Vi kigger på nogle af butikkerne på Strandvejen og Slagelsegade. Det var dengang en Jaffa – appelsin kostede 25 øre. Radioer købte man hos cykelsmeden. Der skulle være plads til kongens ridetur på Strandboulevarden. Svømmeundervisning foregik i mudret vand. Og så kulle man undgå Ringstedgade. Her boede bisserne.

Vi befinder os i kvarteret omring Viborggade, Silkeborggade og Skanderborggade fra 1929 – 1934. Det var dengang en pakke Cecil kostede 35 øre. Udgangspunktet er en lille butik og en familie. Hvad spiste man? Hvilke lege foregik i gården? Hvordan foregik en storvask? Disciplinen herskede på Randersgades skole. Viborggade bugnede af butikker, før Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade tog over

Vi befinder os i en to – værelses i Humlebækgade i slutningen af 1920erne. Det var godt, at man kunne købe rester hos slagteren og bageren. Da radioen kom, skulle alle have luftantenner. Man riskerede let at få en sveder i Hillerødgades Skole. Her fik man renselsesbad hver 14 dag. Her fik de fattige træsko og strømper. I Stefansgade var en populær præst, der havde lavet en ungdomsklub. Og så var der bal i ”kassen” på Jagtvej. Var man bleg blev man sendt på ferie i Jylland.

Sjællandsgades Bad blev opført som led i et renlighedsprojekt ved siden af Simeons Kirken. Nu kunne man få renset både sjæl og legeme. Brusebade blev betegnet som Nødtørftige renselsesbade . Fælles dampbade var kvinderne ikke meget for. Stedet udviklede sig til værested, hvor man hyggede sig i bar røv. Og som man sagde, For Gud og Bademesteren er alle lige. Men København ville ikke bevare den gamle kulturskat.

Frederik den Syvendes Sydslesvigske Jernbane var en politisk bane. Der var gået politik i den. Flensborg ville være uafhængig af Hamborg. Den danske regering ville irritere Hamborg og Holsten. En konflikt med Lübeck var ved at udvikle sig. Majestæten fik en kongelig vogn. Og så var H.C. Andersen også på togtur. Det var den berømte engelske jernbanekonstruktør, Peto, der stod for det meste.

Byen nævnes første gang skriftlig i 1285. Men allerede i 1247 var byen blevet nedbrændt. Stadsretten kom i 1292. Bispesædet blev velhavende. Et møde med Martin Luther blev afgørende for den åndelige udvikling i Norden og ikke mindst i Haderslev. Haderslevhus blev en kort overgang kaldt Hansborg. Christian den Fjerde opholdt sig meget på slottet.

Vi kigger på en række interessante udgivelser. Kendetegnende for de ni udgivelser er, at de har efterladt et indtryk hos undertegnede. Ikke alt, hvad der er skrevet om Tønder er historisk korrekt. Noget er farvet af nationalfølelse. Andre har gjort formodninger til historiske kendsgerninger. En helt anden form for erindringer er de, som Lokalhistorisk Forening har udgivet. Ca. 70 erindringer har gjort det uvæsentlige til væsentlige ting. Det er en guldgrube for slægtsforskere.

Verdens første ædruelighedsprøve blev foretaget den 15. maj 1922 på Nørrebro. I 1920 var der 18.000 biler. I 1929 var det vokset til 100.000. Man undersøgte, om man kunne føre to fingre sammen. Man skulle også kunne tælle baglæns fra firs. Man forsøgte at give alle en ensartet behandling. Man kom med en bedømmelse – ikke påvirket med stærk beruset!

De var populære de to Lersø – bøller, Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. De var datidens Bonney og Clyde. De blev kærester. Da de mærkede jorden brænde under sig ude i Lersøen flygtede de til Århus. Her gik det godt et halvt år. Men de blev arresteret. Atter engang flygtede de. Ferdinand blev nærmest udvist til Amerika, men vente atter hjem. Han fortsatte sin karriere, og tilbragte det meste af sit liv bag tremmer.

Kongen faldt i vandet på grund af fuldskab. Han overlevede, men det gjorde redningsmanden ikke. En populær præst måtte ikke tage ”brødet ud af munden” på andre. Han skrev en vise mod biskoppen og blev halshugget. Der var masser af trolddom og overtro. En adelsmand begik mord, men kunne betale sig fra det. En nyfødt og dødt barnelig blev fundet på gaden. Ved Christian den Fjerdes kroning kom der 2.200 heste til byen. Masser af sygdom huserede i byen.

Det var dengang vi troede på fagbevægelsen. Flagene måtte ikke vises i begyndelsen. Det var samlingspunktet og det egentlige symbol. Det var de samme sange vi sang på Folkehjem, Løjt Feriecenter og i Fælledparken. Det røde flag var både blåt, grønt og sort. Selv skruebrækkerne havde deres eget flag. I Aabenraa havde man et to sproget flag.

Egentlig startede forhistorien til Brødremenigheden allerede i 1457. Herrnhuter blev betragtet som farlig. Familien Struensee blev involveret. Menigheden fik en del privilegier. Der kom masser af skoler og opdragelsesanstalt, dog uden korporlig afstraffelse. Ret hurtig opstod der masser af håndværk og industri. Byen fik åndelig betydning og mange kender byens honningkager.

Sønderjyder var undertrykte. De tog imod revolutionen med glæde. Den tyske flåde gik foran. Topff bliver præsident af Als. Flåden skulle sejle under rødt flag. Efter revolutionen fik arbejderne indflydelse. Kommunen betalte gravsten. Uenighed i arbejderbevægelsen i Sønderborg. Lederen ville til Tyskland. Det sociale tilhørsforhold blev vigtigere end det nationale.

Man betalte 62.000 rdl. for ikke at blive overfaldet. Byen gik i moralsk forfald. Fattigbøssen blev tømt. Bødlerne blev lynchet. Der var dødsstraf ved tyveri. Man brugte rester af den romerske ret og Moseloven. De fattige indvandrere kom fra Jylland. Den lutherske bevægelse slog an. Byen havde to borgmestre. Og så ville de adelige i Flensborg ikke betale byskat.

En ny bogserie til belysning af Aabenraa som søfartsby er udkommet. Også en ny portal til belysning af søfartshistorien er startet. Og så fejerer Aabenraa Museum 125 år. I den forbindelse kan du fortælle din egen søfartshistorie. Søfarten var allerede i 1700 – tallet det dominerende erhverv. Nu skal et forskningsprojekt belyse det i international sammenhæng. Her kan du også læse om Aabenraa – briggen Chicos triste skæbne.

Vi skal synge om Vadehavet og digerne, om Højer, Ballum og Rudbøl. Ja, der er masser af natur i disse sange. Vi bevæger os helt op til Rømø – dæmningen. Så kom bare i gang

Hermed har vi fornøjelsen at præsentere fire viser om Tønder, to viser fra Møgeltønder og henholdsvis en vise om henholdsvis Gallehus, Østerby og Abild.

Egentlig stammer adelsslægten von Saldern længe sydfra. Men den mest berømte, Caspar von Saldern er født på Brundlund Slot . Han reddede Danmark fra at komme i krig med russerne. Det tog han sig også en fyrstelig betaling for. Men alternativet havde sikkert været meget mere bekostelig. Hør også historier om andre fra slægten. Slægtsforskere henvises til litteraturlisten bagerst i artiklen.

Hvordan så det ud på Rolighed i gamle dage, og hvordan så det ud? Vi besøger familien Melchior, som plejede H.C. Andersen de sidste år af hans liv. Han fik besøg af en engelsk forfatter på Rolighed. Ud fra H.C. Andersens dagbog kan vi følge ham, men i hans sidste dage, var han ikke selv i stand til at skrive den. Læs her om den dansker, der nok er mest kendt i verden.

Fra gammel tid boede der mennesker i Tinglev. Vi skal høre om Olgerdiget, en trækirke, en ny flagstang på stationen, et lig i Tinglev Mose og om missionsfester. Her var præsten glad for degnens unge datter. Vi skal høre om en katastrofebrand i Terkesbøl, om nazister i Tinglev. Og endelig om et foredrag undertegnede holdt i Tinglev på dansk/synnejysk/tysk. Blev buhet ud af halvdelen af pædagogerne. Ja så skal vi også høre om kolonister i Sofiedal og meget mere.

Solbjerg blev nedlagt, Uheldige hollændere og en kirke uden klokke og orgel. Der var tre kongeveje på Frederiksberg. Så var der Alhambra og Forlystelsernes Allé. H.C. Andersen blev gal i Frederiksberg Have og Zoologisk Have tager form. Vi besøger også Bakkehuset og Betty Nansens Teatret.

De var svære at holde styr på. Kun en enkelt betjent turde at gå ind til dem. I september 1901 gik de på rov. Dem der kom i vejen for dem, fik en på kassen. Flydende og fast føde blev hugget undervejs. Politiet fik fat i de fleste. Men først, da man fik hunde blev Lersøen renset for bøller og bisser. De blev overskrifter på mange viser. Læs her om Karen Spidsmus, Ferdinand, Spiritus, Kno – Anders, Gloøje og mange andre.

Foredrag afholdt for Dansk Handicap Forbund, Strandvejen 142c, Charlottenlund den 25. oktober. Vi kigger på Ungdomshuset, Jægersborggade, Allotria, De 113 skud, Byggeren, den jyske invasion, Lygtekroen, Station A og B, Dagligliv på Nørrebro, lus fnat og lopper, kommunister i kamp, kirkegården, to præster. Og så er det arbejderkampen, Blågårdskvarteret, de primitive broer, den stærke mand og meget andet.

Foredrag afholdt den 17. november i Dansk Handicap Forbund, Strandvejen 142 c, Charlottenlund. Vi kigger på en forstad med kort levetid. Så er der syrebåde, Frihavnen, russiske strejkebrydere, kristne siger nej til restaurationer og forlystelser. Vi besøger Classens Have og Danmarks ældste villakvarter, H.C. Andersen på Rolighed, Badeanstalter, Garnisons Kirkegård. Og så er det også lige Struensees henrettelse, Kastellet, Sangerinde – pavilloner. Vi når lige en tur på Strandvejen, et par mord, uheldige betjente og grusomheder under besættelsen.

Vi besøger landstederne, Amerika, Retraite og Lykkens Prøve. VI besøger de gamle værtshuse, Hvide Hest, Mikkel Vibes Kro, Callundborg, Hjortehus, Sorø Kloster, Den sorte Adler og Hinden. Vi besøger Københavns første Vauxhall. Vi besøger Galgemøllen. Og så ser vi på anlæggelsen af Frydensvej(Sundvedsgade),Valdemarsgade, Kaalundsgade, Oehlenschlægersgade, Saxogade, Dannebrogs Tværgade, (Matthæusgade) og Dannebrogsgade.

Foredrag afholdt den 6. november 2011 på Nørrebro Bibliotek i Bragesgade. Det Sønderjyske Kaffebord blev et symbol på sammenhold under tyskertiden fra 1864 – 1920. Den overlevede to verdenskrige. Det sønderjyske kaffebord og sort sol er det, der trækker turister til. Men er det den ægte vare, som turisterne bliver budt. Hvorfor er det lige, at det Sønderjyske kaffebord byder på så mange traditioner.? Få den sande historie her, fra en, der er opvokset med den ægte vare. Nutidens skønhedsidealer gør, at det ægte Sønderjyske Kaffebord i dag har svært ved at begå sig.

Der har været mange fantastiske musikoplevelser i Visemøllen. Møllen blev opført som kornmølle, men endte som leverandør af strøm. Læs om familien Bachmann som forpagter og ejere. I tønder opstod der en mølle – fejde. Og en lille mølle tilhørende en farver skabte panik hos heste. Der er uenighed om vandløbenes historie i Tønder og Omegn. Flere brande og ulykker har hærget vandmøllen.

Paraplymager Zacchi. Herman Hieronimus, Skomager Wegener, Borgmester Richtsens, Lappeskrædder Eichorn, En masse sirup hos S.C. Lorenzen. Og så skal vi opleve kongens besøg.

Dette er den tredje vandretur på Vesterbro. Vi går lige fra Skydeselskab til Bymuseum. Her var fornemme selskabslokaler. Efterhånden blev der for farligt at skyde after papegøjen. Et forhus i Absolonsgade fik wc i 1923, baghuset først i 1941, og så måtte 4 lejligheder dele et. Vi kigger også på et sjusket byggeri, hvor murværket skvattede sammen. Her var 18 møllebakker, en stub – og grynemølle.

I 1813 fik den unge norske maler, J.C. Dahl en opgave af Peter von Scholten. Han skulle male udsigten fra Det Hvide Hus. Det kom der to smukke malerier ud af. Se Østerbros historie baseret på disse to malerier. Vi skal bl.a. besøge Sortedamssøen, Blegdammene og meget mere. Et par kattuntrykkerier, Tapetfabrik og en voksdugs – fabrikant besøger vi også. Og så kigger vi på det hus, hvor maleren Købke, blev født.

Tak til Østerbro Lokalhistoriske Forening. Tre forskellige Helgoland blev etableret ved Svanemøllen. Den ene forliste på Saltholm. Den sidste blev lukket grundet forurening. Badeanstalter dengang, blev bestilt hos en skibsbygger. Og et tip: Snaps fjerner lus. En behjertet sjæl forsøgte sig med transportable badekar. Det var nok lidt besværlig for vandet måtte bæres op.

Klunserne byttede koner. Missionspenge blev investeret hos slikmutter. Politiet på Fælledvejen var indstillet på jokes. I 1965 var der 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Vi kigger på Nørrebro – moden i 1930 – 1940erne. Og så går vi i Stefans Biografteater. Der var små værelser og lokum i gården, og så var der mange enlige kvinder på Nørrebro. For mange træer var der på Nørrebros Runddel.

Ved militæret blev Jens Hansen fra Aller i Sønderjylland, bare kaldt Jens Aller. Han blev en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. Jens´s enke bosatte sig i Odinsgade. Her blev Carl født. Han forelskede sig i naboens pige, Laura. Sammen skabte de Nordens største bladsucces. Og det foregik fra et trykkeri i Blågårdsgade. Ja man kan sige, at Carl og Laura fik Familien Danmark til at læse.

Selv om der er mange Nørrebro – historier her på siden, kan det være at du ikke har fået nok. Her er en oversigt over de artikler, du kan downloade eller kan erhverve, hvis du er medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv. De fleste af artiklerne kan du downloade her på siden. Men en rigtig god ide er at besøge hjemmesiden for lokalhistorisk forening.

En boghandel i dag bliver sjælden 100 år. Og da slet ikke i samme familie. Når det så også er på Nørrebro, hvor politikerne ikke lytter til detailhandelens ønsker, ja så er det ganske imponerende. Steenberg Bog & ide kører videre med fjerde generation. Læs den fantastiske historie om butikken, der blev ved med at udvide. Men nu er det hvis slut?