Anmeldelse af Stig Petersen: København NV – æddermamer – Fortællinger fra halvtredsernes Bispebjerg og omgen – Forlaget Mellemgaard. Vores hovedperson blev reddet af en præst, lige inden han blev kvalt. Det endte med, at han blev kirkesanger. Og det var lidt af et kulturchok, da der skulle skiftes skole. En vild storebror var også med til at sætte kulør på tilværelsen og denne meget humoristiske fortælling om Bispebjerg – dengang.

I 11 år eksisterede Kulturelle Markedsdage. Her kom foreninger og institutioner og viste, hvad de kunne byde på. Samtidig var der musik fra forskellige scener. Forhandlinger blev ført på disse dag. Man fik løst problemer. Ministre og borgmestre besøgte dagene. Men også Nørrebros befolkning elskede dem. Nu er det slut. Man måtte flytte grundet Metro – byggeriet, samtidig med at nogle af de garvede frivillige var holdt op. Læs her den spændende historie fra 2000 – 2011.

Det var ikke kun på Indre Nørrebro, der var problemer med saneringen. Det var det sandelig også på Ydre Nørrebro i 1970erne. Beboerne tog selv fat og dannede Røde Rose. Kvarteret var forsømt, overset, mishandlet og udnyttet. Samarbejdet med kommunen var dårlig. I dag minder et par institutioner og en café om den tid. Et områdeløft måtte til minde om kampen ikke kalde sig Områdeløft Røde Rose. Det nægtede kommunen mange år efter.

Foredrag i Stefans – Kirken den 16. april 2012. Der har været masser af bål, brand og bandekrig på Nørrebro. Men der har også været masser af kreative mennesker. Hør om bomber, panserværnsraketter, en besat kirke, et forsvindingsnummer, kampen for en bedre tilværelse, ungdomshus, Allotria, Røde Rose, Bydelsforsøg, Område – og kvarterløft. Detailhandelen har kæmpet mod trafikinvesteringer. Men det er slet ikke slut. Nørrebro vil se helt anderledes ud om ti år.

Bønderne skulle holde i lange køer. Men politimesteren nægtede at åbne tidligere. Arbejderne på Nørrebro skulle betale for at komme på arbejde, og for at komme hjem. Det var direkte livsfarligt at færdes omkring portene, da trafikken tiltog i 1840erne. Nogle havde fri passage, men reglerne var åbenbart vanskelige at håndtere. Modstanden mod portene voksede fra misfornøjelse til direkte had.

Den stakkels løve, der nu står på den gamle kirkegård i Flensborg har været så meget igennem. Efter to år forsøgte man, at ødelægge den i Flensborg. Den blev flyttet til Berlin, hvor den stod to steder. Her blev den også udsat for at blive kopieret, og var nu symbol på preussisk sejr. Vores løve rejste til København. Og endelig i 2010 fandt den hjem igen. Løven har blødt op i nogle sår, men nu er alt fordrageligt, og løven har igen fået den opmærksomhed, som den fortjener.

Dette er en lang anmeldelse af Henning N. Larsen: Modstanden – valgte der skilte. Bogen beskæftiger sig med forholdene i Sønderjylland under besættelsestiden. Der er ting i den ellers udmærkede bog, der støder den gamle redaktør. Grusomheder i Husum, Drama på Kollund Strandhotel. En uønsket amtmand. Samarbejdspolitikken er det mest forsinkede nej i Danmarkshistorien . Men befolkningen bakkede denne politik op. Er beskrivelsen for rosenrød i forhold til de faktiske forhold?

Vi tager en tur fra Ramsherred 28 ned til Sønderport. Vi skal besøge en række købmandsgårde, min gamle bank, en præstegård og vække julemanden på Søndertorv. Flere steder kunne man købe æ Mütz. Vi slutter med sol – æg, som ikke har noget med en sol at gøre. Og så var der klavermusik hos Bonnich.

Det første logi i Aabenraa var ude på Haderslevvej. Her var pigebesøg uønsket. Et godt stykke tid gik denne sides gamle redaktør op på sit arbejde. Hvad mødte der ham på sin vej. Vi skal møde en doktor med flyvemaskine, et hotel, der blev til Missionshotel, en kiosk der blev til Festung Bluhme, og til butikken, hvor ingen piger kom, når der blev ringet.

Vi skal høre historien om Højer Mølle, men vi tager også på en rundtur i selve møllen, og finder ud af, hvordan den fungerede. På et tidspunkt var der mange møller i området. Det gik i en periode meget godt for Nørremølle. Men det gik dog ned ad bakke. En af møllerne blev indkaldt som vidne i en sag om kvaksalveri. Og så er Højer Mølle blevet renoveret flere gange.

Alting begynder og ender i Tønder, ja sådan siger Michael Falch. Han elsker Tønder og siger det gang på gang. Og Tønder har aldrig glemt ham. Læs her om hans ungdom, hans drengestreger med Kedde, og hans venskab med Nils. Og så var det jo lige noget syre i en ønskebrønd på Torvet. Og på Torvet optrådte han for dronningen og prinsen. Hans debut var på Møgeltønder Forsamlingshus med Kylle. Læs også om Peter Schmidt, Kastberg, hans far og mor og alle de andre. Michael mindes også i dag sine forældre.

Skolens historie i Tønder Amt er forvirrende. Sprogskripterne kom i 1851. Tønder Statsseminarium var tysk, ingen mulighed for dansktalende i begyndelsen. Senere skulle lærerne aflægge ed til den preussiske stat. I sangbøgerne kom der provokerende tyske sange. Efter Genforeningen var den danske folkeskole på bar grund. I 1930erne holdt den nazistiske ideologi sit indtog i de tyske privatskoler. Stop de tyske skoler for evigt, forlangte befolkningen.

Verner udvandrede for 35 år siden til Venezuela. Han fortæller her om den røde gård ved indgangen til Højer. Vi skal også høre om mødet med en smedemester fra Nørregade ved Store Okseø. Og også en dejlig beskrivelse af Falle, der var cykelhandler, fisker og meget mere. Verner besøgte ofte sin farfar, Otto Schmidt i Højer.

Mens hun sad foran bussen fik hun 7 slag på krop, ben og hoved. Da hun forsøgte, at komme væk fik hun et voldsom slag i ryggen, så hun knækkede sammen. Politiet udførte et fortrinligt arbejde, sagde deres chef. Cirka 125 – 150 betjente ryddede Brorsons Kirke i 2009. Kirken er ikke hellig, når det gælder hjemsendelse af flygtninge. 1000 af frivillige hjalp til i Kirkeasyl, og 25.000 gik i protestmarch.

Rod – En Fighters fortælling er en super ærlig bog. Det er en fortælling om op – og nedture, om håb, succes og rodløshed. Det er også en bog, om at komme ud af rådløshed. Det er en bog om kamp. Janus Nabil Bakrawi mente, at hans største fjende, er ham selv. Samtidig er han blevet et modigere menneske., og vil ikke proppes ned i en kasse. Læs bogen, det er en oplevelse

Vi forsøger at besvare et par spørgsmål vedr. nedstyrtning i Fælledparken. Under aktionen mistede englænderne i alt seks fly. To af flyene filmede bombningen. Nu ligger masser af fotos og tre film tilgængelig på en hjemmeside. Se hvilke.

Janne var bare 29 år. Hun var til vikingefest i Titangade. En panserværnsraket blev affyret over hovedet på 26 kampklædte betjente. Københavns Politi var advaret, men nægtede dette. Den store Rockerkrig krævede 11 døde og 75 drabsforsøg. Kunne det være blevet forhindret?

Den 29 årige Henrik Christensen blev dræbt. Hændelsen er aldrig blevet opklaret. Politiet har henlagt sagen. PET nægtede, at have fået en advarsel. De kalder Frede Farmands kommentarer for tankespind. I begyndelsen mente man, at der blev fabrikeret sprængstof i Søllerødgade. Organisationen i Søllerødgade blev i forvejen overvåget af PET.

Anmeldelse af bogen: Dødens Teater af Klaus Larsen. Man anbefalede 50 kopper te, hver dag. Sindssyge var selvforskyldt. Behandlingen var kolde styrtebade, kvalme miksture, Kviksølv blev brugt mod kønssygdomme. Når tænderne så raslede ud neddroslede man mængden. Apotekerne kunne tilbyde pulveriseret mumie. Og så fandt man ud af at hjertet ikke var bolig for ånd og følelser. En læge blev fyret, fordi han ikke ville smage på kongefamiliens afføring.

Gængse historiebøger vil helst undgå det, som denne bog, På den anden side fortæller. Det er historien om, hvad der skete med de forhadte Landsforrædere og Landssvigere efter besættelsestiden. De var mere forhadte end fjenden. De blev udstødt af samfundet, fik frataget deres borgerlige rettigheder og formue. Selv om mange ikke kunne straffes juridisk, blev man alligevel forfulgt. Kunne man i samarbejdspolitikkens lys have forudset, hvad riskoen var for at melde sig i tysk krigstjeneste?

I 1965 var der 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Men inden den tid var der masser af fristelser på Nørrebro. Vi har udvalgt nogle. Zigøjnerhallen. Prater, Bolero, Tingvalla, Odeon, Florasalen, Danas Have, Folkets Hus, Heidelborg, Resi, Stefans Biografteater, Søfryd, Kaffevognene, Nora – Biografen, Cirkus Bech – Olsen, Nørrebros Biograf, Coloseum, Og på Nørrebro optrådte aller de kendte. Det var her at saxofonen optrådte første gang. Ja, det gjorde Otto Brandenburg også.

Kampene i 1980 var nogle af de værste i Nørrebros historie. Volden var udpræget. Politikerne roste politiet for besindig adfærd. Det var ikke noget Nørrebro – borgerne kunne genkende. Medierne mente, at det var forkælede venstreorienterede ballademagere, der stod bag. Sandheden var dog en anden. Vi sammenligner i artiklen med den uro der skete i forbindelse med kampen for Ungdomshuset.

Christian Christensen var nok den mest kendte beboer. Han skrev nogle fantastiske erindringer fra et barsk Rabarberland. Her var konstant vold fra Politiet, og gang på gang blev betjente overfaldet. Rabarberlandet var præget af druk, børnemishandling og hustruvold. Selv fortsatte Rabarberdrengen i den socialistiske arbejderbevægelsen. Han brød også med DKP og flyttede til Silkeborg – egnen

Foredrag i Stefanskirken den 20. Februar i samarbejde med Stefanskirken og Nørrebro lokalhistoriske Forening. Arbejderne på Nørrebro havde kummerlige forhold. Børnene arbejde på fabrikkerne. Kunne man ikke klare sig selv, blev man sendt tilbage, hvor man kom fra. Der var masser af sociale problemer. Pio og hans lidelsesfæller forsøgte at hjælpe. Men borgerskabet bekæmpede socialismen med alle midler.

En ny spændene bog har set dagens liv. Vi følger Robert Andersen fra Langeland via en masse eventyrlige steder til Østerbro. Han mener selv, at han finder Kong Salomons Miner. Og i Klondike møder han Jack London og kommer i minearbejdernes superliga. Han bliver gift med 33 år yngre Käthe. Stenrig bosætter han sig i Østbanegade. Denne ”drengebog” kan varmt anbefales.

I 1857 blev springvandet ved Christiansborg Slotsplads belyst. Mange havde forsøgt at få fremstillet et tørbatteri. Men det lykkedes først for danskeren Hellesen. Og det kom rigtig gang i produktionen, da Ludvigsen kom til. På et tidspunkt havde koncernen 2.000 ansatte med eksport til 60 lande. I 2005 relancerede den nye ejer Duracell det berømte Tiger – batteri, skabt på Østerbro med den nyeste teknologi.

I 1893 kom den første socialdemokrat i Borgerrepræsentationen. Ikke mange kunne opnå valgret. Brændevin var billig. Og selv i døde var der klasseforskel. Kæmpe troppestyrker blev samlet til det første 1 maj måde. Arbejdsgiverne havde et farligt våben – lockout. Andre ville have mere direkte arbejderkamp med sabotage m.m.

Omkring Genforeningen var der udpræget fattigdom i Sønderjylland. Landsdelen var ramt økonomisk. Landbruget var i dyb krise. 40 pct. af sønderjyderne var beskæftiget i landbruget. Fidusmagere havde gode kår. Sødmælk blev udleveret mod lægeattest. ”Danmark har mistet retten til Nordslesvig” proklamerede den nationalsocialistiske bevægelse. Fra tysk side blev der tilført penge til tysk kultur.

Vi kigger på nogle af butikkerne på Strandvejen og Slagelsegade. Det var dengang en Jaffa – appelsin kostede 25 øre. Radioer købte man hos cykelsmeden. Der skulle være plads til kongens ridetur på Strandboulevarden. Svømmeundervisning foregik i mudret vand. Og så kulle man undgå Ringstedgade. Her boede bisserne.

Vi befinder os i kvarteret omring Viborggade, Silkeborggade og Skanderborggade fra 1929 – 1934. Det var dengang en pakke Cecil kostede 35 øre. Udgangspunktet er en lille butik og en familie. Hvad spiste man? Hvilke lege foregik i gården? Hvordan foregik en storvask? Disciplinen herskede på Randersgades skole. Viborggade bugnede af butikker, før Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade tog over

Vi befinder os i en to – værelses i Humlebækgade i slutningen af 1920erne. Det var godt, at man kunne købe rester hos slagteren og bageren. Da radioen kom, skulle alle have luftantenner. Man riskerede let at få en sveder i Hillerødgades Skole. Her fik man renselsesbad hver 14 dag. Her fik de fattige træsko og strømper. I Stefansgade var en populær præst, der havde lavet en ungdomsklub. Og så var der bal i ”kassen” på Jagtvej. Var man bleg blev man sendt på ferie i Jylland.

Sjællandsgades Bad blev opført som led i et renlighedsprojekt ved siden af Simeons Kirken. Nu kunne man få renset både sjæl og legeme. Brusebade blev betegnet som Nødtørftige renselsesbade . Fælles dampbade var kvinderne ikke meget for. Stedet udviklede sig til værested, hvor man hyggede sig i bar røv. Og som man sagde, For Gud og Bademesteren er alle lige. Men København ville ikke bevare den gamle kulturskat.

Frederik den Syvendes Sydslesvigske Jernbane var en politisk bane. Der var gået politik i den. Flensborg ville være uafhængig af Hamborg. Den danske regering ville irritere Hamborg og Holsten. En konflikt med Lübeck var ved at udvikle sig. Majestæten fik en kongelig vogn. Og så var H.C. Andersen også på togtur. Det var den berømte engelske jernbanekonstruktør, Peto, der stod for det meste.

Byen nævnes første gang skriftlig i 1285. Men allerede i 1247 var byen blevet nedbrændt. Stadsretten kom i 1292. Bispesædet blev velhavende. Et møde med Martin Luther blev afgørende for den åndelige udvikling i Norden og ikke mindst i Haderslev. Haderslevhus blev en kort overgang kaldt Hansborg. Christian den Fjerde opholdt sig meget på slottet.

Vi kigger på en række interessante udgivelser. Kendetegnende for de ni udgivelser er, at de har efterladt et indtryk hos undertegnede. Ikke alt, hvad der er skrevet om Tønder er historisk korrekt. Noget er farvet af nationalfølelse. Andre har gjort formodninger til historiske kendsgerninger. En helt anden form for erindringer er de, som Lokalhistorisk Forening har udgivet. Ca. 70 erindringer har gjort det uvæsentlige til væsentlige ting. Det er en guldgrube for slægtsforskere.