møllen. Her er masser af gavl – og langhuse. En flot udsigt er der også til masser af små haver. Gaden afsluttes i syd af fabriksbygninger.

 

Æ friesenskomache

I nummer 1 finder vi et etagers hus med stråtækt. Huset ligger for enden af Søndergade. Den er omgivet af flere gode huse.

Huset blev ejet af Mads Hansen. Han var arbejder og landmand. Under første verdenskrig var han forvalter på Kiers Gård.

Han havde temmelig mange køer. De var indlogeret i den store stald i nummer 9.

Ti leje i en lille tilbygning boede Æ Friesenskomache.

 

I Møllegade 2 boede Mathias Trip. I sine unge dage havde han øldepot, og gik ud som husslagter. Senere indrettede han en slagterbutik i huset.

 

I nummer tre finder vi et tre fags hus i en etage, bygget sammen med nabohuset.

I nummer fire finder vi et fem fag stort gavlhus i en etage. Stråtækt og bygget sammen med en værdifuld husrække.

Bygningen følger smukt gadeforløbet, når vi tager nummer 5 med. Den er bygget sammen med nabohuset og virker meget vedligeholdt. Her finder vi igen stråtækt sadeltag.

 

Brygger med 11 børn i et lille hus

I den sydlige ende af de to sammenbyggede huse boede brygger Petersen. Han var brygger hos Hindrichsen på Nørrevej. Hvordan familien kunne få plads i det lille hus, snakker man hvis stadig om i Højer. Der var mindst 11 børn. Folk havde opgivet at tælle.

 

Et grundmuret gavlhus finder vi i nummer seks. Murværket er placeret på en mørk sokkel.

 

Uforståeligt skænderi

I nummer syv boede gartner Wanderscheck, der havde afstået sit gartneri i Herbergsgade. Uforstående måtte opgive, når mand og kone her begyndte at diskutere. Han talte plattysk og hun talte sønderjysk.

 

I nummer ni finder vi et skønt langhus. Igen er der brugt rødt tegl og stråtækt tag. I syd er der en stor velvokset have. Bygningen virker meget velholdt.

 

Og i nummer 9 B finder vi selve møllen, som vi indgående har beskrevet i en selvstændig artikel. Nogle af de oprindelige bygninger i forbindelse med møllen er revet ned.

Ja og her har vi så Højers højeste sted. Møllen har vi omtalt i en særskilt artikel.

 

Nørregade

Nørregade er den gade man kommer til, når man kommer til Højer fra Tønder. Det er en flot indkørsel. Bebyggelsen er af varierende karakterer og alder. Baghusene vender ud mod Nørregade. Her en blanding af gamle småhuse og gårde og nyere større villaer.

Gadens vestlige ende optages af en række sammenbyggede stråtækte huse. Her kunne farvevalget måske have været bedre. Bygningerne omkring nr. 35 er udsædvanlig flotte. Også nummer 37 er flot. Der er masser af store flotte  træer i haverne.

Noget forvirrende mundede gaden ud i Skolegade dengang. 

 

Flotte huse i Nørregade

Helt ud til gaden i nummer 2 har ligget en smedje. Smedjen blev oprettet i 1870 af smedemester Peter Schmidt. Smedjen blev nedlagt i 1960 i forbindelse med en gaderegulering.

 

I nummer fire finder vi et et grundmuret langhus i en etage. Det er byget sammen med nabohuset i vest. Murværket er i sort tegl.

 

Et flot hus finder vi også i nabobygningen. Sammen med nummer fire udgør det en helhed.

 

I nummer 10 finder vi et forhus med vognport. Det er et velholdt hus med en markant sokkel. Det er god facade mod Nørrevej. I sydgavlen finder vi årstallet 1842. Indkørslen er belagt med pigsten. Huset har stor betydning i gadebilledet.

 

Apoteker Nagel blev kaldt Søm

Ja det var her det gamle apotek lå. Herman Nagel var apoteker i 50 år, og en del år tillige postmester. Og Nagel var gode venner med løjtnant Hammer, der kommanderede de danske kanonbåde ude i Vesterhavet. Da tyskerne skulle finde et øgenavn til apotekeren valgte de søm. Den danske oversættelse af Nagel er jo netop søm.

 

Et grundmuret langhus i otte fag med stråtækt tag finder vi i nummer 11.

 

Ved siden af finder vi en grundmuret vinkelbygning. Der er fire fag ud mod gaden. Der er en tværlænge mod sydøst. Der er et flot stråtækt tag. Et meget charmerende hus må man sige, dog ligger det lidt klemt inde af det store nabohus i vest.

 

I nummer 18 finder vi et langhus i otte fag. Murværket er i rødt tegl. Sydfacaden er smuk og velbevaret. Nordfacaden er knap så velbevaret. Med have, stakit og hække er det med til at fastholde Nørregades flotte husrække.

 

Nabohuset er i fem fag med en etage. Et godt hus med med uheldige tilbygninger.

 

Vi fortsætter i nummer 22. Her kunne farvevalget måske have gjort oplevelsen lidt bedre. Huset ligger noget klemt bag garagen.

 

Vi har et flot hus, som har været udsat for hårdhændet ombygning i nummer 25. Gårdspladsen er med pigsten. På huset er en bemærkelsesværdig kvist. Måske burde man have taget et andet vinduesvalg.

 

Et flot og stateligt hus i hele tolv fag med en etage finder vi nummer 26. Murværket er igen af røde teglsten med stråtækt tag. En tværlænge er senere bygget til. Gavlen er rigt dekoreret. Også haven er flot med velvoksede træer.

 

I nummer 30 finder vi et langhus, der er bygget sammen med nabohuset. Det er seks fag og en etage. Haven er mod syd med hvidkalkede udhuse i nord.

 

I nummer 32 finder vi fem sydfag. Det er et velholdt hus, som med dens sammenbygning med nabohuset udgør en fin helhed. Husene ligger desværre lidt klemt. Forhaven er fin tilpasset huset med stakit.

 

Nørregade 33 er en del af en sammenbygget husrække. De danner alle sammen en storartet helhed. Her finder vi også en pigstensbelægning.

 

Nr. 35 er en arkitektonisk perle, med skønhedsfejl. Her en karakteristisk vognport, der fylder i gadebilledet. Også i nummer 39 findes et flot hus, der dog ødelægges af nogle forkerte vinduer.

 

Nørregade 42 er et langhus bygget sammen med nabohuset. Sammen med nummer 46 har husene en værdifuld gadefacade. Indgangspartiet er dog uheldigt.

Nummer 46 er på fem fag. Desværre savnes skorstenen, og et nyt vindue klæder ikke bygningen.

 

Af andre flotte huse her på Nørregade skal også fremhæves 48 og 50,

 

Nørrevej

Nørrevej er baggaden til Nørregade. Her havde byen sin nordlige afgrænsning. Man kan stadig ane, at gaden var en tilkørselsvej. En smuk trærække langs Nørregade 26 giver vejen karakter. Desværre er mange af de gamle huse blevet skalmuret. Det er en skam. En af Højers flotte bygninger ligger her. Det er købmandsgården.

Også Nørrevej 3 er en perle.

Udmundingen i Skolevej er dog ikke så spændene.

 

Uden for Nørrevej 100 var der en lavning uden for diget, hvor der stod vand, når vinteren satte ind Det var æ gåspøt. Når den var tilfrosset var det en ideel skøjtebane.. manglede der vand kunne man få Æ Freiwillige Feuerwehr til at holde sprøjteøvelse derude.

 

En speciel vognmandsforretning

Det yderste hus på sydsiden af Nørrevej 75 er bygget af Andreas Jensen. Han havde en speciel slags vognmandsforretning. Når de mange badegæster fra Tyskland om sommeren kom til slusestationen og skulle med båden til Sild, kørte han deres bagage fra stationen op over diget og ned til damperen. Der skulle et spand gode heste til at trække det tunge læs op over diget.

Huset blev solgt til Chr. Bundes, der også havde sin vognmandsforretning her med busser og lillebiler.

 

Æ armhus

På Nørrevej 27 lå æ armhus. Egentlig hed det korrekt, Forsørgelses – og Arbejderanstalt for Højer Sogn. Det var et stråtækt hus fra 1741. Ja det brændte faktisk i 1838. Et nyt hus blev opført samme sted. Den tidligere stald blev indrettet til arresthus. I folkemunde hed det Æ armhusgaf. Og bestyreren var også arrestforvarer. Han fik forresten i 1909 den fyrstelige løn af 80 pfennig om dagen for at sørge for en indsat.

Det kønne gamle hus blev i 1985 solgt til ungdomshuset.

 

Afholdsbeværtning

På Nørrevej 62 har der undertiden på facaden kunne skimtes bogstaverne IOGT. Det stod for International Order of good Templar. I 1896 kunne Højer opleve, at få en afdeling af denne internationale organisation.

Og festerne uden indtagelse af alkohol blev afholdt i afholdsbeværtningen i Toldgade 3.

 

Is i kælderen

I skal da også lige vide at på hjørnet af Nygade på Nørrevej 58 boede gamle Meyer. Han var veteran fra 1864 og blev 99 år. Husets kælder havde meget tykke mure, og fungerede som ishus. Her opbevaredes den is, som man om vinteren havde hentet op af Vidåen.

 

På Nørrevej 54 havde barber Jacobs sin salon. Han gik rundt og klippede høvringe i deres hjem. Han fjernede også tænder på folk. Kneb det med, at få folk til at være stille, måtte han have konen til hjælp.

 

I Nørrevej 56 boede maler Jensen. Værkstedet førtes videre af Fritz Andersen.

 

Mange industrier dengang

I Nørrevej 32 har der været en tobaksfabrikant, som tilhørte købmand Knudsen i Nørregade. Der dukkede mange industrier op i Højer i løbet af 1800 – tallet. Der har således været sukkerfabrik, jernstøberi, maskinfabrik, vognfabrik, trådevævsfabrik og kalkbrænderi.

 

I Nørrevej 13  havde kurvemager Schmidt sin forretning med indgang fra Skolegade. Han solgte også måtter, pottemagervarer og legetøj.

 

Og i Nørrevej  9 har undertegnede tilbragt mange fornøjelige timer, når onkel Kedde og Tante Annelise, samt mine kusiner, blev besøgt. Det var her smedjen lå. Den blev overtaget af Jeppe Nielsen i 1880 og nedlagt i 1962.

 

Boede i den gamle postvogn

I Nørrevej 7 boede gamle Jes fra Frifelt. Han var bestyrer af lossepladsen om ve æ hav. Og det var uden for diget ved Nørrevej. Han boede, når han var derude i den gamle postvogn fra Ballum. Han var også strandfoged og oparbejdede efterhånden et stort lager, som han afhændede til private og en produkthandler,

Gavlhuset er i dag meget fremherskende. En hvidtning af skorstenspiben vil betyde at husets arkitektoniske værdier vil komme til sin ret.

 

Et gammel stråtækt hus finder vi på Nørrevej 3. På frontgavlen står årstallet 1724 og bogstaverne H J A. Huset er bygget af tipoldefaderen til Hans Ferdinand Andersen. I tre generationer var man rebslagere. Ja her er der tale om et virkelig smukt og velbevaret hus.

 

Fedder Træ og Fedder Buhn

Men den mest imponerende bygning på Nørrevej er Hindrichsens købmandsgård fra 1760 på Nørrevej 1. Familien byggede også det store hus, Nørregade 38 til beboelse. Den sydlige del af den gamle købmandsgård har været familiens aftægtsbolig, mens den nordlige del har været beboet af tjenestefolk.

 

Gården omgives mod flere sider af værksteds – og lagerbygninger. Ud mod Nørregade kan endnu skimtes hejseværk m.m. Her er tale om et storslået og usædvanlig smukt bygningsanlæg.

 

Det var også en Hindrichsen, der ejede den gård, der lå øst for købmandsgården med stuehus, Nørregade 36. i 1930erne hed de begge Fedder. Jamen så kaldte man dem da bare Fedder Træ, og Fedder ”Buhn” .

 

Postgade

Postgade består af to lange udbrudte husrækker. Her er blandt andet store flotte bygninger. De små åbninger giv et flot kig til Storegades baghuse og haver. Bebyggelsen er foregået over en lang årrække. Ældst er nummer 1, 10, 11,12 og 14 samt den lange gård nr. 8. Også nr. 5 og 7 er flotte.

Her er gode flotte facader. En værdig afslutning har gaden i øst med Mellemgade 4.

 

Postgade 4 og 6 bør også fremhæves som gode bygninger. Og nummer 8 er en blanding af land og by. I den ene ende havde man beboelse og stald, adskilt af en forstue. En flot bygning, der burde nænsom restaureres.

 

I nummer 11 havde gartner Johannes Møller haft værksted. Han var oprindelig bødker.

 

Skippergade

Skippergade presser sig ind mellem ro større gader. Her har haverne og bagfacaderne stor betydning. En gul træbygning pynter gaden. En blanding af småhuse og haver kunne være udnyttet bedre. Måske skulle man fritlægge brostensbelægningen.

 

Skolegade

Skolegade virkede temmelig uhomogen dengang. Bygningerne lå spredt. Flere gadeudmundinger medvirkede til gadens opløsning. Gaden kunne godt gøre flottere med en bedre beplantning.

 

Revolutionen på Centralhotellet

I nummer 1 lå Centralhotellet. Det var her, der blev dannet arbejder – og soldaterråd, dengang revolutionen kom til Højer. En marinesoldat foreslog en kendt håndværker som formand for rådet. Men han protesterede:

 

       Nej, nej det ka æ it. Det stemme it mæ min kristle øwerbevisning

 

Men marinesoldaten, der åbenbart kendte forholdene i Højer og kunne æ sproch, svarede:

       Det er jawns så’n jen Vorherre vil ha’

 

Dette argument bøjede håndværkeren sig for. På den måde forløb revolutionen i Højer.

 

Skolegade 3 er også lidt af en perle. En murranke flankere døren med årstallet 1708. Huset ligger meget åbent. Det er ikke uden grund fredet i klasse b.

 

Skolegade 15 er et ellevefags langhus i en etage. Bygningen tager sig flot ud både fra Skolegade og Møllegade. Øst for huset er et smukt haveanlæg.

 

Skatspillernes kro

I Skolegade 17 havde Niels Gottfriedsen sin kro. Den havde kørestald mod syd. Her kunne man tøjre sin hest ved granitpæle. Gottfriedsen ejede også Nørrevej 15, hvor der var plads til flere heste. Kroen blev besøgt af mange skatspillere. I husets nordøstligste hjørne var der samtidig en købmandsbutik.

Den sidste kromand på stedet hed Lauritz Andersen. Han var ellers bager og havde haft bageriet, Storegade 20.

 

Kusk på ligvognen

Staldkarlen Marius Jefsen boede i et lille rum ved stalden. Kroen blev solgt til Hans Eckholdt i 1934. Han overlod kroen til sin søn Fidde. Men det blev aldrig mere kro. Fra ejendommen blev drevet som landbrugsejendom. Desuden blev der drevet en del vognmandskørsel fra ejendommen. I næsten et halvt århundrede var Fidde kusk på Højers sorte ligvogn med englehoveder og sorte draperier. Fidde elskede heste, og Jeppe smed havde nok at gøre med at ordne dem.

 

Storegade

Storegade er byens forretningsgade. Der er gennemskærende gader, som giver gaden forskellige karakterer. Meget harmonisk er husene nærmest Torvet. Brug af sprossede vinduer ville her have givet underværker. Husene består af en blanding af toetagers og små enetagers langhuse samt et enkelt gavlhus.

 

En bankbygning ved Bjærgegade skræmmer helhedsindtrykket. En afstemning af farverne kunne give gaden et bedre helhedsindtryk. Jeg kan huske at sparekassebygningen havde en kedelig lyseblå bemaling.

Indkørslen fra Torvet er smuk og særpræget. Gaden afsluttes i vest af et malerisk billede af tætliggende småhuse. Her ses også en fin gavl fra Strandvejen 2.

 

Storegades flotte huse

Storegade 2 er et grundmuret langhus. Det er et flot hus med fine detaljer. Og så har bygningen stor værdi i gaderummet.

Her i Storegade er der masser af flotte huse. Men det er som om, at en del af disse får lov til at forfalde. Nr. 4 – 7 – 11 og 12 er værd at bemærke.

 

I Storegade 4 havde Erichsen manufakturforretning. Den blev ført videre som hatte – trikotage – og Putz – forretning af hans ugifte datter.

 

Her hen på Storegade 5 flyttede Falle sin cykelforretning. Det var hos gartner Lorentzen.

 

Æ Bækkehus

Der havde han et lille værelse og en butik. Værkstedet foregik i det fri ude i gården. Også om vinteren. Lejen var 12 kr. om måneden for hele herligheden. Da pladsen blev for trang, flyttede han hen i Torvet 9.

Ejendommen hed i folkemunde æ Bækkerhus. Her har bager Feddersen boet. Bageriet var i den østlige del af huset. Der var mange børn i familien, og enstald med et par køer skulle der også være plads til. Bageren leverede nemlig mælk til Højer Mejeri. Der var en dør mellem stalden og mejeriet. Når han skulle sætte brød i ovnen, måtte han have døren til stalden lukket op. Ellers kunne han ikke få det lange skaft på brødspanden derind. I en periode boede der også en skomager i huset.

 

18.000 portrætter

Over på den anden side af gaden havde Laurids Matthiesen urmager  – og guldsmedeforretning. Vi er på hjørnet til Mellemgade.Tidligere havde der ligget et lavt stråtækt hus. Der var nu to store udstillingsvinduer ud mod Mellemgade og et mod Storegade.

Matthiesen var samtidig fotograf og havde indrettet atelier på første sal. Havde Matthiesen

bare skrevet navn på alle de portrætter ,han havde efterladt, kunne man måske have et fuldstændigt personalhistorisk kartotek over Højers befolkning.

I Lokalhistorisk Arkiv findes bestillingslister fra årene 1893 – 1959. De omfatter hele 18.000 billeder.

En meget stor del af disse, er på glasplader og findes i dag i Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i Aabenraa. Det var også sådanne glasplader, jeg fandt på et loft hos onkel og tante i Nørregade.

 

Alt muligt i Storegade 6

I Storegade 6 var der masser af vare i den gamle isenkrambutik. Der var utrolig mange varer i butikken. Foruden almindelig isenkram, var der lamper, cykler, barnevogne, træskostøvler, skotøj og jagtudstyr. Her blev også solgt jægernes udbytte. Og husmødrene kunne få deres påloddet låg på deres konservesdåser.

Ja man kunne faktisk også få kamillete, pulvere mod hovedpine og hævede kirtler, samt briller og lakrids. Var der nogen, der sagde brancheglidning?

Den oprindelige ejer A.M. Hansen blev 106 år. Forretningen blev først nedlagt i 1990.

 

Knogledrejer Bensien

På hjørnet af Mellemgade i Storegade 7 har der været pibedrejeri. Det blev ejet af knogledrejer Bensien. Christian Hagge overtog huset under betingelse af, at han skulle sørge for enkefrue Bensiens bespisning.

I butikken blev der drevet grøntforretning. En tid drev Hagge den selv. Varerne avlede han i haven ved Waldheim, Strandgade 33. Et eksotisk navn. Men lige i nærheden ligger et lige så eksotisk sted – Højer Storskov.

Hagge solgte også slik og cigaretter. Og sidstnævnte blev solgt stykvis, de billigste kostede 1 øre. I mange år havde familien Lorentzen fra Møgeltønder, butikken. Og så blev det hvis nok blomsterbutik.

 

Masser af bajere under afvandingen

I Storegade 9 havde Johannes Brodersen sin købmandsforretning på et tidspunkt. Han fik sit ene ben beskadiget under første verdenskrig og forpagtede butikken ud til den tykke købmand, Petersen, der også havde øldepot.

Under afvandingen af marsken kørte han øl til de folk, der arbejdede der. Og de var åbenbart tørstige. Det blev en god forretning.

I butikken var også Tatol – udsalg. Her har været sygekassekontor, og dyrlæge har der også været i huset.

 

Storegade 15 var købmandsbutik. Her boede Johannes Brodersen (er hvis ikke i familie). Sammen med borgmester hans Andersen administrerede han flækken.

 

Nabohuset i nr. 13 er bygget af tandlæge Claus Mathiesen. Her lå i eb stråtægt lade. Den blev ejet af kromanden, Hagge. Siden var der barbersalon. Sydbank har været her, og også Stofhuset.

 

Storegade 18 bør fremhæves, for her har butikken ikke ødelagt bygningen. Man har bevaret de små vinduer.

 

Æ Bohsti

I Storegade 17 har der boet en urmager, der hed Boh Mathiesen. Efter ham, blev den stump gade, der forbinder Storegade med Søndergade kaldet Bohsti. I nummer 17 har der både været manufakturhandel, damefrisørsalon, broderiforretning og Farvebøtten.

 

Bundgårds Boghandel

I 1912 overtog Andreas Martinsen et bogbinderi med papir – og bladhandel . Han var uddannet bogbinder. Han indrammede billeder og sin butik kunne man også købet tobaksvarer. Han lærte sig bogtrykkeri – faget, men hans store lidenskab var at fotografere.

Martinsens efterfølger var Tage Bundgård. Det var et smertelig tab for Højer, da han i 1984 opgav butikken. Og det er nok Bundgårds fortjeneste, at Højer Mølle blev bevaret. For cirka et år siden fik jeg en hilsen fra Bundgård via hans datter.

 

Storegade 16 blev ejet af skomager Nicolai Petersen. Han indrettede en skotøjsbutik. Derefter var der Tatoludsalg. Her var også en afdeling af Tønder Landmandsbank. Derefter var der legetøjs – og glarmesterbutik i ejendommen.

 

Bagermesteren havde melallergi

I nr. 18 havde Asmus Petersen købmandsforretning, inden han byggede i Søndergade 4a.

Derefter indrettede Friedrich Hagge kro i huset. Det blev overtaget af Peter Jensen. Der var både billard og elektrisk klaver i krostuen.

Senere blev der igen kolonialhandel i huset, derpå blomsterforretning og pottemageri.

 

Peter Løck havde her i nummer 20 bageri. Samtidig var det café. Her kunne man få sig en lille punch – eller en stor. Men bagermesteren måtte holde op – han var allergisk over for mel. Det hele blev solgt til Lauritz Andersen. Nu hed cafeen, Cafe Danmark. Her kom byens ungdom og fik Eisbrecher,

Herefter fulgte talrige bagermestre, indtil Fedder Hindrichsen overtog bygningen. Senere blev det igen bageri. En overgang Højers eneste. Tænk engang var der 13 stykker. De eksporterede tvebakker!!!!

 

Udvist af Danmark

Weichensteller Schmidt boede her i nummer 22. Senere var det skipper Wolf Decker. Han sejlede mellem Højer og Sild. Han blev udvist af Danmark i 1945, fordi han var tysk statsborger. I bygningen har også været ismejeri.

 

I nr. 23 var Jens R Petersens manufakturforretning. Manufakturhandleren havde gennem mange år haft kontor for Tønder Bank.

 

I nummer 24 befandt der sig en lille vognmandsforretning. Bag huset var der stald til vogn og hest.

 

Posthus med 16 ansatte

På hjørnet af Skolegade i nr. 26 lå posthuset. Det var hjuler Jensen, der mente at Højer skulle have et rigtigt posthus i 1897, selv om man havde postekspedition siden 1850. På facaden forkyndte store bogstaver, at her var Kaiserliches Postamt. Ved slutningen af første verdenskrig var her 16 ansatte.

 

I nr. 27 lå det gamle borgmesterkontor, og de to sidste tyske borgmestre har siddet her.

 

I nr. 33 boede Wolf Frandsen, der havde et lille snedkerværksted., og i nr. 31 boede skrædder Diedrichsen.

 

To flotte huse i nummer 32 – 34 er fredet i klasse B. Den sammenbyggede husrække 32. 34 og Møllegade 4 danner en samlet bygningskrop. Indgangspartiet i nr. 34 er særdeles flot.

 

Sorte Marie

I nummer 32 var der indrettet systue. Her syede Marie Friedrichsen dynebetræk for manufakturhandler Peter Beyer, Skolegade 13. Marie var helt sorthåret. Man kaldte hende for Sorte Marie eller Marie Klåj, Hendes far hed Nicolai.

 

Kirketjeneren blev kaldt for manstein

Mellem Maries hus og Skolegade har ligget fire huse, men de tre brændte ved en brand den 21. april 1949. Kun et smalt toetagers hus (nr. 28) blev stående. Det blev i 1991 revet ned.

 

Det velholdte hus i nummer 35 er smukt sammenbygget med nabohuset. Nummer 37. og her i nummer 35 boede kirketjener Nicolai Christiansen. Man kaldte ham for Manstein, fordi han under første verdenskrig gjorde tjeneste i et regiment af samme navn.

 

Søndergade

Søndergade har et bugende forløb. Den østre ende er den mest harmoniske. Brostensbelægningen, beplantningen og den lave husrække er medvirkende til dette. Her lå grønthandleren i skyggen af et stort træ. Det må være lige til et postkort. Mange af gadens andre huse er værd at bemærke.

 

Det er dog som om helheden har lidt skade med nybyggeri. Også friarealerne kunne gøres bedre. Gadens vestre ende er harmonisk. Den er begrænset af lave huse. Og den afsluttes af Møllegade 1.

 

En velhavende mand

Vest for Søndergade 1 har der ligget en enlænget, stråtækt gård, som tilhørte Carl Hoeg. Han var en velhavende landmand og farver. Han farvede det garn, som blev spundet især af fåreavlernes koner. Derefter blev garnet vævet af ni professionelle vævere.

 

Da landbruget var nedlagt købte hotelejer Jordt i 1921 gården. Han byggede den om til et toetagers hus med tegltag. I den østlige ende indrettede han Højer Kino. Det havde til hus her indtil 1957.

 

I 1966 købte gartner Asmus Lützen, Søndergade 5. Det blev i 1987 solgt til slagter Andreas Müller. I 1990 rev han det hele ned, og opførte garager og lagerbygninger på stedet.

 

Byens største kolonialhandel

I Søndergade 4 A, lige over for Kogsgade lå byens største kolonialforretning. Den første indehaver var Asmus Petersen. Så var det Hans Pørksens tur. Foruden gødningsstoffer og uld, bestyrede han en filial af Handelsbanken. Så fulgte Claus Damberg og senere Mathias Stokbæk, som indehaver af huset.

 

I Søndergade 4 B havde Hanne Brodersen (hvis ikke i familie) sin butik med tobaksvarer og slik. Sammen med sin mand havde hun bestyret Sygehuset , Søndergade 33.

Når soldaterne fra Tønder Kaserne tog med toget til Højer, for derpå at marchere ad diget over Emmerlev til skydebanen ved Stampemølle, pakkede hun sin lille blå trækvogn. Så stod hun på stationen og solgte slik og cigaretter til de stakkels soldater.

 

Dansker ind til 50

Søndergade 7 var oprindelig bygget som landbrugsejendom. Omkring 1907 nedsatte Søren Lützen sig her som snedker. Under 1. verdenskrig var han soldat i Rusland. Tysk militær havde da indrettet skomagerværksted i huset.

 

Først i 1934 blev et moderne værksted etableret. Lützens var tyske, men Søren sagde om sig selv, at han var dansk til halvtreds. Han talte:

 

       ti, tyve, tredive, fyrre, føfdich, søsdich o.s.v.

 

I 1942 overtog Wolf Lützen firmaet. Nu lavede man også ligkister på værkstedet. Wolf var i mange år bedemand.

 

Både i nummer 7, 9 og 11 boede der i 20 erne tre søskende Lützen.

 

Højers udråber

Søndergade 8 – 10 er et ottefags langhus i en etage. De to sammenbyggede småhuse danner en flot helhed. Den lille forhave er velgørende for såvel hus som gadens forløb.

I den østlige del boede i mange år, byens officielle udråber, Karl Hansen, også kaldet Karl Færch. Hant jente også penge ved at grave grøfter ude i kogene.

 

       O Morn æ det skattebetalen

       I Jawten æ det kino å æ klok ot

       De æ røspætte o æ mærkensplads i jettemer

       De æ lot for æ vand o Kovej fra klok ti te klok fire.

 

Når der var bal på Hotel Sylt, var Karl balletmester iført hvide glacéhandsker.

 

Ved siden af i nummer 10, boede børstenbinder og antikvitetshandler Peter Knudsen Hansen. Han og hans kone bandt børster i køkkenet. Butikken var på loftet inden for det lille kvistvindue.

 

Fiddes Sporvogn

Fidde Eckholdt flyttede ind i nummer 9. helt oppe i hans høje alderdom havde han heste. Han kørte blandt andet til fåremarkederne. Ja man talte sågar om Fiddes Sporvogn.

Over i haven til Skippergade 2, har det ligget et stråtækt hus med storkerede på østgavlen.

Huset har gennemgået en misforstået vedligeholdelse, derved har det mistet en del af det oprindelige materialevalg.

 

Søndergade 11 er fredet i klasse B. Et prægtigt lille hus med et fint indgangsparti. Huset indgår i en fin helhed med nabohusene. Her ser vi også gadens brostensbelægning. 

 

Kiers Gård

Den berømte Kiers Gård finder vi på adressen Søndergade 12 (Læs artiklen – Hvem boede på Kiers Gård?) Det er tale om en firlænget gård med vognport. Her har vi tale om et prægtigt bevaret gårdanlæg, lige ud til marsken. I østgavlen ser vi en murranke, formet i årstallet 1759.

 

Den filosofiske gartner

I Søndergade 13 lå en gartnerforretning med indgang under kastanietræet. Ja og her citerede den tysksindede gartner, Hostrup før afstemningen i 1972:

 

       Hvad er denne brydningstime, skumring eller gry?

 

Butikken i gavlen var dengang beskyttet af et velvoksent træ. Med den fine husrække bagved, samt vognhuset nordfor, er det sikkert et af de steder Tursitforeningen helst vise frem. Ja og huset er fredet i klasse B.

 

Fra cykler til Lillebil

I Søndergade 15 har det oprindelig været landbrug. I den østlige ende var det en ajlekule ud til Korsgade. Senere har her været cykelværksted, og derpå isenkramforretning. Ja herfra var også lejebil – kørsel.

 

Ja og her forsøgte man for anden gang i Højer at oprette en brugsforretning. Jeg mindes også, at der har været et cafeteria her.

 

Kødkontrollen

Søndergade 17 blev ejet af Fleischbeschauer Nicolai Jensen. Han stod for kødkontrollen vedrørende de dyr, der blev slagtet i slagtehusene og ved hjemmeslagtning. Huset blev i Højer kaldt æ Fleischebshauers hus. Det blev siden overtaget af Tæppefabrikken.

 

Gadefejeren

I det lille hvide hus i haven boede Johannes Wilhelmsen. Han var gadefejer, og drog rundt i byen med kost og skovl og en lille tohjulet vogn. Som han selv sagde, Æ ha wrådt i de her skjien gae. Han sørgede også for, at de få kloakbrønde i byen fungerede.

 

I nummer 25 havde Hans Eckholdt landbrug med mødding. Han var også glarmester. Han desinficerede også værelser efter smitsomme sygdomme. Man hidkaldte hellere ham end dyrlægen.

 

Den lokale fostermor

I nummer 27 boede Jens Hansen, kaldet Jens Amerika. Han ville gerne fortælle, om sin tid i Amerika, hvor alt simpelthen var så stort. I huset var også et øldepot.

 

I en årrække boede den lokale Fostermor (jordemoder) i nummer 29. Senere blev huset beboet af lærer Hans Brockmann.

 

I nummer 31, som ligger på hjørnet af Møllegade var der smugkro. Og det var ikke kun, når det var fåremarked.

 

Torvegade / Torvet

Torvegades bebyggelse er koncentreret til vestsiden. Husene ligger spredt med grønt imellem. Hjørnehuset, Storegade 2, leder godt ned mod Torvet.

 

Højers torv er forholdsvis stort. Her flere prægtige bygninger med flotte træer ved kirken og præstegårdene. Her kunne man også i min ungdom se Hotel Sylt.

Egentlig hed det Æ Mærkensplads. Meget ejendommelig blev det også kaldt Æ bjerg. Gamle hævringe snakkede om at de skulle Æ ska ned o æ bjerg.

 

Nøbbelser eller løbbelser

Endnu i 1940erne var det en stor gruset plads. Senere legede børnene ofte her med deres nøbbelser. Ja nogle kaldt dem også for løbbelser. Hvad hed de egentlig de små lerkugler?

Vi har i tidligere artikler beskrevet livet på Torvet i Højer. Det må have været en hel speciel oplevelse, at se markedsfornøjelserne i skæret af bodernes karbidlamper.

 

Torvet har ofte været midtpunkt for festlige begivenheder, så som kongebesøg. Men en mørk september – aften holdt der på Torvet en stor lastbil over ved kirkegårdsmuren. Det var danske gendarmer, der var anholdt af tysk militær. De havde ikke tabt humøret. De kendte ikke deres skæbne, der ventede dem, en tysk koncentrationslejr. Nogle af dem kom aldrig tilbage.

 

Præstegården, Torvet 1 er fredet i klasse B. Omkring huset er en velvokset have med store flotte træer. Det er en markant bygning med kraftige gavlkviste, og velholdt.

 

Torvet 3 og 4 er et seksten fags langhus. På gavlen ses en murranke med årstallet 1756. i haven er et flot ottekantet lysthus. Et muret dige og et stakit omkranser haven.  Dette hus samt nummer seks danner en fin afslutning på torverummets sydlige del.

 

Hotel Sylt

På pladsens sydøstligste hjørne lå Hotel Sylt. Den blev bygget oven på det gamle gæstgiveri Fährhaus. Her tog de rejsende ind, når de ventede på båden til Sild.

Det var mellem 1875 og 1880 den gamle stråtækte færgekro blev afløst af en enlænget, toetagers hotelbygning opført af Anders Nissen fra Hjerpsted.

Indtil jernbanen Tønder – Højer Sluse blev anlagt i 1892 bevarede hotellet sin status som færgekro.

 

Det var liv og glade dage, billardstue og dilettantkomedie på hotellet. Det var jo også her på hotellet at Falle residerede, før han blev cykelsmed.

Det før så hæderkronede hotel, blev af borgerskabet i Højer betegnet som en bule og revet ned i 1978.

 

Æ Sprøjthus og æ Stormklok

I Torvets nordøstligste del har der været Æ sprøjthus. Her kunne Æ Feuerwehr have deres sprøjte og materiel. I enden af huset var der parkeringsplads for ligvognen.

 

Ved Torvets nordside ligger den gamle Højergård.

 

I 1740 overlod den daværende ejer af Højer – gård en toft i det nordvestligste hjørne af Torvet. Han byggede et hus med bageri. På huset var anbragt en klokke. Den kaldte man Æ Stormklok. Der blev ringet med denne klokke, når der var brand og stormflod. Og bageren havde en aftale med nattevægterne, at de lige slog et klemt på dem, så bagersvendene blev vækket. Huset blev revet ned i år 1900.

 

Birkeretten i krostuen

Og så var det på Torvet 9 at Falle Simonsen boede. Og ham og tildels hans datter Lisbeth har vi skrevet en del om, her på siden.

På ankre på østgavlen ses årstallet 1827.

 

På det sted, hvor Torvet 7 ligger, var i gammel tid, Tinghus. Her havde Birkeretten med Birkedommeren i spidsen sæde. Han var tillige herredsfoged i Højer Herred.

Skampælen ved kirkegårdsmuren var et vidnesbyrd om rettens dommermyndighed.

Men her var også kro, oprindeligt i et dejligt stråtækt hus. Noget tyder på, at Birkeretten i slutningen havde et lokale på kroen.

 

Hotel Højer

Det hyggelige hus blev erstattet af et højere hus. Her lå Bahnhofshotel, som senere blev til Ohlsens Hotel. Det var her at Feuerwehr i en årrække havde efterslukning.

 

Jens Lyhne Kristensen blev i 1969 ejer af kroen. Den gennemgik en tiltrængt renovering og blev omdøbt til Hotel Højer. I 1986 overtog en andelsboligforening lokalerne.

 

Torvet 6 A – D blev bygget af Carl Hoeg, farver og landmand. I A havde slagter Møller sin butik. Den flyttede til Søndergade. Jo det var de berømte Højer Pølser, som vi også spiser her i København.

 

Østergade

Vi er nået til Østergade, hvor især nummer 4 falder i øjnene. Men der masser af andre interessante huse på gaden. Gaden afsluttes i øst af en høj biografbygning. Den ødelægger meget af harmonien. Hvorfor er gaden ikke brostensbelagt?

 

Ja, hvis vi lige skal kigge på nummer 4, så er det et ottefags langhus.  På gavlkvisten hænger en hustavle med inskription og årstallet 1757. Det er et meget smukt hus, som spiller en stor rolle i gadebilledet. Og vi skulle også lige fremhæve de to huse nr. 5, 6, 10, 14, 16 og 18.

 

Nygade

Vi skal da også lige har Nygade med. Lige overfor udmunder Margrethevej. Hej, det har ikke noget med vores dronning at gøre. I Strandvej 2 boede Margrethe Mathiesen og i Møllegade 9 Margrethe Sønnichsen.

 

Mellem de to gårde gik en sti, der krydsede markvejen mellem Nørregade og Strandvej. Den blev meget flittig benyttet af de to koner, der flere gange dagligt besøgte hinanden. Så da vejen blev gjort i stand og asfalteret var det jo helt naturligt, at den skulle hedde Margrethevej.

 

Nygade 1 blev bygget af en skipper, men senere overtaget af grænsegendarmeriet. Den sidste overvagtnester var Albert Solager. Han sluttede sin karriere som ridende gendarm ved Kongeå – grænsen før 1920.

 

Toldgade

Hvis vi kigger på Toldgade 5, ja så finder vi en toldbygning fra 1910. Her var både ekspedition, kontor, lager og bolig for en toldassistent.

 

Toldgade 8 er opført af brødrende Schmidt, der var murermestre i begyndelsen af 1900 – tallet. De har bygget det meste af æ Nystaj omkring Nygade – Toldgade.

Heinrich Schmidt fremstillede i husets kælder cementtagsten af en speciel flad facon. De blev lavet på en maskine, som smed Wismar havde bygget.

 

Toldgade 6 og bygningerne lige nord på hørte til Meinert Lützens Møbelfabrik. Han lavede selv elektrisk lys med en dampmaskine, inden der var el – værk i byen.

 

Vi har hvis før i en artikel fortalt om beboeren i Toldgade 4. Her boede den sidste ridende gendarm  i den tyske tid.

 

Strandvejen

Den gamle strandbred gik parallelt med vejen, et halvt hundrede meter mod syd.

 

Her finder vi på nummer to en prægtig bygning, smukt beliggende ved Kiers Gård. Vinkelbygningen er fra 1757.

 

En damper og en flyvemaskine

Strandvejen 6 blev bygget i 1931 af købmand Niels Petersen. Han var et meget alsidigt menneske. I mange år ejede han en lille damper på Vidåen, som han brugte til lystsejlads. Lige efter første verdenskrig var han i besiddelse af en flyvemaskine fra det tyske luftvåben. Han var endreven handelsmand og en farverig person.

 

I Strandvej 15 har der været vaskeri og strygestue.

 

I nummer 19 boede Adde Post. Han var landpostbud i Sejerslev og Kærgård. Han tog kun imod et bundt pengesedler, når de alle var vendt samme vej.

 

Den hjemløse præst

Og i nummer 21 boede pastor N.P. Nielsen en overgang. Det var fabrikant A.R. Kjærby der måtte købe huset til pastoren, indtil præstegården var færdig. Og denne strid mellem den tyske og danske menighed har vi tidligere beskrevet.

 

Strandvej 40 blev bygget af den tyske førstelærer Riggelsen. Han var blevet pensioneret i 1919, og håbede på nogle gode år i det nye hus. Men han døde kort efter indflytningen.

 

Savner du nogle af gaderne og vejene i Højer i denne artikel, så har du været opmærksom. Men disse steder, vender vi tilbage i en senere artikel. Det var også nogle af gaderne og vejene vi ikke helt blev færdige med. Det kan du læse i artiklen Flere Gamle Huse i Højer, når den engang bliver færdig. Er det noget, der ikke helt passer, skyldes det hukommelses – svigt fra dengang, jeg vandrede gennem de smukke gader i Højer. 

 

Kilde: Se

       Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere: Læs om beboerne i de gamle hus i Højer:

 

       Anekdoter fra Højer

       Dagligliv i Højer – dengang

       Den mærkelige læge fra Højer

       Det gamle Højer

       En Mølle i Højer

       En vogn fra Højer

       Erindringer fra Højer

       Et mejeri i Højer

       Flere anekdoter fra Højer

       Heltene i vadehavet

       Hvem boede på Kiers Gård?

       Højer Kirke

       Højer Tæppefabrik

       Højer – historie og oplevelser

       Højer minder 1 – 3

       Højer – som havneby

       Højer – stormflod og diger

       Højers historie

       Sidste tog fra Højer

       og mange flere artikler om Højer

Hollændere og frisere byggede herude. Hvornår forsvandt Vester Anflod Kirke? Et stort dige-byggeri mislykkedes. Rudbøl skulle have været en fristad. Klager over fiskerne, der var skyld i oversvømmelse. Der var skoleundervisning allerede i 1710. Advarsel: ”danskerne kommer”. En stor brand i 1862, og pludselig dukker 17 skeletter op.

 

Hollændere  og frisere

De første bosættere har angiveligt været hollændere og frisere, som var vant ti at bygge værfter og drive landbrug under ekstreme forhold. Inden afvandingen var området et sandt
vandlandskab. Der opstod øer overalt. Antallet af værfter (forhøjninger) har været mange, og alle har været navngivet. Når stormfloder ødelagde værfter eller at de ikke var bygget store nok, anlagde man nye eller byggede dem endnu højere.

Disse værfter var ikke blot bygget af  opkastet klægjord. De bestod også af nedrammede pæle og et pakværk der bestod af ris og gødning. Rester af brønde er også fundet.

 

Rå  og smidige

Saxo beskrev befolkningen på en meget rammende måde:

• Indbyggerne som er rå  og med smidige kroppe, forsmår den svære rustning. De omgiver deres marker med vandgrave og springer over dem ved hjælp af springstokke. Deres huse opførerde på høje af opkastet jord

Det spøgte

Fra gammel tid hørte landsbyerne Rudbøl, Poppenbøl og Gaden til Vester Anflod Kirke. Hvornår kirken blev bygget, vides ikke. Angivelig skulle kirken have ligget på det værft, hvor Momme Bossen senere boede.

Da landevejen fra Rudbøl Klinkechaussé til Højer Dige blev anlagt fandt man nogle store sten ved udgravningen. Måske var det rester af den forsvundne kirke. Man sagde også for cirka
100 år siden, at det spøgte på stedet. Man skulle lægge øret mod jorden for at prøve, om man kunne høre noget.

 

Ved Vidåens delta

Dengang i begyndelsen af 1200 – tallet eksisterede kirken i hvert fald under navnet Andæflyt. Et  kirkeligt dokument fra 1233 afslører dette. Efter signende skulle beboerne i sognet have væsentlige forpligtelser over for biskoppen. I dokumentet er det også en interessant bemærkning om frisere. Det må antages, at være frisere fra Holland, der har bosat sig ved Vidåens
munding.

Et dokument fra 1417 taler om hollændere i Ballum Marsken, der slog sig ned ved Brede-åens munding.

Navnet Andærflyt betyder Ved Strømmen, Ved Floden. Måske har det oprindelig været en frisisk bebyggelse. Vidåen dannede dengang en slags deltamunding. Sammenligner man med navnet Ved Gaden (An – der – Gaat) ses der en hvis lighed.

 

Hvornår forsvandt kirken?

I en gammel fortegnelse fra 1340 over de kirker, der tilhører Ribe, er der tilføjet med blæk ved Andæflyt Kirke ordet submersa. Dette ord betyder under havet.

Hvornår Vester Anflod Kirke gik under er der uenighed om. Det kan være sket under Grote Mandrenke i 1362. Måske er det først sket under Allehelgensfloden i 1436. Også denne stormflod fik betegnelsen Mandrenke (menneskedrukning).

Men kigger vi nu engang i Danmarks Adels Årbog i 1910 finder vi på side 441 en interessant meddelelse. Denne beskriver Familien Rosenkrantz stamtræ:

• Iver Petersen til Kogsbøl, som skal have været amtmand i Tønder, fik efter en stor oversvømmelse af den holsstenske greve kirken i Anflod, som ene stod tilbage og lagde den under Kogsbøl, købte af Peder Sture 6 gårde og 3 huse i Møgeltønder birk og af Mads Gjordsen til Solvig hans gårde i Hjerpsted og Nørre Sejerslev, skjøde 1436 med Godske Eriksen (Rosenkrantz) gods til Haderslev kapitel, beseglede 1446 til vitterlighed med væbneren Steenfeldt ………..

Stemmer dette, ja så forsvandt Vester Anflod Kirke ikke i 1362.

 

Tilsluttet Højer Kirke

Hertug Adolf overdrog kirken til ejeren af Kogsbøl, Iver Pedersen. Overleveringen fortæller at beboerne havde bestemt sig at slutte sig til Emmerlev. Men hvordan kunne det så det så være at sognet alligevel kom til Højer.

Jo de læssede alle værdigenstande inklusive alteret på en vogn for at tage dem til Emmerlev. Men da de nåede Højer ville hestene ikke videre. Det anså man som et tegn fra Gud. Og alteret blev placeret i Højer Kirke.

 

Dige-byggeri

Allerede i 1314 havde Erik Menved haft planer om at forbinde Horsbøl og Højer Herreder ved en dæmning fra Fegetasch til Rudbøl.  Men det første alvorlige forsøg på  at inddæmme Vidåen og anlægge diger, skete først i begyndelsen af 1500tallet. Det var Hertug Frederik af Gottorp, der i 1506 påtog sig den vanskelige opgave. Således arbejde han i syv år for at forbinde Horsbøl herred. Hertugen opholdt sig meget på stedet og boede under opholdet på Husumtoftmark. Den lå i nærheden af Ved Gaden. Herfra var der ca. 20 – 30 minutter til Rudbøldyb,
hvor arbejdet skulle foregå.

En af modstanderne var Matz Lützen, der ejede en hallig, som lå i Rudbøldyb. Han ville have, at dæmningen skulle gå sydligere, og i hvert fald ikke over hans jord. Han ville hugge halsen over på den første, der satte spaden i hans jord. Som følge af dette var det hertugen, der foretog det første spadestik.

 

Hold øje og få øl 

Jeg lever endnu, sagde hertugen henvendt til Matz Lützen. De tog blev dog meget gode venner. Når der var godt vejr kom hertuginden også på besøg. Meget tyder på, at de på den tid opholdt sig meget på slottet i Tønder.

Hertugen var morgenmand, der skulle pukles fra morgenstunden. Som regel var han ude fra klokken 10. Så blev der spist under musikledsagelse. Fødevarerne lod han bringe fra Tønder.

Drikkevarerne fik man fra amtmand Claus von Ahlefeldt i Tønder. Det var nu ikke så meget vin, man drak. Det var øl, ikke fra Tønder, men hertugen foretrak øllet fra Ribe. Ofte blev de lokale bedt om at holde øje med vandet og byggeriet om natten. Som tak blev der stillet en tønde øl til rådighed.

 

Dæmningen brød sammen

For at skaffe afløb blev der bygget en stor sluse, 11 alen bred og 5 alen høj med opstander i midten. For at give dæmningen den fornødne fasthed, blev der rammet stærke pæle ned og på begge sider anbragt støttekasser.

I Rudbøl Dyb står endnu nogle af de pæle. Ved meget lav vandstand kan de ses. Bådsmændene i området vidste godt, hvor de er, og hvor man skulle tage sig i agt.   Pinsemorgen 1511 var diget og slusen færdig. For Tønder var det ikke en særlig god meddelelse. For første gang var man afskåret fra havet. Men det varede dog kun kort tid. Den 20. august brød dæmningen sammen midt i det gamle dyb. En voldsom stormflod havde ramt området.

 

Nyt forsøg 

Hertugen opgav dog ikke byggeriet. Fra slottet i Tønder befalede han, at der fra Sild skulle sendes ti bemandede og ti ubemandede skibe. Et antal skibe fra Før blev også befalet. Det viste sig dog at være umuligt at opføre en dæmning på samme sted.

Den anden dæmning har gået fra Rudbøl værft over Veltens sil i sydvestlig retning. Beboerne i Rudbøl har også fundet rester af denne dæmning.

Ved pinsetid 1513 var arbejdet fuldført, men allerede den 13. juli var også denne dæmning ødelagt. Denne gang undgik man heller ikke tab af menneskeliv. Seks – syv pælearbejdere
mistede deres liv. Hertugen opgav nu sin plan.

 

Diget blev færdig

Først 20 år efter genoptog hertugens søn, Hans den Ældre, dige-byggeriet. Befalingen er fra den 15. april 1544 og omfatter et nyt havdige mellem Kær herred, Højer herred, Tønder herred, Tønder by og Store Tønde.

Det var ikke en let opgave. Diget skulle gå fra Højer til Rudbøl og derfra i østlig retning over Vidåen ved Grippenfeld til den høje gest ved Grelsbøl. Den 6. juni 1566 stod det hele færdig.

 

Rudbøl skulle have egen mønt

Tønder var nu afskåret fra havet. Mindre skibe kunne godt gå gennem slusen, hvis de lagde masterne ned. Men Tønder fik endnu et chok. Hertug Frederik den Tredje havde store planer med Rudbøl.  En ny by skulle anlægges. Mellem Rudbøl og Flensborg skulle der anlægges en kanal. Otte år tidligere havde han anlagt Frederiksstad. Nu skulle en tilsvarende by anlægges i Rudbøl. Tilskyndelsen kom fra hollænderen Cornelius Clausen Pietal. Han havde været med til at anlægge Frederiksstad.

Rudbøl  skulle have sin egen mønt. Den skulle ikke befæstes, dog kunne en vold på 8 – 9 fod til beboernes beskyttelse, tillades. Hvert år skulle der betales 1 ½  rigsdaler pr. demant til hertugens kasse. Hollænderen fremhævede også  Rudbøls beliggenhed. Der var kun en mils vej til Listerdyb. Her skulle der opsættes sømærker og lystønder.

Der skulle bruges 11 skibe til arbejdet. Pietal havde gjort en ny opfindelse med sænkesluser, som her skulle afprøves. En stor ind-digning af forlandet indgik i planerne. Planerne blev opgivet med halvanden hundrede år senere genoptaget af kaptajn von Justi. Planerne blev ikke til noget. Først i 1692 blev forlandet inddiget, den såkaldte Gamle Frederikskog.

 

Klager over oversvømmelse

Flere gange klagede borgere i Rudbøl over oversvømmelser. Det skyldtes, at kanaler var blevet tilsandede og ikke kunne lede vandet væk. Den 4. maj 1686 klagede slusemester
Lorenz Lausen over ålefiskeriet. Det samme gør landboer i 1690. De mener, at fiskerne med deres net og ruser hindrede vandafløbet gennem sluserne. Hertug Frederik den Fjerde
var træt af de utallige klager så den 6. september 1697 udsendte han følgende forordning:

• Vi Frederik etc. bekendtgør følgende for alle og enhver, særlig fiskerne ved Rudbøl, at hensyn til bevarelsen af de mange kostbare sluser, der er anlagt ved Rudbøl, tillige med
  de tilhørende siler i Gudskog, for at de overflødige ferskvand kan komme bort, hvoraf samtlige omliggende landejendommes velfærd afhænger.

 

• Det er åbenbart, at fiskerne der ved at sætte utallige fiskegarn net og ruser inden for og uden for sluserne, hæmmer afledningen af det tilstrømmende vand, så at å-løbet derved tilslikkes, ligesom sluseportene og skodderne gøre ubrugelige ved hemmelige egenmægtige åbninger og indsætning af kiler. Af landsfaderlig omsorg påhviler det os i tide at forhindre alle den slags skader, og derfor befaler vi herved alvorligt, at ingen, hvem der inden måtte værre, må anbringe fiskegarn, ruser eller net inden for eller uden for sluserne,
  på de steder, hvor vandet skal have sit udløb. De må kun sættes og benyttes i passende afstand fra sluserne, og langt mindre må sluseportene åbnes og afspærres ved dag og nat. De, der forbryder sig mod dette straffes med en bøde på 50 rthr., som samtlige fiskere hæfter for. Derfor må vore embedsmænd og dige fogeder rette sig og føre tilsyn med, at disse
  bestemmelser efterleves.
• Således kundgjort under Hans Højfyrstelige Durchlauchitigheds her påtrykte fyrstelige segl.

Afvandingsforholdene blev endnu dårligere ved de senere ind-digninger af Frederikskog og Rudbølkog. Den sidste blev inddiget i 1715. Indtil da var sluserne ved Rudbøl havsluser. Fra 1715 til 1863 var havsluserne i Rudbølkogs diger. Siden 1861 er slusen og dermed også havnen ved Højer.

 

Poppenbøl 

Poppenbøl værft havde et temmelig stort omfang. Indtil 1899 har den været en meter højere på midten. Stedet er den mindste af de tre bebyggelser, der hører til sognet. Allerede i 1443 nævnes stedet i et dokument. I 1695 nævnes Sievert Fink, Sönke Bossen og Goddert Hansen.
Sidstnævnte blev ved giftemål også ejer af fæstegodset Søndergårde.  I 1769 var der her to gårde og to huse med 22 beboere. Omkring 1830/1840 var der to gårde og tre husmandssteder.

 

Ved Gaden

Af beboere i Ved Gaden nævnes Johan Fink, Moritz Moritzen, Moritz Tollsen, Nisz Hansen, Nisz Ericksen, Nisz Thomsen og Lorentz Moritzens arvinger.

En af gårdene nævnes allerede i 1440. Den hed tidligere Husumtoftmark og havde privilegier. Stedet blev omtalt som Gaate. Og åbenbart har en beboerne på stedet været Dankwerth.
Her boede Hertug Frederik, da han forsøgte at bygge diger. I 1769 var her fem gårde og fem huse med 52 beboere.

Muligvis har historiker misforstået det gamle navn An – dæ – Flyt, der betyder Ved strømmen. Her lå som skrevet den forsvundne kirke.

 

Mysteriet om kirken

I 1769 havde Rudbøl 8 gårde, 21 kådnere og 12 indsiddere med i alt 221 indbyggere. Her boede også to Schackenborg – kådnere, som ikke havde græsningsret. Kigger man på Meyers
kort fra 1659 så er Rudbøl opført som en kirkeby. Det har Rudbøl aldrig været. Lidt indviklet er det også, for gårdene Vesteranflod og Vesterfelt hørte til Møgeltønder. Måske er det derfor, at man er uenige om placeringen af den meget omtalte kirke Vester Anflod Kirke (An dæ Flyt). Kirken har antagelig været brugt i mindst 150 år, inden vandet tog den.

 

Skoleundervisning i 1710

I en beretning fra 1710 kunne Pastor Caspar Petraeus berette om, at der ingen skolebygninger fandtes i Rudbøl. Undervisningen foregik i en stue lejet i et hus. Der betaltes en halv rthr. For hvert barn. Man havde en ordning, som blev kaldt Wandeltisch (omgangsbespisning). Læreren fik sin kost ved at gå på omgang hos de skolesøgende børns forældre i en bestemt rækkefølge.

 

Regler for undervisning

I 1801 blev der kigget på skoleforholdene i Rudbøl. Man konstaterede at biskolen ikke kunne slås sammen med andre skoler på grund af dens beliggenhed. Der var for få skolesøgende
og forældrene var ofte ubemidlede. Skolen kunne ikke ophøjes til distriktsskole, man måtte beholde sin nuværende status. Der var dog nogle regler, der skulle overholdes.

1. Enten skal den dårlige skolestue, som koster en anselig årlig leje, grundig istandsættes eller også må lodsejerne bygge en ny.
2. Skolelæreren skal nu som før udnævnes af provsten
3. Efter allerhøjeste påbud kan ”Wandeltisch – ordningen” ikke mere tillades. Derfor skal der fastsættes en årlig løn til læreren. Den skal være stor nok til at han selv kan holde sig selv med kost, altså mindst 70 – 80 mark, hvortil alle interesserede uden forskel, skal betale deres andel.
4. Der skal holdes skole både sommer og vinter
5. Der skal sørges for den nødvendige opvarmning af skolestuen. De to små landsbyer Poppenbøl og Gaden kan på grund af deres beliggenhed ikke tilsluttes nogen skoledistrikt og de
   kan ikke pålægges afgifter til andre skolekommuner.

 

Med disse regler blev det pålagt forældrene at ansætte huslærer eller selv sørge for deres børns undervisning, når de boede i Poppenbøl og Ved Gaden. Min mor, der tjente på Poppenbøl,
fortalte, at der på gården var et værelse, man kaldte for skolestuen.

 

Udnævnt som distriktskole

Tretten år senere blev biskolen i Rudbøl ændret til distriktsskole. Ved Gaden og Poppenbøl skulle fra nu af tilhøre Rudbøl Skolekommune. Rudbølkog skulle også indlemmes, men først efter, at man havde fået bygget en skole. Et specielt regulativ med hensyn til lærerens aflønning m.m. blev udarbejdet. Den nye skole blev først bygget i 1822. den blev opført i sten med stråtag. Den indeholdt en skolestue, der var otte meter bred, tre meter lang og to meter høj. Der var seks vinduer samt en tjenestebolig med to stuer, soveværelse, køkken, spisekammer
og stald.

 

Nye skoler

I 1882 blev der bygget en ny skole med skifertag, en rummelig skolestue og lærerbolig. Til dækning af udgifterne blev der optaget et lån på 11.000 mark, som skulle afdrages over 20 år.

Det var også det år, hvor den lille landsby Lust i Møgeltønder Sogn blev indlemmet i skolekommunen. De havde indtil da haft deres egen skole, den mindste i Tønder Amt. I 1923 blev den hidtidige skole indrettet til den tyske skoleafdeling. Der blev bygget en ny skole til den danske afdeling

Undervisningssproget var indtil 1865 udelukkende dansk. Men nu blev der påbudt, at der i mindst 12 ugentlige timer skulle være undervisning i tysk.

 

Læreren kunne ikke undervise på tysk

I 1875 besøgte pastor Schmidt skolen. Her var der interesse for, at der i samtlige timer skulle undervises i tysk. Det var den daværende lærer Thomsen dog ikke i stand til. Efter at denne havde fået ansættelse i Mellerup, blev der undervist på tysk undtagen i to timer om ugen.

 

Skole i Gammel Frederikskog

I 1819 blev der bygget et godt og solidt skolehus på det gamle Frederikskog – dige. Det lå ikke langt fra den gamle kogs – mølle. Tidligere lå der også en skole i området. I 1840 fik læreren 120 mark i kontantløn, tre tønder rug, tre tønder byg, seks læs tørv, ti læs hø til vinter-fodder og 2 ¾ demant skolejord.

Læreren havde desuden 100 får på forlandet. Det var der, hvor Ny Frederikskog kom til at ligge. Skolekommunen kom til at omfatte Gammel Frederikskog, Rudbølkog og fra 1864 Ny Frederikskog. Det var dog en af de mindste skoler i Tønder Amt.

 

Adelsdamen der gik konkurs

Omkring 1680 hed sognefogeden Hans Johann Heinrich von der Wisch. Han blev gift med Anna Dorthea Ivers Hans Johan var tillige digegreve. Han døde omkring 1700. Anna Dorthea
kom i så store økonomiske problemer, at hun kort tid efter blev erklæret konkurs.

Det ville jo også have gået sin vante gang, hvis det ikke havde været fordi at Anna Dorthea havde tømt bohavet for værdier. Det var borgmester Peter Preussens arvinger, der kom med disse anklager.

I Højer var der i år 1700 en herredsfoged Jürgen Detlef von der Wisch. Hvor stor indflydelse den adelige familie havde i området, har der indtil nu ikke været muligt at finde frem til.

I 1834 var der i Rudbøl to tømrere, to skomagere, to skræddere, en væver og en købmand. I 1900 var der kommet en gæstgiver til.

 

Danskerne kommer

Ikke mindre end 28 af Rudbøls unge mænd deltog i treårs – krigen. Sognefogeden forsøgte at beskytte de få dansksindede, der var tilbage på egnen. Da Slesvig – Holstenerne
i juli 1851 ikke mere kunne holde stand, rejste nogle af de største gårdejere syd på.

En eftermiddag lød der i Rudbøl:
–          danskerne kommer.

Fem – seks arbejdsvogne med soldater kørte ind i landsbyen. Sognefogeden trakterede soldaterne med smørrebrød, øl og snaps. Der blev foretaget husundersøgelser i samtlige boliger. Alle geværer og spyd blev taget med.

 

Sognefogeden blev anholdt

Men de danske soldater kom tilbage og anholdt sognefogeden. Via Højer og Tønder blev han indsat i fængslet i Flensborg. Han fik en elendig behandling i fængslet. Sammen med syv andre fanger blev han så transporteret med dampskib til København. Her delte han celle med en købmand Mallis fra Tønder.  Senere blev han transporteret tilbage til Flensborg og Tønder.
Da fængslet her var overfyldt, fik han lov til at bo hos en snedkermester Petersen. Han fik også lov til at spadsere i amtmandens have.

Hans ophold i Tønder  blev mere tålelig. De tysksindede besøgte ham, og hans familie fik også lov til dette. Efter tre måneder blev han frigivet. Hans borgerlige rettigheder var frataget ham, dem fik han først tilbage i 1860 med en erklæring at han havde lidt uskyldig.

 

Den store brand i 1862

I 1862 opstod der en stor brand, hvorved flere stråtækte huse i løbet af kort tid blev lagt i aske. Det var ved middagstid den 1. juni. To små drenge, som endnu ikke gik i skole, legede med hinanden. De samlede hø, halm og træ. De satte ild til det uden at ane, hvilke følger, det fik. Da alt var tørt, og da det blæste greb ilden hurtig om sig. Ikke mindre end 24 familier blev denne
dag hjemløse.

 

Knogler fra 17 mennesker

I sommeren 1884 fandt nogle arbejdsmænd fra Rudbøl som gravede ved Rudbøl Dyb, et antal menneske-knogler, øjensynlig fra 17 personer. Man mente at knoglerne stammede fra forulykkede ved dige-byggeri. Man støttede sig til en beretning af Petrue Petræus:

• Anno 1513, da kysten her var inde i herredet, på en tirsdag var der storm, og da blev tre kister slået i stykker slået i stykker på én gang i samme nat, og der var kun lidt, der kom op
  – da druknede seks eller syv af pæleslagerne.

Men den forklaring købte datidens medier ikke. Andre mente, at det var sørøvere, der var slået ihjel. Der var også gisnet om, at det slet ikke var europæere, da deres hovedform var anderledes. Efter at knoglerne havde ligget i sprøjtehuset i Rudbøl, blev de 30. november 1884 begravet på kirkegården. I begravelsesregistret hedder det:

• På et sted, der almindeligvis står under vand, blev der gravet jord op, da vandet på grund af vedvarende tørke havde trukket sig tilbage, og arbejderne stødte da på de dødes ben. Hvordan de er kommet derhen lader sig ikke opklare.

 

En heks i Grippenfeld

Tidligere var der fire gæstgiverier ved Rudbøl, ét i Rosenkrans, ét i Rudbølkog, ét i Rudbøl og ét i Lyst. Den sidste bestod, dog kun i kort tid. Over døren stod der på plattysk:

• Kommt räwer, hier wahnt ein Kröger (Kom herover, her bor en kromand)

Det var en indbydelse til de bådmænd og pramførere, der sejlede forbi. Her gik også en vej langs det gamle dige til Grippenfeld. Men denne vej fik et meget dårligt ry. Rygtet opstod, at der var en heks i Grippenfeld. Karlene på de nærliggende gårde havde taget hanen af brændevinstønden, så indholdet løb ud. Kroen lukkede, da indehaveren ikke havde råd til at få fyldt tønden op igen.

 

Kartofler i Danmark – Løg i Tyskland

Ved det sydøstligste hjørne af Rudbøl Kog gik landegrænsen gennem haven hos enkefrue Nielsen. Kartoflerne stod i Danmark, mens løgene stod i Tyskland.

 

Kroer i Rudbøl og omegn

Nu skal det måske retfærdigvis nævnes, at der i Rosenkranz eksisterer en kro, hvor indehaveren hedder Brodersen. Jeg er hvis ikke i familie. Men maden er super-god og billig.

Lidt længere mod syd ligger Rickelsbüller Hof. Det gjorde den dog ikke sidst, jeg var i området, da hed stedet Gastwirtschaft Rödenäs. Men den lille landsby Rickelsbüll forsvandt under en stormflod i 1615. Herfra er det ikke ret langt til Nolde – museet.

Og så skal vi jo ikke glemme Rudbøl Grænsekro. Her er rødder tilbage fra 1711.

 

Kilde:

• Litteratur Højer
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Tønder
• www.dengang div. artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 77 artikler fra Højer 
• Baraklejren i Højer
• Bådfolket i Rudbøl
• Fiskeri ved Højer
• Højer – som havneby
• Højer – stormflod og diger
• Højers historie
• Travlhed ved Højer Sluse

 

• Under Tønder (283 artikler)
• Aventoft – byen ved grænsen
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• Drømmen om en havn i Tønder
• Friserne – syd for Tønder
• Hertugen af Tønder
• Kanal gennem Tønder
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Tøndermarsken under vand
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Vikinger i Vadehavet
• En rebel – og hans gård

Redigeret 15.10.2021

Jordsand – dengang i Vadehavet (3)

Dette er vores tredje artikel om øen, der forsvandt. Afbrænding af hytten på øen skete i 1999. Men engang var der en marskflade ”så langt øjet rækker” Jo Jordsand var engang en stor ø. Mange døde soldater på øen. Jordsand blev mindre. En havn og en jernbanestation var planlagt inden 1864. Ikke mere ”hallig” i 1983. Skyldes det de to dæmninger at den skrumpede? Der var engang hjortevildt på øen. En katastrofe i 1823. Ingen hjælp at hente. Mange druknede dyr på øen. Var der ferskvand på øen? Rester af brønde på øen. Masser af fugle. Krybskytter på spil. Knogler og benstumper blev fundet. Hvilke fugle var der på øen. Konge af Jordsand. Jordsand forsvandt helt i 2001.

 

 

Afbrændingen af hytten

I september 1999 blev afbrændingen af pælehytten på Jordsand det rituelle symbol på, at øen ikke længere eksisterede som vadehavs-ø. Nu er den en del af Jordsand Flak. Det er højsandet mellem fastlandet og den tyske ø Sild.

Dermed var det slut med Danmarks eneste hallig og det var slut med det særegne liv herover på øen. I den tyske del af vadehavet er der mange af disse halliger. Gennem tiden har mennesker herover trodset diverse oversvømmelser og stormfloder.

 

Marskflade ”så lang øjet rækker”

I dag kan man slet ikke forestille sig at området set fra Hjerpsted Kirke skulle have været dækket af en næsten ubrudt marskflade ”så langt øjet rakte” Ifølge datidens kilder kun adskilt fra fastlandet af en pril.

 

Jordsand var en stor ø

Åbenbart har Jordsand engang været stor ifølge datidens kort. Men nu var disse kort fra 1500 – tallet godt nok lidt unøjagtige. Første gang Jordsand optræder på et søkort er på et hollandsk søkort fra 1586. Der figurer da to huse på øen.

Kartografen Johannes Mejer (Meyer) fik til opgave at kortlægge hertugdømmerne af Christian den Fjerde. Men man har da såret lidt tvivl om nøjagtigheden. Det var også lige her i nærheden at Christian den Fjerde udkæmpede et søslag med 9 skibe mod 30 hollandske skibe.

 

Mange soldater døde på Jordsand

I 1689 besluttede Christian den Femte at imødekomme en henvendelse fra kong Wilhelm den Tredje om hjælp i indenlandske stridigheder. Udskibningen af mange tusinde soldater foregik fra Jordsand. Dette har vi beskrevet i en artikel.

Soldaterne blev overrasket af tæt tåge og storm. De var fanget på øen i tre dage. Samtidig frøs de, da de ikke kunne finde noget beskyttelse på øen. Mange omkom. Man var nu tvunget til at lade sig udskibe fra Højer.

 

Jordsand blev mindre

I 1782 ejede Hans Pilgaard begge lodder på Jordsand. Men han følte sin ejendom truet og anmoder amtmanden om at besigtige øen. Men det afslår han. Han gør Hans Pilgård opmærksom på, at han selv skal klare det økonomiske.

I 1805 viser Videnskabernes Selskabs kort at Jordsand er på 40 ha. Og åbenbart består den udelukkende af marsk. Allerede i 1873 var Jordsand på ca. 20 ha. Her udgjorde marskfladen 75 pct.

 

En havn og en jernbanestation på tegnebrættet

Før 1864 havde den danske regeringer planer om at anlægge en dybvandshavn og en jernbanestation på øen. Men efter 1864 anlagde man i stedet havnen i Esbjerg.

 

Ikke mere hallig i 1983

I 1936 var øen indskrænket til ca. 8 ha. I 1973 var størrelsen reduceret til 2,3 ha – med en marskflade på mindre end 10 pct.  Den sidste rest af marskoverfladen blev nedbrudt i 1983. Nu kunne den ikke mere betragtes som en hallig. I 1999 blev det stykke vegetation opslugt af havet.

 

Skyldes det de to dæmninger?

Man havde ellers i perioden 1976-78 forsøgt sig med en kystsikring i et forsøg på at standse nedbrydningen. Man ville sikre øen som en vigtig rasteplads for områdets rige fugleliv. Men man opgav dette i 1987.

Øen blev aldrig sikret af et beskyttende havdige.

Men hvorfor blev øen nedbrudt så forholdsvis hurtig. Det kan skyldes anlæggelse af dæmningerne til Sild 1927 og Rømø i 1948.

 

Der var hjortevildt på Jordsand

Gennem opmålinger fra 1900-tallet kan man dokumentere områdets store naturmæssige betydning.

Allerede i 1200-tallet synes det at have været en form for bebyggelse på øen. I Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 omtales Jordsand som ”Hjortsand Hus”, hvilket er tolket som kongens opholdssted under hans jagter på øen – bl.a. hjortevildt. Øens navn menes derfor at være en afledning af dyrenavnet ”hjort”.

 

Der var to gårde på øen

I 1500 – 1600 – tallet synes det at have været to gårde på øen. Men en fast beboelse på øen syntes allerede at være ophørt i 1695, hvilket tilskrives en voldsom stormflod samme år. Men se venligst længere nede for en anden kilde nævner et andet årstal.

I 1543 nævnes en Laurens Frese fra ”Jordtsandt”. I 1613 nævnes i en hertugelig skattebog to bønder ”Mads og Jens Jordsand”. De avler årligt 60 læs hø, har 14 køer, 10 stykker ungkvæg, 5 huse og 60 får.

I en fortegnelse af 29. september 1607 hedder det:

• Jordsand er en flad ø mellem List og Rømø, ikke særlig stor, på denne bor to mennesker (Bønder) som tilsammen giver en tønde smør. Disse er Matz Truelsen og Jens Michelsen.

Efter Højer Herreds Tingbog synes det at fremgå, at disse to huse er forsvundet under julestormen 1717, for den 22. februar 1718 møder Tyge Nielsen fra Hjerpsted og Nis Hansen fra Koldby og ansøger om lindring af afgifter, fordi en stormflod har givet dem stor skade.

 

En katastrofe fra 1825

I 1825 blev der ved Hus- og Kirkekollekter samlet ind til de skadelidte i Højer Herred efter stormfloden. Den daværende ejer af Stampemøllen ved Hjerpsted fik 540 Rigsdaler for at have lidt meget skade. Men der skulle snart komme en begivenhed, der overskyggede denne.

Den 17. oktober 1834 blev den 20-årige tjenestekarl Jens Christian Jensen fra Højer, der var i plads hos overnævnte M. Mathiesen sammen med sin husbonds børn sendt over til Jordsand for at hente fårene hjem. De havde sommeren igennem græsset på øen.

Mens de var på hjemvejen, blev de pludselig overrasket af en storm, så de alle fandt deres død i bølgerne.

Pastor Rolfs anfører i sin bog om Højer, at der i alt druknede fem. I Hjerpsted Kirkebogs Dødsregister står kun navnet på den 22 – årige søn, Hans. Muligvis er de andre lig blevet ført bort af strømmen.

Faderen skulle have stået ved stranden og set ulykken uden at kunne komme de stakler til hjælp. De kæmpede værgeløse mod bølgerne.

 

Igen hjælp at hente

I 1897 ansøgte ejeren de preussiske myndigheder om at bekoste genopførelsen af det grundmurede hyrdehus af teglsten og af værftet som var blevet ødelagt af stormfloden 1 1/2 år tidligere. Ansøgningen blev afslået og huset samt værftet blev aldrig genopbygget.

Omkring 1900 opførte nye ejere en pælehytte samme sted. Hytten tjente som opholdssted for hyrder og fugleobservatører indtil sommeren 1923, hvor en kraftig stormflod satte et endelig punktum for Jordsand som græsningsø.

 

Mange druknede dyr på øen

I 1923 blev der berettet om, at der var druknet to heste på Jordsand. Ejernes bevægelsesfrihed var hæmmet af fredningen på øen. Ejeren havde dog tilladelse til at avle hø på øen efter ugetiden.

I samme år var en sommerstorm årsag til mange druknede får og heste.

 

Rester af brønde på øen

I 1969 Fandt den daværende ejer, Medert Ehmsen håndgribelige beviser for, at øen engang har været beboet. Han fritlagde en brønd af teglsten. I 1975 fandt han endnu en. Og i 1978 dukkede en klægring op. Dette kunne også tyde på en brønd. I 1982 kom tilskårne klægblokke til syne.

 

Var der ferskvand på Jordsand?

Måske har et ferskvandsførende sand- eller gruslag fra den 15 meter høje Hjerpsted Bakkeø under Vadehavet i tilstrækkelig dybde ført ferskvand over på øen?

Lokalt ved man, at der ca. 50 meter vest for den lave klint ved Koldby springer en ferskvandskilde op af vaden. Men 7 km ude i Vadehavet fersk grundvand? Flere mystiske ting er, at man mener, der har ligget en skov ude i vaden mellem fastlandet og Rømø. Men se det mysterium kan vi tage op en anden gang.

I slutningen af 1930erne hentede fugleobservatøren på Jordsand sit ferskvand fra denne omtalte kilde.

 

Masser af fugle

Der har bredt sig en interesse i at bevare naturen ved og i Vadehavet, som allerede tidligt var kendt for sit rige fugleliv. I 1907 blev ”Verein Jordsand” dannet.

Dansk Ornitologisk Forening videreførte det tyske pionerarbejde fra 1922. Særlig omkring 1960 blev fuglelivet genstand for mere omfattende videnskabelige undersøgelser. Det blev foretaget fra den observationshytte, der blev afbrændt i 1999 nærmest som et symbol på at nu var det slut.

Det var ikke alle, der bare kunne betræde Jordsand. Man skulle have speciel tilladelse fra Politimesteren i Tønder eller ”Dansk Ornitologisk Forening” Men det var der nu ikke alle der rettede sig efter.

 

Krybskytter på spil

Her kom en masse ægsamlere og krybskytter.

I 1907 fandt man således flere patronhylstre i græsset. Desuden var der en del haltende og vingeskudte terner. Man kunne finde en hel række terner, der var skyllet døde i land. Åbenbart er der jægere, der har forsøgt sig med deres skydekunst på de smukke fugle.

 

Knogler og benstumper blev fundet

Ca. 1 ½ km syd for Jordsand ligger den såkaldte Skallebanke. Her er der årligt gravet ikke så få tons skaller. Men undertiden er der også kommet andet frem i lyset. Det er knogler og benstumper. Det skulle efter al sandsynlighed være svenskere og hollændere.

 

Hvilke fugle var på øen?

På et tidspunkt havde sølvmågerne overtaget magten på øen. De holdt andre ynglefugle nede og røvede deres æg og unger. Fjordterner og Havterner fik i en periode ikke lov til at få en eneste unge selv om der var over 100 reder af disse terner. For Rødtern og Strandskade er det sket næsten det samme. Lærken og Stormmågens klarede den. Så var her også Rylen, Kobbersnepperne, Ænder, Ederfugle og masser af andre svømme- og vadefugle.

 

Konge af Jordsand

Peter Jensen fra Hjerpsted fungerede på et tidspunkt som opsynsmand på øen. Ja man kaldte ham for ”Konge på Jordsand”. I juni måned regnede han med, at der var 2.000 æg derover. Han blev fremstillet i Vestslesvigs Tidende:

• Manden selv, der konge over Jordsand viser også i sine vaner, at fuglene kan lære nøjsomhed af de mærkelige tobenede væsner, hvis tid er mest optaget af at prædike mådehold og forsagelse for naboen.
• Han bor i en hytte, der er bygget på pæle nogle få meter over øens højeste punkt. Det er naturligvis ikke for at kunne få den friske luft, at Peter bor så højt. Men var pælene ikke så høje og så solide, som de er, så kunne det jo hænde, at der en morgen hverken var Peter eller pæle igen, hvis det skulle falde ind med en stormflod. Nu er der ingen fare. Ganske vist slog bølgerne op over hytten ved stormfloden i 1923 men pælene holdt, og når de holder til en sådan omgang, skal de nok blive stående.
• Det er en smule ensomt derude i Vadehavet, men der er kønt, og det kan være stemningsfuldt. Har vi mennesker mistet paradiset på jorden, så har fuglene dog hist og her beholdt deres og et sådan lille paradis er Jordsand.
• Ovre på den store genbo-ø Sild fanger man fugle ind i kunstige indretninger.
• På Jordsand er alle fjedrede væsner velkomne. Her er ingen, der lokker dem og ingen, der kvæler dem. Men det hænder, at en gammel mand bøjer sig nænsomt ned over en rede og hjælper en våd duntingest ud af et æg. Og det hænder, at den første lyd, en sådan tingest, det mest uskyldige og hjælpeløse der findes, hører, et menneskeligt ord, der er lige så blødt, som hånden er nænsom. Thi det er hvisket ud af en indre samhørighed med disse små vidundere af levende vattotter.

 

Jordsand forsvandt i  2001  

Jordsand forsvandt endeligt i sommeren 2001.

 

Kilde:

www.dengang.dk – diverse artikler

www.da.wikipedia.org

Sønderjysk Månedsskrift

Palle Uhd: Jordsand-Fuglenes Ø i Vadehavet (Bygd)

Højer Mølle-og Marskmuseum

Haderslev-Samfundets Årsskrift 1941

Claus Rolfs: Højer Sogn og Flækkes historie

H.E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen

Vestslesvigsk Tidende

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.110 artikler
• Under Højer finder du 92 artikler
• Under Sønderjylland finder du 259 artikler
• Under Tønder finder du 348 artikler

 

• Øen Jordsand – engang ud for Højer
• Soldater på Jordsand
• Søslaget ved Højer
• Søslaget ved Højer – endnu mere
• En sort dag i Højers historie
• Hammers krig i Vadehavet 1864
• Saltvandssøen ved Højer
• At plukke Sut ved Højer
• Stormflod ved vestkysten
• Heltene i Vadehavet
• Vadehavet ved Højer
• Stormflod som Guds straf
• Vikinger i Vadehavet
• Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt
• Stormflod i Vadehavet – endnu mere
• Ringborge ved Vadehavet

Højer – Flække, Landsogn og Herred

Symboler på Højer.  Ejendomme skifter ejerskab. Købstadsrettigheder. Tønder protesterede. Købmænd og håndværkere fik indflydelse. Masser af skibsfart Besejlingsforholdene blev dårlige- Tønder-Højer banen stoppede. Befolkningstilvækst. Danskere og tyskere fandt sammen i sorg. Højer er en blanding af nyt og gammelt. Var det forkert at udnævne Højer som flække? Hvorfor heder det egentlig Højer? Kongen modtaget på tysk. En topografi fra 1853. Højer – berømt for sit gode kød. Højer Landsogn. Da digerne ødelagde Tønder Havn. Rudbøl som forstad og kanal.

 

Symbolerne på Højer

Møllen og Tæppefabrikken kan tages som symboler på gammelt og nyt i Højer. Og vel også Den Gamle Sluse er et symbol på Højer, selv om man ikke har været særlig påpasselig med at vedligeholde den.

Det gamle Højer består af smalle og lidt uregelmæssige gader og mange smukke gårde og huse.

 

Ejendomme skiftede ejerskab

Fra Middelalderen indtil 1879 har byen været delt mellem forskellige jurisdiktioner. I Valdemars Jordebog nævnes byen som Krongods. Men allerede i Middelalderen henlagdes nogle gårde under det adelige Kærgaard i Emmerlev Sogn.

I første halvdel af det 15. århundrede blev disse ejendomme først overladt som pant og senere solgt til ridder Martin Gyrsting, der igen 1436 afhændede dem til Ribe domkapitel. Efter reformationen blev ejendommene (3 gårde og 17 huse) atter krongods, men ved et mageskifte 1663 med feltherre Hans Schack kom de ind under Møgeltønder, det senere Schackenborg. Ejendommene var kongerigske enklaver og var tingpligtige under Møgeltønder birk.

Det øvrige og langt overvejende del af Højer (1613: 19 gårde og 52 huse) var krongods indtil 1313, da de sønderjyske hertuger fik disse ejendomme overladt som pant, noget senere som eje.

 

Købstadsrettigheder

Så langt man overhovedet kan spores tilbage har Højer haft birkerettigheder, rettigheder som flækken beholdt indtil nyordningen af administrationen efter 1864. Tildelingen af birkerettigheder betød dog ikke, at Højer fik købstadrettigheder.

 

Tønder protesterede

Den var langt op i tiden et landsbysamfund med ganske vist forholdsvis mange kådnere og inderster, der hovedsagelig ernærede sig ved handel og håndværk. Da næringslivet i det 17. århundrede tog et ret betydelig opsving, medførte dette lange stridigheder med Tønder, som, forsvarede sine købstadsrettigheder, ikke ville anerkende Højers ret til at drive by-næring.

Et forbud mod, at Højerborgerne drev handel og håndværk, ville imidlertid gøre hovedparten af dem brødløse. Den gottorpske regering indrømmede i 1706 under Tønders protest Højer retten til at drive handel og håndværk mod en årlig afgift på 40 Rigsdaler. I 1736 blev dette privilegium stadfæstet af den danske konge. I 1743 kaldtes Højer for første gang for en flække. Privilegierne blev udvidet i 1822 og i 1825 fik man også ret til at holde markeder.

 

Købmænd og håndværkere fik indflydelse

Under denne udvikling skiftede byens næringsliv karakter. Det skete også en ændring i den politiske struktur. Oprindelig havde bønderne, der i overvejende grad var selvejere, været næsten enerådende med hensyn til byens styre. Nu fik byens købmænd og håndværkere også indflydelse.

 

Masser af skibsfart

Som følge af inddigningerne blev Højer efterhånden lade – og losseplads for Tønder. Navnlig i det 17. århundrede var der fra Højer en betydelig handel og skibsfart på Holland. Fra landingspladsen ved den Kier’ ske gård afsejlede årligt ca. 35 skibe med gennemsnitligt 50 – 60 okser ombord til Holland. Også betydelige mængder af korn blev udskiftet dertil. På hjemturen medbragtes kolonialvarer og bl.a. senere de eftertragtede vægfliser.

I det 18. århundrede aftog denne handel. Men så tog østersfiskeriet i Vadehavet et opsving. Højer blev centrum for dette fiskeri, der varede til omkring 1900.

 

Besejlingsforholdene blev dårligere

Som følge af tilsanding blev besejlingsforholdene på Højer forringet. Det blev i 1799 at nødvendigt at grave en kanal et stykke ud i Vadehavet. Kanalen fik dog på grund af krigen mod England ikke straks den betydning, man havde regnet med.

Også på anden måde søgte man at hjælpe skibsfarten. I 1820 anlagde man således en ny losseplads på det sted, hvor Sejersbækken løber ud i Vidåen. Det var her, at Frederik den Sjette 1825 landede efter sit besøg på halligerne i anledning af stormflodskatastrofen.

I midten af det 19. århundreder er der en ikke en ubetydelig sejlads på byen. Efter en ny uddybning af kanalen og anlæg af en mole uden for slusen kunne der fra 1870erne indsættes tørre dampskibe i den stadig voksende badetrafik på Sild.

 

Tønder – Højer – Banen stoppede

Anlægget af Tønder-Højer banen i 1892 kom på en vis måde til at skade byens erhvervsliv. Nu var det ikke mere nødvendigt for de tusinder af badegæster at overnatte i Højer.

Allerede længe inden bygningen af Hindenburg-dæmningen mellem fastlandet og Sild i 1927 havde betydningen af trafikken på Sild i det væsentlige udspillet sin rolle for Højers vedkommende. Havnen er nu uden betydning. Nogle år efter anlæggelsen af dæmningen standsede persontrafikken på Tønder – Højer banen og nogle år efter stoppede også godstrafikken.

 

Befolkningstilvækst

I 1925 boede der 1.136 mennesker i Højer, men den voksende tæppefabrik trak flere folk til byen. Hurtigt nåede man op på 1.500. Den befolkningstilvækst fik også betydning i nationalpolitisk henseende. Den overvejende del af befolkningen tog parti for Slesvig-holstenismen fra 1840.Højer var i lang tid et af tyskhedens faste støttepunkter i Nordslesvig.

 

Danskere og tyskere fandt sammen i sorgen

Indtil 1946 var byrådets flertal tysk. Ved Folketingsvalget i 1950 var der kun en tysk andel på 34,3 pct. Vi har tidligere beskrevet den triste drukneulykke i 1952. Men episoden viste at danske og tyske fandt sammen i den knugende sorg og byens kulturelle foreninger fandt sammen om fællesarrangementer af forskellig art.

 

Blanding af nyt og gammelt

Vi har allerede nævnt at Højer er en ejendommelig blanding af gammelt og nyt. I den indre bys snævre og krogede gader møder man gamle særprægede, tæt sammenbyggede småborgerhuse, enkelte efter byens størrelse pæne forretningsejendomme. Indimellem er det mindre stråtækte landbrugsejendomme og dengang med ikke altid lige appetitlig duftende mødding ud til gaden. Gamle gårde ses endnu i bybilledet.

Langs byens udfaldsveje er nye kvarterer vokset op, især mod nord ud mod Ballumvej. Byens ældste bygning er kirken. Den er opført i senromantisk stil omkring 1100. Men forskellige tilbygninger, ombygninger m.m. efterlader ikke meget tilbage af den helt gamle kirke.

 

Var det forkert at udnævnte Højer til flække?

Nogle historikere kalder det forkert at udnævne Højer som flække, idet byen omkring 1850 kun havde handels- og håndværkerrettigheder ved et særligt privilegium. I den tyske tid var Højer købstad efter den lille købstadslov (kleine Städteordnung).

 

Hvorfor hedder det Højer?

Et højdedrag (Høvver) har måske givet byen navn i modsætning til nabosognet Daler. I 1340 kaldes byen ”Hæthar”. Korttegner Meyer kalder byen for ”Høwer” og andre igen Høyer, hvilket er det officielle tyske navn. I folkesproget hedder byen ”Høwwer” I svunden tid deltes Højer i Syd Højer og Nord Højer.

 

Kongen modtaget på tysk

Første gang Christian den Tiende besøgte Højer, blev han modtaget med en tale på tysk. Og egentlig burde Højer have været til Tyskland påstår nogle, men grundet den forestående afvanding forblev byen i Danmark. Man kan så diskutere om den formulering er rigtig. H.V. Clausen som tegnede grænsen i 1891, havde tegnet grænsen syd for Højer.

Vi har også tidligere nævnt at tiden efter 1920 var urolige i Højer. Der var masser af skærmydsler mellem dansk og tysk. Engang i 1930erne var der 20 storkepar i byen, men de har for længst forladt byen.

 

En topografi fra 1853

Højer har haft en stor fortid. Schrøder skriver bl.a. i sin ”Topographie” fra 1853 ved skibsfarten, Han skriver:

• Højer har nu 4 Skibe og i Gennemsnit laster i Kanalen – Vesterhavet, lagde til – 80-90 Skibe. Udførslen af Produkter af alle Slags er ikke helt ubetydelig, og Ladningerne gaar til Hamborg, Altona, Bremen, Holland og England. Siden 1852 er der indrettet en regelmæssig Dampskibsforbindelse mellem her og Loweatoft i England og mellem Højer og Sild er et meget bekvemt Færgeskib som ugentlig sejler 2 Gange frem og tilbage.

Inden Verdenskrigen havde Højer en tid lang dampskibsforbindelse med Rømø. Det var den bekendte damper ”Rømø”, der gjorde turen for at hente gæster til Pastor Jacobsens bade sted Lakolk.

 

Højer – berømt for sit gode kød

Højer var en driftig by med et godt opland. Den var ikke fattig på kroer, hvor mange gode købmandsforretninger. Højer er lige som Tønder kendt for sit gode kød. Inden krigen blev der i Højer fremstillet ”Høyer Rauchfleisch” som fandt stor afsætning i forskellige egne i Tyskland.

 

Højer Landsogn

Højer Landsogn omfatter Gamle Frederikskog, Ny Frederikskog og Rudbølkog. Disse koge skærmes af diger, frisernes stolthed:

• Vorherre skabte havet men friserne satte det grænsen

 

Da digerne ødelagde Tønders Havn

I 1553 opførtes under Christian den Tredje bl.a. diget fra Højer over Rudbøl, Lægan til Grelsbøl i Kjær Herred. Som bekendt har Tønder et skib i deres byvåben, men med diget var det slut med den direkte forbindelse til havet. Lægan blev derefter anløbsplads.

1564 – 66 rejstes dæmninger over Vidåens tre arme mellem Fegetasch og Rudbøk. Og så videre. I 1861 blev den nye Frederikskog inddiget. Viddåen blev inddæmmet for fjerde gang og Tønders nærmeste han blev derved Slusen ved Højer.

 

Rudbøl som fristad og kanal

I 1629 skulle ifølge Trap den tidligere borgmester Cornelius Claasen fra Medebleck i Holland af Hertug Friedrich den Tredje fået koncession på at inddige hele bugten op til Højer på engang samtidig med at bygge en kanal fra Rudbøl til Flensborg. Den 27. oktober 1629 fik den nye stad Rudbøl:

• Som samme Sted skulde funderes og anrettes

Der skulle være religionsfrihed lige som Frederiksstad.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Poul Andersen: Højer Bønderkommune
• Folmer Christiansen: Sparekassen i Højer 1843-1993 md træk af historien fra 1920
• Claus Rolfs: Højer Sogn og Flækkes historie
• Peter Vestergaard: Det fremskudte dige ved Højer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.086 artikler
• Under Højer finder du 89 artikler
• Under Tønder finder du 344 artikler

 

• En sort dag i Højers historie
• Dansk og tysk i Højer
• Højer- Bondeby i marsken
• I skole i Højer
• Fra slusevej og andre steder i Højer
• En ny vandretur i det gamle Højer
• En arbejder fra Rudbøl fortæller
• En gåtur i Højer
• En mølle i Højer
• Flere anekdoter fra Højer
• Dagligliv i Højer – dengang
• Bådfolket i Rudbøl
• Højer Tæppefabrik
• Sidste tog fra Højer
• Kanal gennem Tønder
• Rudbøls historie
• Højer som havneby og mange flere

Hvad der læses mest – maj 2023

Nedtur for Besættelsestiden og København – Fremgang for Sønderjylland. Læs om de mest populære kategorier. Og så er der De mest læste artikler- Læsernes Top – 100 maj 2023. Den alternative Hitliste. Landsdelens top – 5 og Byernes Top – 5. Ny debat om overvågning. 19 nye artikler i maj 2023. Nu 1.990 artikler til rådighed. Ikke alt er opdateret. Mange nye aktiviteter i vente Fra ”Den Gamle Redaktør” i Københavns – området. To nye foredrag meget snart. Dårlig net-forbindelse. En måned uden Facebook – restriktioner. 

 

Dårlig Net – forbindelse

Vi har store udfordringer hver dag med vores net – forbindelse. Vi har haft besøg af vores udbyder. Det var en blandet fornøjelse. Problemerne har været der i årevis.

 

En måned uden restriktioner

Og så har det været en måned uden nogen som helst Facebook – restriktioner. Det er en helt ny fornemmelse. En glædelig nyhed, som vi håber varer ved.

 

19 NYE ARTIKLER I maj 2023

Det blev til 19 nye artikler i maj måned – det betyder, at vi nu har 1.990 artikler, du kan vælge imellem

• Musik i Tønder (6)
• Dansk filmkritik under besættelsen
• Hvordan kan vi lære af 1864?
• Ladegården og en populær å
• Viften – Historieformidling – Sarkasme eller revsende?
• Vidåen – et stort vandløb
• Østerbro – den fortsatte historie
• Det nye Kvægmarked i Tønder
• Schwennesen – Slægt, Ejendom og Stiftelse i Aabenraa
• ”Galt” Tysk og ”tumbe” dansk i Højer
• Da Flensborgs overborgmester blev afsat i 1936
• Storegade 14 – opkaldt efter en anden Drøhse
• Da Højer Tæppefabrik truede med at forlade byen
• Jomfru Fanny – Kongelig – Synsk eller bare en Myte?
• Østerbro lå ikke nord for København
• For mange år siden – en vanding på Nørrebro
• Hvornår opstod Hertugdømmet Slesvig?
• En mølle ved Sønderport i Aabenraa
• Hvor gammel er Tønder egentlig?

 

NU 1.990 ARTIKLER TIL RÅDIGHED!

Hvis du ser et + og et tal betyder det, at du under andre kategorier kan se et antal artikler, der passer til det omtalte emne. Og hvorfor flytter vi så ikke bare artiklerne. Det gør vi ikke. Det vil skabe alt for meget forvirring. Det gælder kun for fire kategorier.

• Tønder 319 artikler
• Nørrebro 317 artikler
• Besættelsestiden (før, under, efter): 251 + 150 artikler
• Sønderjylland 243 artikler
• København 197 artikler
• Aabenraa 198 artikler
• Østerbro 108 artikler
• Andre Historier 92 artikler
• Højer 83 artikler
• Padborg, Kruså og Bov 64 artikler
• Indlemmelse, Afståelse, Genforening 31 artikler + 118 artikler
• Nørrebro Handelsforening (Fra Urtekræmmer til Shawarmabar) 29 artikler
• 1864 og De Slesvigske Krige 20 artikler + 26 artikler
• Industri på Nørrebro og Nordvest 19 artikler + 26 artikler
• Grænsen er overskredet (vores bogudgivelse 2017) 9 artikler
• Akeleye Slægten – Historier om adelsslægten 9 artikler

 

IKKE ALT ER OPDATERET

Vi har fået opdateret ”Om siden” og ”Uwe Brodersen” – denne sides redaktør. Men vi har endnu ikke fået opdateret Litteraturlisterne. Dem kan du finde opdateret andre steder på vores side. Det vil sige de er opdateret 2020.

 

 

MANGE HENVENDELSER

Igen har der været utrolig mange henvendelser med spørgsmål om de artikler, som vi har lagt ud. Og der har igen været spørgsmål om slægtsforskning. Og de eller fleste af henvendelserne har været positive.

 

MANGE NYE AKTIVITETER I VENTE

Der har været henvendelser fra flere steder i landet angående foredrag. Men foreløbig holder vi os til Københavns – området.

• Den 18. juni – Noget omkring Sporvogne i Nørrebrohallen

Nørrebrohallen har fødselsdag og det bevirker at jeg For Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv holder to foredrag

Kl. 13: Nørrebro på skinner (1)

Kl. 15: Nørrebro på skinner – endnu mere (2)

Til foredraget vil der blive vist None-stop fotos af Nørrebro og sporvogne.

 

• Den 17. september – Nørrebrogade (Den dag er Nørrebrogade bilfri – så er det meningen, at vi fra en pavillon vil holde en masse foredrag. Det vil blive i tidspunktet fra kl. 14 – 16.30. Det kan vel blive 10 forskellige foredrag om det gamle Nørrebro, hvis vi kan få strøm, vil det også blive vist fotos.
• Oktober/November bliver det noget om Ladegården og åen (Der vil blive vist et par hundrede fotos samtidig med foredraget. Vi ved endnu ikke, hvorfra dette foregår.

 

NY DEBAT OM OVERVÅGNING

Vi har hver måned med nogle få afbrydelser lavet diverse hitlister.

• De Mest Læste – Top – 100
• De mest populære Kategorier
• Den alternative hitliste
• Hvilke byer læser mest dengang.dk

Det program, som vi anvender til dette, er mere eller mindre mistænkt for at overvåge. En opdatering af dette program er i vente. Vi har indtil videre ikke ønsket at opdatere. Derfor kan det være sidste gang du oplever vores hitlister.

 

Byernes – TOP-30

Hvilke byer læser mest dengang.dk

1. København (1)
2. Århus (2)
3. Odense (5)
4. Aabenraa (3)
5. Ballerup (4)
6. Sønderborg (7)
7. Tønder (9)
8. Esbjerg (10)
9. Ribe (22)
10. Haderslev (6)
11. Næstved (16)
12. Rødekro (13)
13. Herning (NY)
14. Vojens (21)
15. Vejle (17)
16. Aalborg (12)
17. Holbæk (24)
18. Nyborg (NY)
19. Nordborg (15)
20. Kolding (14)
21. Rødovre (NY)
22. Roskilde (11)
23. Tinglev (19)
24. Grindsted (NY)
25. Varde (NY)
26. Horsens (29)
27. Silkeborg (NY)
28. Viborg (NY)
29. Tåstrup (NY)
30. Augustenborg (NY)

 

Bedre held næste gang: 

• Albertslund
• Kastrup
• Lyngby
• Aalborg

 

Landsdelens TOP – 5

1. København 50,73 pct.
2. Syd – Danmark 24,69 pct.
3. Midt – Jylland 16,99 pct.
4. Sjælland 5,5 pct.
5. Nord – Jylland 2,08 pct.

 

Den alternative Hitliste

Det er alt det, der ikke kan kaldes ordinære artikler. Disse bliver her indordnet efter den placering, som det ville have haft, hvis det var en artikel

 

1. Billeder
2. Nyheder

 

4. Uwe Brodersen
5. Om Siden
6. Gallery Nørrebro
7. Gallery Aabenraa

46 Gallery Sønderjysk kaffebord

51 Hvad læses der mest – marts 2023

63. Gallery – Tommyguns
64. Kontakt

 

 

DE MEST POPULÆRE KATEGORIER

Hver placering på Top – 100 giver et point. Er der to kategorier med samme point, så er det den bedste placering, der tæller.

1. Sønderjylland 13 (4)
2. Nørrebro 13 (3)
3. Tønder 12 (5)
4. Besættelsestiden 11 (1)
5. Østerbro 10 (7)
6. Aabenraa 10 (6)
7. København 10 (2)
8. Andre Historier 8 (8)
9. Padborg/Kruså/Bov 7 (9)
10. Højer 2 (10)
11. Industri på Nørrebro/Nordvest 2 (11)
12. Indlemmelse, Afståelse/Genforening 1(12)
13. 1864 og De Slesvigske Krige 1 (12)
14. Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) 0 (12)

Grænsen er overskredet 0 (12)

Akeleye – adelsslægten 0 (12)

Nedtur for Besættelsestiden og København. Fremgang for Sønderjylland.

 

 

DE MEST LÆSTE ARTIKLER – LÆSERNES TOP – 100 – MAJ 2023

1. Flammen og Citronen – en mere sand historie
2. Adolf Eichmann – manden bag jødernes død
3. Henrettelse i Undallslund
4. Legemsdele i Kastelgraven
5. Stormflod 1976
6. Husvild i Aabenraa
7. De sidste hertuger på Augustenborg
8. Kruså Vandmølle
9. Jomfru Fanny – Kongelig – Synsk eller bare Myte
10. Sheriffen fra Tinglev
11. Likvideret på Alssund – den 5. mj 1945
12. Mandelejren på Livø
13. Gader og Veje på Frederiksberg (A-J)
14. Rungholt – og mandedrukning et og to
15. Gamle virksomheder i Tønder
16. Henrettet i Aabenraa (2)
17. Lersø-bøllernes viser
18. Ned med arbejderne
19. Vesterbro under besættelsen 1
20. Gader og veje på Østerbro 1
21. Nyhavns Historie
22. Schwennesen-slægt-ejendom og stiftelse i Aabenraa
23. Lygter og Lygtemænd i København
24. Vilhelmine Møller – en morder fra Østerbro
25. Michael Falch i Tønder
26. Originale i Tønder
27. Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Ø)
28. Gamle detailhandelsforretninger på Nørrebro 1920
29. Gestapo i Danmark
30. Livø – en mandelejr – endnu mere (2)
31. Lokummer på Nørrebro
32. Østerbro lå ikke nord for København
33. Bombenatten over Als og Sundeved 1942
34. For mange år siden – en vandring på Nørrebro
35. Fra Østerport til Svanemøllen
36. Kartoffeltyskerne
37. Satan-kulten på Anholt
38. Jørgens Kirke i Aabenraa
39. Skolehistorier fra Aabenraa
40. Det var på Nørrebro, det foregik
41. Nørrebro-Historier – fra fedtemadder til …….
42. Sønderjyske drikkeopskrifter
43. Ved den gamle grænse
44. Dupont – slægten – ophav og historie
45. En kvindehøjskole i Visby
46. Gader og veje i Tønder
47. ”Galt” tysk og ”Tumbe” dansk i Højer
48. Hvordan blev tyskheden fastholdt
49. Sandheden om Herman Bangs Tine
50. Tønder Seminarium – et dannelsessted
51. Grevinden af Bagsværd
52. Karsten Thomsen fra Frøslev
53. Lystigheder på Nørrebro (NørLiv 23)
54. På jagt efter Mærsk-Familien
55. Smuglerlandet Danmark
56. Utterslev – dengang
57. Aabenraas Historie
58. Besættelsen på Nørrebro (5)
59. Blegdamme på Blegdamsvej
60. Da man lavede biler på Nørrebro
61. Det drikker vi i Sønderjylland
62. Endnu en vikingeby – Sliasthorp
63. Flere fabrikker i Nordvest
64. Hvad kan vi lære af 1864?
65. Hvorfor lugtede det altid i Vidågade i Tønder?
66. Kastellet – 9. april 1940
67. Klunsere og kræmmere på Nørrebro
68. Livet omkring Bov Kirke
69. Med tog over Lersøen
70. Minder fra Tønder 1864 – 1920
71. Mord i Padborg 1945
72. Odessa og de andre flugthjælpere
73. Østerbro – den fortsatte historie
74. Padborg fra begyndelsen
75. Padborg – og nabobyerne
76. Valby – dengang
77. Begravelsesskikke i Sønderjylland
78. Besættelse på Østerbro 1
79. Besættelse på Østerbro 4
80. Da Janne døde i den store rockerkrig (NørLiv 27)
81. De dødsdømte fra Tønder
82. De store fabrikker på Nørrebro
83. En sort dag i Højers historie
84. Folk i Tinglev
85. Hedeby
86. Jagten på en adelig heks
87. Jomfru Fanny fra Aabenraa
88. Konfiskation af tysk ejendom
89. Krigsfangelejren ved Løgumkloster
90. Nazisternes sidste tilflugt
91. Østerbro som landsby
92. Rabarberlandet
93. Republikken Sofiegården
94. Sagn og historier fra Als
95. Tønder Kristkirke
96. Tyskertøser – feltmadrasser og horeunger
97. Vognmænd og speditører i Padborg
98. Zarens falske datter
99. Aabenraa – maj 1945
100. Æ Fissemand, høstfest, pinse og mikkelsdag

 

Bedre Held næste dag:

• Brand i København
• Bylderup Sogn

Hvad der læses mest i januar 2023

14 nye artikler i januar 2023. Nu 1.926 artikler. 230.000 læsere har kåret Top-3 2022. Alt for meget Tønder. Mere om projekt Tønder Statsseminarium. For mange slåfejl. Du skriver noget vrøvl. En ommer – dine fotos er ikke større end et frimærke. Vil du hjælpe med information om vores familie? Ofte står svar på spørgsmål i artiklerne. To nye foredrag i vente. Utrolig mange henvendelser. Facebook statistik. Facebook fylder mere og mere. Facebook-byer Top-10. De mest populære kategorier. De mest læste artikler – januar 2023. Den alternative Hitliste.

 

15 nye artikler i januar 2023

• Vand i Aabenraa
• Tønder statsseminarium og Prøjsisk modstand
• Bankrøver fra Østerbro
• Tønder Statsseminarium efter 1848
• Tønder Statsseminarium 1829 – 1848
• Børneloven 1905
• Tønder Statsseminarium – et dannelsessted
• Flygtninge i Tønder – endnu mere (2)
• August og Marie
• Finsen – en nobelpristager fra Østerbro (2)
• Danmarks første villakvarter
• En cirkusdirektør fra Nørrebro
• Frøslevlejrens fremtid
• Det Prøjsiske Seminarium 1864-1920
• Modstand i Aabenraa

 

Nu er der 1.926 artikler på www.dengang.dk

De 1.926 artikler fordeler sig således

• Nørrebro: 313 artikler
• Tønder: 308 artikler
• Besættelsestiden (før/under/efter): 241+150 artikler
• Sønderjylland 232 artikler
• København: 196 artikler
• Aabenraa: 192 artikler
• Østerbro: 104 artikler
• Andre Historier: 84 artikler
• Højer: 79 artikler
• Padborg, Kruså, Bov: 64 artikler
• Indlemmelse, afståelse, genforening: 30 artikler + 118 artikler
• Nørrebro Handelsforening: 29 artikler
• 1864 og De Slesvigske Krige: 19 artikler + 26 artikler
• Industri på Nørrebro og Nordvest: 19 artikler + 26 artikler
• Grænsen er overskredet (Vores sidste bogudgivelse) 8 artikler
• Akeleye Slægten – historien om adelsslægten: 9 artikler

 

Året 2022 – Top-3

Blandt 230.000 læsere i 2022 kan vi præsentere en Top – 3:

1. Legemsdele i Kastelgraven
2. Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet Industri på Nørrebro
3. Blegdamme på Blegdamsvej

 

Alt for meget Tønder

En læser menter, at vi bringer alt for meget om Tønder. Vi er godt nok i gang med ”Projekt Tønder Statsseminarium”, der allerede nu fylder flere artikler. I alt er der nu 307 Tønder – artikler.

Men det er måske nok mere det, som vi deler på Facebook, der irriterer vores læser. Det er sådan, at vi har 16 kategorier på Vores hjemmeside. Og de 14 er meget aktive. Når man er fra København. kan det måske være irriterende at se en masse Tønder – ting. Så har man også glemt at vi samme dag har bragt 10 ting fra København, Østerbro og Nørrebro.

Men nu er det sådan at Facebook – gruppen bare skulle være et supplement til hjemmesiden. Og på hjemmesiden kan man jo selv gå ind og vælge. Det kan du ikke på Facebook. Af vores egne artikler vi hver dag bringer på Facebook, er der i hvert fald ikke en overvægt af Tønder – artikler.

Vi må se om vi kan fordele indslagene noget bedre i fremtiden.

 

Mere om Projekt Tønder Statsseminarium

Artiklerne beskriver problemerne for seminariet i Tønder. Det blev i den grad brugt i germaniseringen af Nordslesvig. Men der var sandelig også mange andre problemer. Artiklerne rummer også interessant Tønder – Historie. Hold ud og læs også de sidste artikler som følger.

 

For mange slåfejl

Det er for mange slåfejl i artiklerne. Vi har selv observeret, at særlig i indledningen er den gal. Disse har rettefunktionen ikke lige fanget. Vi havde ellers lige gennemgået næsten alle artikler for fejl. Det tog lang tid. Men vi må i gang igen. Det bliver så, når der indtræffer en stille-periode eller en skriveblokering.

 

Du skriver noget vrøvl

Ja vi har hørt det før. Det er en lokalhistoriker fra Haderslev, der advarer gruppens medlemmer, når jeg har nogle indlæg i en bestemt gruppe. Og det er uanset om jeg har 8 – 9 kilder. Så nu holder vi os væk fra denne gruppe, selv om der var mange læsere.

Men denne gang drejede det sig om Prinserne (Spritterne) på Nørrebro. Vi skrev dengang, at de ofte blev brugt som babysitter. Læseren skrev, at det var noget vrøvl for hun og andre var bange for dem. Og straks var der 3-4, der likede vedkommendes indlæg.

Men straks var der 4-5 stykker, der havde prøvet at være passet af dem dengang. Se dette kan man ikke rigtig gardere sig imod. Men læserne skal lige være opmærksom på, at når vi skriver vores historier, så har vi jo lavet vores research.

 

En ommer – dine fotos er ikke større end et frimærke

Vi har sagt det mange gange før. Vi bruger ikke så meget tid på at finde de rigtige fotos. Det er det så mange andre grupper, der er eksperter i. Og vi går heller ikke så meget op i om vores fotos har den rigtige opløsning.

Som vi har sagt hele tiden, så bruger vi vores tid på at finde og skrive spændende historier.

Men her på det sidste er det sandelig også mange, der har rost vores fotos.

Vi kunne måske godt have ofret mere tid på fotoerne med at finde ud af årstal og hvem de personer, der er på billedet er. Men det ville så gå ud over tidsforbruget på artiklerne. Igen en gang, der er grupper, der har specialiseret sig i sådanne fotos.

 

Vil du hjælpe med mere information?

Undertegnede får ofte henvendelser om vi kan hjælpe med at finde informationer om en person, der har deltaget i krig eller været interneret. Og ofte bliver der spurgt, om vi vil/kan hjælpe med slægtsforskning.

Et må vi desværre sige nej til. Det kan være meget tidskrævende. Jo vi har været i arkiver. Og det har ikke altid været lige spændende. For pludselig bliver man nægtet adgang med en eller anden mærkelig begrundelse.

Og så findes der jo også folk, der mod betaling påtager sig sådanne opgaver. Disse er også specialister. Det kan man ikke just sige, at undertegnede er. Måske kan jeg finde ud af, hvor man skal begynde!

 

Svaret står i Artiklerne

Der bliver stillet mange spørgsmål – men ofte står svaret i artiklerne. Man kan jo nu engang ikke få det hele med i brødteksten. Ofte hentydes det til, at undertegnede har begået fejl i artiklen. Men den tidsperiode som spørgeren hentyder til er ikke nævnt i artiklen.

For så ikke at gøre forvirringen større på Facebook, bliver der et kort svar herfra.

 

To nye foredrag undervejs

Torsdag den 9. marts kl. 14 – 16 optræder jeg i Kingos Kirke. Det er hvis nok fjerde gang. Emnet denne gang er ”Fra Urtekræmmer til Shawarmabar” Vi skal kigge på handel gennem tiderne. Vi kigger på markederne inde i byen og dengang urtekræmmere på Nørrebro blev enige om, at nu skulle hele bydelen bekæmpe fænomenet ”Tilgift”. Eller med andre ord. De ville ikke mere give rabat. Derfor oprettede de Nørrebro Handelsforening. Og dette udviklede sig til Danmarks største handelscentrum. På et tidspunkt havde foreningen over 800 medlemmer.

Nørrebrogade bliver også kaldt for Shawarmastreet – og det er ikke uden grund. Vi kigger på, hvornår denne Fast Food kom til Danmark.

Du kommer forhåbentlig. Hvis du giver et bidrag til kaffekassen, så er der i pausen mulighed for kaffe og kage.

Tirsdag den 28. marts er emnet ”Valdemar Skrubskider og alle de andre i Lersøen” Men se dette er et lukket foreningsmøde. Her vil du, hvis du er medlem af denne forening få en skriftlig indbydelse.

 

Utrolig mange henvendelser

Der indløber mange mails, telefonopkald m.m. hertil. Og de allerfleste henvendelser er positive. Vi får en masse opfordringer til at gøre det og det. Nu har et døgn kun 24 timer, så ofte må vi skuffe folk, men vi forsøger at svare alle. Det er ikke altid vi når det.

• Undertegnede har sagt ja til at stille op til bestyrelsen i en lokalhistorisk forening
• Jeg har atter engang sagt ja til at skrive et længere indlæg i en lokalhistorisk årbog, forvaltet af en forening syd på.
• Men jeg har sagt nej til at lave nogle podcast, selv om dette er fremtiden. Der er allerede lavet 43 stykker med historier om København med tekster fra dengang.dk produceret af Radiostationen KKR.
• Tak for alle roserne rundt omkring fra personer, der godt kan lide vores historier. Det er vi meget glade for.
• Den 18. – 19. marts er det Historiske Dage i Øksnehallen på Vesterbro
• Men efterfølgende den 20. – 21. – 22. marts er der Lokalhistorisk Udstilling på Rådhuset i København. Her har undertegnede sagt ja til at være vagt og svare på lokalhistoriske spørgsmål. Her kan du jo få afleveret ris og ros til ”Den Gamle Redaktør”.

 

Facebook – Statistik (de sidste 28 dage)

• Rækkevidde for opslag: 55.341
• Opslagsinteraktion: 48.039
• Synes godt om side: 27
• Følgere af siden: 68
• Reaktioner: 12.935
• Kommentarer: 495
• Delinger: 636
• Billedvisninger: 19.261
• Klik på link: 3.976

Facebook fylder mere og mere

Hver dag lægger vi mellem 10 og 15 af vore egne artikler på Facebook. Det er derfor vi i nogle grupper skriver ”Har du læst den før – så spring bare over”. Vi deler vores artikler med en række grupper. Vi holder ikke regnskab med hvornår og hvad vi har delt i diverse grupper. Derfor kan gentagelser forekomme.

For nogle læsere er det åbenbart meget irriterende. Der forekommer bemærkninger som

• Går dine artikler i rotation

Man glemmer, at der er kommet nye læsere. Og selv om vi efterhånden har 1.925 artikler at vælge imellem ikke kan undgå gentagelser.

Og vores delinger af artikler har betydet at Facebooks andel efterhånden er vokset til 45,8 pct.

 

Facebook – Byer Top-10

Det er ikke helt de samme byer, som når vi kigger på vores hjemmeside. Men her er de mest populære byer på Facebook:

1. København
2. Aabenraa
3. Tønder
4. Sønderborg
5. Frederiksberg
6. Odense
7. Haderslev
8. Århus
9. Højer
10. Skærbæk

 

De mest populære kategorier

Der gives et point, for hver placering i Top – 100. Såfremt to kategorier har lige mange point er det den bedste placering, der er afgørende.

1. Sønderjylland 15
2. Tønder 13
3. Besættelsestiden 12
4. Aabenraa 12
5. Nørrebro 10
6. København 10
7. Østerbro 8
8. Højer 6
9. Padborg, Kruså, Bov 5
10. Andre Historier 4
11. Industri på Nørrebro og i Nørdvest 2
12. Indlemmelse, Afståelse, Genforening 1
13. Nørrebro Handelsforening 0

1864 og de Slesvigske krige 0

Grænsen er overskredet 0

Akeleye Slægten 0

 

Måske kan noget af denne placering skyldes, at vi har holdt pause med at dele med Nørrebro – grupperne, grundet forskellige ting. Vi er nu startet igen efter en længere pause. Vi hæfter os også ved at Besættelsestiden, der før lå suverænt på førstepladsen er faldet ned på tredjepladsen.

 

De mest læste artikler – januar 2023

1. Flammen og Citronen – en mere sand historie
2. Mandelejren på Livø
3. Livø – en mandelejr – endnu mere (2)
4. Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro
5. Egen Kirke og kirkestalde på Als
6. Bombenatten over Als og Sundeved
7. Sønderjyske Drikkeopskrifter
8. Sønderjyske Årbøger 2022
9. Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
10. Slaget på Blågårds Plads 1935
11. Endnu et barnemord på Jægersborggade
12. Originaler i Tønder
13. Aabenraa’ s poetiske gågade
14. Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere
15. Anekdoter fra det gamle Aabenraa
16. Brand i København
17. Et slot i Løgumkloster
18. Frøslevlejrens fremtid
19. Sandheden om Hermann Bangs Tine
20. Strøgets Historie
21. Flygtninge fra Tønder – endnu mere (2)
22. C. Andersens sidste dage på Østerbro
23. Hvad sker der ude ved zeppelinbasen
24. Wilhelmine Møller – en morder fra Østerbro
25. Fra det gamle Aabenraa
26. Østerbros kirker
27. Utterslev – dengang
28. Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
29. Da Gadeskiltene blev skiftet i Tønder
30. Nazisternes sidste tilflugt
31. Ungdomshusets historie (2)
32. Gade og veje på Frederiksberg (A-J)
33. Garnisons Kirkegård
34. Højer Tæppefabrik
35. Konfiskation af tysk ejendom
36. Stormflod som Guds straf
37. Danmarks første villakvarter
38. De fattige i Vest – Sønderjylland
39. Barndomsminder fra Aabenraa
40. Blegdamme på Blegdamsvej
41. En villa i Kollund (1)
42. Tog til Aabenraa
43. Aabenraas historie
44. Grevinden fra Bagsværd
45. Husker du dengang i 50’erne og 60’erne
46. Klunser, kræmmer og spritter i Nordvest
47. Øen Jordsand – engang uden for Højer
48. Albert Eichmann – manden bag jødernes død
49. August og Marie
50. Da Janne døde i den store rockerkrig (NørLiv 27)
51. De sidste hertuger på Augustenborg
52. En spion fra Sottrup
53. Forsvundne gade og veje på Østerbro
54. C. Andersen på Als 1944
55. Krigshelt med rødder til Aabenraa
56. Lersøen – idyl og uro
57. Tønder Havn – vækket til live
58. Tønder Seminarium – et dannelsessted
59. Dramaet ved Viadukten (1)
60. En Kvindehøjskole i Visby
61. Guldhornenes sidste historie
62. Henrettelse i Undallslund
63. Sundeveds fortid
64. Var Rønshoved og de andre højskoler brune?
65. Adelsslægten fra Aabenraa
66. Da man lavede biler på Nørrebro
67. Dagligliv i Aabenraa – dengang
68. Flere gader og veje på Nørrebro
69. Fra Kovej og andre steder i Højer
70. Historien om Københavns Havn
71. Ladegården – nok engang
72. Følgerne af Slesvigs deling
73. Francisca Clausen – en maler fra Nørrebro
74. Gårde og mennesker i Bov Kommune
75. Gamle detailhandler på Nørrebro 1920
76. Soldater på Jordsand
77. To skæbner i Kiskelund
78. De Kellerske anstalter på Nørrebro
79. En skarpretter fra Haderslev
80. Gamle huse på Christianshavn
81. I Kölerpolitikens dage
82. Omkring Rømødæmningen
83. Sproget i Sønderjylland
84. Trøjborg Slot – nord for Tønder
85. Ankersodde ved Tønder
86. Christianshavn – dengang
87. En rebel og hans gård
88. En sort dag i Højers historie
89. Hertugen af Tønder
90. Kobbermølle ved Kruså
91. Michael Falch i Tønder
92. Norden for lands lov og ret
93. Nyhavns Historie
94. Ringborge ved Vadehavet
95. Vognmænd og speditører i Padborg
96. Bovrup – kartoteket
97. Dengang – i Højer
98. Eilif Knudsen og hans brune tid
99. Modstand og besættelse på Nørrebro
100. Østerbros historie

Det er tydeligt, at vi ikke har delt med Haderslev – gruppen, da Haderslev plejer at have 4- 5 artikler med på listen.

 

Den Alternative Hitliste

Skulle vi nu regne andet end rene artikler med på hitlisten ville disse ting have fået følgende placering:

• Uwe Brodersen (3)
• Om siden (7)
• Gallery Nørrebro (8)
• Kontakt (24)
• Gallery Aabenraa (25)
• Gallery Sønderjysk kaffebord (37)
• Litteratur Aabenraa (63)
• Gallery Tommyguns (76)
• Hvad læses der i december 2022 (83)
• Hvad læses der i november 2022 (84)

Grundet tekniske problemer er nogle af disse sider ikke blevet opdateret. Det må vi s, om vi kan få løst. Således står der at den gamle redaktør stadig arbejder – og det er faktisk 7 – 8 år siden, han holdt op med dette. Ligeledes er litteratur – listerne heller ikke opdateret. Der findes artikler under de enkelte kategorier, der er bedre opdateret – men også i dag nogle år gamle. Det vil ”den Gamle Redaktør” også kigge på, når han fåren skriveblokering.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad der læses mest – i juni 2022

Der blev 16 nye artikler i juni- Vi er nu oppe på 1.836 artikler. Det er slut med foredrag. Vi har måttet aflyse nogle. Dette skyldes helbredsmæssige problemer. Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært. Og så mener en læser at vi ikke må anvende begrebet ”Terrorisme” i beskrivelse af detailhandlernes forhold, da der var kampe på Nørrebro. Vi skal heller ikke omtale ”det upopulære” i historien, f.eks. Frits Clausen. Vi får mange henvendelser og Tak for det. En enkelt ringede og mente, at jeg var tysker. Hvorfor laver du ikke flere podcast. Ikke alle forstår systemet med Links. I burde dele jeres artikler noget mere. Vi skal kigge de mest populære kategorier og artikler i juni.

 

Nye artikler i juni

I juni måned lagde vi 16 nye artikler ind på vores hjemmeside. Nu er vi oppe på 1.836 artikler. De 16 artikler er:

• Tønder i 1930’erne
• En værtinde på Humlekærren
• Endnu flere zeppeliner i Tønder
• En spillemand fra Rørkær
• Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke helt er glemt
• Danskere kaldte dem parasitter
• Haderslev 9. april 1940
• Hvem var H.P. Hanssen?
• Omkring Rømø – dæmningen
• Da Løjt havde to præster og to præstegårde
• Da Barsøerne blev arresteret
• Frederikslyst ved Aabenraa
• Briggen Gazelle af Aabenraa
• En sort dag i Højers historie
• Fortsatte Riffelsyndikatet?
• Fransiska Clausen – en moderne maler fra Aabenraa

 

Ikke flere foredrag

Vi har allerede proklameret det i FB – gruppen. Undertegnede, der har holdt flere hundreder af foredrag dropper nu det tiltag. Det skyldes ikke manglende lyst eller manglende interesse. Problemet er ganske enkelt dårlig ryg. Nu kan man måske så indvende. ”Så kan du da bare sidde ned”. Nej, når man holder foredrag, skal man bruge både arme og ben.

Vi har måttet aflyse nogle stykker og et lægebesøg, røntgen m.m. afslørede også at noget var galt. Så kære læsere:

• Tak for interessen gennem alle årene

 

Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært

Det er ikke alt, hvad vi skriver om Nørrebro, som er lige populært. Således er det læsere, der mener at vi romantiserer Ungdomshusets historie alt for meget. Men sådan vil det sikkert altid være. Nu har undertegnede nok skrevet i alt 40 artikler om dette tema, udarbejdet presseinfo og meget mere om dette i forbindelse med jobbet som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Min mening er bestemt ikke, at det er romantisk over dette.

Et andet tema er bomben i Søllerødgade, hvor en ung mand mistede livet. Her har vi skrevet to artikler. Og hver gang vi vender disse artikler, så fører diskussionerne ofte til et sprogbrug, hvor vi bliver nødt til at slette indlægget. Det er helt i orden, at man ikke er enig med undertegnede, men når sprogbruget bliver overdrevet og bliver personlig, så gør vi altid det, at vi sletter. Det skridt har vi foretaget flere gange.

Det er tydeligt at mange indlæg fra læserne er partipolitisk farvede. Vores side er på ingen måde en partipolitisk hjemmeside. Når det måske en gang imellem skinner igennem, ja så bunder det måske i min opvækst eller erfaringer gennem livet. Bevidst er det ikke.

 

Vi må ikke bruge ordet ”Terrorisme”

I forbindelse med en Nørrebro – artikel om flere gange med hærværk mod Nørrebro-butikker har vi anvendt ordet terrorisme. Det mener en læser, at det kan vi ikke bruge over for dem, der virkelig oplever eller har oplevet terrorisme i Ukraine og Mellemøsten. Mellem linjerne lyder det næsten som om, at vi har overdrevet vores beskrivelse af detailhandlens forhold på Nørrebro – dengang.

Igen engang var undertegnede tæt på begivenhederne dengang som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Beskrivelserne er ikke spor overdrivende. Mange butikker måtte efter lukke deres butikker efter gentagende hærværk. Forsikringsselskaberne bakkede efterhånden ud, selv om Københavns politikere mente noget andet. Men hvis vi lige skal kigge på, hvad terrorisme betyder så se her tre forklaringer, som vi har fundet:

1. Terrorisme er vold, oftest mod sagesløse udført af enkeltpersoner eller netværk. Formålet er at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab
2. Trusler eller udførelse af voldshandlinger, som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning for at få visse krav opfyldt i den hensigt at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål.
3. Voldelig, hensynsløst eller chokerende adfærd for nogen som straf eller som middel til at opnå noget.

Undertegnede har stor sympati for dem, der oplever ”Terrorisme”. Men det vil være helt forkert ikke at bruge dette ord i solidaritet med dem, der er udsat for Terrorisme.

Det som detailhandlerne på Nørrebro blev udsat for den gang, svarer ganske til beskrivelse af ordet ”Terrorisme”.

 

Vi skal ikke omtale ”Det upopulære”

En læser mener, at vi skal undlade at bringe noget om Frits Clausen. Er det sådan, man skal formidle historien. Det minder om, at vi i en gruppe også bragte et foto, at nogle, der blev anholdt efter besættelsestiden. De blev så læsset op på en lille lastbil og bevogtet af modstandsfolk med maskingeværer. Administrator ønskede ikke at se det billede mere i hans gruppe.

Grunden til vi igen bragte en artikel om Frits Clausen var en anmeldelse af en fremragende bog om Wilfred Petersen. Højst overraskende blev han efter flere retssager frikendt- I første omgang endda med erstatning. Når man kigger på hans forbrydelser i forhold til Frits Clausen – så kan man godt nok undre sig.

Interessen for Frits Clausen er der dog stadig. Således første det sidste indlæg med ham igen til en debat og artiklen op på en 16. plads.

 

Du er tysker!

Vi får utrolig mange henvendelser, både på mail, telefon m.m. Og mange af disse samtaler er meget hyggelige. Men fordi man går rundt med navnet Uwe, behøver man nødvendigvis ikke at være tysker. Det mente en person at kunne se på den måde, at jeg skrev på.

Nu er det sådan, at jeg er gået på Tønder Kommuneskole og Tønder Handelsskole samt Boghandlerfagskolen i Odder. Lutter danske skoler, som ikke burde have præget min måde at skrive på.

I øvrigt har jeg også et afslappet forhold til Det Tyske Mindretal. De opmærksomme læsere vi have bemærket, at jeg har haft et kritisk standpunkt til dem. Men det skyldes nu en gang den sønderjyske/nordslesvigske historie.

Således var Mindretallets avis Der Nordschleswiger meget positiv, da jeg spurgte, om jeg måtte oversætte en artikel, de havde begået på tysk omkring en frygtelig ro – ulykke i Højer. Denne artikel lå i to uger på førstepladsen over den mest læste artikel.

Og artiklen nåede faktisk op på en 7. plads her i juni – måned.

 

Hvorfor laver du ikke flere podcast?

På et tidspunkt fik KNR (Københavns Nær Radio) lov til at bruge vores tekster til podcast, som man kan downloade og som de har brugt til radioudsendelser. Dengang udsendte vi en liste over alle muligheder.

Vi har ingen ambitioner at indtale tekster m.m. Vi har ikke teknikken, tiden og pengene til det, så du må nøjes med den skrevne tekst.

 

Ikke alle har forstået det med links

Som bekendt gør vi meget ud af selve historiefortællingen. Derfor sender vi et link med som man kan trykke på for at få en historie. Men det er der nogle, der opfatter som en slags fejl. Når der for eksempel står et link som 2073, tror nogle at det er et forkert angivet årstal.

 

I burde dele jeres artikler noget mere

Ja det kan godt være, men nu er læserne også velkommen til dette. Som vi tidligere har fortalt, så er mange grupper på en eller anden måde lukket for dengang.dk. Og det skyldes, at vi med den måde, vi kører det hele på, overtræder de omtalte gruppers retningslinjer:

• Et eller flere fotos er brugt før
• En af fotoerne er for nye
• Artiklen er bragt for 2 -3 måneder siden
• Artiklen er for selvpromoverende (vi henviser til artikler med samme tema)
• Artikler om især besættelsestiden anses for at være historisk ukorrekt

Der kan selvfølgelig nævnes andre fejl. Men selv om det kan være irriterende så respekterer vi de enkelte administratorers ret til at køre deres side.

En enkelt administrator har valgt at administrere direkte efter datalovgivningen, som kan være lidt udfordrende at administrere, når man slavisk skal følge lovgivningen. Det skal vi selvfølgelig også acceptere, selv om vi netop i denne gruppe havde særdeles mange læsere.

 

De mest Populære kategorier

Hver placering i Top – 100 giver et point. Er der to kategorier med samme point – antal – er det den kategori med bedste placering – der slår den anden

1. Besættelsestiden (Før/under/efter) 20 (1)
2. Sønderjylland 17 (3)
3. København 15 (2)
4. Aabenraa 8 (6)
5. Nørrebro 8 (4)
6. Østerbro 7 (8)
7. Andre Historier 7 (7)
8. Tønder 7 (5)
9. Padborg/Kruså/Bov 4 (10)
10. Højer 3 (9)
11. Industri på Nørrebro/Nordvest 2 (11)
12. 1864 og De Slesvigske Krige 1 (11)
13. Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) 1
14. Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0

Grænsen er overskredet

Akeleye – slægten

Vi kan godt mærke en vis afmatning. Selv om der er mange artikler at dele så har mange læsere oplevet de samme artikler igen og igen. Derfor holder vi også flere pauser i de forskellige kategorier. Måske egner vores artikler sig heller ikke i de forskellige grupper.

I parentes kan du se placeringen i sidste måned. Det er værd at bemærke, at selv om Besættelsestiden stadig er på førstepladsen, så er det med 9 artikler mindre end sidste måned. Nørrebro har fået 5 artikler mere med.

Nu har vi dog aldrig skrevet artikler med det formål at få den største læserskare. Ofte er det også beskrivelser af små lokalsamfund, der giver den største læserskare.

 

Månedens mest læste artikler – juni 2022

1. Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
2. Legemsdele i Kastelgraven
3. Flammen og Citronen – den sande historie
4. Ahlefeldt og Søgaard
5. Gestapo i Danmark
6. En Kvindehøjskole i Visby
7. En sort dag i Højers historie
8. Afnazificering og hungersnød – syd for grænsen
9. Sven Hazel – genial eller fupmager
10. Sønderjyske Drikkeopskrifter
11. Lygter og Lygtemænd i København
12. Ville Russerne have mere end Bornholm
13. Henrettet på Øster Fælled 1772
14. Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
15. Sagn og Historier fra Als
16. Frits Clausen – den tredje historie
17. Nyhavns historie
18. Hip – og Schalburgkorpset
19. Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro
20. På jagt efter Mærsk – familien
21. Rabarberlandet
22. Forlystelser på Nørrebro – dengang
23. Stormflod – som Guds straf
24. Padborg – og Nabobyerne
25. Mandelejren på Livø
26. Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder
27. Rungholdt og Mandedrukning et og to
28. Amager fra A til Å
29. Vesterbro under besættelsen (1)
30. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger (2)
31. Danskerne begår da ikke krigsforbrydelser
32. Kniplinger – nord for Tønder
33. Henrettelser i Undallslund
34. Ribe – Hekseafbrænding (2)
35. Riffelsyndikatet på Østerbro
36. Katastrofen på Haderslev Dam
37. De glemte krigssejlere
38. Da man lavede biler på Nørrebro
39. Emdrup – for længe siden
40. Rømø – en ø i Vadehavet
41. Haderslev – under Første Verdenskrig
42. Statsminister Buhl og hans stikkertale
43. Omkring Rømø-dæmningen
44. Æ Kachmand i Tynne (Kagmanden i Tønder)
45. Sange fra Tønder og Omegn
46. Henrettet i Aabenraa (2)
47. Var Konservativ Ungdom nazister?
48. Grevinden af Bagsværd
49. Utterslev – dengang
50. Herlufsholm – tradition og voldsskole (2)
51. Fra det gamle Østerbro
52. Et Hospital på Nørrebro
53. Da voldene forsvandt
54. De skamfulde sygdomme
55. Jødefejden 1819
56. Strøgets historie
57. Sønderjysk Kaffebord – dets historie
58. Kruså Vandmølle
59. Peder Lykke – en husmand fra heden
60. ”Til Mærken” i Sønderjylland
61. Adel og Storgårde i Tønder Amt
62. Hvad skete der egentlig efter 1864?
63. Elef Rasmussen og hans brune tid
64. En brand i Stengade
65. Rutebilernes Aabenraa
66. De første mennesker i Tønder
67. Flere gamle værtshuse i København
68. Sommerkorpset
69. Myter omkring Frøslev og Fårhuslejren
70. Da Barsøerne blev arresteret
71. De tre makreller fra Aabenraa (vers. 1)
72. Blegdamme på Blegdamsvej
73. Slumstormere, besættere og autonome
74. Det var på Nørrebro, det foregik
75. Sønderborg 1864
76. Bommerlund – Hærvejens snaps
77. Tysklandsarbejder – og dansk erhvervsliv
78. Da Janne døde i den store rockerkrig (NørLiv 27)
79. Gamle detailhandelsforretninger på Nørrebro (1920)
80. Jarlen af Borthwell
81. Var Anne Palles – den sidste heks
82. Hafnia – branden
83. fra Langelinie til Strandboulevarden
84. Langs Brede Å
85. Møgeltønders Historie
86. Gader og veje i Tønder
87. Fårhuslejren
88. Min bager i Aabenraa
89. Vesterbro i gamle dage
90. Dengang på Sønderborg Slot
91. Brand i København
92. De tre makreller fra Aabenraa (2)
93. Langs Vadehavet
94. Dupon – slægten – ophav og historie
95. Masser af fisk i Tøndermarsken
96. Den Sidste Forbrydelse
97. De slagne ved grænsen
98. Gader og veje på Østerbro
99. Jomfru Fanny fra Aabenraa
100. Et gymnasium på Nørrebro

 

• Ja og disse artikler nåede det næsten – bedre held i næste måned

 

 

Hvad læses der mest – Maj 2020

Se vores nyeste Hitliste (TOP-85). Hvilken kategori er mest besøgt. Ny rekord på dengang.dk Og så er der lavet nye Podcast. Nu er vi oppe på 42. Husk også vores to videoer. Vi kigger også lige på antallet af artikler – også i de forskellige kategorier. Der er bogspørgsmål. Kommende foredrag er tvivlsomme. Fokus på Nordvest.

 

Nye Podcast:

KNR – Københavns Nærradio har produceret yderligere fire Podcasts fra vores hjemmeside. Det er

• Charlotte Dorothea Biehl
• Mordet i Utterslev Mose
• Lis Mellemgaard og Anden verdenskrig
• Karen Margrethe (Kamma) Rahbek

En fortegnelse over de 38 andre, kan du se i vores forrige Nyheder.

Du kan finde disse Podcast her www.knr.dk/podcast_feed/byen-rundt

Hver lørdag formiddag kl. 10.30 kan du høre en ny historie fra www.dengang.dk på KNR – Københavns Nærradio.

På YouTube kan du finde to videoer fra et foredrag om Ladegården og Ladegårdsåen, som undertegnede holdt for et par år siden i Stefans kirken med gamle billeder af stederne.

 

Ny Rekord

Google Analytic kunne fortælle os, at april måned var den måned, hvor flest læsere nogensinde har besøgt www.dengang.dk  Hver dag bliver vi besøgt af mellem 500 og 1.500.

 

Bogspørgsmål

Vi bliver ofte spurgt, om vi har skrevet bøger om bestemte områder svarende til de kategorier, der er på vores hjemmeside, eller om vi har planer om det. Svaret er, at vi sådan set kun har skrevet tre bøger men bidraget til flere. Det kan være en bekostelig affære at udgive bog, så det har vi ikke planer om.

Andre har undret sig over, at vi ikke anmelder historiske bøger noget oftere. Og svaret er, at det skyldes også økonomi. For fire år siden, da undertegnede var boghandler, var det lettere/billigere at anskaffe sig anmeldereksemplarer. Hvis forlag vil have anmeldt en historisk bog, er de meget velkommen til at sende et anmeldereksemplar. Det kunne jo godt give bonus med det besøgstal, som vi har.

Disse bøger har vi udgivet:

• Nørrebro Handelsforening gennem 110 år

Bogen er udgivet for ca. 17 år siden og er i dag udsolgt. Foreningen har tænkt på, at fremstille en ny udgave bygget op på en anden måde. Men det er der for øjeblikket ikke økonomi til.

• Omkring Nørrebroparken

Heftet blev fremstillet i forbindelse med Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken. På grund af misforståelser blev undertegnede nødt til at betale det meste af fremstillingen. Desuden blev en stor del af oplaget ødelagt under en oversvømmelse.

• Grænsen er overskredet

Bogen blev udgivet i 2017. Den blev kun anmeldt i det sønderjyske. Lokalt i Padborg – området blev den ikke særlig godt modtaget. Indholdet blev nærmest betragtet som konspiration, selv om vi kunne dokumentere vores påstande. Politiforeningen og PET forsøgte at hindre vores adgang til arkiverne. Bogen kan stadig fås, og du kan læse mere om den her på siden.

 

Fokus på Nordvest

Inden Coronakrisen lavede undertegnede sammen med Carsten fra Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Jan fra Nørrebro Lokaludvalg to lange foredrag med en masse fotos (ca. 300) omkring Industri på Nørrebro. Vi havde delt op i Ydre og Indre Nørrebro.

Meningen var så, at dette skulle udvides med en byvandring i grænsen mellem Ydre Nørrebro og Nordvest samt et foredrag på Biblioteket på Rentemestervej. Her vil vi så fokusere på Industri i Nordvest samt tage de vigtigste industrier med fra Ydre Nørrebro. Med andre ord. Vi har en masse liggende om Nordvest, vi venter med at bringe.

Dog er der lagt tre nye artikler ud om Nordvest på vores side for at skabe interesse. Men hvornår foredraget kan finde sted, vides ikke.

 

Bliver foredraget i Højer til noget?

Jeg er blevet forespurgt om et foredrag i Højer omkring arrangementet ”Smag på Marsken” i september. Det skulle så være et to – timers foredrag om Højers historie på sønderjysk evt. på Kiers Gård. Men om det bliver til noget på grund Corona-krisen vides ikke.

 

Hvilken kategori bliver mest besøgt?

Hvis vi kigger på antallet af titler på hitlisten, så er det Besættelsestiden, der er størst interesse om.

 

www.dengang.dk – Status

I øjeblikket har du mulighed for at læse 1.568 artikler på vores side. Nogle af artiklerne er måske ikke så læsevenlige. Det skyldes overførsel fra ældre til nyere hjemmeside. Det prøver vi på efterhånden at råde bod på.

Når du nu ser nogle tal i parentes, så betyder det, at der andre steder på hjemmesiden findes artikler under samme kategori.

Men her den 22.05.2020 er status:

• Historier fra Nørrebro: 287 artikler
• Historier fra Tønder: 254 artikler
• Historier fra Sønderjylland: 187 artikler
• Historier fra København: 171 artikler
• Besættelsestiden (Før/under/Efter): 170 artikler (+146)
• Historier fra Aabenraa: 149 artikler
• Historier fra Østerbro: 86 artikler
• Historier fra Højer: 72 artikler
• Padborg/Kruså/Bov: 59 artikler
• Andre Historier: 55 artikler
• Nørrebro Handelsforening: 28 artikler
• 1864 og De Slesvigske Krige: 15 artikler (+20)
• Indlemmelse, Afståelse, Genforening: 11 artikler (+118)
• Industri på Nørrebro: 10 artikler
• Grænsen er overskredet: Bogudgivelse: 5 artikler
• Historien om adelsslægten Akeleye: 9 artikler
• Vi ønsker God Læselyst.

 

Månedens Mest Læste (22-05-2020)

1. De sidste hertuger i Augustenborg
2. Gestapo i Danmark
3. Barn under besættelsen
4. Ville russerne have mere end Bornholm?
5. Varehuset Buldog på Nørrebrogade
6. de svenske forbindelser under Anden verdenskrig
7. Legemsdele i Kastelgraven
8. Rovmordet i Utterslev Mose
9. Modstand i Kolding
10. Riffelsyndikatet på Østerbro
11. Dansk erhvervsliv og tysklandsarbejdere
12. Brand i Tønder
13. Myten om de hvide busser
14. Politiet under besættelsen
15. Da man lavede biler på Nørrebro
16. Turen går til Aabenraa (1)
17. Var Konservativ Ungdom nazister?
18. Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
19. De glemte krigssejlere
20. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger (1)
21. Bovrup-kartoteker
22. Lendemark og omegn
23. Gader og veje på Frederiksberg (1)
24. Da vi fik hjælp fra England
25. Britiske bomber over Jylland
26. Aabenraa – krogede gader med toppede brosten
27. Flere gader på Frederiksberg (2)
28. Tønder – maj 1945
29. Hvorfor kom Montgomery så sent?
30. Haderslev 1917 – 1918
31. Syd for Tønder
32. Slemme folk fra Sønderjylland
33. KZ – lejr Ladelund
34. I et skydeskur på Amager
35. Møgeltønders historie
36. En amtmandsbolig i Tønder
37. På jagt efter Mærsk-familien
38. Skolen dengang i Rise Sogn
39. Kolera på Nørrebro 1853
40. Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
41. Nyhavns historie
42. Rabarberlandet
43. Statsminister Buhl – og hans stikkertale
44. Royale med brune ideer
45. Lygter og Lygtemænd i København
46. De forsvundne nazi-dokumenter
47. Børn på Nørrebro i 1950’erne
48. Betjent på Nørrebro
49. Garnisons Kirkegården
50. Livet på Seminariet i Tønder
51. Sommerkorpset
52. Vesterbro under Besættelsen (1)
53. Flere gamle Værtshuse i København
54. Myterne omkring Det Sønderjyske Kaffebord
55. Modstand i Sønderjylland
56. Kruså Vandmølle
57. Henrettet i Aabenraa (2)
58. Sønderjysk Kaffebord – opskrifter
59. Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
60. De fem dramatiske år på Nørrebro
61. Mandelejren på Livø
62. Hertugdømmerne – den rigtige historie
63. I skole i Aabenraa
64. Tønder Byggeforening – dengang
65. Forlystelser på Nørrebro – dengang
66. Sandhederne om minerne
67. Har tyskerne betalt deres krigsgæld?
68. Slaget om Als
69. Et hospital på Nørrebro
70. Kruså – for længe siden
71. Blegdamme på Blegdamsvej
72. Værnemagere
73. Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
74. Flygtninge i Tønder
75. Flygtningeprammen i Klintholm Havn
76. 1864 – en ulykkelig kærlighedshistorie
77. I fængsel i Tønder
78. Soldatergraven i Haven
79. Var afstemningen i 1920 retfærdigt?
80. Amager fra A til Å
81. Max Walentiner – en ubådskaptajn fra Tønder
82. Musik i Tønder (1)
83. Fårhuslejren
84. Strøgets historie
85. Prinserne på Nørrebro

Ja så stopper vores hitliste for denne måned. Det er tydeligt, at førstepladsen skyldes TV’ s serie Grænseland, hvor der i første afsnit blev fokuseret meget på hertugerne i Augustenborg. Men også 75 året for besættelsen har sat sit præg. Således lavede vi et specialtema om besættelsen på Facebook. Det har sat sit præg.

I den forbindelse skal det siges, at vi passer på ikke at bryde Facebooks etiske og moralske regler, så det er langt fra alt, som vi deler på Facebook.