Historier af Uwe Brodersen
Anekdoter fra det gamle Christianshavn

Magistraten ville ikke bygge oven over dag – og nat renovation. Politiet fik serveret 25 øl. Dyremishandling skulle trække ”øl – havegæster”  til. Apotekerenes opfindelse var starten til Porcelænsfabrikken. Den stakkels pige fra Fanø blev lukket inde i Christianshavns kvindefængsel. Moral og etik var i højsæde, da Christianshavns Døtreskole blev dannet. Børnedødeligheden var enorm stor og vi skal høre om 1930ernes pædagogik på Sofiegades Skole og meget mere.  

Andreas Bjørn

Andreas Bjørn var en meget driftig mand. Ikke blot lod han kanalen mellem havnen og Overgaden ”indpæle”. Han foretog også en kæmpe opfyldning og indrettede Københavns første egentlige Skibsbygger – fabrik.

I alt byggede han ca. 50 skibe, deriblandt orlogsskibet Kjøbenhavns Slot med 44 kanoner.  

Eksplosion på  Christianshavn

På terrænet bag Frederiks Tyske kirke Landartelleriets Laboratorium mellem Wildersgade og Overgaden neden Vandet og ud til sejlløbet lå Søetatens.

To gange var Gamle Laboratorium sprunget i luften. Den 6. august 1679 formedelst Guds Vejr og Tordenslag. Ligeledes den 16. juni 1683, da Eksplosionen foraarsagede saadan Tummel og Alarm i Vejret, at Vinduer og tage i de Huse som endog ogsaa laa langt derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske og i Grund fordærvede.  

Den største arbejdsplads

I 1843 fik Hans Heinrich Baumgarten kongelig bevilling til at oprette et maskinværksted i København. Tre år senere overtog den velhavende unge ingeniør Carl Christian Burmeister firmaet. Der blev købt en ejendom på hjørnet af Overgaden neden Vandet og Lille Sofiegade, der dengang gik igennem til Wildersgade . I de følgende år erhvervedes tilstødende huse og pladser. I 1872, da Baumgarten for længst havde trukket sig ud af firmaet, var han blevet erstattet af englænderen, William Wain.

Fra Langebro i syd til Lynetten i nord, så meget fyldte B&W.  

Allerede i 1847 udgik den første dampmaskine fra værkstedet i Lille Sofiegade. Det var til dampbåden Dragen, der sejlede i Næstved kanal.

Af Jacob Holm lejede firmaet Engelskmandens Plads mellem kanalen og havnen i den hensigt, at bygge skibe. I 1854 udgik det første skib herfra. Det var træskibet Hermod bestilt af Generalpostdirektoratet til passagerfart. Passagerdamperen Hjejlen fra 1861, som nu sejler på Silkeborg – søerne, blev også bygget her.  

Kjærulfs Have

Kjærulfs Have startede som dansesalon. Den var hovedsagelig besøgt af befalingsmænd. De besøgende kom fra to artilleriets skoler, som lå i nærheden samt søfolk fra de mange skibe, der havde hjemsted på Christianshavn.

Dette eventyr stoppede i 1788, hvor en tidligere styrmand, N.V. Kjærulf købte stedet. Nu blev det borgerskabet, købmænd og andre handelsfolk, der besøgte stedet. Efter måltiderne gik man til spillebordene. Man tog også visebøgerne frem for at afsynge Rahbeske drikkeviser. I haven var der også jævnlig koncerter. I 1827 mens Kjærulfs datter endnu ejede stedet, blev det sat til salg. På et tidspunkt var stedet et væverherberg. Fra 1846 blev det opslugt af B&W.  

Det kan være svært at forestille sig, at der her engang har været det rene idyl. Rygter vil vide, at Baumgarten har slået katten af tønden ved en fastelavnsfest på stedet.  

Wildersgades Kaserne

Den tidligere Wildersgade Kaserne var en stor monumental bygning . Har havde Væverlauget efter Christianshavns indlemmelse grundlagt den første lærredsfabrik i Danmark.

Til kasernen hørte i sin tid foruden depotbygningerne i Overgaden neden Vandet bl.a. Frelsens Hærs lave længe i Wildersgade.  

En af de ældste huse

Brogade blev sløjfet i 1938. Men i nr. 3 lå en af Christianshavns ældste huse opført i 1688 af brygger og rådmand i København, Rejmer Wilde. Ved nedrivningen fandt man ud af, at dele af bygningerne var betydelig ældre.  

Apoteket og starten til porcelænsfabrikken

I Brogade 19 havde Christianshavns Apotek til huse. Dette var først blevet oprettet i 1707. En forordning fra 1672 forbød nemlig nye apoteker i København, så længede gamle var providerede med gode vare oc Materialer, saa Indvaanerne noksom dermed kunde være betjent og forsynet. Apoteket flyttede ind i nabobygningen og senere til Torvegade. Det blev overtaget af Franz Heinrich Müller i 1785.  

Han fandt ud af, at fremstille porcelæn af bornholmsk ler. Dette var grundlaget for oprettelsen af Den Kongelige Porcelænsfabrik. I øvrigt så indførte hans efterfølger J. Chr. Hauberg, at alle Christianshavn – skibe skulle forsynes med en Medicinal – kiste fra Christianshavns Apotek.  

Børnehusbroen

Børnehusbroen eller som den tidligere blev kaldt Den røde bro var anlagt samtidig med Christianshavn. Den forfaldt ret hurtig. I 1688 var det ene rækværk væltet og brolegemet saa Brøstfældigt, at man med Frygt og Fare maa køre derover.

Den fik først en hovedreparation i 1727, da der var forbundet med virkelig livsfare at passere den.  

Dyremishandling

I 1700 – tallet lå Bremers Have herude ved volden. Bremer annoncerede med, at man kunne se tyre, bjørne og hunde.

Man kunne blandt andet se en bjørn blive bragt til vanvidets kant ved at få anbragt raketter og andet fyrværkeri på kroppen. Ja, Bremer annoncerede end dog med, at man selv kunne medbringe sin hund, der så kunne være med til at mishandle bjørnen.  Senere på året kunne man være med til at hidse en tyr til døden.  

Måske var denne form for mishandling ikke noget for københavnerne, for Bremer gik konkurs kort tid efter.

Ølhaven lukkede dog først et halvt århundrede senere, da englænderen Thomas Potter oprettede et jernstøberi på stedet.  

Snorrebroen

Mens Børnehusbroen var offentlig, så var Snorrebroen privat. Den var afspærret med en Snorre for at forhindre unødvendig kørsel. I 1785 var den så forfalden, at det var farligt at benytte den. Den kunne dog vanskelig undværes i ildebrandstilfælde. Den lettede også tilgangen til Frelsers Kirke og Søkvæksthuset.

Der blev foretaget en frivillig indsamling for at skaffe midler til dens vedligeholdelse . Senere påhvilede det dog Christianshavnerne selv at vedligeholde den. Det skete blandt andet ved at forhøje vægterpengene.  

Knippelsbroen

Og nu, hvor vi er ved broerne, skal vi atter engang høre om Knippelsbro. Denne bro, som har haft hele tre forskellige placeringer.

Naturen havde dannet en dyb og alvorlig Grænse imellem Sjælland, hvis Ulkehoved gabende mod Østen. Sådan skriver en af Christianshavns ældste historikere, Præsten Paludan. Han mente endda, at Christian den Fjerde ville have ledet hele sejladsen fra Østersøen mod syd på grund af den store dybde mellem Amager og Sjælland. Men en sandbanke ud for Amager mod Køge Bugt umuliggjorde dette foretagende.

Den første Knippelsbro var lidt af et ingeniør – arbejde. Helt praktisk var det nu ikke altid. Således skulle der bruges 10 mand, når broen skulle op og i. Og det var ikke altid lige nemt at få fat i dem.  

Johanne Ludvig Holberg

Som tre – årig flyttede Johanne ud på Christianshavn. Hendes far havde et værtshus på Nørrebro og fortsatte nu i Brogade 2. Som voksen flyttede Johanne lige over for sit bardomshjem i Brogade 3. Det var et par år efter, at hun havde giftet sig med Johan Ludvig. Ja, Johanne Louise Holberg.  

Bjørnholm

Ude for enden af Strandgade lå en ø, Bjørnholm. Her lå resterne af en kølhalingsplads fra sejlskibenes gyldne tid. Skibet blev ved hjælp af et maskineri fra kajen, der trækker masterne ned på jorden, bragt til at krænge over, så bunden i den ene side kunne repareres fra en robåd.

Øen kom senere til at hedde Wilders Plads Ejeren af øen Bjørn fik 20 års skattefrihed. Efterhånden kom der flere ejere til øen, blandt andet Grønlands handel. I Bjørns tid var der en kort overgang skydebane for Det Kongelige Skydeselskab på øen.  

Sladderrækken

Wildersgade hed i ældre tider Lille – og Store Kongensgade. Sidstnævnte var strækningen mellem Torvegade og kanalen. Den kaldtes også for Sladderrækken. Navnet Wildersgade fik gaden i 1859.  

Heering

Peter F. Heering havde en af de største virksomheder på Christianshavn. Virksomheden blev grundlagt i 1818 i en urtekræmmerbutik på hjørnet af Boldhusgade og Admiralsgade. Kirsebærlikøren blev efterhånden også eksporteret til det sydlige udland.

I 1833 begyndte han også på rederivirksomhed og fire år efter havde han ti skibe i søen. Ved hans død i 1875 var der dog kun to skibe tilbage. Men eksporten af likøren var stigende.  

Sort, skiden og smudsig

En jysk bondeknold, der under krigen 1848 – 1850 var udstationeret i København fortalte lidt om forholdene på Christianshavn – dengang. Efter en march til Amager gik man gennem Christianshavn.

  • Sort, skiden, smudsig – i det hele taget et beskidt hul.
 

25 øl til politiet

En skrøne fortæller om en politistation med et værtshus i kælderen. Det kunne godt stamme fra Christianshavns Torv. Da lå politistationen henne ved hjørnet af Overgaden. Man skulle have haft den ordning med værtshusholderen i kælderen, at når vagthavende bankede i gulvet, skulle han komme op med det antal øl, der svarede til det antal af dunk. En dag kom værten op med 25 øl. Man havde anholdt en fuld mand med træben.  

Den stakkels pige fra Fanø 

Borgerdydskolen Christiansborg var den første skole i Danmark, der udklækkede kvindelige studenter. Det skete så sent som i 1877. En af de første var Nielsine Nielsen, som også blev den første læge i Danmark.

På vej hjem fra eksamen, mødte hun sin gamle lærer gennem tre år, Ludvig Trier. Hun ville takke for hans indsats, men han forbød hende at tale om det. Nielsine blev senere læge på Kindefængslet på Christianshavn.  

I sine erindringer fortæller Nielsine en frygtelig historie fra Fanø. Der var fundet et barnelig. Forhørsdommeren fik til opgave at finde moderen for en hver pris. En tilfældig unge pige blev anholdt. Forhørsdommeren, der var berygtet for sine metoder, fik under torturlignende forhold den unge pige til at tilstå. Hun skulle efter fødslen have dræbt sit barn. Både hende og moderen blev sendt til Kvindefængslet på Christianshavn. Moderen blev dømt for at have været medskyldig i barnets drab.

I fængslet trak hun tilståelsen tilbage, og Nielsine Nielsen besluttede at undersøge hende. Det viste sig, at hun var jomfru. Hende og moderen blev løsladt med det samme.  

Christianshavns Døtreskole

På et eller andet tidspunkt opstod tankerne om en pigeskole efter alle drengeskoler. Den skulle leve op til de idealer man havde dengang i slutningen af 1700 – tallet.

I Dronningensgade 67 blev Christianshavns Døtreskole oprettet. Hele 44 paragraffer havde man i den første grundlov.  

Døtreskolens guvernante sørgede for at pigerne var renlige og anstændig påklædte, samt anførte pigerne til en god og sædelig levemåde.

Den anden lærer skulle give undervisning i linned – og skræddersyning, broderi og andet Fruentimmerarbejde.

Desuden blev pigerne undervist i fransk sprog og dannelse. Til blomster – og landskabstegning blev antaget en tegnemester, og så var der 2 – 3 eftermiddage om ugen, undervisning i dans.  

Børnedødligheden stor

Noget af det værste slum overhovedet, lå på Christianshavn. Skrupelløse husejere foretog en oprørende sammenstuvning af mennesker i skumle, svinske kasser, hvor trapperne var livsfarlige hønsestiger uden rækværk. 

I en et – værelses lejlighed kunne der i 1867 være anbragt op til 14 mennesker.

En overgang lejede Københavns Fattigvæsen, Søkvæsthuset i Overgaden for at råde bod på den værste bolignød. Det var nu ikke den mest smarte løsning, man fandt på. I store uhyggelige sale lod man ophænge et sækkelærred, som adskillelse mellem små familielejligheder. Man levede sit mest intime liv for åben tæppe.

Under disse forhold levede 150 familier. De fleste med mange børn.  

Børnedødeligheden var dengang uhyggelig stor på Christianshavn. 36 ud af 100 børn døde inden de nåede 18 år.  

Ville ikke bygge på  Dag – og natrenovation

Artillerikasernen optog hele den nordre side af Bådsmandsstræde fra Prinsessegade til Volden. Grundene syd for gaden var endnu til dels ubebyggede. Et større areal havde Den Kongelige Porcelænsfabrik benyttet til oplagsplads, men i 1850erne ville staten afhænde grunden og forsøgte at interessere Magistraten i en forlængelse af Amagergade henover den. Bystyret mente det midlertidig ikke hensigtsmæssig at bebygge dette areal. Det var fyldt med dag – og natrenovation. Og tidligere havde den været benyttet som Fattig – og Slavekirkegård.  

Skinddød 

Bodenhofs Plads ligger ude i det triste Aladdin – kvarter.

Området blev anlagt af den rige tømmerhandler og skibsreder Andreas Bodenhof i årene 1766 – 68.

Han anlagde et skibsværft, men havde også med skibsfragt og meget mere at gøre. Han døde i 1796 og overlod sin forpligtigelser til sønnen. Denne giftede sig i 1796 med den yndige 17 – årige Gertud Birgitte Rosted. Bodenhof døde kun et halvt år after, mens den rige enke Gertud kun blev 20 år. Hendes famøse begravelse og hvad der sidenhen hændte har vi beskrevet i artiklen Da Gertrud rejste sig fra kisten (under Nørrebro) Var hun kun skinddød, da hun døde? Gertruds bror mente bestemt, at hun havde røde kinder, da hun lå i kisten. Men hun lå i med en klokke tilsluttet foden, da hun lå i huset på kirkegården inden hun blev lagt i graven.  

Huggeblokken

En læser af dengang.dk har spurgt til værtshuset Huggeblokken. Det er nu ikke så meget, vi har fundet ud, som læseren ikke vidste i forvejen. Den blev besøgt af Christianshavns fiskere. Dette ændrede sig efterhånden. Stedet blev kendt for dens gode smørrebrød. Den hyggelige kælderbeværtning lukkede i 1968.  

1930ernes pædagogik

På Sofiegades Skole blev regnelæreren kaldet for Nummerbasse. Han elskede at kalde eleverne op til katederet, tage fat i ørerne eller kinden, mens han med den anden hånd gned den anden hånd.

  • Nåh dengse kan ikke regne

Pludselig gav han en ørefigen, så  det sved. Nogle måtte trække deres bukser ned. Så fik de tre slag med spanskrøret, mens Nummerbasse skreg:

  • Nåh så den lille Numse skal ha Smæk.

Ja sådan var pædagogikken i 1930erne på Christianshavn.  

Frikadellen

Engang kunne man føle sig hensat til Mississippi når man kiggede på en grim hjuldamper i kanalen. Jo det var rigtig nok, der lå en slags floddamper. Det var et markederi  - skib, der sikkert ikke har været anvendt til andet. Datidens medier kaldte  den for Christianshavns Jammersminde, mens befolkningen kaldte skibet for Frikadellen. Andre igen kaldte det for Verdens længste bar. 

Skibet blev bygget på B&W i 1926. det var beregnet som cafeteria for arbejderne på Strandgade – værftet. Da B&W endelig fik bygget et nyt marketenderi blev skibet i havnen overflødigt. Men hvad skulle det så bruges til? Ja ideerne var mange, men det hele endte med at det blev købt for 50.000 kr. til ophugning ude ved Skudehavnen. Under transporten hertil, var det ved at synke.  

Kilde: Se

Litteratur København (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere: Se

Christianshavn – dengang

København – dengang

 
Skrevet af Uwe Brodersen d. februar 04 2010 17:06:44 · 0 Kommentar(er) · 1694 Fremvisninger · Udskriv ·
 
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.