Historier af Uwe Brodersen
Guldhuset i Rigensgade

En fredet bygning i Rigensgade indeholder en masse historie. Bygningen blev opført, fordi kongen troede, at en italiensk bedrager kunne forvandle sølv til guld. Bygningerne har også  rummet et våbendepot, lazaret og uldmanufaktur. Og så har bygningerne rummet et militærhospital.   

Den 4. november 1818 åbnede Garnisons Hospital i de såkaldte Guldhus – bygninger. Stedet rummer en livlig historie.

Her havde den italienske læge og alkymist, Borri virket. Det var egentlig ham som gav navnet til stedet.  

Sognekirken, der ikke blev til noget

Pladsen lå ubenyttet hen 1640, da Christian den Fjerde påbegyndte opførslen af kirken St. Anna Rotunda. Eller Baadsmandskirken. Den skulle have været sognekirke for Nyboder.

Men krigen mod Sverige 1643 – 1645 gav kongen noget at tænke over. Arbejdet med kirken havde allerede da kostet enorme summer, og arbejdet blev aldrig genoptaget. Der var simpelthen ikke penge til det. Det kunne ellers have blevet en stor pragtbygning.

Kirken skulle have været formet som et kompas. I 1658 forsvandt stilladset. I 1662 begyndte nedbrydningen og materialerne blev anvendt til citadellet. Nogle af materialerne blev også anvendt til opførslen af Christianskirken på Christianshavn.  

St. Anna Kirkegård blev dog taget i brug. Den blev indviet i 1654, og den blev brugt i adskillige år. Også da der udbrød pest i 1711.  

Sølv til guld

Den landskendte ingeniør Henrik Ruse lod opføre nogle bygninger mod syd, parallelt med Sølvgade. I 1668 da kongen igen havde erhvervet grunden, blev der indrettet et Laboratorium Chymicum til udsmeltning af guld. Kongen havde erhvervet Kongsberg Sølvværk i Norge og han mente helt bestemt, at dette ved hjælp af alkymi kunne omdannes til guld.  

Italiens bedrager forgyldt i København

Allerede i 1642 blev der indrettet et Smeltehus i Rosenborg Have. Man havde indkaldt Kasper Herbach fra Sachsen. Senere overtog Ole Borch dette spændene laboratorie job. Denne anbefalede den italienske læge og alkymist Borri, der havde et godt ry. Man vidste åbenbart ikke, at han også var eftersøgt for at være fupmager og charlatan. En masse stikbreve, hvor Borri blev anklaget for bedrageri, var blevet udfærdiget i forskellige byer.

Man fandt ham i Amsterdam, hvor han var flygtet til. Ja, det var faktisk Frederik Gyldenløve, der bad ham om at søge til København.  

Her var hans navn kendt. Hans kundskaber, kure og hemmelige våben var der gået mange historier om. Kongen var gavmild over for ham, og i den korte tid han opholdt sig i hovedstaden levede han som en verdensmand.

Kongen havde forsynet ham med heste og vogn, givet ham store pengemidler og forsynet ham med fire tjenere. Desuden sørgede en adelsmand for opvartning.  

Han levede også som læge. Hans kure hjalp der, hvor de københavnske læger havde opgivet. Det fortælles, at ham i 1668 reddede Frederik Gyldenløve fra døden. 

Borri kom til at bo i en trelænget gård i Rigensgade, kaldet Østergård.  

Borri overtalte kongen til at bygge et smeltehus i Rigensgade. Men inden dette hus var opført, havde Borri indrettet sig bag ved Børsen med et laboratorium.

Anholdt i Tyskland

Da Frederik den Tredje døde, følte Borri jorden brænde under sig. Tilliden til ham var ikke mere så stor. Han havde nu væsentlig flere fjender end venner. Der blev udfærdiget et rejsepas til ham, så han kunne forlade landet.

Men i Tyskland blev den italienske bedrager anholdt. Den tyske kejser sendte ham til Italien. Kejseren havde fået en aftale med paven om, at Borri ikke blev henrettet. I stedet sad han i fængslet Engelsborg i Rom til sin død i 1605.  

Borri var født i Milano i 1625. Han blev uddannet på Jesuitterseminariet i Rom, men måtte i 1655 flygte af frygt for at blive dømt.. Han havde fremsat adskillige kætterske anskuelser.

Efter sin flugt, blev han i 1661 dømt.  

Kvæsthus

Guldhus – bygningerne stod ubenyttede hen indtil 1674, da Kvæsthuset blev flyttet dertil. Det havde tidligere ligget på Christianshavn.

En kort overgang var bygningerne dog blevet anvendt som ammunitionsdepot. Under krigen mod Sverige blev bygningerne anvendt som lazaret.  

Uldmanufaktur

I 1683 købte Christian den Femte bygningerne og indrettede et uldmanufaktur. Bestyrer blev Christian Werner. Men det var han ikke særlig egnet til dette job. Driften blev stadig dårligere og det var temmelig dårlig organiseret. Kongen overtog selv driften. 

Den militære klædefabrik (uldmanufaktur) fremstillede klæder til brug i værnene og de uniformerede etater. I visse perioder skete der dog også salg til private. På  et tidspunkt var der ansat 400 arbejdere i lokalerne i Rigensgade.  

Garnisons Hospital

I 1818 blev bygningerne overdraget til Garnisons Hospital. Klædefabrikken flyttede til Usserød. Fabrikken i Usserød ophørte først i 1982.  

Man regnede med at det ville være billigere, at samle alle syge et sted. Særlige hygiejniske forhold blev der ikke taget hensyn til. Det var umuligt at gøre gulvene rene, fordi de var fulde af oliepletter fra fabrikkens tid. Gulvene i de forskellige sygestuer var så utætte og åbne, at vandet løb ned i sygestuerne i etagen nedenunder.  

Dårlige forhold

Lige ved siden af lå den gamle kirkegård. Hist og her lå der gamle lossepladser. Drikkevandet fik man fra gamle overfladebrønde. Afløbet skete gennem sumpe og åbne rendestene, som fremkaldte så megen stank, at man måtte lukke alle vinduer, når sumpene blev pumpet tomme.  

Rigensgade var beboet af adskillige brændevinsbrændere. Overalt opstod der møddinger.

Latriner og klosetter var i en frygtelig forfatning. Man skulle helst undgå at drikke fra hospitalets egen brønde, for natmanden var slem til at spilde, når latrinerne skulle tømmes. Først i 1905 blev der indlagt rigtig wc. Da havde stedet længe fået øgenavnet Grødslottet. Nu var stedet ikke kendt som byens mest kulinariske køkken.  

 Ventilation fandtes ikke. Men det var ikke kun dette forhold, det var galt med.  

Lægerne gjorde opmærksom på manglerne ved de åbne rendestene. De bortleder blandt andet faste og flydende bestanddele fra lighuset.  Til kloakken.  

Lægerne udskiftet hver 3. år 

Der var 11 militære afdelinger i København. Hver af disse afdelinger havde sin bestemte sygestue på hospitalet. Afdelingens regiment – kirurg passede kun på de syge fra sin egen afdeling med assistance fra en af kompagnikirurgerne, der boede på sygehuset.

Dette system blev afskaffet i 1842, fordi der ikke var plads til flere afdelingskirurger. Nu blev det sådan, at hver tredje sygestue havde deres egen overlæge.

Men overlægerne skiftede for hver tredje år. Det var fordi at Hærens overlæge skulle gøre tjeneste på  hospitalet.

Hospitalet var til for overlægerne, ikke for patienterne.  

Indtil 1911 blev alle indlagt på  afdelingens sygestue under samme overlæge var enten det var en medicinsk eller kirurgisk sygdom, man havde. Først herefter fik man specialuddannede læger og specialafdelinger.  

Pludselig kunne sygehuset blive overbelagt. Det skete for eksempel under de to slesvigske krige og koleraepidemien.

Stedet var militært område. Bevæbnede vagter overvågede stedet. Ingen måtte snige sig væk i nattens mørke. Samkvem med almindelige borgere var forbudt. 

Flytning til Tagensvej

I 1928 flyttede militærets hospital ud til Tagensvej. Få år senere blev store dele af komplekset revet ned. I dag står kun den lange bygning ud mod gaden tilbage.  

Kilde: Se

- Litteratur København (under udarbejdelse)

 
Skrevet af Uwe Brodersen d. december 06 2009 12:09:21 · 0 Kommentar(er) · 1704 Fremvisninger · Udskriv ·
 
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.